Nu holder I, DLF! Ellers har jeg med stor glæde betalt mit kontingent som pensionist - selvom jeg ikke rigtig gider pensionistarrangementerne. Det var jo dog min fagforening i alle årene ... Men at melde ud, at nu vil I kræve efteruddannelse i korrekt, faglig bevægelse til lærerne, Regitze Flannov, det holder ikke! Reformen har slået fejl. Der er intet som helst, der tyder på, at den har afstedkommet bedre læringsresultater for eleverne - heller ikke, hvor bevægelse ifølge indrapporteringen er fuldt implementeret. Det ville da have vist sig i tallene! Nej, der er bestemt ikke behov for et nyt efteruddannelsesprojekt - og slet ikke i bevægelse i fagene. Der er brug for en arbejdstid i overenskomsten, og for mere tid til forberedelse i fagene. Pengene kan findes ved at nedskære elevernes timetal, og Dansk Skoleidræt kan gå i gang med at tilbageføre den teoretiske del af idrætten, så man bevæger sig i al idrætstiden. Til gengæld behøver de ikke at inspirere de andre fag så meget - det er ikke nemt at kapere nye variationer af ordklasseløb, numsestavning og hop på tegnet tastatur i skolegården.

Det her er nok den værst tænkelige udvikling overhovedet. Ikke nok med, at ministeren nægter at se i øjnene, at reformen er tabt på gulvet. Nu skal den ligefrem 'gen-kickstartes'. Og kommuner, der ikke kan få den til at virke, trues med en eller anden form for sanktioner. Hvortil kommer, at DLF vil redde projektet med efteruddannelse af lærere, som altså åbenbart heller ikke kan finde ud af det. Den skal selvfølgelig finansieres via overenskomsten, sådan som kommissionsrapporten lægger op til, hvorved der trækkes endnu flere resurser ud af kerneydelsen. Hvilken opvisning af foragt for lærerstanden her. Forfærdeligt, slet og ret.

Reformens mylder af opgaver, lærernes manglende inddragelse og det faktum, at mulighederne for forberedelse blev væsentligt forringet, er den indlysende forklaring på at implementeringen halter. Læg dertil, at bevægelse ikke i sig selv har indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen. Nye tiltag skal give mening. Vi skal insistere på, at fokus er på kvalitet i undervisningen og lærernes muligheder for at forberede den.

...og så prøve én gang til. For det er da naturligvis komplet umuligt, at der skulle være noget i vejen med selve partiets prestigeprojekt. Skal vi så også lockoutes igen? Mage til dumstædighed tror jeg aldrig jeg har oplevet hos nogle politikere.

Vi går ind til den næste overenskomstforhandling, og FORLANGER at A08 genindføres! Ellers trækker DLF sig fra drøftelser og forhandlinger med KL og varsler strejker!! Tror ministeren og KL at reformen kan genkickstartes (fin floskel iøvrigt) med en ny lockout? Anders Bondo, nu har du dem ved nosserne - STOP al snak om ny nordisk skole, ny start, ny nonsens... A08 og frihed til at undervise som lærerne vil det... Det må være vejen? Ellers stemmer vi sgu NEJ!

Gen-kick-starte skolereformen er et sprogligt kunstgreb som ingen mening giver. Forleden sagde Socialdemokratiets undervisningsordfører at folkeskolereformen var god, ikke fordi den ikke var lykkedes, men fordi den havde gode mål. Det svarer jo til at sige: "Det er stadig en flot flyver, selvom den er styrtet ned." Spøg til side. Det ville klæde ministeren, hvis man forholdt sig kvalificeret og reflekteret til, hvad bevægelse i undervisningen kan bruges til. Ideen om at putte bevægelse ind i alle fag holder ikke. Bevægelse skal rumme mening og kvalitet, og ikke blot være en enhed af minutter, som man kan tælle op. Der er rigtig meget godt i bevægelse i undervisningen, men indimellem bliver det meningsløst gøgl, så man får en fornemmelse, at man fandt på det, fordi det praktisk ikke kunne lade sig gøre at give eleverne en times ekstra idræt om ugen. Lyt nu til de der arbejder i skolen til daglig, og lad være med at bruge folkeskolen til laboratorium for ad-hoc-ideer som ikke gør et barn mere glad eller klogere.

Man får hvad man betaler for! Var reformen en påhængsmotor var den blevet droppet på 100m vand. Kickstart - I Guder, har ministeren da ikke fattet en pind af det hele? Den der lytter erfarer - den der taler dikterer!

Gå aldrig tilbage til en fuser

Er efterhånden overbevist om, at intentionen er den totale udslettelse af folkeskolen.... Tak til S... og V!

Efteruddannelse i hvad? Reformtilpasning? Ingen nok så lang eller nypoleret efteruddannelse kan kompensere for den åbenlyse mangel på forberedelsetid.

