Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Niels Jakob Pasgaard
(Lektor)
12-12-2019 12:46
I Antorinis hoved...
I Antorinis hoved er reformen en succes. Den er fantastisk. Programmet for VIA's/UCL's konference vidner om det samme billede.
Man indleder med at lade en flok skolebørn synge Anette Prehns "Livet i læring", og har så inviteret Antorini til at tale om hendes visioner - visioner, der til stadighed kun eksisterer i hendes, Corydons, læringsfantasternes og KL's hoveder. Ethvert tilløb til kritik af reformens "læringsrevolution", der har gjort op med dansk pædagogisk tradition som sådan, er bare "mangel på ro" til at lave "god skoleudvikling". Vor herre til hest!
Derudover skal man høre om amerikansk dataskole og om engelsk evidensskole.
Jeg kan simpelthen ikke få øje på en eneste kritiker af det makværk, som reformen er og var. Så hvorfor holder man en sådan konference? Og hvem er den for?
"I mit hoved har jeg altid tænkt, at det var fantastisk, at skolerne fik sådan en gave af tid, der gjorde, at man fik bedre tid til at arbejde med den varierede undervisning og åben skole."
Gave af tid? Reformen har tid ud af alle funktioner i folkeskolen.
"Hvis jeg skal sige noget, så var det en kæmpe styrke, at der var et bredt forlig bag reformen. Kun Enhedslisten og Liberal Alliance var ikke med. Det gør, at jeg tror, at mange elementer vil bestå uantastet. Men der har også været en kæmpestor politisk diskussion, som har gjort, at skolen ikke har fået fornødne ro, og at det har været svært at vide, om man kunne regne med, om tingene blev lavet om, og om der skulle laves forsøg".
Dumhed bliver ikke mindre dumt af, at der står et flertal i Folketinget bag den! Og selvfølgelig kom der en politisk diskussion efter reformen - den blev jo overhovedet ikke diskuteret før, blot banket igennem.
"Lockouten har jo bestemt ikke gavnet meget på det tidspunkt. Det er en superdårlig måde at lave skoleudvikling på".
Jamen, så skulle regeringen og KL have afholdt sig fra at basere sin (såkaldte) skoleudvikling på en lockout, som de to parter planlagde og gennemførte i mindste detalje.
The everlasting story … sorry, lie.
sus la cour
12-12-2019 12:59
En gave!!!
En gave af tid?
Ja, som lærerne blev pålagt at give!
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
12-12-2019 13:04
Det er en alvorlig misforståelse, at Christine Antorini skulle være 'initiativtager' til reformen. Det var finansminister Bjarne Corydon, der styrede hele processen, finansministeriet sad for bordenden hele vejen igennem, og det var derfor også ham, der i december 2013 præsenterede den for de øvrige partier, dagen før Antorini præsenterede den for pressen. Antorini var reformskibets galionsfigur, ikke andet, og hver gang hun blev konfronteret med dens jammer, lirede hun den samme, indlærte lektie af med stift blik og stramme miner.
Jan Christian Hansen
(Folkeskolelærer)
12-12-2019 13:08
Fra Hvilken planet styrede hun UVM fra?
"I mit hoved har jeg altid tænkt, at det var fantastisk, at skolerne fik sådan en gave af tid, der gjorde, at man fik bedre tid til at arbejde med den varierede undervisning og åben skole", lød det fra scenen på Comwell Kolding.
Charlotte Birk Bruun
(Specialpædagogisk konsulent, Cand.pæd.phil)
12-12-2019 13:36
Kampen mellem KL og dlf handlede om ledelsesret...!
"Omdrejningspunktet er en diskussion og en kamp omkring ledelsesretten i forhold til skoleudvikling. Det er kernen, og det er rigtigt vigtigt. Det handler ikke om folkeskolens indhold, hvis jeg skal give mit bud".
Hold nu op, hvor svært kan det være at forstå, at omdrejningspunktet hele vejen igennem har været tid. Tid til forberedelse, hvor mange timer lærerne underviste, hvor mange timer elever skal være i skole. Tid tid tid.
Og tid koster penge. I virkeligheden handler det om penge.
Det er muligt Antorini endnu ikke har opdaget det, men så er det fordi hun er blevet taget gevaldigt ved næsen.
Tomas Hansen (tidligere debattør.)
