Det er en misforståelse, at personer der er opmærksom på noget i omgivelserne lider af egocentricitet, og derfor skal konfronteres med egen
utilstrækkelighed og manglende evner. De begrænsede evner der ofte drages frem i forbindelse med symptombeskrivelser siger ikke noget om årsager til en total tilsidesættelse af vilje tidligt i livet, udelukkelsen fra legen med de andre og formålet med indlæring af tvangspræget tænkning, tale og handlemønstre.

Det er nemt at gennemskue, at symptombeskrivelserne der sættes i forbindelse med personer der tidligt i livet skiller sig ud socialt enten pga. helbredsmæssige vanskeligheder eller besvær ved at honorere krav fra omgivelserne, er symptomer der beskriver konsekvenser ved behandling.

Præstationsfremmende stoffer som f.eks. Ritalin medfører en tilpasning
til omstændigheder med tempoforøgelse, hvor det kræves, at man lærer
at leve harmonisk med et langt højere tempo end tidligere, og det er ikke alle der kan leve op til de forventninger, især ikke hvis man samtidig skal slås med følelsen af utilstrækkelighed.

Der er derfor behov om langt større bevidsthed om årsag/virknings-
sammenhænge, især fordi det er børn der bliver set som havende
en manglende central sammenhængsforståelse, hvis de f.eks er overfokuserede på ydre omstændigheder, herunder naturfænomener som f.eks. ændring af molekylestrukturer, eller andre omstændigheder der kan sættes i forbindelse med den udvikling der vedrører og alle og forståelse af denne.
Det betyder ikke nødvendigvis, at dre er et behov for at lære at imitere
andre mennesker og naturen, men at der kan være behov for også at lære at forholde sig kritisk til viden (på en disciplineret måde).
Der kan være en intuitiv fornemmelse og nysgerrighed for hvad der foregår, og det er derfor upassende at udbrede informationer om særlige gruppers mangel på social intuition, hvilket er forekommet i forbindelse med formidling af personlige karaktaristika tilhørende børn med "særlige
behov" = behov for tryghed.

Hvis målet er at udvikle en fast og stabil karakter, som Ole Varming udmærket beskriver, så skal der skabes klarhed over normer, og børn og unge skal udvikle sig således, at de føler sig forpligtet af normerne.