Den nuværende undervisningsminister har ikke indsigt i det område, som hun skal forvalte. Hun smider om sig med slagord og flosker som 'genkickstarte', 'fuld gas fremad' m.m. Jeg savner pædagogiske afklarede begreber hos Pernille R. Theil. Hun agerer efterhånden som komiske Ali fra Irak-krigen. Der er ikke problemer med folkeskolereformen. Eller udtryk med en anden politiker kliché: 'Vi er ikke i mål endnu'! Den sproglige jargon afslører en minister, som slet ikke er klædt på til opgaven om at varetage folkeskolens opgaver. Om 15 år virker reformen. Det siger forskningen. Er det et udtryk for en visionær skolepolitik? Jeg kunne da godt forestille mig, at når vi endelig - for nu at bruge endnu en politiker kliché - 'er kommet i mål' med reformen. Ja, så er den sikkert allerede forældet. Der arbejdes meget med omstillingsparathed og udviklingsorientering inden for skole og uddannelse generelt, så vi skal bare vente på, at reformen udvikler sig hensigtsmæssigt - om Gud vil. Der er noget forunderligt komisk over den aktuelle skolepolitik, som minder om den italienske komiker Dario Fos absurde komik. For en dansklærer er det især interessant at studere sprogblomsterne fra Pernille R. Theil. Jeg venter spændt på den næste politiker kliché. I øvrigt indeholder klichébegrebet en psykoanalytisk dimension. Freud taler om fortalelser, som viser hen til uafklarede kognitive (mis-)forståelser. Mens vi venter på Godot. Han kommer vistnok om 15 år.

Hvis Pernille kører denne stil, så håber jeg lærerne er klar til at sige: "Det bliver uden os". Folkeskolen kan ikke mere, og jeg havde jo hørt Rosenkrantz Theil støtte Antorini, så det er akkurat så slemt som jeg havde frygtet. DLF det er tid til at træde i karakter... Vi er tilbage til 2013.. suk og med al den viden man har nu om 2013 forløbet, aftalt spil og nu evalueringerne, så vil socialdemokraterne stadig fortsætte, det er rendyrket vanvid.

Hvor mange børns skoleliv går der på implementering af en reform? Hvor mange skolereformer ligger til grund for "forskernes" påstand om, at det tager 15 år at impementere store reformer? Hvem skal undervise mig i implementering af motion og bevægelse i geografi, matematik, biologi og fysik/kemi? Husk, det skal ikke være 10-15 eksempler. Det skal være seriøse indslag til samtlige emner i alle fagene. Og nej - pjattede repetitionslege har vi ikke tid til.

Hvordan kan formanden for DLFs eget uv-udvalg snakke om "efteruddannelse" ?? Hun bør tale om forberedelsestid - og ikke ret meget andet!

Det rigtigste og bedste ministeren kunne gøre, var at sætte sig i bevægelse væk fra den mislykkede reform. At søge at løbe reformen i gang igen minder om Minty Pythons OL-løb for retningsforstyrrede.

PRT var aktivt med fra starten og er håndplukket til at liste A ikke taber ansigt, selv når alt peger i den retning. Så længe, der snakkes i øst og vest, og hun gemmer sig, kommer der intet konstruktivt samarbejde med DLF (der ikke ved, hvilket ben de skal stå på). Dog kan socialdemokraterne finde ud af at samarbejde med KL, hvor Peter Gyldal regerer. Socialdemokraterne vil kun det de selv vil. Vi kan rende og hoppe.

Det mest paradoksale ved denne minister og hendes udtalelser, er ikke hendes hyldest til reformen, det vidste enhver jo ville ske. Det paradoksale er DLF’s reaktion, stående klapsalver og efteruddannelses-pip. Det må simpelthen være slut med den talen efter munden på politikere og KL, vi må insistere på en forening der står i stor kontrast til det der nu bliver præsenteret, ellers skal DLF 2.0 snart se sit lys.

På mit bord ligger der et notat om mulige reaktioner overfor kommuner og skoler, der ikke overholder lovkravet om 45 minutters bevægelse. Det synes jeg, at KL skal notere sig. Sorry... Men var det lige en trussel fra undervisningsministeren?

Midt i al elendigheden er det nu glædeligt at se at resten af lærerstanden endelig er ved at vågne op fra tornerosesøvnen og indse at DLF på ingen måder er klar på at gøre hvad der skal til. Det har vi nej-sigere påpeget længe. Men med indsigten følger der mon så også viljen til at sige fra, selvom det måske kommer til at gøre ondt? Jeg tvivler. Indtil videre har det jo ikke ligefrem været kampgejst der har præget hverken DLF eller lærerstanden. Hvor meget elendighed skal der mon til før folk vågner op og gør oprør? Jeg er i min fulde overbevisning om at vi har befolkningens opbakning ifht at få reduceret antallet af timer, så vi kan få genskabt den gode velforberedte undervisning børnene har fortjent. Men det kræver at vi sætter hårdt mod hårdt og samlet tør gøre noget ved det, at DLF kommer ud af pleaser rollen og at de bakker op om sine medlemmer i stedet for at agere skødehund for div politikere. Hunni rollen er som i børns leg også i det politiske spil nederst i hierakiet og blottet for både magt og indflydelse. Det bør DLF snart være voksne og erfarne nok til at indse.

