Jeg har selv udvekslet meget med Martin, og jeg beundrer hans ukuelighed og trang til at nuancere debatten ‘fra den anden side af bordet’. Jeg er ikke enig med ham i ret meget omkring skoleudvikling og hvad der gavner eller hæmmer skolen, men han medvirker til at debatterne på folkeskolen.dk ikke udvikler sig til et ekkokammer!

"2013 var 2013, men det kan vi jo ikke gøre noget ved nu«, siger Martin Eriksen." "Det kan da sagtens være, at det hele var bedre i 2012, men det kan vi jo ikke gøre noget ved nu«, siger han." Er det mon eksempler på optimal forandringsledelse?

Naturligvis skal vi være professionelle på arbejdet og handle ud fra elevernes bedste ud fra de rammer, vi har. Det gør vi da også. Men vi skal ikke være professionelle, når vi har fri og debatterer. Her skal vi udtrykke vores personlige meninger. At Martin møder stærk modstand skyldes ikke, at han er leder. Det skyldes hans personlige synspunkter. Sådan må vi opfatte det, da vi er private, når vi debatterer på Folkeskolen. Vi skriver jo ikke i arbejdstiden som del af vores arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi alle anerkender, at vi sagtens kan være professionelle på arbejdet, selvom vi bliver personlige i fritiden. Er man altid på arbejde, så forsvinder man. Det er ikke særlig optimalt.

Et hurtigt kig på Martins kommentarer og indlæg, viser at han vist ikke selv skelner mellem arbejde og fritid ... https://www.folkeskolen.dk/brugere/645167/martin-eriksen?filter=kommentarer&page=1#list

Henrik Breilev: Helt enig. Man skal naturligvis ikke tilrette sine indlæg i offentlig debat efter opponentens stilling - en leder skal have samme slags svar i tilfælde af uenighed som en kollega. Og, Martin Eriksen, det kan godt være, at du ikke har oplevet, at nogen har givet dig ret i nogle af dine pointer - i detaljen mener jeg nu nok, det er sket. Men du har nu heller ikke erkendt, at vi andre havde ret i vores hovedpointer ...

Hej Martin. Længe siden vi var på TR uddannelse sammen. I et par år efter endnu lidt kommunikation på Skolekom, jow det 😏. Én ting jeg bemærkede allerede dengang, var at du ved at høre om de oplysninger fra forskellige undervisere om den senere armvridning på lærerne og DLF, da mente du, at det ville være fint med faste arbejdstider som den nok eneste på holdet. Der var måske en leder i maven dengang? Jeg mener at man skal kunne meningsudveksle og det er demokratisk. Derimod mener jeg ikke at overgrebene mod lærerne og Folkeskolen i 2013 havde noget demokrati i sig, bortset fra flertallets diktatur! Alle ressourcer til at drive propaganda var på KL's side og aftalte komplotter med regeringen og Finansministeriet/moderniseringsstyrelsen. Du har været og er tilsyneladende fortsat på den galej. Ja, ja. Men god vind.

"2013 var 2013, men det kan vi jo ikke gøre noget ved nu«, siger Martin Eriksen. Nå. Sket er sket ,og intet står til at ændre. Det er direktionsgangens yndlingsmelodi. Vi skal ikke spilde tid og kræfter på at diskutere og kritisere beslutninger, der er taget. Havde det været det menneskelige credo den sidste million år, ville vi stadig gå på alle fire.

