Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Deaktiveret bruger
05-01-2020 14:48
Den er svær...
Jeg har været i Finland på et projekt, der søgte at afklare netop spørgsmålet om, hvorfor elever tilvælger gymnasiet frem for erhvervsskoler. I Finland er fordelingen nemlig noget mere jævn end i Danmark. Der er høj status og høj løn i at være mekaniker, VVS'er eller elektriker eller anden håndværker i Finland. Deres erhvervsskoler samarbejder med gymnasierne, så man kan supplere med vigtige boglige fag (eller omvendt) - og det er der brug for. OG... deres erhvervsskoler er meget moderne og meget flotte.
Nogle af de erhvervsskoler, jeg samarbejder med (og som gør det rigtigt godt), ligner noget lort fra firserne. Ude ved vejen møder man altid en gruppe rygende elever i beskidt tøj, og det hele udstråler meget let 'taberskole'. Hvem vil have sit barn ind der?
Jeg har talt med flere erhvervsskolelærere om det, og det er noget, de erkender, og som de kæmper med - men det tager lang tid.
Og så er det sådan, at der ikke er nogen automatik i, at lave karakterer i de boglige fag nok gør, at du kan blive en god håndværker. Jeg beklager meget, men de elever, jeg har, som klarer sig skidt bogligt, de er også svage i forhold til at udføre og lære godt håndværk...
Desuden har vi en stor udfordring i, at den almindelige folkeskole prioriterer håndværksfag pinligt lavt, og at faciliteterne til disse fag ofte er meget ringe, hvis de overhovedet findes. Hele vores folkeskole er i bund og grund en forberedelse til gymnasiet, og lærere er som udgangspunkt halvakademiske studenter.. Så, hvor skal det komme fra?