(Lærer)
12-12-2019 15:29
Hvilken planet?
Jeg må også spørge hvilken planet hun lever på.
"Den største debat var, om den skulle være frivillig, og hvornår den skulle ligge på dagen. Sammenlignet med helheden var det en relativ lille del af reformen. Der er mange ting, som ingen har antastet".
Der er masser af ting, der er antastet - ellers ville hun nok ikke bitche over Riisager.
"Det blev siden en kæmpe kampplads. Det noterer jeg mig bare. Det er sjovt, hvordan den politiske diskussion ændrer sig",
Det noterer hun sig bare. Det er decideret ækelt at hun ikke vil stå på mål for "hendes" reform.
"Helhedsskolen, som der var blevet arbejdet med længe, blev til en heldagsskole. En tvungen heldagsskole og hele tidsdiskussionen kom til at fylde rigtigt meget."
Gad vide hvorfor? Kunne det evt. hænge sammen med f.x 82 % hader de lange skoledage?
Kunne det hænge sammen med at der tvinges en diktatorisk model ned over elever & forældre, hvor skoleårets LÆNGDE, timemæssigt, er et mål, men hvor indholdet er lige meget?
"Lockouten har jo bestemt ikke gavnet meget på det tidspunkt. Det er en superdårlig måde at lave skoleudvikling på".
Her er der dog en minimal flig af erkendelse, godt nok ikke sådan helt korrekt - lockouten drejede sig om OK og ikke om Reformen, men det kan selvfølgelig være svært at forstå, når man nu havde brugt 3/4 år på at planlægge netop lockout!
"Omdrejningspunktet er en diskussion og en kamp omkring ledelsesretten i forhold til skoleudvikling. Det er kernen, og det er rigtigt vigtigt."
Nu bliver det for alvor absurd. Reformen drejer sig om ledelsesret? Klasserumsledelse?
FFS! Staten/kommunerne har altid haft den ledelsesret - 100 %, på nær metodefrihed, der stadig skal være inden for bestemte rammer.
"Det handler ikke om folkeskolens indhold, hvis jeg skal give mit bud"
Øh?
Skoleudvikling drejer sig ikke om skolens indhold? Hvad drejer den sig så om?
Skoleudvikling er ikke at tvinge børn til at være et bestemt antal _klokketimer_ i skole.
Som før påpeget. Reformen har givet følgende fagtimer mere:
Indskoling, cirka 1 klokketime.
Mellemtrin, cirka 1 t 20 m.
Udskoling cirka 1 t 40 minutter.
Resten af de mange timer er decideret fyld eller pauser. Elever bliver ikke klogere af at spille Tetris eller holde pauser.
Skolen er fyldt med absurd lange pauser. I mange skoleskemaer er/var der op mod 1½ times pause på en skoledag.
Men de SKAL satme være i skole et bestemt antal klokketimer. Det er ren DDR.
henrik iversen
(lærer-efterlønner)
12-12-2019 17:34
5-årsplan? 10-årsplan?....?
Var der også her stående applaus ...denne gang før reformministeren?
Var der oplæg fra lærere ramt af reformen ?
Var Sauer til stede/inviteret på talerstolen?
Sovjetunionen gik i opløsning i 1989-90. Sovkhoserne led under mange af de samme problemer som kolkhoserne, herunder central planlægning, lokal partikontrol og lav motivation. Se også statsbrug.
Louise Schlegel Vang
(Lærer, Naturfagsvejleder, Master i naturfagsundervisning)
12-12-2019 19:42
Kan hun ikke bare pakke sig
Richard H. Sørensen
(Lærer)
12-12-2019 19:52
Utidig kommentar til en fejlslagen politik.
Total radiotavshed ville måske have været klogere.
Måske ville det alligevel ikke have hjulpet, for Antorini vil nok aldrig blive tilgivet, men altid husket for alletiders svindelnummer.
Jens Hougaard Nielsen
(Lærer)
12-12-2019 21:13
Der er nok også et ledelsesspørgsmål med i ligningen
Jeg tænker, som jeg oplevede skolereformen, også, at der var ledelsesforhold involveret, men ikke så simpelt som at det var et spørgsmål om det var DLF eller KL, der ledede skoleudviklingen. Det, der var i spil efter min mening var, om den enkelte lærer, den enkelte elev også skulle have noget at skulle have sagt omkring sin egen deltagelse i folkeskolen, eller om skolen fundamentalistisk og totalitært skulle være en topstyret skole, hvor skoleudviklingen mht. såvel form som indhold rigidt blev dikteret af den overordnede konkurrencestatspolitik.
