som du skriver: "Vi kunne såmænd godt holde skole uden computerne, hvis det skulle være." Eller måske skulle vi snarere sige: Vi BØR holde skole uden computere! Det er på ingen måde drøftet til bunds, hvad IT betyder for menneskers udvikling, men flere og flere kritikere mener - som Michael Böss gør i sin bog fra 2019 - at risikoen er: ´Det Digitale Massemenneske´. Hvornår vågner vi op og begynder at tænke os om?

Det er sgu et godt indlæg. Helt enig Mvh Torben Fleckner

Jeg har mødt en interessant indvending, som jeg synes fortjener opmærksomhed. Den går på, at jovist, digitaliseringen får ikke alle med, men det har skolen aldrig fået. Også for 50 år siden var der en gruppe af børn fra svage hjem, der var sat af. Og de hjem, der ikke følger med på AULA, er i princippet de samme hjem, som førhen aldrig tjekkede barnets skoletaske og udeblev fra forældremøderne. Mot svar er, at deri ligger jo bare, at nissen er flyttet med - vi har på ingen måde løst det problem, og nu popper det bare op i ny skikkelse. Men et kæmpe problem er det stadigvæk, og ved at lade computerne fylde mere og mere i skolen, gør vi uden at at skænke det en tanke problemet større - i stedet for at minimere det, hvilket MÅ være et af skolens mest centrale mål. Vi kan ikke tillade os at have en tilbagelænet holdning til det her. Digitaliseringen af skole-hjemsamarbejdet og den stadig større inddragelse af forældrene via nettet resulterer nemlig ikke i, at det problem, grundskolen før havde med hjem, der aldrig tømte skoletasken, bare fortsætter uændret ind i en ny tid. Det er et helt nyt skolesyn, der opstår, hvor barnets vellykkede skolegang i uhyggelig grad kommer til at bero på forældrenes positive medvirken i det daglige. En skole, hvor børn og forældre pålægges et langt større ansvar for det enkelte barns - jeg havde nær sagt - individuelle karriereforløb, som begynder i børnehaveklassen. Det er et fatalt svigt af præcis den gruppe af børn, der har allermest brug for skolen. Vi skulle i stedet efter min mening i langt højere grad arbejde henimod en skole, der kan SELV - ikke et 24/7 projekt, som konstant skal holde hjemmet til ilden, for så kan enhver jo sige sig selv, hvilke børn det rammer. Det er netop det, vi ser nu under coronakrisen, og det skal vi vel forholde os til?

Kære Niels Christian, Tak for dit indspil om digitalisering. Du har efter min opfattelse ret i, at online-undervisning kan give en række udfordringer for mange elever. Som folkeskolen generelt, så er det vigtigste for at klare sig godt, at man er født ind i en familie med kærlige og interesserede forældre - sådan er det med undervisningen generelt, med lektielæsning specielt og med online-forlagt undervisning i høj grad. Men det er en underlig generaliserende tilgang, du har. Du taler om digitale teknologier, som om det er en ting, der har en særlig måde at fungere på, uden at inddrage det forhold, at alt kan bruges på mange forskellige måder. At hævde at skole er analog lyder som noget romantisk sludder i mine ører. Det elektriske lys har muliggjort en anden undervisning end undervisning uden eller med andre lyskilder. Er det så undervisningsfremmed? Nej. Løser det udfordringerne i undervisningen ift. de enkelte elever? Nej, det gør det ikke. Og sådan kan man tage teknologi for teknologi og finde, at de kan være løsning på nogle udfordringer, men ikke andre - og at de måske skaber nye udfordringer. Men det elektriske lys bliver man afhængig af et stabil strømkilde - og man får en øget CO2-belastning. IT-rygsækken kan være en hjælp for nogle børn, men kan også ses som et teknisk fix, der fastholder og positionere eleven på en bestemt måde. Adgang til nettet gør det let for elever at finde svar på simple spørgsmål, men det giver også mulighed for at søge kilder, der ellers ikke ville blive inddraget i undervisningen, ligesom det giver mulighed for at invitere andre stemmer ind i undervisningsrummet. Men nettet løser ikke de udfordringer, skolen kan have - og det gør skrivehæftet, blyanter og kridttavle heller ikke. Dybest set handler det om, hvordan man som lærer anvender de midler, man har til rådighed - og hvis man vil blive god til det, så handler det også om at turde udfordre vanetænkningen. Det kunne jo være, man kunne komme til at gøre noget, man ikke tidligere kunne? Den ideologiske afvisning, du har af alle former for anvendelse af digitale dimser og tjeneste, forekommer mig at være den mindst produktive i forhold til at have børnene/eleverne i centrum. Og vi skal også bruge alle de midler vi kan for at sikre, at alle børn får et fedt skoleliv - det er den store opgave, og hvis nogle lærere kan anvende dingenoter og værktøjer, du ikke kan lide, til det - så synes jeg bare, de skal give den fuld skrue - og at de hele tiden skal tænke på, hvordan er det, vi får flere med, hvordan er det vi arbejder med, at elevens baggrund ikke skal være afgørende for, om eleven får gode oplevelser og støttes i at udvikle sig mest muligt som menneske.