@Niels Christian Husk at læse tingene i kontekst. Jeg ytrer, at lærerne godt ved at 2013 var dengang og at "nu er nu". Altså, når de går ud til eleverne handler det ikke om at være sure og se fejl og mangler, man at løse deres opgave så godt som muligt, inden for de rammer, der er. Og det synes jeg de gør skidegodt. At både de og jeg så ønsker nogle ting i lærernes overenskomst er anderledes, er hvad det er - men det skal hverken ligge elever eller forældre til last. Men du åbner da op for en tanke, jeg ikke har haft før i relation til dig: synes du ikke, at lærere og ledere hver dag skal gøres det bedste de kan inden for de givne rammer og så gemme fagforeningskampen til udenfor klasselokalerne? @Jens Hej du - håber alt er vel hos dig. Jeg tror ikke der var en leder i min mave dengang - jeg tror der er det samme som nu: nemlig mig! Jeg har skrevet i andre indlæg, at jeg også som lærer syntes at vi skulle have mere ledelse - og at ledelsen skulle have ledelsesretten - så det er jeg glad for at du kan bekræfte :-). Som jeg oplever det i dag, så er der mange lærere, som er glad for en fast arbejdstid, fordi det grænseløse arbejde også fyldte for mange. Men jeg ved også, at mange er uenige med mig i det synspunkt og det er jo helt fair. Jeg ved ikke hvad der får dig til at skrive dette:"Alle ressourcer til at drive propaganda var på KL's side og aftalte komplotter med regeringen og Finansministeriet/moderniseringsstyrelsen. Du har været og er tilsyneladende fortsat på den galej." Altså mener du at jeg er fortaler for komplotter mod DLF? Uddyb gerne, jeg er ikke helt med. @Thora Hvis det er din hovedpointe, så er jeg uenig... ;-) Jeg forstår godt hvad du mener, og jeg er nok skyldig i det, som jeg selv adresserer i interviewet. At i og med vi deltager i en diskussion, så foregår det jo typisk på den måde, at man blander sig, når man er uenig. Jeg er enig i mange indlæg og pointer, men jeg logger jo ikke på for at skrive "Det er jeg enig i". Og jeg forestiller mig, at det samme nok gælder, hvis der er en lærer, som er enig i mine pointer. @Lars Du har helt ret - mit fritids- og arbejdsliv kan være svært at skelne imellem, hvis man ikke bevidst prioriterer imellem dem. Som skoleleder er du ansat uden højeste tjenestetid og det betyder at der ikke er et direkte værn mod f.eks. 45-50 timer om ugen. Og der er heller ikke afspadsering. Til gengæld er der en række fordele/privilegier i forhold til at kunne strukturere sin arbejdstid. I et indlæg i denne tråd https://www.folkeskolen.dk/652401/skolelederne-skoledagen-bliver-ikke-lettere-fordi-den-bliver-kortere#652746 svarer jeg den 7. februar 2019 følgende i forhold til at bruge tid som leder på at deltage på folkeskolen.dk: "Når jeg læser og skriver indlæg i min arbejdstid, så er det et spørgsmål om prioritering. Hvis ikke jeg er bundet af andre opgaver, f.eks. møder, så har jeg jo stor mulighed for selv at styre min dagsplan. Hvis jeg bruger 15 minutter på Folkeskolen.dk tirsdag formiddag, så bliver jeg selvfølgelig nødt til at lægge de 15 minutters "ledelses"-arbejde et andet sted. Som lærere og leder kan vi ikke være ligestillet i alt, men vi prøver at give samme fleksibilitet til lærerne. Hvis de f.eks. ønsker at holde begge de store elev-pauser i personalerummet (de får betalt den ene pause), så skal de jo selv lægge de 20-25 minutter på et andet tidspunkt - det styrer de fuldstændigt selv. Jeg synes også debatterne og de forskellige indlæg på Folkeskolen.dk er relevante for mig som leder. Jeg synes jeg er på arbejde, når jeg læser og deltager - jeg forestiller mig, at ved at meningsudveksle og læse andres synspunkter, at jeg på et eller andet tidspunkt på et eller andet felt må blive en dygtigere leder... men jeg garanterer det ikke :-). Til gengæld bruger jeg ikke meget tid på at skrive indlæg om aftenen, da jeg der prioriterer min familie eller fritid. Jeg er klar over at de fleste lærere, som skriver herinde, sikkert gør det i egen tid. Det synes jeg er flot. Men det er svært at sammenligne vores vilkår, når man som leder er ansat uden øvre arbejdstid og man som lærer er ansat med typisk 40 timers tjenestetid i de 40 skoleuger" @Henrik Jeg forstår godt din pointe, men jeg tror ikke vi er vores profession kan skelne mellem privat og professionel. Jeg mener, at den person jeg er som lærer/leder, er jo formet af mig som menneske - herunder mig i privaten. De værdier jeg har som lærer/leder, har jeg 24/7. Det kan sagtens være at jeg har misforsået præmissen for mange af debattørerne herinde, men hvis ikke den er et forum, hvor man seriøst kan diskutere folkeskolens udvikling, så giver det jo ikke mening vi er her. Så kan vi lige så godt bruge Ekstra Bladets "Nationen". Nej, jeg forventer at indlæggene er et udtryk for folks personlige mening, baseret på deres professionelle indsigt - og dermed det afsæt de har, når de mandag morgen møder ind igen. @Jørgen "Nu" er altså nu... Dvs. hvordan vi arbejder når vi er sammen med eleverne. Mit fokus, når jeg er på arbejde, er ikke hvordan en lærerovenskomst ser ud om 7 måneder. Mit fokus er, hvordan vi kan hjælpe de elever, som er her i dag på skolen. De kan ikke gøre for 2013. Så derfor siger jeg, at vi ikke kan gøre noget ved 2013 NU. Vi kan gøre noget ved eleverne NU. Er du uenig? @Thomas Tak!!!

