Så en af grundene til, at eleverne ikke er blevet målbart dygtigere, kan ifølge rapporten være, at det tager 5-15 år, før en skolereform reelt er implementeret? Det kunne også være, at den helt grundlæggende grund er, at reformen var og er noget bras, at den gør op med skolen som skole, undergraver lærernes faglighed og professionelle ansvar og ødelægger elevernes lyst til at lære, ved at tvinge dem ind i verdens næstlængste skoledag. Men det står nok ikke i rapporten, og politikerne bliver derfor ikke klogere af de fejl, de har begået. Nu vil de bare implementere makværket bedre. Stakkels folkeskole.

Hvad kalder man det, når nogen satser hele butikken og i fem år knokler, så blodet springer fra neglene, på at få satsningen til at lykkes, og det så viser sig, at der intet - som i i-n-t-e-t - er kommet ud af det? Bortset fra frustration, mistrivsel, konflikter og flugt? Der findes kun ét ord: FIASKO. Dundrende fiasko. Men hver gang det kommer for en dag, skal vi høre på reformpolitikere, der hævder, at det 'går rigtigt godt mange steder', men vi er 'endnu ikke' helt i mål, 'nogle steder' er reformen 'endnu ikke implementeret'. Og de helmer tilsyneladende ikke, før folkeskolen ligger helt fladt ned, styret så definitivt i stumper og stykker, at den ikke står til at redde. "Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning", siger Pernille RT. Hvilke ting? Hvor? Hvad taler hun om? Fortsat deruda' med 120 i timen tværs gennem alle bimlende alarmer og blinkende røde lamper med hovedet under armen. Vorherrebevares.

"... det uheldige i, at reformen kom på bagkant af den store lærerkonflikt..." Mig bekendt var det hele koordineret. Det her er ikke en lille Bilka-bule, det var snarere en ildspåsættelse med molotovcocktails!

Man kan også se det fra denne side: på trods af de enorme udfordringer, som skolereformen OG inklusionsreformen har givet folkeskolen, så er det alligevel lykkedes at holde niveauet fra før reformerne. Det er da ret godt gået!

Det mest interessante og underholdende lige nu er ikke rapporten, men de kommende bortforklaringer

Jeg henviser til min blog: https://www.folkeskolen.dk/1528252/fuld-gas-fremad

Det vildeste er, at de, der gjorde det, er stolte af det B-| :-P

Reformen er ikke videnskabeligt funderet. Politikere "der ikke er i tvivl", betyder bare at de gætter og tror for meget på sig selv. At lave en reform, hvor man udelukkende spørger forskere, man ved er enige i reformen, gør ikke reformen videnskabeligt underbygget. Selv Hattie var ude at sige at reformen ikke ville gøre nogen forskel. At sige som Antorini "reformen bliver en succes, fordi et næsten enigt folketing stemte for" er ligeså tomt for indhold nu, som dengang.

Glæder mig til at høre Antorinis forklaring, hvis det lykkes for nogle medier at få hende i tale.

11. aug. 2014: Egelund til lærerne: Hold kæft med det pis ”Det er i mine øjne på tide, at lærerne holder kæft med deres pis og kommer i arbejdstøjet”, siger Niels Egelund til Ekstra Bladet. Niels Egelund mener, at skolereformen først vil bære frugt om et til tre år. https://www.folkeskolen.dk/547780/egelund-til-laererne-hold-kaeft-med-det-pis

Citat tv.nyhederne: Det er slet ikke gået så slemt, som nogle af os have frygtet. Det kunne have gået meget værre, så vi skal passe på med at blive slået helt ud endnu, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Hvis det er rigtigt, må jeg give stående applaus for (ironi kan forekomme), at politikerne i 7 år, har dækket over frygten.