Du skriver, at "Vi kunne såmænd godt holde skole uden computerne, hvis det skulle være." Det er jeg enig i - og det skal man da bare gøre. Man kan også sagtens holde skole uden bøger (analge og/eller digitale), hvis det skulle være - og det skal man da bare gøre. Man an også holde skole uden undervisningsrum og uden.... Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan tænke sig at holde skole uden. Og det vil være interessant at prøve og eksperimentere med. Grundlæggende vil børnene ikke blive dårligere stillet ved at prøve at fjerne forskellige elementer i den kendte skole, hvis man bare holder fast i, at man skal ville børnene og deres bedste. Og så er der én ting, man ikke kan fjerne, som du også - efter min mening så rigtigt - skriver: "Men vi kan ikke holde skole uden fællesskabet." Fællesskabet kan heldigvis vise, udspille og etablere sig på mangfoldige måder.

Endnu en gang tak for dit indlæg. Jeg har givet et uddybet svar i et selvstændig indlæg: Online-undervisning vender op og ned på mange ting (https://www.folkeskolen.dk/1839001/online-undervisning-vender-op-og-ned-paa-mange-ting)

…på at tænke kritisk om den digitale folkeskole – og med Sauer mange lærere, nogle forskere og få politikere. Jeg ville personlig synes, at jeg skulle vende tingene fuldstændigt på hovedet, hvis jeg skulle følge ikke-kritiske folk - som fx når Ove Christensen udtaler: ”Den ideologiske afvisning, du (Niels Christian Sauer, Læ) har af alle former for anvendelse af digitale dimser og tjeneste, forekommer mig at være den mindst produktive i forhold til at have børnene/eleverne i centrum.” Men Ove Christensen! Det handler jo ikke om produktivitet – men om pædagogik og undervisning og hermed en altid fortløbende diskussion/dialog om børnene, stoffet, verden ….. ! Ove Christensens – altså en ansat på Center for Skole og Læring på Professionshøjskolen – indlæg vidner om, at man helt elementært må bede om at holde fokus: Vi taler om pædagogik og undervisning – ikke om produktion. En kritisk debat/dialog om IT, pædagogik og undervisning ser ud til at være ekstra vigtig netop nu. Må jeg tillade mig her at bringe et lille citat fra Brian Degn Mårtensson: ”….Derfor bør alle skoler have et klassesæt af computere, som man som lærer kan booke, når klassen skal arbejde med førnævnte (digital teknologi, LÆ). Bortset fra det, kan jeg simpelthen ikke se, hvad IT skal i skolen. Tværtimod bør skolen udmærke sig ved at være et sted, hvor man fordyber sig i det, man måske senere kan taste ind i computer. Selvsagt bør eleverne slet ikke have hverken telefoner, ipads eller lignende med i skole.” Fra min igangværende artikelserie Pædagogikken tilbage til undervisningen: Giver det overhovedet mening?, se evt. dette link: https://www.folkeskolen.dk/1547459/paedagogikken-tilbage-til-undervisningen-giver-det-overhovedet-mening-4?fbclid=IwAR3ICGYXNLt57LIFXBPjOhLndNZzYp1pn2BrM88HrlyReGp_KnlVL0RcTLw

