Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Ryan Ferdinandsen
(Vejleder (Læreruddannet))
24-11-2019 11:00
Kære Rikke og Anders - og jer andre der har været med til at sparke liv i Cand.Pæd.Psych. debatten i DLF – tak for det! Sagen er vigtig for inklusionen og for lærerstanden.
Jeg håber, at I vil holde fast og ikke lade jer trække rundt i manegen af Psykologforeningen. Historien har jo vist, at Psykologforeningen har været god til at bremse ned for uddannelsens oprettelse, eller allernådigst – når nu det ikke kan være anderledes – generøst tilbyde lærerne en psykolog-assistent uddannelse. Lad mig citere Mikkel Haarder (daværende KL, nu direktør i EVA) fra 2013:
”Det er deprimerende, at Aarhus Universitet fremsætter et forslag, som man godt ved ikke møder det behov, som KL har peget på. Det er et forslag, som har været på bordet tidligere, og som vi klart har afvist,” siger Mikkel Haarder, centerchef i KL, til KL.dk. ”Forslaget vil føre til at vi får a- og b-psykologer, og det er ikke det vi har brug for i praksis,” fortsætter han. KL pointerer desuden, at det er mærkeligt, at den uddannelse, som blev nedlagt i 2000, og som inden da blev udbudt i henved 25 år, pludselig er for kort. Uddannelsen varede tre til tre et halvt år og gav de pædagogiske psykologer mulighed for fuld autorisation”.
Folkeskolens elever og DLF’s medlemmer har fortjent bedre end b-psykologer.