5-6 lektioner om ugen pr. lærer var prisen for reformen. Det svarer til 60 millioner kroner om ugen eller ca. 2,5 milliarder om året. Når politikerne og KL taler om at gøre en indsats for folkeskolen, skal de derfor have den store pung frem, hvis de vil ændre. Ingen af dem ønsker derfor at tale ressourcer. De ved, at svinestregen var for grov og for dyr at betale sig fra. Den eneste løsning er derfor at konvertere undervisning til forberedelse og det nægter socialdemokraterne. Med ideologi som den ved roret, synker folkeskolen stille og roligt. På et tidspunkt er vi alle ansat i den private skole. Fjolser.

Problemet er jo ikke, at lærerne mangler efteruddannelse. Heller ikke at lærerne mangler faglig indsigt i, hvordan man bedst inddrager fx bevægelse i undervisningen. Problemet handler i bund og grund om, at lærerne hænger i med neglene for blot at holde sig selv og Folkeskolen oven vande. Det som der efter min mening er brug for - på alle niveauer uanset om man er minister, KL-chef, tillidsvalgt i DLF eller lignende - er en klart formuleret arbejdstidsaftale, som sikrer, at den enkelte lærer har tid til og mulighed for at løse de opgaver, som loven foreskriver.

Farvel og tak.

Vi ønsker at deltage og gerne debattere, vi ønsker at gøre vores holdninger gældende i den offentlige debat og vi ønsker at have indflydelse på den politiske kurs i vore land. Stemmeboksen, hvor vi afgiver vores stemme er ubestrideligt for lille, for der er kun en plads til en person. Partierne er fuldstændig uegnede, her er de fleste af os blot manipulerbare vælgere( citat fra Hannah Arendt fra 1972) Hvad er det Arendt antyder? Det er kritikken af den manglende mulighed for indflydelse på den herskende politik og dermed er fremmedgørelsen blevet en realitet. Hvordan kommer vi videre herfra bliver der efterlyst. Jeg tror i al sin beskedenhed at man bør tage sit udgangspunkt et andet sted, nemlig at man sad sammen i en rundkreds og startede med at besvare spørgsmålet, hvorfor har vi overhovedet en skole og hvem er den til for? Når man så har besvaret dette spørgsmål, kan man overveje at kigge frem eller tilbage i historien, så vil man opdage en rig tradition af tænkere der har haft til opgave at give deres mening til kende og med sådan en kraft at den har formået at ændre samfund og mennesker totalt mao. hele historiens gang. Hvis denne folkeskolereform skal begraves skal man måske kigge efter de kræfter der formåde at ændre de poltiske strukturer og institutioner igennem historien, bevægelser og protestformer der havde til opgave at vise sin gade politik i fysisk form, men havde til formål at ændre radikalt den nuværende politiske dominans på det kognitive niveau. Magt kampe har altid før og nu kun haft et formål. Hvem bestemmer over hvem, her står stridsspørgsmålet og i sidste instans også besvarelse af spørgsmålet om denne reform skal dø for at noget nyt kan begynde.

Reformen vil for meget med alt for lidt. Det må være tid til at prioritere det væsentligste og stille sig ansvarligt bag med den fornødne økonomi. Det er et mirakel, at der er lærere og elever tilbage i folkeskolen, der kæmper sammen for et uddannet Danmark.

Henrik B., du er faktisk for flink ved arbejdsgiverne, når du siger, at de har trukket 2,5 mia. ud af lærerne om året. Her er regnestykket, hold tungen lige i munden: Hvis man tager udgangspunkt i de officielle tal fra KL og OECD, underviste lærerne for tre år siden 784 timer i snit imod 651 før reformen https://www.folkeskolen.dk/615404/kl-laerernes-undervisningstid-er-steget-planmaessigt Der er højst mystisk ingen tal fra 2018 og 2019. Der, hvor de skulle have stået i OECD's årsrapport 'Education at a Glance', er en tom plads ud for Danmark. Men det betyder altså 133 klokketimer mere om året ift. før reformen. KL's, eller rettere, Regeringens krav under lockouten var 80 timer mere. 133 klokketimer svarer til 177 lektioner, fordelt på 40 skoleuger = 4,43 lektioner mere om ugen. De 651 timer om året før reformen betød 16,3 timer om ugen = 21,7 lektioner. Fordelt på fem dage betød det 4,34 lektioner om dagen. Efter reformen 5, 22 eller næsten en lektion mere om dagen. Men det slutter ikke her. For hver undervisnings(klokke)time udløste jo typisk 1,2 timer til opgaver i tilknytning til undervisningen (faktortid), og ingen af disse opgaver er reduceret efter reformen. De er tværtimod vokset eksplosivt pga. inklusion, platformeri, pædagogsamarbejde, pålagt mødeaktivitet mv. De 177 timer, der er kommet til pr- lærer, ville have kostet arbejdsgiverne 389 løntimer, hvis de ikke havde haft lov 409. Lærerne tjener inkl. pension omkring 450.000 om året for 1915 timers arbejdstid (inkl ferier mv.). Det giver en timeløn på 235 kr. Værdien af de 389 ekstra timer om året, lander dermed på 91.415 kr. pr lærer svarende til 4,113 mia. hvis vi regner med 45.000 lærere. Arbejdsgiverne har ganske enkelt kvit og frit lagt indholdet af en sjette ugentlig arbejdsdag ind i lærernes arbejdstid og derved sparet 4 mia. om året. Så tror da Fanden, af Corydon stadig synes, at reformen er en succes.

