Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Pernille Kepler
(Naturfagslærer på en friskole)
03-01-2020 06:57
2020 er børnenes år
Politikerne venter på, at nogle regnedrenge kan flytte rundt på nogle tal i et regneark, så det kommer til at se ud, som om børnene får en bedre skoledag - uden det koster en krone.
Samtidig er kommissionen vel arbejdsmarkedets konstruktion mellem DLF og KL og således ikke politisk forpligtende? Politikerne kan roligt vente på, at KL og DLF løser knuden. Det var jo meningen med kommissionen.
Meget optimistisk.
Børnene venter imens i en ventesal fyldt med portaler, lærerskift, vikarer, tests, utilstrækkelighed, manglende nærvær og dejligt lange frikvarterer.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
03-01-2020 13:36
Og den selvudråbte 'børnenes minister' har sat sig i spidsen for en regering, der gør en dyd ud af ikke at ville høre, hvad 8 ud af 10 børn siger.
Du har lige skrevet kommissions rapporten som den skulle have lydt, jeg håber at der er nogen i DLF der tager noter, fordi du sætter lige præcis fingeren på problemet og kommer med løsningen.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
04-01-2020 16:47
Problemet er naturligvis, at løsningen ikke kan findes indenfor rammerne af gældende lov. Så længe loven dekreterer næsten dobbelt så meget undervisning som de andre nordiske lande, men til samme totalpris, er det umuligt at skabe den balance mellem tid og opgaver, som kommissionsrapporten peger på igen og igen. Der mangler simpelthen omkring 5 mia. om året, og de penge kan ingen overenskomst fremtrylle.
Så meget desto mere skuffende er det selvfølgelig, at kommissionen ikke har vovet så meget som at antyde, at dens opgave er uløselig, medmindre lovgiverne skruer minimumstimetallet ned til OECD-gennemsnittet eller deromkring.
Erik Rene Nielsen
(Lærer)
05-01-2020 16:58
Arbejdsvilkår og læring
Det er jo bemærkelsesværdigt, at eleverne ikke lærer mere. det er måske en god indikator på, at læring ikke er noget der kan måles op i anvendelse at tid, men måske mere parathed hos både lærer og elev.
Professionelle fodboldspillere er jo på en måde også fuldtids, men alle trænere ved, at man ikke bliver bedre af at træne hårdt 8 timer hver dag. Tværtimod er netop dosering af træning vigtig samt hvile, der virker. På samme måde er læring ikke en lineær forteelse. Børn skal have pauser fra læring - desværre betragter de talende regneark denne tid som uproduktiv, idet der ikke sker nogen produktion her.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
07-01-2020 18:02
Nu er der ganske vist ingen som helst risiko for, at de manglende fem milliarder nogensinde kommer på bordet, men blot for en ordens skyld: Det ville da også være vanvid. Skandalen er rigelig stor som den er, og hvis man virkelig - i forsøget på at rette situationen op - smed fem milliarder gode danske kroner mere efter det, fhv. undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen har kaldt 'det største svigt i danske skolehistorie', så ville skandalen for alvor være fuldbyrdet. Men det kommer aldrig til at ske; vi må bare belave os på en årelang nedslidningsperiode, indtil det går op for reformpolitikerne, at de kommer til at bide i det sure æble og vedgå, at det, de lavede i 2013, var makværk i en grad, så det ikke står til at redde.
Jens M Lindtner
(Overlærer)
15-01-2020 20:25
Hvis nogen har glemt salgstalen om hvordan skolen skal være og hvorfor lærerne skal undervise flere timer, så kig i tidsmaskinen. Her er KL's begrundede ønskeliste anno 2010.
https://www.kl.dk/nyhed/2010/august/danskerne-laererne-skal-vaere-mere-sammen-med-eleverne/
Nu ved vi så, hvad vi i virkeligheden fik.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
16-01-2020 11:31
Ak ja, det er tåkrummende læsning, det link, Jens lægger frem her. En sand opvisning i tåbelige ideer til forbedring af folkeskolen. Se fx her, hvor selveste professor Mads Hermansen, der gennem en snes år var stor mand i byen, når det handlede om skoleudviking, deler ud af sit tankeguld:
"Der spildes meget tid ved, at læreren bare sidder i klasselokalet, mens børnene arbejder med opgaverne. Den tid kunne læreren i stedet bruge på forberedelse eller måske et møde,"
Hvordan kan man komme så højt på strå og vide SÅ lidt om virkeligheden i folkeskolens klasser?
På en måde bliver man alligevel lidt fortrøstningsfuld, når man ser det her. Så tåbeligt et forslag ville næppe nogen vove at komme med i dag, 10 år senere. Tingene flytter sig altså, langsomt, men sikkert. FOR langsomt.