Det er meget interessant med et "timeout". Men i grunden synes jeg det er meget mere interessant, at de norske prøvet ikke længere er baseret på det såkaldte "adaptive princip" - det princip, som forskere og økonomer er så glade for, fordi det giver så gode tal at arbejde med statistisk. Uanset om de tal så har god sammenhæng med elevernes præstation.
Så vidt jeg husker, var de oprindelige, norske test også baseret på det adaptive princip - men man forlod det.
Nu er der regulære test, sammenlignelige med de diagnostiske prøver, bare lagt på nettet- og dem kan lærerne så bruge til noget, og eleverne oplever ikke nederlag ved at tage dem.
Lad os nu fokusere på, at testenes kvalitet og brugbarhed i forhold til undervisningen er det afgørende - i stedet for at tale om "timeout".
Et timeout er ligegyldigt, hvis man stadig holder fast i, at det adaptive princip skal bibeholdes, fordi det giver sådan nogle gode tal. For det princip er ganske vist I TEORIEN statistisk godt - men for at fungere stiller det nogle krav til opgaverne, som er umulige at forene med virkeligheden.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
30-01-2020 11:04
I Norge har de skolemyndigheder, der lytter! I hvert fald nogle gange. Og hvorfor har de det? det har de, fordi "...reaktionen i Norge var voldsom. Lærer, skoleledere og forskere protesterede i stor stil, og den norske elevorganisation organiserede en boykot-aktion, så det endte med, at kun 30 procent af 10. årgang dukkede op til testen." Herhjemme har protesterne kun lydt fra lærerne. Og så enkelte forældre hist og her. Bortset fra en håndfuld markante, indsigtsfulde forskere har de danske forskere, typisk skolefagligt forudsætningsløse, lukket ørerne for alle protester, skolelederne har passet butikken lydigt, og eleverne har vi ikke hørt meget fra, siden de fik tyvedoblet deres økonomiske tilskud af Antorini.
I Norge kan de altså finde ud af at rette åbenlyse fejl efter et par år. Men her til lands bliver skolen uvist af hvilken grund tvunget til at fortsætte med hvad som helst i 5 -10 -15 år inden politikerne vil bøje sig og lave noget, der ikke fungerer, om.
Marina Norling
(Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.)
30-01-2020 12:34
Der har ikke været ret mange protester i Danmark fordi der har været tavshedspligt om opgaver og resultater, med personlige trusler om retsforfølgelse mod enhver, der skulle have andre tanker.
Marina Norling: Netop det aspekt er det meget, meget vigtigt at huske på. Der har været et enormt pres for at få lærerne til at tage ja-hatten på - og så er det nu engang umådelig vanskeligt at påpege problemer med testene, når man er pålagt skærpet tavshedspligt- for så må man jo ikke være konkret.
Og presset og ensretningen har nok været lige så stor i forskerkredse. Jeg gætter på, at det næppe har været karrierefremmende at betvivle dem.