Ja, selvfølgelig kan vi (du?), (skolelederne?) gøre noget nu og ikke bare lade stå til. Vi kan alle forsøge at påvirke forvaltninger og politikere til at bruge samtlige de muligheder, der er for at imødegå skadevirkningerne af overgrebet i 2013. Skolelederne kan fx lave opgaveoversigter til alle lærere med angivelse af det forventede tidsforbrug til alle lærernes opgaver - og kæmpe for at forkorte skoledagen. Det kunne være med til at forbedre arbejdsmiljøet for både elever og lærere (og glæde forældrene). Jeg er enig i, at ét fokus er hvordan eleverne får mest muligt ud af at gå i skole, men som leder bør fokus i allerhøjeste grad også være rettet mod de arbejdsvilkår, der betinger, at eleverne hjælpes bedst muligt.

Ja det ville være rart, hvis flere ledere deltog i debatten. Vi flytter jo ikke ret meget ved at forsøge at opdrage på Martin - sagt med glimt i øjet. Men en forståelse af hvilke overordnede policies vi styres af, både lærere og ledere, kunne måske give nogle andre perspektiver på det teaterstykke vi opfører sammen med lederne. Vi er iscenesat af noget der er større end kommunen, og som sådan er det meget svært at kunne blive enige, når vi er sat til at spille hinandens modstander i det politiske felt/løn og arbejdsvilkår. Hvad vil der ske, hvis vi frigør os af vore roller og i fællesskab indtager magtens mulighedsrum? Hvad ville der ske, hvis de ledere der har en gammeldags magthaveropfattelse, kunne ændre opfattelse og i højere grad bruge ledelsesmagten til at magte, frem for at bestemme over/styre lærerne? Enhver skole har en opgave at løfte og her tæller alle kræfter, selv om ikke alle kan løfte lige meget. Hvorledes evner den gode leder at sætte disse kræfter i spil, så de på hver deres måde løfter i fællesskab og i nogenlunde samme retning? Skåret ud i pap, så er det min konkrete oplevelse, at lærerne ikke er blevet bedre til at løfte, fordi lederne har kommanderet dem til at sidde ved skrivebordet fra 8 - 16. Ligeledes blev lederne heller ikke bedre til at koordinere løfteevnen tdligere, når lærerne for en dels vedkommende mente, at de havde fri, når der ikke var flere timer i skemaet. Jeg kan give et eksempel fra egen verden: Jeg var fagudvalgsformand i musik og vi var 5 lærere i fagudvalget. Jeg indkalder til et møde efter skoletid, hvor alle har skemafri. Kunne ikke lade sig gøre, for så skulle lærer A vente 45 min. Det gad man ikke. Jeg fandt tid tirsdag, da havde alle fri samtidig. Det kunne lærer B ikke, da datteren skulle til ridning. Onsdag var ikke mulig ventetid og lærer C skulle til badminton, torsdag ej heller - ventetid. Fredag var det muligt - her havde vi alle fri kl 14 - meldingen var, at "det gider vi ikke, nu vil vi gerne have weekend". Jeg skylder at fortælle, at der var sat tid af til fagudvalgsmøde. Vi er nødt til at gå den tredje vej. Men det kræver, at de der iscenesætter os også vil være med til, at det skal være anderledes, hvis vi skal løfte sammen.

Kære Martin, du er sikkert ikke klar over det, men den stråmand, du stikker op i næsen på mig her, er altså en fornærmelse. Ikke så meget mod mig - skidtpyt - men mod lærerstanden som helhed. Jeg kender ikke en eneste lærer, der har trukket den faglige kamp ind i relationen til eleverne og påberåbt sig en ret til at være sur og bare se fejl og mangler, når de var sammen med eleverne. Selv har jeg altid sat en ære i at holde mit faglige engagement adskilt fra mit daglige arbejde, og jeg har aldrig generet min ledelse med det heller. Jeg skal skåne dig for alle de underlødige insinuationer, jeg kunne stikke dig i næsen som leder, hvis jeg ville. Men det er lidt underligt, at du selv forventer at blive mødt med respekt, når vi diskuterer, og så kan finde på at lange sådan en stinker ud her.

@Niels Christian Det er ikke en stråmand. Du skriver at når jeg mener 2013 er 2013, så spiller jeg forvaltningens melodi. Dét er da en stråmand - jeg snakker om hvad vi kan gøre nu og her. Du snakker om en fagforeningskamp. Det er to forskellige ting, men du prøver at dreje mit udsagn til at handle om noget andet. Mit udsagn handler om hvad vi kan gøre NU - lige nu. Når vi er sammen med eleverne. Hvis du mener at man med min holdning havde stoppet menneskets udviking, så må du simpelthen steppe op og læse konteksten. Dine stråmænd kan du have for dig selv.