Tak Lærke for at kommentere min kommentar til Niels Christians indlæg. Når jeg siger, at jeg ikke mener, at Niels Christians generelle afvisning af digitale teknologier er produktiv, så er det en total misforståelse - eller et underlødigt retorisk kneb - at hævde, at jeg skulle pege på, at skole og undervisning handler om produktivitet. Jeg omtaler her, om en forestilling er produktiv eller ej. Jeg kan ikke forstå, at du kan forstå mig i den retning, du her hævder. Jeg skriver også, at det handler om, at alle børn skal have et fedt skoleliv - jeg skriver intet steds, at skole skal handle om at producere eller om produktivitet.

Demokrati, ligeværd og åndsfrihed. Replik til Ove Christensen, der skriver, at formålet er: dannelsen af det myndige subjekt i et samfundsmæssigt, socialt og emotionelt fællesskab. På Center for Skole og LÆRING, hvor du er ansat, er, ja - netop LÆRING det helt centrale begreb, Men LÆRINGsbegrebet bør efter min mening diskuteres meget mere grundigt – gerne ud fra Gert Biestas kritiske tilgang til LÆRING og IT. Biesta siger: ”Det er kun, hvis skolen erkender, at den har ansvar for verden, at den er i stand til at udvælge, hvilke dele fra det samfundsmæssige, der kan hjælpe verden, og hvilke dele, der kan ødelægge” - fra mit interview med Biesta: ”Vær ikke en logrende hund til læringshunden”. https://www.folkeskolen.dk/558743/biestas-raad-til-danske-laerere-vaer-ikke-en-logrende-hale-til-laeringshunden I mine øjne er den tætte IT-forbindelse til LÆRINGsbegrebet med til ødelægge pædagogik og undervisning – det er derfor jeg mener, at man skal forholde sig kritisk, både til IT og til LÆRINGsbegrebet. Og handle her ud fra. Det er ikke tilstrækkeligt at tænke formålet snævert samfundsmæssigt, fordi samfundsværdier skifter og hele tiden skal være til diskussion. Vi lever i verden, og det er de mere overordnede værdier, vi altid skal have in mente: Demokrati, ligeværd og åndsfrihed – altså altid de almendidaktiske overvejelser med i undervisning og pædagogik.

Endnu en gang tak for din kommentar Lærke Grandjean, Jeg er helt enig med dig i den kritik af navnet på det Center, hvori jeg er ansat. Jeg deltager i mange debatter om netop dette. Jeg mener dog, at det er alt for reduktionistisk at se på visse teknologier, som du kalder IT, som knyttet til en særlig læringsteori eller pædagogisk filosofi. Jeg er også enig med dig i, at formålet med undervisning og skole ikke må tænkes snævert som 'det nuværende samfund'. For mig er dannelsesbegrebet en påmindelse om at holde fast i en kritisk og - vil nogen sige - utopisk dimension. At udvikle sig til at blive et myndigt individ betyder også at være i stand til at tænke, at det kunne være anderledes. Men kan også kalde det en historisk eller utopisk fantasi. Jeg vil nødig være den, der vil begrænse udviklingen af utopiske fantasier med henblik på, at de er sket i kontakt med teknologier, jeg af den ene eller anden grund ikke selv kan li'. Jeg vil tvætimod støtte udviklingen af fantasifuld udvikling uafhængig af de midler, der bliver anvendt - sålænge det sker under hensyntagen til ansvarlig omgang med genstande og under hensyntagen til fællesskabets bedste. Når du henviser til Biesta, vil jeg sige, at jeg finder hans skriverier særdeles inspirerende - og jeg anvender også hans tekster i min undervisning. Det betyder ikke, at jeg er enig med Biesta i alt - ja, grundlæggende mener jeg, at han trækker på en metafysik, som er mig grundlæggende fremmed. Men jeg kan godt lide at indgå i dialog med ham (hans tekster) og prøver også at inspirere mine studerende til det samme - ligesom jeg i øvrigt prøver at inspirere til åben dialog om hvad som helst, der måtte have interesse inden for det pædagogiske felt. Jeg har svært ved at se, at dine kommentarer går på det, jeg har skrevet - og jeg forstår ikke, hvorfor jeg skal gøres til repræsentant for holdninger, du trækker frem.

