Håb er ubrugeligt, når man lægger arm. Vi kæmper for/forventer/vil have en ordentlig aftale! Tre interviews er ikke "lærerne".

Lærere er generelt - i min optik - venlige, tålmodige og imødekommende mennesker. Diplomatiets kunst ligger nærmest som en forudsætning for lærerarbejdet ....vi er "pæne". Dette er imidlertid også et problem ...vi finder os i for meget, læs bl.a. indlægget »De talte ned til mig«. Håbet er det sidste man slipper, men for pokker....frem med brystet og klar til at fighte!

Når lærernes repræsentanter ikke selv tør sætte ambitioner om tal op?!?? Hvorfor siger de det ikke som det er? En lærer bør ikke undervise mere end 24 lektioner? Eller 25? ‘Deres’ snak om at det ikke er så væsentligt viser med al tydelighed at jo fjernere man kommer fra at stå med kridtet i hånden, jo mindre forstår man hvad der er vigtigt. Jeg er så træt af ‘håndfaste formuleringer om rimelighed’! Som om L409 var skrevet med satans blid og understregede at arbejdet fremover skulle være urimeligt? Med rimelighed kan alle påstå at det synes man der er! Rimelighed er en fleksibel størrelse, og det er det modsatte vi har brug for!!!