Øhhh.....dette var ikke særlig svært at gennemskue for os lærere: Flere undervisningslektioner, kortere forberedelsestid, inklusionselever i klasserne (uden en daglig ekstra inklusionspædagog i klassen), længere skoledage for eleverne, klassekvotienten op, færre fysiske undervisningsmaterialer og flere teammøder, og administrative opgaver.....er der noget at sige til konsekvenserne af denne sparings reform???!! Og pga. inklusionselever varetager jeg dagligt to uddannelser: lærer- og specialpædagogudd. Og det er ikke okay, ej heller for inklusionseleverne. Jeg finder det yderst lusket af regeringen som vedtog den reform.......jeg har ikke taget en læreruddannelse for også at være specialpædagog - det var så groft et sparetrick. Og føler mig ført bag lyset.

Jeg kan ikke finde noget om evalueringen på politiken.dk. Har de slet ikke nævnt noget?

Næ, Jens Lindtner, Politiken(organet for den højeste oplysning)har fra 2013 taget en klippefast beslutning om at støtte Reformen, uanset hvilke besværlige fakta, der så måtte optræde hen ad vejen.. En tanke: Da jeg gik på seminariet, var en bog fra Unge Pædagoger med titlen "Den skjulte lærerplan", nærmest pligtlæsning, og i øvrigt ganske tankevækkende.. Hvis vi nu antager, at den "skjulte plan" fra reformpolitikernes side i virkeligheden er at ødelægge grundlaget for den fælles folkeskole - stærk reduktion af antallet af lærere, øget lektionstal, meget mindre forberedelse, inklusionselever, osv osv.. kort sagt, hvis ødelæggelse er målet, så er Reformen en kæmpe succes! 15 efter Reformens vedtagelse er antallet af privatskoleelever vokset til et antal(hvis det da ikke allerede er sket), der gør det meningsløst at tale om en "folkets skole". Denne kan så reduceres til et billigt offentligt tilbud, til de få, der ikke har råd til andet. Man mærker hensigten og bliver forstemt..

Folkeskolereformen er en samling tilfældigheder Folkeskolereformens indhold er tydeligvis et udslag af et tilfældigt antipædagogisk fusentasteri udruget i tilfældige politikerhjerner. Pludselig skulle det katastrofale uddnnelsesdyk hæves med varieret undervisning, omend der ikke er noget belæg for, at en stadig variation af et undervisningsforløb fremmer resultaterne mere end en uvarieret undervisning. Og pludselig skulle der indføres bevægelse i skolen udover, hvad idrætstimer og frikvartersaktiviteter i forvejen forsynede skolen med. Og det har selvfølgelig øget bevægeligheden hos eleverne, men så heller ikke andet. At den øgede bevægelighed skulle hæve uddannelsesresultaterne har altså vist sig ikke at holde stik. Den længere udmattende og trættende skoledag skulle også øge både skoleresultaterne og elevernes trivsel, hvad der heller ikke har vist sig at være tilfældet. Den understøttende undervisning blev indført som et nærmest fortvivlet forsøg på at forsyne skolen med bare en lille smule, der kunne råde bod på den elendige skoleindretnings elendige resultater. Og det har altså heller ikke kunnet give målelige resultater. Og foreløbig fortsætter skoleverdenen og samtlige politikere med en mere end påfaldende tavshed omkring danske skolehistories mest elendig skoleindretning. Den politiske vilje til absolut ikke at ville forbedre på skoleresultaterne viser sig ved fortielsen af den katastrofe, som det var at kassere kvalitetsskolen i 1993. Nej. I stedet for væver man en historie sammen om, at det nok vil tage 15 år for reformen at præstere fremgang. Og når de 15 år så er gået, så kan man jo så let som ingenting brygge en ny forklaring sammen om, at der nok vil gå yderligere 15 år. Og så fremdeles. Det eneste, som skolen med alt det påklistrede reformmakværk har haft synlig succes med, er udviklingen af den voldelige elevadfærd overfor kammerater og lærere, som vi allesammen glæder os til skal danne grundlaget for fremtidens danske demokrati.