Tilføjelse: Artiklen i linket kalkulerer med 663 undervisningklokketimer om året før reformen. Jeg skriver 651, for det var det tal, KL brugte under lockouten. Men det er jo en marginal forskel.

Hvor længe agter man at blive ved med at trække i den dør, hvor der står "tryk"? Man kunne uden de store problemer: - skære undervisningstiden ned til UVMs vejledende timetal fra før reformen. Det ville give rigeligt tid til undervisningen. - genindføre 08-aftalen, der byggede på, at funktionen var det vigtigste og sikrede tid til forberedelse og efterbehandling. - rulle hele testtyranniet tilbage - sikre, at der var resurser og ordentlige relevante tilbud til de børn, der nu partout skal "inkluderes", til skade for både dem og resten af eleverne. og alt det kunne gøres i løbet af foråret, så vi havde en velfungerende skole 1. august. Så kunne man samtidig overveje, om det overhovedet skal være kommunernes opgave at bestemme over folkeskolen. De har nu haft 27 års prøvetid, og måske skal de bare ikke fastansættes. Alt sammen uden at skolen ville tage spor a

I forlængelse af de seneste 7 magre år på folkeskoleområdet, hvor pædagogik og dannelse har været under pres som aldrig før, er det ifølge ministeren blevet tid til at 'gen-kickstarte' skolereformen. Ikke fordi de seneste 7 år har været magre, men fordi de ikke har været magre nok. Læringsudbytteriet, instrumentaliseringen, manglen på forberedelsestid til lærerne, undergravningen af lærernes faglighed, de alt for lange skoledage - altsammen skal det implementeres meget bedre, så reformen kan 'virke'. DLF er med på at lade deres medlemmer kompetenceudvikle, så reformen kan komme til at virke. Lærerforeningen vil altså bidrage til at gøre de næste 7 år endnu mere magre end de foregående. Det er helt uforståeligt for mig. Mon ikke det er tid til at 'gen-kickstarte' kritikken af dette makværk? Mon ikke det er tid til at gen-kickstarte folkeskolen som en egentlig skole? Jeg synes det.

Reformens milliardomkostninger financieres fortsat af lov409 og det ønsker ministeren skal fortsætte 5-10 år mere, fordi hun gerne vil se, om de udeblevne resultater kommer. Det er ikke blot gambling med vores børn og unge, det er at snylte på overgrebet på lærerne fra S-regeringen og KL i 2013. Det er muligt, at ministeren tror på, at den sociale arv mindskes med flere timer i folkeskolen. Det er muligt, at det passer. Men det er umuligt, at få lærerne til at brænde for projektet, når udgangspunktet er så groft uretfærdigt. Det er næsten ubærligt at læse og høre ministeren gentage den fordrejede nedgørelse af folkeskolen fra 2013, hvor Niels Egelunds fejlagtige Pisa fik lov at feje alle andre undersøgelser af bordet, fordi det passede med politikken. Ministeren vil have det hele uden at betale og der er intet politi til at bremse hendes ublu fremfærd. Selvom hun i debatten lovede ro, så disker hun her op med nyt pres på skolen, alene for at fjerne fokus fra det essentielle. Tillader sig at puste sig op. Det kan ikke fortsætte. Vi har et ansvar overfor os selv og børnene. Vi må stå fast på, at timetallet skal forkortes og konverteres til forberedelse eller at folkeskolen tilføres 1-2 milliarder årligt, så der kan ansættes flere lærere. Det er, hvad det koster, og mindre kan ikke gøre det. Hun skal ikke have lov til at blæse og have mel i munden samtidig som hendes forgænger fra 2013!

