Folkeskolereformen skal være en succes. Det er fuldstændigt ligemeget, hvor meget den virker eller ikke virker. Det afgørende er, at nogle politikere endeligt og afgørende fik en fantastisk ide, som var kulminationen af mange mange års skoleudvikling. Endelig skulle man have en helt politikerstyret skole, hvor den opvoksende ungdom blev formet i idealsamfundets billede. Den havde kun en fejl: Den duede ikke. Mennesker er nemlig ikke computere, som bare kan programmeres, og børn lærer og udvikler sig ikke efter bestemte veldefinerede mønstre. Det vidste politikerne vel egentlig godt, men de blev grebet af projektet, troede de kunne gå på vandet, og BUM, så kom hverdagen og den store fest var forbi. Nogle hastede til andre destinationer, men andre blev og forsøgte at lappe og reparere, men nej!! Der var ikke noget at gøre. Den var død, væk, lost, henfaret, gået bort - død - den virkede ikke. Som kunstfuglen i HC Andersens "Nattergalen." Og alle de, der havde pudset og repareret stod med deres rapporter, som de "typisk havde kigget i" og forstod ikke rigtigt, hvad det egentlig var, der var sket. Men mon ikke Nattergalen stadig synger et sted. Og når alle de, der fik det her vanvid til at ske, er væk, er der nok nogle fra den opvoksende generation, der finder ud af at lave noget, der er bedre. Det kan dåligt blive ringere.

Tak for en god artikel. Der må være andre end mig, der har kæmpet med politikere og embedsmænd om miseren. Det har været noget nær umuligt at trænge igennem muren af vildledte politikere og embedsfolk, der var overbeviste om den såkaldte reforms velsignelser. Jeg oplevede følgende svar på mit spørgsmål til den lokalt ansvarlige, om der var noget, lærerne ikke kunne lave af det, der blev annonceret som noget helt fantastisk nyt, altså før august 2014. Jeg fik svaret: “Intet”. Det samme gjaldt diskussion om ledelsesretten, som havde eksisteret og var blevet udøvet i årtier før august 2014. At referere John Hatties ord om den danske mistolkning af ham vakte ikke genklang, heller ikke hjalp det at henvise til kompetente, danske forskere. Marianne Jelved fra de radikale erkendte på et arrangement på CBS, hvor hun, Mogens Lykketoft, Pelle Dragsted og Rasmus Nordquist var i panel sammen, at hun ikke havde læst lovteksten igennem, men alligevel stemte for. Med hendes baggrund som uddannet folkeskolelærer var det skræmmende at overvære.

Enig Jens. Nu har politikerne jo sådan ikke bestilt andet end hele tiden at ændre på reformen, nærmest før den var vedtaget. Og om kort tid indføres et nyt fag i mange timer, så det meste af den tilbageværende tid til understøttende undervisning forsvinder. Men reformen skal kaldes en succes! Set i lyset af arbejdstisgruupens anbefalinger, der på mange måder ligner, noget der fandtes, da jeg startede som lærer - kan selvfølgelig godt være, at nogen i fremtiden laver en reform, som de synes er meget nytænkende, men ....

Reformen og måden den blev søgt implementeret på, fjernede motivation og engagement. Når jeg som lærer ikke længere skal foretage pædagogiske overvejelser, men reduceres til didaktikmedarbejder, så gør det noget ved mig. Alle dygtige ledere ved, at motivation og engagement opstår, når jobbet giver mening. Det er en kendt sag, at der sker noget med en lov, når den implementeres. I dette tilfælde nåede loven ikke længere end til et ministerium, inden den begyndte at leve sit eget liv. Men det blev også klart, hvem der styrer dette land, eller rettere hvorledes magten er fordelt. Læringsmålstyring opstår som et styringsredskab. I min optik var det en mulighed for at have målepunkter, som kunne styre læreradfærden i retning af, at undervise til testene. På den måde kan der skabes et billede af, at det går bedre og vupti, hvis vi kun tester i det, vi er gode til, så ser det ud til, at vi er blevet bedre. Optisk bedrag !! For i sidste ende handler det om magt og og regnearksmagikernes forblændelse af denne - ate bliver til hybris og ender med nemesis. Mennesket vil ligne guderne, men kan aldrig blive som guderne.

At dømme ud fra referatet af den afsluttende følgeforskningsrapport må det stå klart, at forskerne overhovedet ikke har været interesseret i hverken forbedring af folkeskolen eller for elevernes udbytte af skolegangen. Forskerne har ene og alene været fokuseret på, at skoleresultaterne er elendige og derefter på, hvordan man mon kan få noget brugeligt ud af skolens nuværende elendige indretning. Man skulle faktisk tro, at det er aftalt spil, at forskerne ikke viser ringeste interesse for at undersøge, om det nu også er den rigtige måde at indrette en skole på sådan, som man indrettede den i 1993. Og ovenikøbet har forskningen så ruget en erkendelse ud om, at sådan noget som effekten af en skolereform altid vil tage 15 år om at vise sig. Så er der vel fred så længe. Omend den er lidt langt ude, så er det vel nødvendigt med en sådan kattelem. Så vi må se om 15 år, hvordan det er gået, når man nu har valgt, at fremgang forventes at skulle indtræffet på den ringest mulige baggrund.

Alle ved i dag, at reformen har slået fejl og at omkostningen har været ringere undervisning pga lærerflugt, vikarmylder og pinligt dårlig tid til at planlægge. Nu har alle vænnet sig til de dårlige forhold. Partierne vender ansigtet væk, KL gemmer sig bag politikerne, lærerforeningen lader sig splitte i lokale ordninger, lærerne skiftes ud med nye, der ikke ved bedre og eleverne slæber sig gennem pinen med livslange følger sammen med ulykkelige forældre. Det er næsten træls, at jeg har 12 år til pensionen, når jeg tænker på det. Det lader jeg så være med.