Ove Christensen, tak for dine kritiske bemærkninger. Jeg har lidt svært ved at få greb om essensen i dem, de forekommer mig en smule diffuse. Først vil jeg slå fast, at jeg har ikke noget ideologisk udestående med digitaliseringen i folkeskolen. Mine indvendinger udspringer af en dyb skepsis overfor effekten af digitaliseringen. Den har kostet os en svimlende formue uden at det til dato har været muligt at dokumentere nævneværdige positive effekter, og til gengæld har den som en fed og velnæret gøgeunge skubbet en masse små kultursangfugle ud over redekanten. Lige nu får vi ganske vist en imponerende opvisning i digitaliseringens potentiale under en undtagelsestilstand, men vi får samtidig en stærk påmindelse om dens begrænsninger, ikke mindst om dens sociale slagside. Det må få skolen til at stoppe op og tænke sig om, inden vi ryger længere ud ad den digitale tangent. Siden 1993 har vi fokuseret mere og mere på den enkelte elev, ideelt opslugt i sit individuelle, skræddersyede læringsforløb, fjæs-til-skærm med lejlighedsvis inddragelse af omverdenen, for så vidt den kan bidrage til den proces, der kører indenfor barnets egen osteklokke. Vi var måske lige ved at glemme, at skolen i sin essens er analog. Skolens hjerte er det fysiske fællesskab, samtalen, samværet, kort sagt livet, og dertil kræves hverken elektrisk lys, internetadgang eller for den sags skyld bøger. Der kræves en gruppe jævnaldrende børn og en kvalificeret voksen med noget på hjerte - samt et skyggegivende træ at samles trygt under. Det er skolen ribbet for alt, der ikke er strengt nødvendigt. Og det er det, vi ikke har nu.

Tak for dit svar på min kommentar, Jeg forstår godt din skepsis overfor digitalisering. At indføre en masse isenkram - uanset om det er digitalt eller ej - i en skolesammenhæng er, hverken hensigtsmæssigt eller særlig betænktsomt. Og det har kostet en formue at spænde skolen for digitaliseringsvognen, hvor forestillingen har været, at en skole vel kan effektiviseres på sammen måde som bankernes håndtering af privatkunder. Dette er helt åbenlyst en fejlslutning. Men jeg mener også, at du begår en fejlslutning, når du hævder at it eller digitale værktøjer, portaler og lignende fungerer på én måde - eller at det ikke skal overvejes, hvordan det fungerer i forskellige læreres og skolers praksis. Hvis man har en rimelig nuanceret forståelse for forholdet mellem undervisning og de midler, der indgår i undervisningen, vil man sikkert vide og have erfaret, at de samme midler kan anvendes på mange måder. En bog kan læses fra ende til anden - eller man kan springe i den. Man kan repetere, hvad der står i en bog, og man kan diskutere det - man kan kritisere det - man kan sammenligne det med noget andet osv osv. En bog eller tekst gør ikke noget bestemt, før den aktualiseres i en konkrete sammenhæng (det betyder dog ikke, at alle bøger er lige gode). Den konkrete sammenhæng er der, hvor didaktikken sætter ind - og lærerens didaktiske fantasi er afgørende for, hvad der kan hentes ind i sammenhængen og hvordan. Igen drejer det sig ikke om at slutte fra en bestemt materialitet eller lignende til dens effekter på undervisningen, men om hvad lærerne gør med dem. Efter min mening ser du bort fra hele denne diskussion, fordi du hævder en sammenhæng fra en bestemt teknologi (du kalder det digitalisering, selvom der er stor forskel på forskellige også digitale værktøjer, medier, portaler osv.) til en virkning eller ikke virkning. Det er også det, der har fået mig til at kalde din afvisning idelogisk (hvilket jo bestemt ikke er en negativ betegnelse), fordi du lader en bestemt opfattelse af et hel kompleks (digital teknologi) blokerer for en nuanceret vurdering, hvor konteksten og lærernes mening med undervisningen er udeladt.