Det grænseløse arbejde er at få en stak opgaver og tid fra 08 til 16 til at løse dem. Det er her mange lærere begynder at tage arbejdet med hjem. Er man så heldig at have flekstid, hvor f.eks et ugentligt antal timer er øremærket til læreren, vel sagtens for at sikre en vis forberedelse, så er jeg vidende om, at der også her lægges opgaver ind eller forsøges derpå. Så hvad er ledelse? Hvorledes udøves den gode ledelse? Hvorledes sikrer ledelsen at der er plads til forskellige opfattelser af den gode lærer?

2013 går ikke væk, før det bliver rettet. Det naivt at tro andet. Ledere tænker i ressourcer, lærere tænker i rammer. Rammerne er ikke gode nok. Måske fordi ressourcerne er utilstrækkelige. Og så skal man vel som leder bare arbejde smartere og ikke forberede så meget og sænke ambitionerne, hvis man arbejder for meget. Så stop med at hive det frem. Trods det, at slagene bliver tabt, så kan krigen jo godt vindes. Såret er endnu ikke helet. Heller ikke for mig, selv om jeg er et andet sted nu.

Martin, du fremturer med den uhyrlige påstand om, at jeg vil trække konflikten fra 2013 med ind i klasserummet og undlade at udføre mit lærerarbejde bedst muligt under henvisning hertil. Det kunne aldrig falde mig ind, jeg er ikke idiot. Du finder intet fra min hånd, der peger i den retning. 2013-overgrebet bliver gentaget hver eneste dag, når lærerne går på arbejde. At bede lærerne om at stoppe den kamp, sådan som du gør, det er at synge direktionsgangens yndlingsmelodi. Det kan ingen hindre dig i. Men du skal ikke komme og bede lærerne om at synge med. Det kommer formentlig aldrig til at ske. Kampen mod L409 og reformen fortsætter - nu og her. Men aldrig i klasserummet.

Tilføjelse: Lærerne fører ikke kampen mod reformen og L409 ind i klasserummet. Men det ændrer naturligvis intet ved det faktum, at hele miseren skyller ind over børnene. Det er deres undervisning, der falder fra hinanden. Ikke fordi lærerne er sure (må vi være fri!), men fordi de i masser af situationer er frataget muligheden for at levere et ordentligt stykke arbejde.

@Erik Det er nogle gode spørgsmål - og som der findes mange gode svar på. Men et hurtigt bud i forhold til den kontekst, du nævner, kunne være, at man som leder sikrer sig den tætte dialog med den enkelte lærer. Og at der er et tillidsfuldt forhold lærer og leder imellem. For når opgaverne begynder at hobe sig op og tiden ikke er til at løse dem, må dialogen være vejen frem - hvad kan lederen gøre for at hjælpe læreren?

@Niels Christian Du har en stor stemme i dette forum og du får mange "likes" hver gang du skriver. Men som en anden kejser risikerer du at et lille barn siger "jamen han har jo ikke noget tøj på!". Du skriver: "At bede lærerne om at stoppe den kamp, sådan som du gør" - hvor har jeg gjort det henne? Nu er jeg spændt... har du eller har du ikke noget tøj på??? Du skriver også, at "Martin, du fremturer med den uhyrlige påstand om, at jeg vil trække konflikten fra 2013 med ind i klasserummet og undlade at udføre mit lærerarbejde bedst muligt under henvisning hertil". Hvor skriver jeg det? Jeg skriver:"synes du ikke, at lærere og ledere hver dag skal gøres det bedste de kan inden for de givne rammer og så gemme fagforeningskampen til udenfor klasselokalerne? " Er det fordi jeg spørger dig om noget, at du synes jeg påstår noget om dig? Igen - du fordrejer ordene og er der stråmænd her, så er det nogen du placerer. Men du har din fans herinde og de læser ukritisk dine betragtninger. Ærgerligt.

Naturligvis skal man altid føre dialog. Og selvfølgelig er det uantageligt at lade sine frustrationer gå ud over de sagesløse børn - akkurat som Sauer kan jeg sige, at det kender jeg ingen lærer, der har gjort. Med vilje, altså. Selvfølgelig går det ud over børnene, hvis læreren går ned med stress, og de igen skal have vikar - det siger sig selv. Men dialog mellem lærer og leder er i længden ikke nok, hvis dialogen mest går ud på at få læreren til at strække sig yderligere. Ikke, når det først er kommet så vidt, at det er for meget. En del af dialogen må føres opad, så lederen er med til at gøre forvaltningen forståeligt, at de enten må slække på kravene eller tilføre ressourcer - ressourcer, der rent faktisk aflaster, ikke ressourcer i form af konsulenter med nye koncepter, der aldrig har været gennemprøvet i praksis. En anden del af dialogen må føres med forældre, der ikke har forstået, at det er rent valgflæsk, når politikere har stillet dem skole i verdensklasse i udsigt - sammen med individuel undervisning til det enkelte barn i dets nærmeste udviklingszone. Det er ikke tøsefornærmelse og bagstræv, der får lærere til at droppe arbejdet i folkeskolen og finde noget andet. Eller får dem til at gå ned med stress. Når man har uddanbet sig så specifikt til at undervise i folkeskolen, så dropper man det ikke for pjat. Det kan ikke klares med dialog mellem lærer og leder.