Det blev det sidste, og det kan nok så meget forberedelsestid alene ikke rette op på.
kim krogh
12-12-2019 23:13
Jeg håber da ikke, at nogen klappede af den håbløse tirade.
Kirsten Scheel-Whitte
12-12-2019 23:54
Tale er sølv ...
Hun har ikke ændret sig: Hver gang hun åbner munden, føjer hun spot til skade.
Jens Rasch
13-12-2019 12:38
Antorini gjorde bare 2010 reformen færdig.
Niels har ret i, at en ny reform ikke var Antorinis initiativ. Hun gjorde bare arbejdet fra 2010 færdig. Havde reformen indeholdt flere dage i stedet for længere dage, var hendes drøm om den understøttende undervisning nok nemmere gået i opfyldelse. Men det havde kostet mange penge, som ikke kunne dækkes uanset, hvordan man fiflede med lærernes arbejdstid.
https://www.berlingske.dk/nyheder/saadan-ser-skolereformen-ud
https://www.information.dk/indland/2010/12/mener-skolereformen
https://www.youtube.com/watch?v=lBiSKm5XVrk Det var nok en af grundene til, det ikke lykkedes i 2011 at lande en stor aftale om folkeskolen.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
13-12-2019 12:55
Løkkeregeringens forslag til skolereform fra 2010 er på mange måder forløberen for amokløbet i 2013, ja, men den indeholdt dog ét forslag, som havde potentiale til at smadre folkeskolen totalt, som socialdemokraterne under ingen omstændigheder ville være med til: Offentliggørelsen af de nationale testresultater og de deraf følgende ranglister over ikke bare kommuner og skoler, men klasser - og lærere. Vi så i Norge, hvor sindssygt det kan blive, da de på forsiden af en landsdækkende avis udpegede 'Norges dårligste lærer'. Da det gik op for nordmændene, hvad de havde åbnet for, fik de skyndsomst lukket af for det igen.
Men ellers er det ubestrideligt, at 2013-reformen var blå bloks våde drøm om en topstyret skole, hvor lærernes autonomi var en saga blot og deres fagforening kørt endegyldigt på arbejdermuseet - som den første i fagbevægelsen, hvis endegyldige afmontering så kunne påbegyndes. Det, Corydon og Thorning lavede med Socialdemokratiet, var slet og ret det, man i forretningslivet kalder en fjendtlig overtagelse: Når et firma opkøber et andet med henblik på at likvidere det.
henrik iversen
(lærer-efterlønner)
13-12-2019 16:47
Det du og co. lavede i forbindelse med skolereformen er stort set en omgang juks!
Når jeg kommer ud i skolen inde fra SFO, så ser jeg en kaotisk skole, med flagrende børn, med et skoleskema, der er umuligt at få overblik for mig som voksen (og pædagog og skolelærer), selv ned i 1. klasse... Klasseværelser, der er fyldt med opslag i et totalt virvar, ofte med stavefejl....
Ingen kan skrive ordentligt, dvs. hele den vej til indlæring er stort set VÆK!! Ingen notatteknik, ingen forståelse af bogstavers opbygning og forskellige udseende, eller forskel på trykte bogstaver (med vidt forskellige typer) og håndskrevne bogstaver. Ingen personlig håndskrift og dermed et stort vigtigt område for personlig udtryk og udvikling forsvundet. Sammen med de kreative fag generelt set... (Men nu og i fremtiden skal vi leve af krativitet, fantasi og gode idéer, INNOVATION... ;o)
Når jeg kigger efter lys i øjnene hos børnene, helt ned fra de mindste klasser, så er det svært at få øje på...
Understøttende undervisning oplever jeg som rent tidsspilde og tid taget fra klasselærerne, der jo stadigvæk har en stor opgave omkring klassens sociale liv, det er jo en del af helheden ved at være menneske. Og det overordnede formål med folkeskolen, nemlig ud-dannelse til livet.
Så masser af kaos, elever der ikke forstår deres skoledag eller ser et formål med den. Og tidsspilde.... !!!