Ove: Jeg kan slet ikke genkende det, når du siger, at jeg '... hævder at it eller digitale værktøjer, portaler og lignende fungerer på én måde - eller at det ikke skal overvejes, hvordan det fungerer i forskellige læreres og skolers praksis'. Hvor skulle jeg have givet udtryk for det? Jeg lader det ligge. Min skepsis overfor digitaliseringen i skolen beror hverken på ideologi eller andre former for følelser. Jeg har selv som lærer tilbage i 90'erne omfavnet computerne og brugt dem flittigt i undervisningen, men jeg må tilstå, at min entusiasme er visnet med tiden. Min mistanke blev vakt, da jeg hørte om folkene fra Apple og Microsoft i Silicon Valley, der satte deres egne børn i Steinerskoler. Læsningen af en stor kritisk rapport var noget af en øjenåbner tilbage i 2001 https://eric.ed.gov/?id=ED445803, og siden har jeg haft paraderne oppe, kan man sige. Først for en god måned siden fik kritikken her til lands endelig mæle på de bonede gulve: https://www.folkeskolen.dk/1602280/nyslaaet-phd-vil-have-mere-kontrol-med-hvad-eleverne-laver-paa-skaermen Min påstand om digitaliseringen i folkeskolen er, at aldrig før har så mange fået så lidt ud af så mange penge. I disse dage får vi endelig, endelig noget ud af 30 års investeringer. Godt så. Men træerne vokser ikke ind i himlen.

Jeg mener det ligger et sted midt i mellem. Vi kan holde skole uden digitale midler, det er pænt svært i 2020. Men kan da lade sig gøre. Hvis man virkelig anstrenger sig. (Fordelen er vi nu kunne smide stængerne op, drikke G&T og vente på Corona er taget videre.) Vi kan også holde skole kun med digitale midler, det er ikke svært, men dumt i 2020. Det svære og det som, der virkelig mangler en voksen til, det er at sortere mellem de digitale midler. Masser af ting er gode, masser af ting er mindre gode. Problemet er at man fuldstændigt ukritisk tager dem ind. Når det kommer til "tabte" elever - der er skam også lighuster-elever, der tabes i det her spil. Jeg vil vædde på der er mange, hvor mor & far ikke lige er der så meget - når man nu har passet ens vigtige job og først kommer hjem kl. 17.30, er det måske ikke Theordoras lektier, der er først på listen. Det er, sorry Sauer, for nemt at give digitaliseringen skylden for at den "etniske" gruppe tabes på gulvet - om vi så sendte utallige analoge breve, ville vi ende samme sted - jeg har været ude for at det har taget en måned at få en skoleindmeldelse tilbage, på trods af den var analog. Der bruges ubegribelige mængder af analog tid på den gruppe, men man kan ikke trylle. OG. Man har et ansvar som borger & forældre, man kan ikke bare kaste hænderne op og give digitaliseringen skylden - deres børn kan nemt finde ud af Facetime, Snap, FB og hvad der ellers findes, her er gamle mænd som mig sat af. ;-) Så kan man også tjekke Aula.

https://skoleliv.dk/debat/art7725727/Vi-skal-huske-alt-det-vores-b%C3%B8rn-ikke-fik-gennem-sk%C3%A6rmen-n%C3%A5r-skolerne-igen-%C3%A5bner

Det ene link i mit sidste indlæg virker ikke. Prøv evt. i stedet : https://pdfs.semanticscholar.org/1bcd/a2cfa493d271c0b3f70a89ad0f94b1cff634.pdf Tomas, selvfølgelig kan man ikke 'give digitaliseringen skylden' for skolens sociale slagside. Men man kan konstatere, at den forværrer den. Og handler ikke om at eleverne fra de etniske minoriteter ike kan finde ud af Facetime, Snap og FB. Det handler kort sagt om, at computerne ikke kan erstatte skolens fysiske fællesskab