I Clement Kjersgaards program Debatten på DR2 d. 23. jan. var et af udsendelsens kernepunkter, da lærer Pia Henriksen fik påpeget, at der ikke er afsat penge nok til skolen, og det derfor var nærliggende at forkorte skoledagen for at skaffe penge. Ministerens svar var: "Nu findes der jo heldigvis andre måder at finde penge til skolen på end forkortelse af skoledagen!" Inden da havde hun sagt, at hun havde brugt 20 år på at få forlænget skoledagen! Her ser DLF, hvad de er oppe imod i de kommende overenskomstforhandlinger her til foråret. Parterne, og især lærerne, skal ikke forvente hjælp fra Christiansborg til at få givet lærerne bedre arbejdsforhold i form af en aftale om arbejdstiden. Ministeren holder fast i heldagsskolen, selv om den dokumentarbart har fejlet og er faldet på gulvet. Det er godt nok op ad bakke med den slags betonholdninger på ministerbænkene. I stedet vil ministeren kick-genstarte reformen, og der fremlægges trusler om sanktioner mod kommunerne, hvis ikke loven følges fx omkring bevægelse i undervisningen. Ministeren skal bare lige have opbakning fra forligspartierne, så falder mors hammer i givet fald! Så vi tager lige 5 år mere med en Antorini, version 2.0. Stakkels børn og elever.

Ja, Jørgen det sagde hun! At der er andre måder at finde penge på. Men det passer jo ikke. Vi taler om 4 mia. kr., der er værdien (under A08-aftalen) af det gratis merarbejde, reformen har trukket ud af lærerne om året, 22 mia. siden reformstart. Og vi har lige fået en finanslov, hvor rød bloks flertal kun med nød og næppe fik 275 mio. mere til folkeskolen. Det rækker til at genansætte omkring en tredjedel af de lærere, der blev fyret bare sidste år! Hvis vel at nærke alle pengene gik til det formål, hvad KL absolut ikke er med på. Intet tænkende menneske kan tro på, at pengene til reformen kan findes andre steder end i en drastisk afkortning af undervisningstiden til gavn og glæde for alle undtagen reformbetonhovederne. Hvornår begynder DLF at sige det, så det kan høres.?

Har lige set DR2´s debatten. Og tak til alle de medvirkende, det betyder meget for en nuancerede debat. Vi har allesammen en holdning til folkeskolen - og det skal vi ogå. En sådan vigtig samfundsmæssig institution skal vi have en holdning til. Jeg er ikke i tvivl om, at alle ønsker det bedste for vores børn og deres muligheder i fremtiden. Det handler om det gode liv. Når det er sagt, bliver jeg nød til at komme med nedenstående kommentarer. 1. Reformen og den manglede arbejdstidaftale skal diskuteres, da der selvfølgelig er sammenhæng mellem tid og den indsats, som er mulig i skolen. Vi håber alle, at der bliver landet en ny aftale i nærmeste fremtid. Vi kan jo fx. spørge Clemens (vært på dr2 debatten) om hans forberedelse til aftens debat. Hvordan villle det være at komme uforberedt til aftens debat? Det er desværre en virkelighed flere af vores lærere og pædagoger står i. 2. Lærere og pædagogerne står hver dag med udfordringerne. Det er folk på gulvet, som råber om hjælp - lyt nu. Jo flere børn, som har udfordringer, jo mere tid går der med samarbejdsmøder mellem forældre, PPR, kollegaer, ledelse, eksterne og vigtigst af alt, at trøste, lytte og imødekomme de børn, som har det svært - hvor skal tiden komme fra, kun et sted, for undervisningen skal passes - forberedelsen. 3. Der er så mange, i god mening, der gerne vil løse udfordringerne i folkeskolen. Politikkerne har gode ideer, forvaltninger har gode ideer, i drømmer ikke om hvor mange tiltag, der hver dag sættes i gang i den danske folkeskole. Dertil kommer alverdens nye IT-tiltag, læringsplatforme, googledrev, win 10, AULA osv. Det er IKKE en klagesang, men den virkelighed, som hver dag tager forberedelsen fra de professionelle, som gerne vil lave en god undervisning. 4. Jeg syntes at debatten skal være meget mere konkret. Hvordan skabes der tid til at løse de opgaver, vi alle syntes er vigtige, i vores alle sammens folkeskole. Vi ved jo desværre godt at alt velfærd er presset økonomisk - og lad mig understrege - vi vil allesammen det bedste for skolen, de syge, de ældre, de udsatte osv. Forslag: Slip skolerne fri, således de kan arbejde lokalt med de forskellige udfordringer de står med. Stop adgang fra alverdens konsulenter, som tror de har løsningen på alle udfordringer - vi kan godt selv, bare giv os tiden, så skal vi vise jer. Kig indad i forvaltningen, lad være med at søsætte alverdens projekter, fordi i gerne vil fremhæve jer selv. Tro nu på at skolerne selv kan klare opgaven. Der måles og vejes konstant - det fremkommer kun skrivebordsarbejde og stressede elever, medarbejdere og forældre - stop det. Giv børnene en kortere undervisningsdag og giv personalet en beskyttet forberedelsestid. Få nu de skuldre ned og lad os få lov til at gøre det vi er gode til - at drive skole og uddanne vores dejlige børn til et godt liv. KH Kenneth.

