Jeg tilbragte en stor del af min barndom med næsen i en bog. Jeg læste meget. Og jeg læste næsten alt. Bjarne Reuter. Bent Haller. Og Laura-bøgerne. Fagbøger Nordamerikas indianere. Jørgen Bitsch’ rejseskildringer. Peder Most. De fem... Allermest holdt jeg dog af historiske romaner, som jeg slugte i et tempo, så bibliotekets reoler ikke helt kunne følge med. Ind i mellem lånte jeg skolebøger, for at få styret min trang. Nils Hartmanns bøger har en særlig plads. Rejsen til Bantam var forrygende. Blandingen af det historiefaglige, børneperspektivet og de gode fortællinger talte til mig. Tusind tak Nils Hartmann. Mine egne børn har fået læst højt fra dine Danmarkshistorier. De elsker historie begge to. Det er dejligt, når man kan dele.

Bind 2 af rejsen til Bantam havde titlen 1000 dage hjemmefra. Den er altså smuttet, da jeg prøvede at gøre bogtitlerne tydelige ved at kursivere. Det er da skæbnens ironi, at en ønske om at fremhæve fører til usynlighed!

Disse læseoplevelser. Togtur fra Danmark til Alsace. Oplæsning af de to bind. Stor oplevelse. Hele kupeen var med og ærgrede sig, når de stod af. Vi havde for få penge med, men vi havde oplæsning med, og Alsace havde så mange små Jesusser fra forskellige perioder så underholdningen var derudover gratis. Da vi flyttede for nylig kom de to bøger ned, nu har vi børnebørn på spring. Det er så svært at minimere en stor bogsamling. Hartmann overlevede