Folkeskolen blev udsat for en sparerunde i 2013. KL og regeringen aftalte i dølgsmål at sætte lærernes arbejdstid op, og herved kunne man få passet børnene længere og spare på pædagoger i skolefritidsordningen. KL var glade, Moderniseringsstyrelsen fik luftet regnearket og Regeringen ledet af blå socialdemokrater kunne sige til befolkningen, at de endeligt var kommet igennem med noget. Svindelnummeret kunne man jo ikke så godt kalde ved navn, og derfor kaldte man fupnummeret for en reform - underskrevet af Mette Fredriksen og dronningen.

For at sige at reformen har fejlet, skal man som udgangspunkt acceptere, at reformens formål var at gøre Folkeskolen bedre. Men, hvad nu hvis dette netop ikke var formålet? Hvad nu hvis de overordnede grunde til skole reformen var: 1: At spare penge på de offentlige finanser, og gøre dette billigst muligt ved at lade lærerene betale gildet. 2: Bruge de sparede penge andetsteds til at sikre valgstemmer og indfri valgløfter hos et andet segment af vælgerne. 3: Få skovlen under DLF (en stærk fagforening), og bruge denne strategi som løftestang til at "smadre" andre faglige organisationer, hvorved man igen kan spare /flytte penge på de offentlige finanser. 4: Fjerne lærerenes "urimelige" høje niveau af selvbestemmelse og selvledelse. (De dovne banditter skal ned med nakken og på deres grædende knæ erfare hvem der bestemmer.) Ovenstående lyder ikke så fedt i offentlighedens øjne, så vi må have en startegi, der dækker over de rigtige hensigter. 1: Lav en smædekampagne mod lærerene, så vi langsomt men sikkert vender offentligheden mod dem. 2: Lav udtalelser om, at dette er for at gøre børnene dygtigere etc. (Antorini, er god i denne position - og expendable hvis det slår fejl) 3: Brug alle mulige medier til at underbygge historien om, "at vi gerne vil samarbejde, men DLF er på tværs". 4: Få de andre partier med på vognen. (Pak det hele ind, så det ser fedt ud - de fleste sætter sig alligevel ikke ind i det de stemmer om. Når først det er vedtaget, hænger de andre partier på skidtet sammen med os). 5: Køb tid, (om 8 år er hr. og fru DK sikkert ligeglade med hvad der skete i 2013, og vi har nyt regeringsgrundlag m.v.) 6: Benægt, benægt, benægt enhver skyld som politiker, hvis det slår fejl. (Vi er enten videre i andre lukrative stillinger, eller også er offentligheden ligeglade fordi det er så længe siden at det skete. Vi kan altid henvise til, at det hele skete under en anden regering).

"Rapporten peger på den lille fremgang i nationale test i matematik i 6. klasse"!!! Det eneste positive VIVE kunne finde?? Men hov - var der ikke en vis påvist usikkerhed omkring testene?? "Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning" (PRT). Acceleration kræver mere brændstof! Hænger ikke sammen med besparelser i en folkeskole, der så mange år efter, fortsat leder efter koblingspunktet 🤔 Ps: Er træt af meninger/synsninger.