Niels: Du spørger: Hvornår begynder DLF at sige det, så det kan høres, at undervisningstiden skal sættes ned? Centralt spørgsmål. Hvis du lytter til den P1 udsendelse, jeg har linket til andetsteds her på folkeskolen.dk, så kan du høre DLF's formand gøre en dyd ud af ikke at udtale sig så skarpt som nogle politikere, der mente reformen var brudt sammen. Da en skoleordfører appellerede til den soc.dem. skoleordfører om at indkalde forligspartierne, så man kunne komme med nogle udspil, så sagde DLF-formanden, at han håbede, at der ikke kom nogle politiske udspil fra Christiansborg! Lige dér tabte jeg mund og mæle hjemme i sofaen. Her kunne formanden ja have fremført kravet om nedsættelse af skoletiden. Hvorfor gjorde han det så ikke? Tja, det kan jo kun blive spekulationer, men mon ikke Pernille Rosenkrantz-Theil på deres fælles rundrejse til landets lærerkredse har meddelt DLF-formanden under hånden, at det kan han godt spare sig. Det bliver der ikke noget af. Du kender også Marianne Jelveds holdning. Hun elsker også de lange skoledage. Så mon ikke formanden har opgivet på forhånd? Hvis jeg har ret, og det er et hvis, for jeg ved det jo ikke, så rejser det spørgsmålet om, hvordan DLF egentlig tænker sig, at lærernes elendige arbejdsforhold skal blive forbedret i form af en ny arbejdstidsaftale? Foreløbig blæser svaret i vinden. På den sidste DLF-kongres blev ministeren heller ikke udfordret af formanden. Det har du selv været fremme med en særdeles berettiget kritik af. Hun slap let og fik applaus oveni. Hun må have siddet og småsmilet ude i ministerbilen, da hun kørte væk fra den kongres. Nu skal DLF snart have kongres igen. Der bliver da godt nok noget at forholde sig kritisk til. Hvad vil DLF? Hvad vil formanden? Foreløbig efterlades man i en stille undren?

Når en organist skal spille i kirken til EN gudstjeneste så får de 4 timers forberedelse til opgaven. Når en lærer skal underviser forberede og evaluere 1 lektion i folkeskolen til ca. 25 elever, på ofte 5 forskellige klassetrin, tage højde for en bred vifte af kulturelle og kognitive barriere for indlæring - skabe trygge og stimulerende læringmiljøer for alle elever i en klasse og være skarp på mentalisering og kommunikation mellem elever indbyrdes og tilbyde professionel pædagogisk relations kompetance - så har de MÅSKE 10 min. forberedelse til at løse opgaven. Når man ser tallene, besparelserne på 22 mia. (TAK - NCS.) siden reformstart - ja, så er det vist på tide, at Børnenes Statsminister får talt med sin undervisningsminister om, hvad de egentligt vil kendes for.

Den danske ordbog: Kickstarte: Fremkaldelse af en hurtig og mærkbar udvikling i en bestemt retning (overført betydning) Der er ingen grund til at gen-kickstarte reformen. For sjældent har en reform fremkaldt en så hurtig og mærkbar udvikling i en bestemt retning. Og hvilken retning😱😱😱

Ja den gik lige igang med det samme - konkurrencestatstænkning - og annulering af enhver form for autonomi for lærere såvel som elever. Retningen er klar. Eleverne skal leve op til OECD-standard. Centralstyret superdidaktik med udgangspunkt i, hvad robothjerner har udregnet, børn "bør" være frem for at tage udgangspunkt i, hvad børn "er." Regeringen i 13 gjorde det beskidte arbejde. Dem taler man ikke så meget om. Mette Frederiksen var jo trods alt med i det. Nu pakkes uddannelsen til konkurrencestats-soldater ind i imødekommenhed og charme. Men tag ikke fejl; der er sanktioner i vente, hvis der ikke bliver leveret. Corydon og Co's vision lever, og det er vigtigere, at der kommer penge ud af det i den anden ende, end at børnene er glade, som det sådan omtrent blev formuleret i Debatten på DR2 for et par dage siden. Give it a kick! B-| :-P

Det er bedrøveligt, at S-politikerne stadig fastholder en afgrundsdyb uvidenhed om folkeskolen, og at selv ikke de klareste evalueringsrapporter og statistikker kan gøre indtryk. Nu vil Undervisningsministeren "gen-kickstarte" reformen, sandsynligvis for at fjerne den sidste rest af tegn på liv i folkeskolen, som snart står i total balance, når både elever og lærere er søgt andre steder hen. Patienten er fejlbehandlet, så det hjælper ikke med den hidtige terapi. Skønt det synes omsonst er DLF nødt til at vedblive med at opponere mod politikernes ødelæggende hærgen, hvem skulle ellers holde fast i fakta og sandheden?

