Nu er det vel sådant, at alle fra fødselen er skabt som individer, selv om alle også med tiden må indordne sig mere eller mindre i de fællesskaber, som man nu engang befinder sig i. Hvad der er kendetegnet ved den nuværende skolekarikatur er, at fællesskabet i klasserne er gjort så kaotiske, at man er nødt til at docere en ideologi om, at netop de kaosopbyggede fællesskaber er det egentlige. Altså mere egentlig end de naturgivne individer. Altså. Hvor ved man fra, at fællesskabet kommer før individet. Det ved man, fordi folkeskolen er indrettet på en ideologi om, at fællesskabet kommer før individet. For hvis fællesskabet i sin mest outrerede form kommer før de naturskabte individer, så dur skoleindretningen jo ikke. Og sådan noget kan vi jo ikke have. Skolen er j indrettet, som politikerne og deres følgebaggrund af pædagoger vil have den. Og så er skolen jo som den skal være. Og når alle så kan se, at skolen ikke fungere, så må det altså være, fordi naturen (individet) skygger for det kunstige ensgørelsesideologiske fællesskabet. Men fællesskabet kan da sagtens komme på højde med individet. Nemlig hvis skolen inderettes elevdelt således, at eleverne er delt efter boglig begavelse. I så tilfælde kan individet falde naturligt ind i et for sådanne homogen elevforsamlingers nogenlunde ens fællesskaber. Men det vil man altså ikke. Man vil hellere have så opblandede klassefællesskaber , at man en har en vis garanti for, at sådanne fællesskaber uvægerligt vil kvæle de vragede individer. Den elevdelte skole (realskolen) var indrettet på at indeholde og tilgodese elevindividerne som individer. I den elevdelte skole faldt individerne ind i de næsten homogene fællesskaber, hvor individerne naturligt hørte hjemme. I den nuværende skolen med de ofte ekstremt opblandede klasser er det eleverne som individer, der skal indrette sig efter at kunne opgive deres individualiteter til fordel for de kunstige statsindrettede ensgørelsesideologiske fællesskaber.

Tak for din kommentar. Jeg fornemmer, at du er fortaler for en skole, som har eksisteret (på godt og ondt, hvis du spørger mig). Den faglige niveau-deling skulle kunne løse den udfordring, jeg diskuterer med mig selv ud fra mine egentlig-ikke-særligt-kvalificerede forudsætninger. Jeg er ikke ekspert i noget som helst. Jeg har ikke nogen særligt fine efteruddannelser og ved som sådan ikke mere, end det jeg har erfaret (og læst) mig til igennem de sidste næsten 25 år i folkeskolen. Så når du spørger: "Hvor ved man fra, at fællesskabet kommer før individet?" - Så VED jeg det heller ikke. Jeg synes det. Det er min personlige holdning, som jeg gerne vil stå til mål for. Jeg gik i skole i Vestjylland i 70-80'erne. Dengang havde vi A- og B-hold i flere fag. Og det gjorde IKKE fællesskaberne bedre. Der var heller ikke mere ro i timerne, selvom lærene dengang brugte nedladenhed og vrede som hyppige pædagogiske redskaber. Der var i den grad "den stærkeste overlever" og usunde klassehierakier med daglig mobning og manglende respekt for andre (af forskellige årsager, selvfølgelig). For dengang blandede skolens voksne sig på ingen måde i, hvordan vi havde det. Jeg tror simpelthen ikke, de tænkte, at det havde noget med undervisningen at gøre. Det var slet ikke et rart sted for alle. Det kan have været tilfældigt. Og selvfølgelig var det heller ikke real-skolen. Jeg har en stærk tro på, at børn faktisk kan lære noget af at være sammen med mennesker, som har andre styrker og udfordringer, end de selv. Derfor bliver jeg aldrig fortaler for en folkeskole med et A- og B-hold. Men jeg er tilhænger af, at alle mennesker har ret til den holdning, de nu engang kan stå inde for, så jeg respekterer din holdning. Jeg bliver nok bare aldrig enig.

Selv om man selvfølgelig ikke på baggrund af den nuværende skoles undervisningsmæssige uduelighed skal idyllisere alt i fortidens elevdelte realskole, så er det dog vist nok, når man skæver til forlydende, en kendsgerning, at uddannelsesniveauet i det nuværende skolemiskmask aldrig har været på niveau med realskolens, selv om forudsætningen for indførelsen af udelthedsskolen var, at læreren selvfølgelig skulle præstere samme faglige niveau, som var gældende i realklasserne. Mantraet dengang ved indførelsen af udelthedsideologien som nu hed/hedder undervisningsdifferentiering, hvilket nærmest er endt med en ophævelse af den lærerstyrede klasseundervisning. Mantraet er nu for det meste ændret til noget med, at eleverne,for det meste nu sidder og ”arbejder” i grupper, hvor det altså er overladt til eleverne selv at hive de emnebaserede og derfor fagligt usammenhængende fagstumper frem, som nu skal udgøre det faglige niveau i skolen. Og selvfølgelig forekom der også dengang i skolens glansperiode uartige og voldsomme elever, som lærerne dengang måtte og kunne reagere imod omend med Ann-Berit Lauritsens lidet flatterende vendinger. Og når skolen nu engang er indrettet således, at det kunstige og forskruede fællesskab kommer før individet, så er det vel en kendsgerning, at alle er født som individer, som en poltisk ideologi nu har vedtaget skal ædes op af et ekstremt sammensat fællesskab, der åbenbart påviseligt er til skade for den faglige indlæring, som skolen engang var til for af udbrede. Og jo. Børn kan sikkert nok lære noget ved at være sammen med andre, som har andre styrker og udfordringer end dem selv. Men børn går vel ikke i skole blot for at lære ”noget”. Børn går vel stadig i skole for at lære ”noget bestemt” nemlig et fastlagt fagligt indhold, som en lærer er nødt til at lære dem, hvis fællesskabet ikke som nu er indrettet på at hindre læreren i at udføre et sådant arbejde.

Tak for dit indlæg. Følger ellers ikke blogs og luger hårdhændet ud i nyhedsbreve. Men nu fik jeg lige klikket mig med på dit. Jeg ved ikke noget smukkere end når voksne går sammen om at hjælpe børn med at blive sunde og omgængelige mennesker, som tager ansvar, uden at tage overansvar. “Det er ikke mig, der skal...!” er generelt for fremherskende, og jo, alle skal, med det bedste, de har. Mere kan ingen give. Men vi skylder børnene at prøve!