Der er skåret langt over 1.000 lærerstillinger væk det sidste år - og det går ud over børnenes læring. Skolerne får 275 mio. kr - eller ca. 550 lærerstillinger i landet - nu er jeg godt nok dansklærer (og ja - jeg har fundet stavefejl i finanslovspressemeddelelsen) - men er der ikke noget med at 550 er færre end 1.000?

Selv hvis man akkumulerer finanslovsforliget beløb op til små 2 mia. kr i 2023, så er der for det første ingen garanti for, at det bliver til blivende, nye penge til vores område og for det andet, så dækker det kun halvdelen af det akutte behov i hverdagen. For det tredie er min frygt, at dette bliver det holdkæftbolsje, som DLF får stukket i munden, hvilket vil betyde, at DLF kommer til at fremstå som en impotent fagforening for enhver lærer på gulvet, idet det de har brug for, er en ny kollega - som med dette bliver der måske 4-5 nye kolleger på en skole, der reelt har brug for 10 - 12 for at hverdagens virke kan udføres ordentlig. Endelig: Sporene skræmmer fra Sundhedsområdet - der er jo ingen garanti for, at den øgede ressource kommer helt ud i klasserne, så mon ikke beløbet skrumper på vejen i nye konsulenter, mere ledelse og nye vanvittige projekter? Alt det bedste - og god valgkamp

I finansloven er der afsat penge til styrkelse af den understøttende undervisning -her må DLF være klar ! Der skal være kvalitet i denne og en klar sammenhæng med fagenes indhold.Det må derfor være uddannede lærere, der skal varetage dette

"Ganske vist er jeg romantiker, men med hensyn til bøf er jeg absolut realist." skrev Storm P. Seks år efter en demokratisk skandale og en massiv forringelse af lærere og elevers hverdag smider man saltvand ind som en reserve. Lidt har også ret, men realismen fordrer mere. Fjernelse af udd. loft og minimumsnormeringer er dog positivt. Sidstnævnte SKAL betyde en større andel skoleparate børn i trivsel fra daginstitutionerne. Det kommer alle elever til gode i så fald. Og især børnehaveklasselederne og indskolingslærerne, som på nuværende, særligt, kæmper en brav kamp for at holde elevernes trivsel og undervisning kørende - ofte uden hensyn til egen trivsel. Penge er ikke alt, men der er et hul - og saltvand slukker som bekendt ikke tørsten. Folkeskolen tørster efter gode arbejdsforhold og sunde arbejdsbetingelser funderet på tillid og menneskets værd.

Snart indføres faget teknologiforståelse med 2 lektioner/ uge, så er der snart noget understøttende undervisning tilbage af styrke?

Henrik, det her er ikke et hold-kæft-bolsje til DLF, højst en lille halspastil.

Skal lærerne fyres igen, når årets finanslov udløber?

Hvornår begynder vi at arbejde sammen om dette fuldstændige vanvid. Hvornår holder vi op med at løbe stærkere og stærkere. For hvem? Børnene? De har allerede tabt i den her fuldstændige absurde måde at holde skole på. Det nye sort er ordet vilkår. Der er blevet skabt et vilkår, vi hverken kan eller skal stå model til. Stop med at opfylde det samme, som før 2013. Lad national test være national test, men træn ikke til den. Gør det du er ansat til, og nå det du kan nå. Hvorfor forstå os og hjælpe os, når vi alligevel overpræsterer hver eneste dag. Når vi ikke skraber bunden allerede nu i diverse test, er det fordi vi er inficeret med skyldfølelse og dårlig samvittighed. Hvem gavner det? Ikke os selv og vores elever. Fortsætter vi med at blive syge af alt det knokleri dør folkeskolen for øjnene af os og ingen har fattet, hvad der skete. Brug nu iltmasken før du hjælper andre. Dette gælder også i forhold til børn. Børn har brug for kærlighed og opmærksomhed, det kan vi godt få tid til at forberede. Det kræver at vi er tilstede ikke kun fysisk. Det er ikke vores ansvar, at der ikke er afsat ordentlig tid til forberedelse. Det er ikke vores ansvar, at vi har vanvittig mange timer. Det er ikke vores ansvar, at vi skal rumme så mange børn i klasserne. Det er ikke vores ansvar at børn med særlige behov skal inkluderes i klasserne. Det er ikke vores ansvar... jeg kunne blive ved. Hvad er så vores ansvar? At undervise under et vilkår og passe på os selv. Ingen andre gør det. Stop med at løbe stærkt og kig nu på, hvad er rimeligt i forhold til det vilkår. Vi bestemmer ikke. Det gør andre og de skal tvinges til at se deres ansvar i øjnene. Det kommer de først til, når Danmark rasler ned i diverse test og skraber bunden. Lad os rasle. Det er ikke vores ansvar, men vores vilkår. Børnenes vilkår. Hele Danmarks vilkår. Må det ske hurtigst muligt, så vi kan komme tilbage på sporet igen. Dette vanvittige vilkår, må kun gå ud over få. Lad os nu stå sammen og kæmp for vores job. Ingen andre gør det.

Tak for din stærke kommentar og præcise beskrivelse af forskellige vilkår! Jeg håber, du deler kommentaren andre steder end her. 👍🍀