Tænk at have en debat om folkeskolen på nationalt tv uden at have én eneste praktiserende lærer med i panelet. Men Clement havde måske ikke tid til at forberede sig?

Pia Henriksen er praktiserende lærer i Albertslund (hvis jeg ikke tager meget fejl) :-)

OK - hun blev præsenteret som rep. for fagforeningen

I dag har Pernille R. Theil et debatindlæg i Politiken med følgende overskrift: "Jeg tror ikke, I forstår, hvor groft vi svigter udsatte børn" Vi lader lige titlen stå lidt...... Og efter lidt eftertænksomhed, kan man ikke lade være med at tænke på børn med særlige behov i skolen. Og man kan vel heller ikke lade være med at tænke på, at hele inklusionsprojektet og dets integrative aspirationer er brast totalt sammen i den nye folkeskolereform. Pernille R. Theil skriver også meget indigneret og passioneret (for hun vil jo gå igennem ild og vand for de udsatte børn) følgende: "Børn bliver i årevis smidt rundt i systemet baseret på et sparsomt håb om, at forældrene en dag forbedrer sig". Det er altså ifølge Pernille R. Theil systemets skyld. Men hvem har ansvaret for disse systemer, som ikke fungerer? Er det ikke politikerne, som bærer ansvaret? Hvad gør socialdemokratiet for at forbedre systemerne. Foreløbig kan vi konstatere, at partiet/regeringen forholder sig kontraproduktivt til deres egen nyopfundne børnestrategi. Har lærerne fx under de nuværende vilkår tid til at drage en ekstra omsorg for de elever, som mistrives? Har socialrådgiverne tilstrækkelig tid til at behandle sagerne om de udsatte børn? Disse spørgsmål behandler Pernille R. Theil selvsagt ikke i sit debatindlæg. Pernille R. Theil individualiserer i stedet problemerne og fyrer en misforstået bredside af til middelklassens 'hønemødre', som hun kalder dem. Hvad har socialdemokratiet gang i? Ingen kan være i tvivl om, at socialdemokratiet og Pernille R. Theil synes, at de har en god sag. Ja, det er næsten en vindersag for den socialdemokratiske propagandamaskine. Som bekendt brugte Mette Frederiksen 80% af sin nytårstale på dette socialdemokratiske ideologiske projekt, der er partiets svar på en erstatning af arbejderklassen som ideologisk fikseringspunkt og omdrejningspunkt for socialdemokratiets 'symbolpolitik', som jeg tillader mig at kalde den. Jeg går ud fra, at alle de udsatte børn, som Pernille R. Theil vil gå igennem ild og vand for - at disse børn går i den danske folkeskole. At man i den danske folkeskole forsøger efter bedste evne at hjælpe og inkludere disse børn med særlige behov m.m. Med dette passionerede engagement, som børnenes minister og Pernille R. Theil lægger for dagen, skulle man da forvente, at de to ministre kunne give lærerne mulighed for at løfte denne svære sociale og psykologiske opgave. Men ak nej: BØRNENES minister og hendes kampagnepolitik for de udsatte børn handler ikke om at løse de bagvedliggende årsager til visse elevers mistrívsel. Det handler måske mere om socialdemokratiets nye politiske strategi, for hvem kan være uenig i deres bestræbelser på at sikre et bedre børneliv for de udsatte børn. Problemet er, at socialdemokratiet ikke forstår, at der fx eksisterer en sammenhæng mellem den førte skolepolitik og problemerne med de udsatte børn. Socialdemokratiet bedriver selvsagt ikke en samfundskritisk analyse af uligheden i samfundet (jf. Piketty og Shubov m.fl.). Socialdemokratiets spindoktorer har fundet en god sag - en rigtig vindersag, for hvem synes ikke, at vi skal gøre noget særligt for disse børn. Jeg skulle hilse de to ministre og sige, at vi er nogle, som ikke ryger på hvad som helst spin og kampagneideologi. De to ministre er kendt for deres 'ægte' indignerede holdninger, men vi efterlyser også konkrete handlinger og tiltag, som kan forbedre de udsatte elevers liv og skolegang. At gen-kickstarte skolereformen er ikke et proaktivt tiltag til at forbedre disse børns liv - tværtimod! Lærerne opfordres i princippet til at løbe stærkere, og dermed bliver der ikke tid til børn med særlige behov. Tag nu OPGAVEN seriøst kære socialdemokrater. Vi har gættet jeres nye børnestrategi. Den er smart fundet på, men der er noget, der ikke rigtig hænger sammen i min optik. "Something is rotten in the S. party"!