Vi burde ikke tabe den tunge ende, det kan fint lade sig gøre at undervise på alle klassetrin og på alle niveauer uden at tabe nogen både her hjemme og i fx Australien hvor de mange kilometer mellem skolerne kræver undervisning via nettet. Lærere uddanner sig også online, på visse seminarer i dk. Under mig over at det ikke allerede er en vane med syge undervisning efter 15 sygedage som lovkrav. Der skulle jo netop være tid og overskud til at sætte nidtergruppen igang og holde fokus mod top og bund nu der ikke skal bruges til på konfliktløsning i klasseværelset. Differentieret niveau med metoder der giver lyst til læring er ikke analogt. Med venlig hilsen Dorthe Borgkvist

Dorte, problemet er ikke lærernes manglende evner udi fjernundervisning, men en gruppe af medborgere, der ikke er i stand til at tage imod den.

Det ville befriende, hvis vi kunne slippe for de alt for mange og udefrakommende ikke-praktikere, der kloger sig på Folkeskolen. I ved sikker godt, hvem jeg tænker på. Pas godt på hinanden alle I praktikere i Folkeskolen i en meget svær periode for alle jer, der for tiden ikke kan udføre jeres arbejde på den måde, som I ved fungere bedst for alle jeres elever. ❤️

Dorthe Borgkvist: Hvorfra får du den idé, at der ikke er nogen der tabes ved fjernundervisning i Australien? Det er rigtigt, at der er steder derude, hvor valget står jellem fjernundervisning og kostskole, ligesom der for øvrigt her i landet er øer, hvor lærerens undervisning suppleres med fjernundervisning i de fag, læreren ikke magter - men der er mig bekendt ikke mange, der mener det er lige så godt. Også i Australien er der med garanti nogle børn, der klarer det bedre end andre. Og her er der ellers tale om velforberedte forløb, lærere med erfaring i området, og tilsyn med udstyret. Ikke om at nu skal det pludselig køre sådan hos alle, i en tid, hvor hjemmebesøg er en umulighed.

