“Mål alt hvad der kan måles og gør det umulige, måleligt” Dette var orderne fra en af de store tænker der levede i 1600 tallet, nemlig Galileo Galilei. Men den Galileo vil nok spærre øjnene op, hvis han kunne se hvilket forhold vi gør målelige i dag, lige fra humørtermometer til følelser og til aktuelle menneskers præstationer i uddannelses og arbejdsmarkedet industrierne. Det er mildest talt sørgeligt, at man skal bruge krudt og tid og penge på den slags test, i stedet for at fokusere på at danne eleverne til et liv der er større end dem selv. Tiden er åbentbart moden til at fokusere på, om en lærer kommer for sent eller der lugter fælt ude på et toilet.

Det er nogle ret dårligt formulerede spørgsmål - og eleverne har svært ved at svare på dem. Som lærer har jeg fin føling med mine elevers trivsel og har ikke brug for denne ret håbløse måling. Jeg genkender forresten totalt oplevelsen af, at eleverne ikke selv føler de har medbestemmelse iøvrigt. Dette på trods af, at vi ofte følger deres interesser og input ;-) Det mest irriterende er dog, at eleverne ikke kan lave kommentarer til deres svar. Dette er frustrerende for dem, da de gerne vil svare præcist. Vi blev iøvrigt enige om, at lærerne ofte kommer for sent. Yeps - mest fordi vi har gårdvagt og lektioner i forskellige klasser, hvor man forventes på magisk vis at kunne være to steder på en gang.

En af de sidste gange, jeg kørte den test, fik jeg svarene tilbage - og det store flertal havde svaret, på det spørgsmål med indflydelse på undervisningen, at det havde de sjældent. Helt ærligt - sagde jeg. Var vi ikke lige i timen før spørgerunden nede på biblioteket, så I kunne finde nogle bøger til jeres emne om sport? Det emne, I selv havde foreslået, og hvor I slog jer sammen om at beskrive forskellige sportsgrene? Jo. Svarede de. Men sådan arbejder vi jo næsten altid.

Eleverne har simpelthen ikke forstået hvor meget indflydelse de faktisk har på undervisningen. Alle aktiviteter er jo i virkeligheden styret af ens elevgruppe og hvad de vil finde interessant og motiverende.

Tak til Ann-Berit Lauritzen for den her afklædning af et velment, men i realiteten totalt forfejlet projekt.

Hørt! Vi har i Danmark haft en lang tradition for at tænke "det hele menneske". Reformen af 2013 handler om at alle elever skal blive så dygtige som de kan. Det er lidt ensidigt og derfor fedtede man så et "trivslen i folkeskolen skal styrkes" på til sidst. Resultatmålet for "trivsel" hedder "Elevernes trivsel skal øges" så derfor spørges eleverne een gang årligt om brede udefinerede spørgsmål. Voila, trivslen er undersøgt og legitimerer den stærk fagligt fokuserede reform. Mon ikke der står et ringbind i et ministerium, hvor de opbevarer den årlige trivselsundersøgelse. Det ringbind støves vel af en gang om året, når det nye landsresultat puttes ind. Den siger alligevel intet om elevernes reelle oplevelse af folkeskolens hverdag.

