- men dit resume er interessant og jeg kan ikke lade være med at spekulere på om drenge subitiziser mere/nemmere/tidligere end piger.

Med en "snap-analyse" ved hjælp af Piaget-begreber, er der noget i det omhandlede studium, der tyder på, at adaptionen/tilegnelsen hos piger i højere grad foregår ved assimilation/brug af kendte teknikker end hos drenge, der åbenbart i højere grad vælger akkomodationen/ændrede strategier til ændrede opgaver. 1) Det næste spændende spørgsmål er så, om der er tale om en biologisk årsag til dette, eller om det er kulturelt betingede forventninger til de to køn, der er afgørende. Umiddelbart vil jeg jo mene, at der ikke burde kunne påvises nogen biologisk forskel, efter som det drejer sig om matematik, der jo ikke skulle trække på nogle specielle kønslige forudsætninger. Så skulle det jo skyldes, at forventningerne til hunkønnet er anderledes end foventningerne til hankønnet, og at børnene påvirkes i deres adfærd af disse forventninger. Forventer vi af pigerne, at de i højere grad accepterer det traditionelle, og at drengene i højere grad udfordrer grænser??? 1) https://www.blivklog.dk/laering-piaget/

@Steen - der ligger en udgave på engelsk, hvis jeg ikke tager fejl: https://ebooks.au.dk/aul/catalog/view/349/231/1095-1

Et lille kuriosum i denne sammenhæng er, at i et studium over abers og menneskers strategier i et computerspil viste aberne sig at slå menneskene, fordi de var bedre til strategiskift end menneskene: https://www.livescience.com/monkeys-outsmart-humans.html

Jeg vil gerne rose forskerne for den gode og solide konklusion, som de er nået frem til. Forskning i korrelationer stiller nemlig lige så mange spørgsmål, som de besvarer. Det er derfor ikke til at afgøre, om strategibrug er årsag til den senere gode faglige udvikling i matematik - eller om det er det faglige potentiale gemt i den enkelte elev, der kommer til udtryk i strategibrug . Skal dette afgøres på et forskningsmæssigt grundlag, så er der behov for undersøgelser af, om undervisning i strategibrug fremmer senere faglig udvikling i matematik. Den ovennævnte undersøgelse viste ikke tegn på, at undervisningen havde indflydelse på strategibrug. Citat "forskelle i undervisningspraksis ikke havde nogen målbar effekt på hvordan og med hvilken hastighed elevernes strategibrug ændredes i løbet af et halvt år i 1.klasse.” Den gode og solide konklusion på ovennævnte rapport: ”Hvis den stærke korrelation mellem elevers strategibrug i 1. klasse og deres evne til at løse mere avancerede matematikopgaver i 4. klasse er udtryk for en kausal sammenhæng (hvilket stadig mangler at blive eftervist), vil et øget fokus på at udvikle talforståelse og fleksibel strategibrug i de yngste år potentielt kunne fremme udviklingen af elevers matematiske viden og færdigheder i de senere skoleår.”

Det er jo stort set det, der arbejdes med i Pernille Pinds ROS forløb. Det interessante er, at ovennævnte undersøgelse viser, at regnestrategier udvikles inden børnene kommer i skole. Den viden har man sidste år taget konsekvensen af i Fåborg-Midtfyn Kommune, og man skal nu i børnehaverne hjælpe børnene med at blive bedre til at tælle/regne. Forskelle mellem piger og drenge? Ja her skal man jo som mand passe på med, hvad man siger. Den gældende diskurs er, at kønsforskelle er kulturelt bestemte. Da jeg har en biologisk tilgang til læring, bliver jeg nødt til at sige, at det kan være svært at se, hvad der er biologi og hvad der er kultur. Det kan godt være, at man kan se nogle opdragelsesmønstre, men er de tillærte eller er det instinkter? Jeg ved det ikke. Det kommer jo helt an på, hvilken mening den enkelte tillægger de fænomener, den enkelte oplever. Fra egen tid i folkeskolen er det min oplevelse, at forventninger til piger ikke er de samme som til drenge, når det handler om regning/matematik. Forventninger fra forældre eller ældre søskende har en stor betydning for troen på, om man kan lykkes. Ligeledes betyder lærerens tro på at eleven kan lykkes mere end didaktik (påstand). Børn lærer, når hjernen er klar til det uanset didaktiske krumspring og undervisningsportaler på et smartboard. Jeg kan nævne at faget idræt som eksempel på biologiske faktorer. I holdspil kommer drengene til kort de første fire år. De er ofte både fysisk og perseptuelt underlegne. Herefter spiller fysikken ind og drengene bliver dominerende, hvis man vælger at spille pigerne mod drengene. Her er det interessante ikke at se på, hvem der er bedst, men hvilken udvikling der kan skabes for den enkelte ud fra forudsætninger. Så jeg kan godt forstå, hvis der er områder, hvor undervisningen uanset metode/tilgang ikke har nogen betydning. Her kunne vi spare meget krudt ved at lade eleverne få ro til at hjernen og kroppen bliver moden. En gang imellem skulle vi som lærere måske affinde os med, at der er noget, som ikke kan gøres til genstand for læring og didaktisering. Så forskelle i strategibrug - hvilke evolutionsbiologiske argumenter er der for, at der er forskelle? Hvad er menneskets vigtigste opgave?

Evolutionsbiologisk set er menneskets vigtigste opgave, at holde sig i live. Så set fra det synspunkt kan der være god mening i at hunnerne er mere omhyggelige og forsigtige end hannerne, fordi slægtens fortsættelse er afhængig af mange hunner, da de ikke står til rådighed for formering i drægtighedsperioden, mens det ikke er vigtigt, at der er så mange hanner, så det gør ikke så meget, hvis de tager lidt chancer, og at der ryger et par stykker i farten. Det er også vigtigt at hunnerne er forsigtige i drægtighedsperioden, da afkommets overlevelseschancer afhænger af dem. Den biologiske del af nærværende problematik, kan vi tage hensyn til, men nok ikke gøre så meget ved. Forskellen i foventninger, kan vi derimod gøre noget ved. Det er vigtigt at lære at skelne mellem situationer, hvor det kan være en fordel at være ubekymret omkring det, at lave fejl og situationer, hvor det er vigtigt ikke at fejle. Og når det drejer sig om matematik i skolesammenhæng, kan frygten for fejl være lammende. Når det drejer sig om anvendt matematik, er det en rigtig god ide ikke at lave fejl, så div. konstruktioner eksempelvis ikke styrter sammen. Men det er en problematik, hvor kønsforskellen ikke burde spille ind. Heller ikke, hvis man anlægger en biologisk synsvinkel. Det er lige problematisk, hvis en bro styrter sammen, hvad enten ingeniørberegningene er lavet af en person af det ene eller det andet eller det tredje køn :-)

Hej alle Så har jeg skiftet linket ud ud med ét, der fører til afhandlingens nuværende netplacering. https://ebooks.au.dk/aul/catalog/download/349/231/1095-1?inline=1 mange hilsenr Karen Ravn folkeskolen.dk

Jeg har gode erfaringer i indskolingen med korte plenumsnakke i klassen, hvor eleverne præsenterer egne strategier og lytter til andres. De opdager, at de regner forskelligt - lige fra forskellige tællestrategier til tænkestrategier samt lagrede talkombinationer. Talsnakkene er også med til at give mig adgang til deres vej til regneresultater Arbejdet er inspireret af Humphreys & Parker: Making number talks matter - developing mathematical practices and deepening understanding, grades 4 - 10. Stenhouse Publishers