Man bemærker, at rapporten konskvent taler om "målstyret undervisning" og "tydeliggørelse af mål" Ikke noget om "Læringsmålsstyret læring." Kun et enkelt sted bruges udtrykket "læringsmålsstyret undervisning," og det gøres kun i en note, hvor det pointeres, at det aldrig har været lovpligtigt: "Det er vigtigt at understrege, at lovgivningen ikke på noget tidspunkt har opstillet deciderede krav om, at skolerne skulle arbejde med læringsmålstyret undervisning på bestemte måder. Læringsmålstyret undervisning er således ikke at betragte som et didaktisk undervisningskrav funderet i lovteksten. Hvordan den enkelte lærer udfører sin undervisning, herunder brugen af specifikke undervisningsmetoder, afhænger således både af den enkelte lærer og af de rammer, som kommunen, skolelederen og skolebestyrelsen måtte opstille herfor." (1) Det var ikke sådan det blev oplevet på gulvet. Læringsmålstyret undervisning var et must - lovkrav eller ej. Man skulle da også være en bagstræberisk tumpe, hvis man ikke gik ind for læringsmålsstyret undervisning, som det fremgik af den nu fjernede ekspertudtalelse på UVM's hjemmeside, som kan findes på "wayback machine": "Læringsmålstyret undervisning er slået igennem i mange lande de seneste ti år. Til forskel fra tidligere tiders læreplaner, så beskriver målene ikke, hvad der skal gennemgås, men hvad eleverne til slut skal kunne. Dette paradigmeskift er så nyt, at erfaringerne med læringsmålstyret undervisning endnu kun i begrænset omfang er dokumenteret. Men vi ved, at det kan være vanskeligt for lærerne at omstille deres undervisning fra at have fokus på, hvilke aktiviteter man vil igangsætte, til hvad eleverne skal lære." (2) Rapporten er kanske uvildig, men når det kommer til den historiske fremstilling, er den nok farvet af de erfaringer, man har gjort sig angående reformen sidenhen. (1) https://www.vive.dk/media/pure/14678/3742456 (2) https://web.archive.org/web/20140908193420/http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-og-laering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Faelles-Maal/Eksperten-om-maalstyret-undervisning-og-laering

Folkeskolen bygger på åndsfrihed og demokrati!!! Når den gode undervisning på forhånd defineres af skolens ledelse, KL og i sidste ende Folketinget - nemlig det der kan måles - så er en debat om dette synspunkt lig med manglende accept af ledelsesretten og i sidste ende manglende accept af demokratiet ville disse argumentere. Det efterlader os uden handlemuligheder Per Ravn - det handler nemlig om magt. Magt er politisk at kunne råde over penge inddrevet via skatterne. Men så længe vi lader os drive rundt i manegen, så bliver det ikke anderledes. Så længe vi vælger de samme politikere, så bliver det ikke anderledes. Så længe vi ser os selv som ofre, så bliver det ikke anderledes. Ligesom Dybbøl og 9. April huskes, så huskes også, at vejen tilbage til ordnede forhold krævede frihedskamp og ofre. Vi har i overført betydning en frihedskamp foran os, hvor vi befrier os af djøffernes og moderniseringsstyrelsens tyngende åg, hvilket ikke vil ske uden at bringe ofre.

Det er det, der er problemet. Den har bare ikke løst et eneste problem, men skabt en masse for alle involverede. Alle havde været bedre stillet uden.

Ligesom det vel må erkendes, at det er svært at opdyrke et stykke goldt, tørt og sandet ørkenområde til samme ydelse, som hvis det var frugtbart jord, der skulle opdyrkes, således må men jo nok erkende , at selv med nok så mange fantasifuldse pittoreske krummelurer kan man ikke få ordentlige og kvalitative resultater ud af det sammenrod af alle mulige elever, som en antipædagogisk og ensgørelsesideologisk elite har besluttet , der skal stoppes ind i klasserne, og som har låst folkeskolen fast i ren uduelighed. Og typisk er der ingen, der i uduelighedens tid har kunne anvise, hvordan man har kunnet få noget kvalitativt ud af den rene goldhed. Undervisningsministeren prøver efter bedste evne at anvise, hvordan. Hun siger, at ”Vi nu bare skal give den fuld gas”. Ja, det er bare det, lærerne skal gøre, hvis de ellers snart kunne tage sig sammen og udføre det arbejde, som de får deres løn for. Men hvad det er for en gas, der skal gives, og hvordan dette skal gøres i et skolemiljø, der er indrettet til at kvæle lærernes undervisning, får altså foreløbig stå hen. Men det er altså noget med at give den gas. Og en sådan nyvunden pædagogisk erkendelse må vel skulle komme til at indgå i læreruddannelsens forløb. Og SF,s Jacob Mark mener belærende, at det nu må til at handle om kvalitet, hvilket det selvfølgelig har handlet om for alle de vanvittige påhit, som man har hældt ind i skolen, Selv de lange skoledage blev indført påhæftet evnen til at øge kvaliteten..