Nu har du & jeg krydset klinger en del gange og jeg har respekt for dig og dine holdninger, men du fremstår nu godt nok en del tyndhudet her. ;-) "Men hvis jeg mødte en modstand blandt medarbejderne, som jeg gør i debatten på folkeskolen.dk, ville jeg nok ikke have lyst til at arbejde med det«." Ah - come on. Hvilken modstand? Kom du med i en af mine klasser når vi diskuterer "gudsbegrebet" i naturfag i Brabrand eller kvinders stemmeret. (Stor, stor fjel. ;-) ) Du er altså ikke den eneste, der får det glatte lag ind i mellem, det gør en god del af vi andre også. De fleste af os, de er godt klar over det her kan være øretævernes holdeplads. Igen - jeg har fuld respekt for dig, jeg er ikke altid enig, men hvis nu Folkeskolens.dk's debatspor kunne afspejle virkeligheden, hvor der rent faktisk var plads til debat - kunne det så være fronterne var mindre hårdt trukket op? Jeg har været ude for skoleledere, der decideret stalkede ansatte og brugte indlæg her mod dem....... Ind i mellem, der bliver du altså en smule enøjet - f.x i debatterne om NT - her har du ikke ligefrem fremstået så afbalanceret, ikke mindst i forbindelse med "frivilligheden", hvor du godt nok trådte vande. ---------------------------- Der er, efter min mening, en god grund til meget få skoleledere stikker næsen frem her - det er eddermame hurtigt øretævernes holdeplads og I kan få på begge ører. :-/ Ps. Jeg er slet ikke i tvivl om du er en god leder, det lugter artiklen langt væk af. Du er også Brøndbyfan - så bliver det ikke meget bedre - det har dog nok været et par hårde dage i sidste uge. ;-)

@martin - Min kommentar var et svar til Henrik... Du er helt klart "fuldtidsleder"😉

Undskyld mig - men "kejser" af dette forum og antalsopgørelse af likes, synes jeg er en tangent, der ikke hører hjemme her i debat med andre. Din afsluttende kommentar til NC Sauer: "Men du har din fans herinde og de læser ukritisk dine betragtninger. Ærgerligt." Lidet flatterende - grænsende til nedværdigende omtale af læsere/debattører i dette forum! Håber tonen er anderledes og eventuelle ressource problemer på din skole klares med dine føromtalte gode samtaler med medarbejderne om fælles løsninger?

Kære Martin, tak fordi du svarer igen. Det, der triggede mig, var denne bemærkning fra dig i portrætinterviewet: "Der er en bred erkendelse af, at tingene er, som de er. 2013 var 2013, men det kan vi jo ikke gøre noget ved nu". Ja undskyld, men hvordan kan du fortænke mig i at høre det, som om du mener, at 2013 var 2013, og det kan vi jo ikke gøre noget ved nu? Der er intet i konteksten som antyder, at du ikke mener netop det? En opfordring til resignation. Du kan tilsyneladende ikke høre det fornærmende i at formane lærerne om, at når de "...går ud til eleverne handler det ikke om at være sure og se fejl og mangler, man at løse deres opgave så godt som muligt, inden for de rammer, der er". Men du ville måske også blive en smule stødt, hvis nogen her fortalte dig fx, at skoleledere ikke skal chikanere og forfølge lærerne - bare sådan i al almindelighed? Og når du spørger mig, om jeg ikke synes, at "...lærere og ledere hver dag skal gøre det bedste de kan inden for de givne rammer og så gemme fagforeningskampen til udenfor klasselokalerne" - så er spørgsmålet komplet overflødigt, for svaret giver sig selv. Medmindre du anser mig for idiot, hvilket du naturligvis er fri til. Når jeg reagerer så kraftigt på det her, er bl.a. det fordi der verserer en myte især blandt socialdemokraterne om at grunden til at reformen er kørt af sporet er, at lærerne har saboteret den, fordi de er sure over det, der skete i 2013. Det er en nedrig fortælling, som cementerer det negative billede af lærerne, der blev kørt i stilling op til konflikten. Et billede, som jeg synes, du bidrager til at fastholde med den vinkel, du her anlægger. Lærerne i dette land er som lærerne på din egen skole - når de går ind i klassen, gør de deres bedste uanset hvad. Bl.a. fordi det er dem selv, der bliver straffet, hvis undervisningen mislykkes.

