Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 06-03-2020 13:02
Når lærerstaben på en skole er stabil gennem mange år, er det utvivlsomt en selvforstærkende, positiv proces, som får alt til at glide lettere og bidrager til at øge kvaliteten i alt, hvad der foregår. Omvendt: Gennemtræk af lærere er i sig selv destruktivt og vidner om. at der er noget helt galt. Og der er heller ingen tvivl om, at en ledelse, der formår at lytte og vise tillid, løfter hele skolen. Det giver overhovedet ingen mening at etablere en koldfront mellem ledelse og lærere, sådan som finansministeriet helt bevidst har gjort efter 2013, da man gjorde skolelederen til rådhusets mand på skolen i stedet for som før, skolens mand på rådhuset. Den del af L409-projektet er så ikke blevet en del af hverdagen på Heibergskolen, sådan som det er sket så mange - de fleste - andre steder. Men når det er sagt, så kan selv den bedste ledelse og selv de mest tillidsfulde lærere ikke kompensere for manglen på tid til at løse opgaverne, sådan som en af lærerne her siger. Ledelse og lærere må også her gå sammen om at melde opad i systemet om de enorme problemer, tidsmanglen skaber. Med til historien hører, at Heibergskolen ligger i hjertet af Østerbro, Måske det område i hele landet, der har den højeste andel af højtuddannede børneforældre.
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 06-03-2020 13:20
Til eftertanke: https://skoleliv.dk/debat/art7685375/N%C3%A5r-jeg-kigger-p%C3%A5-personalebilledet-fra-min-skole-er-der-kun-en-tredjedel-af-kollegaerne-tilbage?fbclid=IwAR2IqTUKhEPAEpajDw-3fharPHiWkV2xP2zuy9S1Ks8kw5tBzjiEG7Mfc18