Nej, undskyld. Det faldt mig ind, men jeg synes naturligvis Ikke at skolereformen er noget at spøge med.

Jeg spørger bare stilfærdigt: Hvordan kan man overhovedet evaluerer på om reformen har virket godt eller skidt, når kun halvdelen af skolerne har implementeret den? Det kan man jo absolut ikke. Resultatet bliver bare snik snak, egne private opfattelser og holdninger. Havde mindst 80 pct. af skolerne i Dk implementeret samtlige punkter i reformen, kunne man tale om det rette grundlag for en evaluering på reformen.

Måske har du fat i noget meget centralt der. Måske skal vi netop "spøge" med skolereformen. Oplæget var, så vidt jeg husker, at vi skulle have en sjovere skole. Humor er en forunderlig ting. Nå man i et kort glimt, ser det hele "sådan lidt fra oven" kan man godt komme til at grine. Det synes jeg har været nødvendigt ind imellem. Jeg husker tydeligt, da Helle Thorning Scmidt, med ansigtet lagt i de mest seriøse og medfølende folder meddelte, at man havde set sig nødsaget til at foretage et regeringsindgreb "for børnenes skyld" - da kom jeg altså til at grine gjorde jeg; og Søren og Mette i benlås - var på en eller anden måde en morsom bog. Det er jo en forfærdelig og vild humor, der skal til for at håndtere den slags, for det er jo børn, det går ud over. Jeg tænker, det er lidt af samme humor som man oplever i Tarentinos Pulp Fiction, der skal til her. Jeg har oså tit tænkt, at politikernes vedholdende anstrengelser for at forklare reformens fortræffeligheder minder en hel del om Monty Python fuglehandlerens forklaringer om, at Norwegian Blue papegøjen ikke er død (1) Så jeg tror, @Svend Kreiner, ikke din "Lattergas?" bemærkning er malplaceret. Det må nok blive humoren, der redder os nogenlunde "sane" gennem den her suppedas. (1) https://www.youtube.com/watch?v=vZw35VUBdzo

At kun halvdelen af skolerne har implementeret reformen er vel i sig selv et udtryk for, at den ikke rigtigt er slået igennem. B-| :-P

Den del af reformen, der har handlet om økonomi og ledelsesret (enevælde), blev indført fra dag et. Tankevækkende !

Snap analyse: Klart at ledelsesretten var central - den fuldførte processen med at eliminere lærernes autonomi og gav lederne hånds- og halsret over deres medarbejdere. At de overliggende lag fik samme ret over dem var en biting. Magten er sød! :-P Der var dog sidenhen ledere, der måtte erkende, at den forventede ret til at bestemme var så som så. De var endt i en fjernstyret radiobil, hvor de kunne dreje på rattet for sjov og sige Brrrumm - Brrruuum. Kaj Ove Petersen gør i nedenstående link på forbilledlig vis rede for, hvorfor netop dette med eliminering af autonomien var så vigtigt. (1) (1) https://www.folkeskolen.dk/602635/analyse-derfor-vil-politikerne-have-staerk-skoleledelse

Det er en forsimplet konklusion at L409 indførte hoveriet igen. Lederne har hele tiden haft den fulde ledelsesret, eneste punkt hvor de ikke havde det, var på timetallet. Økonomiaspektet har også været der i mange år. Århus lagde skolernes økonomi ud til skolerne længe før 2013, med de grimme konsekvenser det nu en gang havde.

Øøøøøøhhh - ja hva er forskellen på en and den siger rap!

Jeg troede, det var, at den svømmer bedre end den går :) - Undskyld, hvis jeg har været for kæk. Selvfølgelig har du ret i, at en evaluering baseret på et halvt gennemført projekt er stort set ubrugelig. Det jeg mener er blot, at hvis hensigten har været, at gennemføre (implementere) en reform, kan man i hvert fald konkludere, at denne hensigt ikke er opfyldt.