Først: Stor ros til Martin Eriksen for (som eneste skoleleder ?) at stå frem i dette forum. Det er smadder spændende at læse indlæg også fra den anden side af bordet, so to speak.Tak! Generelt er jeg af den opfattelse at ledelse, pædagoger og lærere har fælles interesser langt hen ad vejen ihvertilfælde i forhold til skolens primære opgave – at eleverne trives og lærer noget. Mht. Niels Christian Sauer og som du skriver ”hans ukritiske fans herinde” – og jeg kan kun svare for mig selv. Hans stemme har vægt qua hans erfaring og indsigt – men ukritisk overfor ham er jeg ikke. Bl.a. udviser han i mine øjne af og til berøringsangst i forhold til fagforeningens stærkeste magtmiddel, strejkevåbenet. Men lad det nu ligge … Jeg har mødt ham et par gange i virkeligheden og altid fuldt påklædt – så tøj har han på ☺ Hvad hans ellers render og laver ude og inde og i hvilken mundering skal jeg ikke kunne udtale mig om ...

Det, der skete i 2013 med hensyn til skolereform og den deraf følgende ordning af lærernes arbejdsvilkår var, hvis det skal koges ned til en formel, at spørgsmålet: "Lever vi for at arbejde, eller arbejder vi for at leve?" fra politisk hold klart blev besvaret med: "Vi lever for at arbejde!" At holde det spørgsmål åbent, er ikke det samme som at tage konflkten med ind i klasselokalet. Der er ulykkeligvist blevet skabt en konflikt mellem arbejdslivet og livet som sådant. Den konflikt er der, og det er ikke noget lærerne har fundet på og skabt. Det er netop noget, der er der, og som kommer til udtryk i for eksempel lange skoledage. Arbejde og skolegang er en del af livet - ja, men "Lever vi for at arbejde, eller arbejder vi for at leve?" Det spørgsmål skal jeg ikke besvare på på andres vegne, men det er efter min mening vigtigt, at spørgsmålet holdes åbent.

Jeg har i mit 30-årige arbejdsliv tjent på 5 skoler. De sidste 3 under de lovgivne tilstande. På intet tidspunkt har der været den diskrepans mellem lærere og ledelse, som der er mellem dig og lærerne på dette forum. Det handler ærlig talt ikke om ledelse/lærere, det handler om ideologi og syn på læring og social bæredygtighed. Der står du konsekvent alene på en anden klippetop end resten af os. Det må du tolke, som du vil. Du kan sikkert gætte, hvad resten af forsamlingen tænker. Dit svar til mig virker næsten pubertært. Naturligvis kan vi skelne mellem profession og borger. Hvordan skulle vi ellers være forældre, kunder i brugsen, brødre eller Brøndby fans? Din opposition her viser med al ønskelig tydelighed, at du slås med vindmøller - og er ligeglad med, om du kommer nogen vegne. Derfor kan jeg ikke - som andre - tage hatten af, fordi du deltager i debatten. Du bidrager ikke konstruktivt, du mudrer.

... men med din påstand om, at lærere, ukritisk skulle like "kejserens" indslag, tramper du på alle de lærere, som finder en vis lindring i, at dygtige retorikere (hvad end de hedder) indimellem rammer hovedet på sømmet i forhold til de frustrationer de kæmper med i hverdagen. Det er trist, at du ser det sådan!

Der burde selvfølgelig have stået "alle de lærere OG ledere, som finder lindring......" I bund og grund ved jeg ikke, hvad dine kolleger mener, rent ideologisk..... ved du det @Martin?

@Mette m.fl. Det kan sagtens være NCS rammer hovedet på sømmet i forhold til mange frustrationer, men det der sker i denne tråd, er nøjagtig det, som jeg prøver at give udtryk for i interviewet i artiklen. Jeg fortæller netop, at lærerne på Gudumholm Skole IKKE tager 2013 med sig ud i undervisningen og deres tanker omkring KL og regeringens plan ikke præger dem i deres ageren. Og at jeg som leder heller ikke ville kunne bruge det til noget, hvis det var. I løbet af denne tråd bliver det - blandt andet af NCS - fremlagt som om jeg er ligeglad med 2013. Og jeg taler forvaltningens sprog. Dét synes jeg er så urimeligt. For det første handler mit udsagn ikke om min holdning til lov 409, men undervisningen i dag. For det andet er der ingen, der spørger hvad jeg synes og for det tredje bliver jeg slået i hartkorn med øvrige beslutningstagere. Vi har alle et ansvar i debatten, men især en dygtig, meget vidende, retorisk stærk og skarp debattør som Niels Christian Sauer har et stort ansvar - folk læser hans indlæg og giver ham ofte ret. Der er ikke en eneste, som har modsagt hans statement om at jeg negligerer hvad der skete i 2013, så derfor tolker jeg at de er enige med ham. Jeg er enig med NCS i mange af hans pointer og er fan af hans kamp for en bedre folkeskole, men jeg er modstander af at han bruger sin skarpe pen til at - med hans eget udsagn - plante stråmænd.

