Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
lene jakobsen
(lærer)
21-02-2020 14:53
Er der noget at fejre?
Det eneste der her kunne skabe lyksalighed hos mig ville være, at overskriften i indslaget kunne fratages ordene "Det blev ikke". At testen bliver frivillige ændrer ikke ved tvivlrådigheden i forhold til testenes validitet. Jeg tænker, at en del kommuner fortsat vil bruge testen i mangelen på andet og i troen på test som det evigt saliggørende. Marianne Jelveds udtalelse om, at det forfærdelige er, at forældrene ikke har kunnet regne med resultaterne de fik hjem i de hvide kuverter, gør mig træt. I min optik er det udviklingen i synet på individet og testkulturen, der er forfærdeligt. Ligeså faren for "Teaching to the Test" . Slutteligt en datter, hvor udtalelsen i matematik 3. kl. var "under gennemsnittet". Jeg var ligeglad, det var og er hun ikke. Så enhver national - og frivillig national test har været virkelig svær for hende lige siden. Så, jeg spørger, er der virkelig noget at fejre?
K. Jensen
(lærer)
21-02-2020 17:59
Det kræver modige voksne at tænke i andre baner.
At måle og evaluere og sammenligne på kryds og tværs er nok i tidens ånd. Men alle evalueringsværktøjer der skal udvikles koster mange mio. kroner. Og hvad får vi reelt ud af at måle? Grisen bliver ikke lettere af at blive vejet mange gange.
Hvorfor er det så vigtigt at taste resultater ind i regneark?
Hvorfor ikke give fagligheden og tilliden tilbage til de mange lærere, der arbejder med børnene og kender deres styrker og svagheder? Udmønte ekstra hænder til at kunne lave ekstra indsatser for de børn, der har brug for den ekstra voksenstøtte for at lære.
De penge, vi her kunne spare af statskassen, kunne udmøntes i varme hænder. Det være sig i arbejdet med børn, pleje og ældre. Jeg er sikker på dette ikke kun gælder for folkeskolen.
Politikere ytrer ofte “mindre bureaukrati” i det offentlige, men de agerer sjældent efter dette, når de træffer beslutninger. Eet lille fejltrin hist og pist - og hele systemer skal pludselig testes og journalføres fra a til å. Det fjerner nærheden i vores samfund - det at vi taler sammen og ser hinanden i øjnene og lytter.
Tro på mennesket - tro på borgeren - tro på at vi faktisk alle gør tingene så godt vi kan. Det gør børn også, når de lærer - og det gør hverken fra eller til at vi tester dem i hoved og r...
Det kræver modige, voksne at tænke i andre baner.
Mon vores folkevalgte er modige?
Per Baltzer
(Lærer)
21-02-2020 19:22
"Men ministeren og flere ordførere hæftede sig mest ved den mere langsigtede del af aftalen." Det er jo dejligt at der i hele dette cirkus trods alt er noget der giver mening. Hvis jeg var ansvarlig politiker ville jeg også helst lukke øjnene for det pinagtige forløb der vil udspille sig i den forlængelse af Nationale test som de er blefvet enige om
Man m jo tænke sit¨, når de geniale i Forliskredsen har besluttet at fortsætte med at bruge de nationale test til at definere de 20% dårligste skoler, så de kan fortsætte med at blive testet med de test der beviseligt ikke virker. Jo det er nok klogt at hæfte sig mest ved den langsigtede del. Til gengæld må man jo som Ny-Start-entusiast glæde sig over, at regeringen nu har fundet hele to skrammelting i i periferien af folkeskolen, som de ikke selv har stået som initiativtagere til (Nationale test og karakterskalaen), så vi alle kan udskyde behandlingen af det skrammel som de har stået fadder til, - nemlig Folkeskolereformen og lov 409, de næste 10 år.
Nikolaj Thomsen
(Lærer)
22-02-2020 14:20
Dummere end vådt bølgepap
Her var vi nogle naive lærere der håbede at politikkerne endelig ville indrømme at de NT ikke var det papir de var skrevet på.... Men nej.
I stedet fastholder man dem allerede fra næste skoleår. Det er næsten ikke til at fatte.
Disse test er ikke et ønske/behov for hverken lærere, forældre. De er udelukkende et udtryk for den nyere politiske tendens til fra central hold at ville stikke snuden ned i alle decentrale områder. Der er et uudtømmelig behov for at styrer alt fra centralt hold, fordi man tilsyneladende har den helt obscure logik at man så skaber bedre læringsmiljøer. En god skole skabes ikke af kontrol, men af tillid til at de fagprofessionelle vælger hvorledes deres elever får mest mulig udbytte at undervisningen.
Kære politikere det kræver ikke meget mere en et par timers besøg ude på en skole for at se hvordan jeres beslutninger langsomt er ved at dræbe folkeskolens liv.
I er meget velkommen til at besøge mig i min hverdag på Skåde Skole i Århus kommune.
Vi kæmper videre derude på trods.
Jens M Lindtner
(Overlærer)
22-02-2020 19:34
Jeg er ikke begejstet for punktet: "give et ledelsesmæssigt indblik i lærernes undervisning." Elevernes resultater i NT kan ikke sige noget om mine evner som lærer. En klasse med et overskud af gode og solide elever giver (i teorien) giver et godt klasseresultat. Det omvendte, et dårligere klasseresultat. Det er jo ikke lærerne der gennemfører NT, det er den enkelte elev.
Jeg mener de dårligste politikere (de 35 med færreste personlige stemmer) skal fratrækkes 10% i løn og pensionsindbetaling. Hvis de var bedre, ville de jo havde fået flere stemmer.
Den idé holder heller ikke i virkeligheden.
Dorthe Borgkvist
(Underviser, Direktør og virksomhedesejer. Aarhus byråd samt børn og unge udvalget. Forsker i årsagsbehandling af koncentrations- og læringsbesvær. Tlf 23 48 15 40, mail Dorthe.borgkvist@gmail.dk)
23-02-2020 20:23
National test
Dejligt der kommer nye og bedre national test. Så vi ikke skal tilbage til "synsninger" og "det kommer nok" eller "prøv at læse mere, så kommer det nok".... lidt af de mange sætninger forældre får, når der ikke ydes de 9 times/12 lektioners støtte pr. uge som folkeskoleloven foreskriver.
Det ulige magtforhold der er mellem forældre og skoleledelse er ikke optimalt og da de ikke kan klages over kerneydelserne, uden at klagen lander tilbage på skolelederens bord, så har forældre brug for redskaber som oplyser om deres barns faglig udvikling og handleplan fremadrettet. For at sikre at undervisningen er inden for elevens nærmeste zone for udvikling med metoder, der giver lyst til læring.