Naturligvis i den ideelle verden, hvor alle børn er klar og på plads ved skærmen, når undervisningen begynder. Jeg kender naturligvis ikke dit erfaringsgrundlag, så derfor tager jeg udgangspunkt i mit eget, som er: 28 elleve-årige, der skal være logget ind i et videoopkald samtidig. 28 elleve-årige, som hver morgen faktisk er glade for at se hinanden. 28 elleve-årige, som rigtig gerne vil gøre præcis dét, deres lærere gerne vil have dem til. 28 elleve-årige, som efterhånden trænger til at se andet end indersiden af deres hjem. Jeg vil kort ridse op, hvordan disse 3 uger har set ud fra min synsvinkel: Uge 1: Få forældre læser beskeder i Aula, 1 elev gør. Målet for den uge bliver, at få flere elever gjort aktive. Vi spørger den ene elev, om hun kan få kontakt til nogen af sine klassekammerater, hvilket hun får i løbet af nogle dage. Vi har Google-løsningen i kommunen, så efterhånden som hun får fat i de andre elever, kan vi se dem dukke op Hangout. Status ved ugens slutning: Vi har et Hangout med ca. 8 elever. Uge 2: Flere forældre er kommet i tanke om, at Aula eksisterer. De 8 børn på Hangout har i løbet af weekenden fået fat i nogle flere, så mandag morgen har vi omkring 15 børn til Videomøde i Hangout - det var en fest, og det mener jeg. De var helt oppe at ringe over at se hinanden, og spændte på, hvad de skulle arbejde med. I løbet af uge 2 lykkedes det os at få kontakt til flere, fredag var vi oppe på 25. Status ved ugens slutning: Vi mangler 3 elever. Uge 3: Ved hjælp af mange telefonopkald (med skjult nummer, som ingen i verden jo svarer på), telefonisk kontakt med IT-vejleder (som også er mig), kunne vi, mandag i UGE 3 ved frokosttid, melde om fuldt hus ved alle skærme. Så lang tid tog det altså for en 4. kl. med 28 elever at blive samlet. Undervejs er der blevet lært rigtig meget forskelligt, der har været deciderede fagfaglige opgaver, men også opgaver i retning af "Kan du ikke oprette et Hangout, hvor I taler om det og det?" "Er du ikke sød, at hjælpe Carl i gang, han var her jo ikke i går?" osv. Måske har jeg bare nogle af de mest uefterrettelige elever, eller........ Nej, jeg har nogle fantastiske elever, der virkelig gør sig umage, og som virkelig gerne vil. Men hvis ens mor eller far ikke taler så godt dansk, hvordan mon de så forstår det, de læser på Aula? Eller hvis man "får lov" til at sidde og game det meste af natten, hvordan skal man så kunne vågne om morgenen? Eller hvis man ikke har internet, og det først skal fixes, hvordan kan man så komme online? Og der er garanteret et hav af andre grunde, som ligger uden for skolen domæne så at sige, til at det er svært at samle en klasse online. Jeg er sikker på, at det var gået meget lettere, hvis jeg havde kunnet forberede klassen inden (hvis jeg kunne have undervist dem i, hvordan de skulle gøre), men det var ikke en mulighed. Jeg er helt sikker på, at man, hvis der er TID til det, kan forberede elever på alle mulige svære ting - også "undervisning" pr. distance. Og selvfølgelig havde det været lettere for mig, hvis jeg havde været superuddannet i brug af alle de muligheder vi har. Nu nævner du selv Australien som eksempel på undervisning via nettet, jeg synes det er en dårlig sammenligning, for vores elever er ikke vant til at bo mange kilometer fra hinanden og det øvrige samfund, der er en kultur/tradition til forskel - også på forældredelen. Sluttelig vil jeg også påpege, at jeg gør rigtig mange ting i undervisningssituationen, eksempelvis lægger en hånd på Sofies skulder, så hun falder til ro, stopper Peters ubevidste, men forstyrrende banken-med-blyanten-i-bordet med et blik eller...... noget andet, som ikke forstyrrer min talestrøm eller den hjælp jeg er ved at give en anden elev. Det kan jeg ikke nu. Det er rigtig svært at have den samme føling med sine elever, når man ikke er analoge sammen - det er det i hvert fald for mig.

Jeg undre mig over at man sætte en elev til at få fat i de andre elever. Det er skolen der har sygeundervisningspligt, hvorfor ringer I ikke til forældrene med det samme og guider dem ind på rette net sted, det gør vi da i privat undervisningen. Jeg undre mig over man sidder den ene dag efter den anden og venter op at en elev for fat i de andre? Jeg kan godt forstå at I ikke får alle med hvis det er eleverne der skal motivere hinanden. Det er da de forkerte skuldre det ansvar er lagt på. Nettet er jo mulig hvis I udlevere en låne pc og telefon blue Bluetooth. Er I ikke bekend med dette jf folkeskoleloven §23- sygeundervisningspligten efter 15 dages fravær? Der står i bekendtgørelsen til folkeskoler fra STUK at de anbefaler net undervisning. Med venlig hilsen Dorthe Borgkvist

Hej Dorthe. Det gør vi da sandelig også, men læste du det med, hvor mange, der besvarer opkald med skjult nummer? Så der kom vi ikke igennem. Derfor blev vi da nødt til at finde andre veje, ellers havde vi stadig ikke haft kontakt til eleverne.....

Kan du ikke overtage fjernundervisningen for alle de tåbelige folkeskolelærere, der ikke kan gøre det så perfekt, som du i egen opfattelse kan?

Muligt at skolen har sygeundervisningspligt (hvem er i øvrigt syg?) Men jeg er altså bare ansat til at udføre mit arbejde, og det er i disse tider blevet meget anderledes. Vi sidder aldeles ikke på hænderne og venter. Vi laver alle mulige nyttige tiltag, mens vi forsøger at ringe til forældrene. Fik jeg nævnt, at jeg ikke har en arbejdstlf, og derfor bliver nødt til at bruge min private, som jeg skjuler nummer på, når jeg ringer til forældre og elever? Alle eleverne har Chromebooks, men ikke nødvendigvis internet i hjemmet, og vi har ikke en masse mobiler liggende, som vi kan låne ud til højre og venstre, så havde jeg jo ikke behøvet at bruge min egen, derfor måtte der organiseres andre løsninger. Jeg bliver nødt til spørge, inden jeg skriver mere, (med fare for at lyde ubehøvlet, men så er det sådan): Hvilken verden lever du i? Måske den ideelle, som jeg skrev i mit første indlæg.