@Henrik Når jeg vælger at deltage i en debat, har du helt ret i at jeg ofte står alene. Det gør jeg, fordi jeg tit blander mig dér, hvor jeg synes en debat bliver for ensidig og der - i mine øjne - mangler at blive præsenteret nogle synspunkter. Jeg forestiller mig, at jeg ikke er den eneste, som har de synspunkter, jeg præsenterer, men det er sagen uvedkommende. Jeg synes vi alle har en forpligtelse til at udtale de tanker og synspunkter vi har, såfremt de ikke er blevet præsenteret ved andre. Nogle gange giver det jo de nuancer der gør, at vi andre kan se det hele billede. Du skriver: "Men vi skal ikke være professionelle, når vi har fri og debatterer. Her skal vi udtrykke vores personlige meninger. At Martin møder stærk modstand skyldes ikke, at han er leder. Det skyldes hans personlige synspunkter. Sådan må vi opfatte det, da vi er private, når vi debatterer på Folkeskolen. Vi skriver jo ikke i arbejdstiden som del af vores arbejde. Derfor er det vigtigt, at vi alle anerkender, at vi sagtens kan være professionelle på arbejdet, selvom vi bliver personlige i fritiden." Til det svarer jeg: "Jeg forstår godt din pointe, men jeg tror ikke vi er vores profession kan skelne mellem privat og professionel. Jeg mener, at den person jeg er som lærer/leder, er jo formet af mig som menneske - herunder mig i privaten. De værdier jeg har som lærer/leder, har jeg 24/7. Det kan sagtens være at jeg har misforsået præmissen for mange af debattørerne herinde, men hvis ikke den er et forum, hvor man seriøst kan diskutere folkeskolens udvikling, så giver det jo ikke mening vi er her. Så kan vi lige så godt bruge Ekstra Bladets "Nationen". Nej, jeg forventer at indlæggene er et udtryk for folks personlige mening, baseret på deres professionelle indsigt - og dermed det afsæt de har, når de mandag morgen møder ind igen." Måske har jeg misforstået dig, men skriver du ikke i dit indlæg, at du netop ikke behøves at være professionel, når du er privat? Og at du skriver indlæg, når du er privat? Jeg prøver oprigtigt at give dig mit perspektiv - at jeg ikke tror vi kan skelne sådan. Du svarer: "Dit svar til mig virker næsten pubertært. Naturligvis kan vi skelne mellem profession og borger. Hvordan skulle vi ellers være forældre, kunder i brugsen, brødre eller Brøndby fans? Din opposition her viser med al ønskelig tydelighed, at du slås med vindmøller - og er ligeglad med, om du kommer nogen vegne." Hvis du synes mit ovenstående svar er pubertært, så skal du være glad for at du ikke kendte mig da jeg var 15... Nej, jeg ved sgu ikke hvad jeg skal svare dig på ovenstående. Jeg synes jeg taler pænt og kommenterer på dit udsagn og så får jeg en internetsviner tilbage. Det synes jeg er urimeligt.

Til Martin og NCS. Problemet i netdebatten er vel ofte, at man umiddelbart tolker på det skrevne og kommer med en replik, uden at man har garanti for at tolkningen er korrekt og afsenderen har haft mulighed for at uddybe/forklare. "Likes og hjerter" er - synes jeg - noget øf. Man kunne måske i stedet, hvis behov/interesse foreligger udsende et spørgeskema omhandlende debattens kernepunkter. Det kunne nok også bedre give vores fagforening bedre indblik i "hvor landet ligger". vh Henrik

...hvordan landet ligger!"

Du skriver: "Vi har nu engang den folkeskole, som vi har, og det må vi forholde os til. Det kan da sagtens være, at det hele var bedre i 2012, men det kan vi jo ikke gøre noget ved nu«, siger han. »Så bliver det træls« »Jeg kan sagtens forstå, at man har et ønske om noget andet, noget mere, noget bedre - men jeg synes også, at det er vores pligt at arbejde professionelt i de rammer, vi er givet." Jeg synes godt, at jeg kan have ønsker til forbedringer selvom jeg har oplevet bedre tider - uden at blive uprofessionel. Erfaringen med de bedre tider giver mig et godt sammenligningsgrundlag, synes jeg. Jeg mener faktisk ikke, at du giver ret meget mening i citatet. Hvis man har ønsker om tider, der ligner 2012, bliver det så træls, hvis man kan gøre noget ved det? Det skriver du jo, men hvad mener du? Du kan jo umuligt mene, hvad du skriver? Og hvorfor synes du, at det er nødvendigt at hævde pligten til at arbejde professionelt, når nogen rejser ønsker til eller kritik af det bestående? Jeg synes, at du skylder en forklaring. Uden den fremtvinger du gætterier og det skyldes efter min mening, at du udtrykker dig ganske utydeligt.