Det er det rene uvidenskabelige humbug, at 45 min. bevægelse om dagen for de opblandede skolelever skulle kunne redde den politikerskabte skolekatastrofe. Men noget skal jo være årsagen til den nuværende katastrofe. Og så står bevægelse, hvor eleverne netop ikke lærer noget, for skud. Og hvordan kan man nu vide, at de pjattede 45 min. tidsspild ikke virker på indlæringsresultaterne. Det kan man, fordi erfaringerne – og altså for alt i verden ikke forskningen – viser , at den mere end hundredeårige realskole altid har kunnet præstere kvalificeret indlæring på højeste niveau uden som den nuværende antiskole at tvinge dygtige elever ned på¨et middelmådighedsniveau og også uden al halløjet med den ekstra tvungne bevægelse. Jo, realskolen præsterede skam sine resultater uden at være nødt til at henfalde til forskruede ideer om, at børn skulle bevæge sig ekstra 45 min. om dagen ud over, hvad de fik af bevægelse i frikvartererne og i gymnastik(idræts)timerne. Det hele gik dengang i forhold til nu helt af sig selv med den lærerstyrede undervisning, fordi skolen dengang var indrettet med undervisningsbefordrende elevdelte klassefællesskaber. Og det er altså netop sådanne undervisningsbefordrende fællesskaber, som hverken politikere eller deres pædagogiske bagland end ikke vil nævne med et ord. Og det kan være grunden til, at man nu har måttet skrue en skrøne sammen om, at en skolereform, om den er nok så god altid vil skulle eksistere i 15 år, før resultatet indfinder sig. Og så har man reddet udueligheden for denne gang. Og så skal lærerne altså lide den tort at blive beskyldt for, at de døgenigte jo ikke ved, hvad bevægelse er. Havde lærerne vidst det, skulle meget nok have set anderledes ud, kan I lige tro.

Vi kan finde på et utal af måder, hvorpå vi kan inddrage mere bevægelse i undervisningen, men 1) undersøgelser viser jo det ingen effekt har på elevernes læringsudbytte, hvorfor skal jeg så spilde min i forvejen sparsomme forberedelse på at opfinde den ene aktivitet efter den anden, printe og laminere det ene ordkort efter det andet? 2) jeg har ikke forberedelse nok! Min forberedelsestid går med at svare på forældres mails, print, kopiere og gøre klar til at undervisningen køre bare nogenlunde.

15 år - det er nogenlunde, hvad der plejer at gå mellem de store skolereformer. Så når denne reform ifølge reformpolitikerne endelig leverer, så kasserer vi den og begynder forfra med en ny. Nationens børn er med andre ord dømt til rollen som evige forsøgskaniner.

Og mens vi diskuterer, hvad der er den rigtige skole, finder børnene alle hullerne og sprækkerne (there is a crack in everything that's how the light gets in (2)) og udvikler deres egne kulturer, og sådan har det nok altid været og vil nok altid vedblive at være B-| :-P (og det betyder ikke, at jeg ikke mener, vi skal gøre noget ved det ;-) ) (1)https://quoteinvestigator.com/2012/05/06/other-plans/ (1) https://www.youtube.com/watch?v=Lt3IOdDE5iA (2) https://www.youtube.com/watch?v=6wRYjtvIYK0

Enig med Niels Chr.! Reformpolitikerne glemmer, at reformerne jo skal være udviklingsorienterede. De skal være innovative (disruption), inddrage ny pædagogisk forskning i et større forandrings-flow. Med 15 års kredsen om det samme - om den samme reform, ja, så dør folkeskolen. Ved at indstille - og i virkeligheden nulstille - reformen på et sejt langt træk, så ophører folkeskolen og dens lærere med at udvikle sig. Nye tiltag er ikke velkomne. De kunne jo i princippet vælte korthuset - endnu en gang! Nogle reformfolk sætter deres lid til forskningen, som siger, at det tager 15 år om at gennemføre en reform. Hvad er det for en forskning, som har belæg for denne forståelse. Der mangler igen nogle mellemregninger, fx: kunne reformerne efter de 15 år så bryste sig med at være en succes? Det hører vi ikke rigtigt noget om. Den britiske reformrevolution er fx endt i en blindgyde, hvis det er den, forskerne refererer til. Problemet med den danske reform, som baserer sig på kompetencemålstænkning og outputstyring har aldrig været afprøvet i en udenlandsk kontekst. Husk på at konstruktionen er en selvskabt dansk opfindelse, opfundet i ét af ministeriets korridorer af en berømt dansk kontorchef. Vi venter spændt på reformens fremskrevne succes anno 2030. I mellemtiden kan folkeskolen dk. holde en velfortjent debatpause!

Svenskerne har foreløbig ventet tålmodigt i 25 år. Men nu har de så fundet ud af at hvis de fritager de 11% svageste af eleverne fra PISA, så ser det ud som om det går meget bedre... I hvert fald for en stund.

Jeg tillader mig at henvise til en uddybning af min kommentar ovenfor: https://www.folkeskolen.dk/1562062/reformaffirmativ-reformkritik

https://www.folkeskolen.dk/1563462/fuld-gas-baglaens