At påstå, at man absolut ikke kan konkludere om reformen har virket godt eller skidt, når kun halvdelen af skolerne har implementeret den, er en noget spinkel og videre fornuftig tilgang, vil jeg hævde. Nok har måske kun halvdelen af skolerne implementeret den, (ved dog ikke hvor det tal kommer fra) men datagrundlaget omfatter omkring 10.800 lærere, 2.300 pædagoger og 1.500 skoleledere samt registerdata fra Danmarks Statistik og fra over 400.000 elever. Det vil jeg mene er et rimeligt solidt og validt grundlag at konkludere noget på. Her er en ganske god chance for et retvisende billede med så mange respondenter. En undersøgelse der samtidig er foretaget af en række virkelig dygtige forskere, der bestemt ikke er ude på at kritisere lærere, men bare forsøger, på et forskningsmæssigt grundlag, at sige noget om effekten af reformen. Så at konkludere at rapporten er ubrugelig, forekommer mig at være mere snik snak, en privat opfattelse og en personlig holdning, og ikke specielt velunderbygget.

Jan Sandberg med mange flere: Hold nu op! Reformen ER implementeret så langt som det overhovedet er muligt. Den virker bare ikke. Selv om I havde haft ret i, at den kun er halvt implementeret, så skulle den halvdel af skolerne, som har virkeliggjort den, da løfte gennemsnittet? Ikke engang det kan reformfortalerne påberåbe sig. Ingen kan seriøst tro, at billedet pludselig skulle vende om ti år. Fiaskoen er indiskutabel. https://www.folkeskolen.dk/649286/hold-nu-op-reformen-er-implementeret

Rapporten bygger sin vurdering af implementeringen på en forespørgsel til skolelederne, hvor man har bedt dem om at oplyse, hvor mange af et vist antal reformelementer, man har implementeret, og man har så sat et minimum for oplyste implementerede elementer for at kunne kalde reformen implementeret på den pågældende skole, som jeg læser rapporten. Man kalder denne metode ret grov. Der er i øvrigt ikke store forskelle at spore mellem skoler, der opfylder dette kriterie og de, der ikke gør det. Hvis forudsætningen for at man kan sige noget om, at en reform virker er, at der er gået 5 - 15 år, kan man vel nok ikke konkludere andet ud fra den foreliggende rapport, end at den ikke har virket efter 5 år. Men der er givetvis mange andre gode grunde til at sige, at reformen ikke virker. Bl.a. at den i bund og grund er fejlkonstrueret. Og så er jeg da i øvrigt også ret overbevist om, at der ikke skulle have været tale om ret mange positive forhold, før man fra politisk hold ville have påberåbt sig reformens positive virkninger. Delrapport: https://www.vive.dk/da/udgivelser/elevernes-laering-trivsel-og-oplevelser-af-undervisningen-i-folkeskolen-14678/

Det har ikke hjulpet at give mere af det der er svært for eleverne. Tværtimod vælter vi dem og ser stigende mistrivsel, sygefravær og skolevægring. Vi lytter ikke til forældre, der beder om de lovpligtige 9 timers/12 lektioners støtte, da skolerne I har råd til dette. Børn holdes i store klasser med voldsom uro, og venter alt for længe på udredning, hvilket betyder at de vælter egen og klassens trivsel samt søskende og forældre. Vi mærker nu de manglende pædagog i børnehaven, bevirker at selvjustits er det bedst forsvar, der har ikke været hænder nok til tidligere indsats og tæt forældre samarbejde. Tidligere start i børnehaven, tidligere skolestart med manglende udsættes til dem der behøver mere stimulerer leg før skolestart. Det koster meget mere i special klasse økonomi end flere pædagoger. Alt der er sparet tidligere, koster nu ekstra. Lyt nu til forældre der kommer til skolen i starten af barnets frustration og lav handleplan med det samme. Se på årsager til læringsbesvær frem for symptombehandling. Trivsel, motiverende undervisning inden for elevernes zone for nærmeste udvikling med metoder der giver lyst til læring.