Martin, med pubertær mener jeg i ubevidst opposition til alt. Indtrykket fik jeg af din opposition til, at vi kan skelne mellem privat og professionel. Kan vi ikke det, så ved vi jo aldrig, hvornår vi er det ene eller det andet. Jeg ville aldrig føre denne dialog under mit arbejde. Aldrig lade mine personlige holdninger stå i vejen for mine elevers. Der er myriader af ting, jeg kun gør privat, men aldrig professionelt. Heller ikke selvom jeg har en "lærerpersonlighed". Jeg undrer mig over, hvordan det overhovedet kan diskuteres.

Hvad vil det i grunden sige at være professionel? Det kunne være sjovt at få det defineret. Nej jeg tænker ikke på 2013, når jeg står i undervisningslokalet (lige bortset fra at jeg pt er på orlov) - men når jeg står der, så tænker jeg ikke på det, men jeg mærker det. Kombinationen af lov 409, en ny reform, og måden det blev til på, har taget noget af lysten og men især ramt mit drive. Der skete noget med mig. Min gamle leder sendte her for nyligt nogle fotos fra en lejrskole i 2012. Der blev jeg sgu ramt - da kunne jeg mærke, hvem jeg var engang - med overskud og fælles mål sammen med mine overskudsramte kolleger. Næ jeg må give dig ret Martin, vi kan ikke som lærere smide en del af vores identitet i omklædningsskabet, inden vi går ind i badet og skyller støvet af os. Men hvad mener folk, når de skriver professionel? Jeg har en gang hørt en sige, at en professionel lærer forholder sig til eleverne gennem tal og lader sig ikke følelsesmæssigt påvirke af tilfældige stemninger. Det er jo en definition. Men findes der andre? Hvad angår at vi har den folkeskole vi har, ja det er i min optik et lidt opgivende udsagn. Jeg tror det der piner de fleste lærere, at at deres vilkår, for at yde en god indsats, er blevet stærkt beskåret. Jeg tror (hypotese) at rigtig mange lærere oprigtigt mener, at de kunne gøre det bedre under andre vilkår. Her er det vi kommer til at kæmpe alene mod et strukturelt problem. Bl.a. er hele indholdet i store dele af inklusionsdebatten udtryk for, at vi kæmper alene i egen kontekst. (Kunne godt foldes mere ud, men ikke hensigten med eksemplet) Når mit arbejde optager mig i min fritid - ja ligefrem i min orlov, selv om jeg er dødtræt efter 16 tons, dagens akkord, så er det for mig et bevis på, at jeg ikke kan smide min lærerindentitet, særligt ikke nu, hvor skal jeg smide den når jeg har fri? Jo, når jeg er på arbejde og betonhammeren kører, så er det måske der der er mindst plads. Jeg har aldrig accepteret lov 409, og jeg er stadigvæk af den opfattelse, at ringer en forælder til mig og er i problemer, så er det min pligt i det mindste at tage telefonen og aftale et møde. Jeg mener stadigvæk, at det minder om strafafsoning, at skulle sidde på sin arbejdsstation, fordi nogen har bestemt det, men der er ikke mere at lave (Og jeg ved hvad det indebærer at være i fængsel - gik dog hjem hver dag kl 1600) - og lige så meningsløst at gå hjem, uden at være færdig. Altså det var nok vigtigt for socialdemokraterne at få vores arbejde proletariseret - at se alle lærerne stå ved skoleporten og vente på signal til at måtte gå hjem som i de gode gamle B&W-dage. Men er der nogen, der har det bedre med at være lønarbejdere, så er det ok for mig. Det må de enkelte selv bestemme. Her til sidst: Hvor og hvad er den kompetente lærer? Leder?

Martin, nu begynder det at køre i cirkel, det her. Jeg synes, vi skal lade den ligge her og fremover gøre os mere umage for ikke at misforstå hinanden / insinuere ting, der ikke er dækning for i det skrevne. 5 års undtagelsestilstand har haft sin pris. Fjendebillederne er grundigt cementeret på begge sider, og samtalen har trange kår. Det værste, der kan ske, er at den går helt i stå og afløses af åben krig. Det er en reel risiko, sådan som landet ligger.