tilsyneladende har stillerne af spørgsmålene ikke gjort sig den umage at konsulterer den omfattende viden der findes på området, om at stille spørgsmål. De kan være åbne, ledende, lukkede, afslørende og alternative, samt meget mere. Hvis man for alvor skal sætte sig ind i at stille spørgsmål og få brugbare svar må man sætte sig ind i litteraturen der behandler området. Her er et bud på, hvad man i det mindste må læse, før man nonchalant begiver sig ud i at stille elever spørgsmål om noget som helst - det er netop hvad en lærer, politimand eller god journalist sætter sig ind i. Referencer Alasuutari, P. (1995). Researching Culture: Qualitative Method and Cultural Studies. London: Sage Publications. Brainerd, C. J. & Reyna, V. F. (1988). Memory Loci of Suggestibility Development: Comment on. Journal of Experimental Psychology: General, 117, 197-200. Brinkmann, S. (2005). Psychology as a Moral Science. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Brinkmann, S. & Kvale, S. (2005). Confronting the ethics of qualitative research. Journal of Constructivist Psychology, 18, 157-181. Ceci, S. J., Ross, D. F., & Toglia, M. P. (1987). Suggestibility of Children's Memory: Psycholegal Implications. Journal of Experimental Psychology: General, 116, 38-49. Cooperrider, D. L. & Srivastva, S. (1987). Appreciative inquiry in Organizational Life. Research in Organizational Change and Development, 1, 129-169. Denzin, N. K. & Lincoln, Y. S. (2002). The Qualitative Inquiry Reader. London: Sage Publications. Eisner, E. (2003). On the art and science of Qualitative Research in Psychology. In P.M.Camic, J. E. Rhodes, & L. Yardley (Eds.), Qualitative Research in Psychology. Washington DC: American Psychological Association. Elmholdt, C. (2005). Værdsættende anerkendende udforskning i kritisk belysning. Aarhus: Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Fog, J. (2004). Med samtalen som udgangspunkt. (2. reviderede udgave ed.) København: Akademisk Forlag. Goldstein, A. (2003). Researcher on the Couch: Is "understanding the Self" critical for qualitative research? Nyhedsbrevet, Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 35, 14-20. Hoffmann, H. L. H., Darfelt, R. N. R., Christensen, A. A., Klagenberg, S. C., Larsen, A. W., & Johansen, H. V. (2005a). En vidneafhørings metodologi. Roskilde: Bachelor afhandling, Roskilde Universitet. Hoffmann, H. L. H., Darfelt, R. N. R., Christensen, A. A., Klagenberg, S. C., Larsen, A. W., & Johansen, H. V. (2005b). En vidneafhørings metodologi. Nyhedsbrevet, Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 38, 18-25. Holstein, J. A. & Gubrium, J. F. (1997). Active Interviewing. In D.Silverman (Ed.), Qualitative Research - Theory, Method and Practice. London: Sage Publications. 13 Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk Forlag. Kvale, S. (1995). The social construction of validity. Qualitative Inquiry, 1, 19-40. Kvale, S. (1997). Interview. Copenhagen: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. (2005). The Dominance of Dialogical Interview Research. Impuls, 1, 5-13. Latour, B. (2000). When things strike back: a possible contribution of 'science studies' to the social sciences. British Journal of Sociology, 50, 107-123. Loftus, E. F. (1975). Leading questions and the eyewitness raport. Cognitive Psychology, 7, 550- 572. Loftus, E. F. & Hoffman, H. G. (1989). Misinformation and memory - the creation of new memories. Journal of Experimental Psychology: General, 118, 100-104. MacFarland, W. L. & Morris, S. J. (1998). Are Dysphoric Individuals More Suggestible or Less Suggestible Than Nondysphoric Individuals? Journal of Counseling Psychology, 45, 225-229. Milgram, S. (1974). Obedience to Authority: An Experimental View. New York: Harper & Row. Parker, I. (2005). Qualitative psychology - Introducing Radical Research. London: Sage. Pirolli, P. L. & Moll, L. (1984). The effect ofleading questions on prior memory: evidence for the coexistence of inconsistent memory traces. Canadian Journal of Psychology, 38, 135-141. Robson.C. (1993). Real World Research: A Resource for Social Scientists and Practitioner Researchers. Oxford: Blackwell Publishers. Silverman, D. (1993). Interpreting Qualitative Data: Methods for Analysing Talk, Text and Interaction. London: Sage Publications. Smith, E. (1986). Vidnebeviset: En vurdering af afhøringsmetoder og vidneforklaringer. København: G.E.C. Gad. Tanggaard, L. (2004). Becoming a Qualitative Interviewer - Alternatives to the Sofa. Nyhedsbrevet, Center for Kvalitativ Metodeudvikling, 36, 3-18. Wadel, C. (1981). Feltarbeid i egen kultur. Flakkefjord: Seek A/S.