Hej Dorthe Dine indlæg her i forbindelse med coronakrisen og fjernundervisning virker noget skingre. Ikke alle er så dygtig en underviser, som Du åbenbart er, så klap hesten. Elever præsterer generelt bedre ved anerkendelse end skæld ud! Din lovprisning af den/din private undervisning kommer iøvrigt til at fremstå som billig reklame. vh Henrik

Den digitale skole i Australien vender også den tunge ende nedad. Læs professor Pasi Sahlberg spritnye artikel her: https://theconversation.com/schools-are-moving-online-but-not-all-children-start-out-digitally-equal-134650

Heller ikke jeg ringer tilbage på opkald fra ukendt nummer - og hvis der er skjult nummer, så må jeg slet ikke. Og det er ikke alle, der har telefonen i hånden uafbrudt. Jeg synes, det lyder flot at få samlet hele klassen, som Lisbet beskriver det. Det fortjener hun ros for - og ikke bebrejdelser. Dorthe Borgkvist - det er sjældent helt så let i praksis, som det ser ud i beskrivelser og brochurer.

Jeg kender mange lærere, faktisk er hele mit professionelle liv og personlig omgivet at lærere og pædagoger. De føler sig ikke truffet af at jeg siger at vi skal husk lærere på at differentiere og lave undervisning, inden for barnet nærmeste zone for udvikling, med metoder der giver lyst til læring, for det gør de allerede. Jeg går ud fra at største delen gør dette og at det kun er til dem, der ikke gør, Jeg giver daglige ros til alle, der samarbejde tæt med forældrene og ikke er bange for at bruge en gammel telefon med et billigt taletidskort med fri tale, til at hjælpe de der ikke lige komme med i det sociale og lærerig samvær over nettet. Det er de børn, der ikke kan få den hjælp, der er mit fokus. Det er de forældre, der informere om at lektierne, er for mange eller for svære, der ikke får svar eller får et nedladende svar, der er min bekymring. At dømme fra retorikken her og de eksempler jeg får tilsendt fra fx skoleledelser, så forstår jeg godt at vi vælter familier i Danmark. Så er du ikke en af dem, der føler sig truffet, behøver du ikke lange eller nedladende svar på denne tråd. PS godt at forholde sig kildekritisk til artikel i aviser, det lærere i sikkert også eleverne. Med venlig hilsen Dorthe Borgkvist

Med en gl. telefon og et billigt taletidskort til 99,- kl eller billiger, har du et telefonnr. der ikke er skjult, indtal en besked om hvornår du kan/vil træffes og ring tilbage til elever og forældre, når de har ringet, hvor du ikke har taget den, så er der godt, trygt, og tæt samarbejde. Det er fantastisk, så glade de bliver for den uventede service. Dette er en chance for at komme tættere på hinanden og får et fællesskab, der vil vare ved også fremad. Med venlig hilsen Dorthe Borgkvist

“Anskaf dig en billig telefon og et taletidskort”! Dorte Borgkvist, som byrådsmedlem og endda i børne-unge udvalget er du jo arbejdsgiver for bl.a. lærerne i Århus og nu er du ved at pålægge dem en udgift? Siden 2013 har det været arbejdsgiverens pligt at stille udstyr til rådighed for de ansatte og da udstyret tilhører den enkelte skole, har det flere steder været forbudt at tage det med hjem. Jeg ved godt, at det er krisetid og det kalder på ekstraordinære foranstaltninger, men der må være en grænse.

Du hører ikke, hvad jeg siger, så jeg slutter her.

@Dorthe Jeg stoppede som lærer (bl.a. IT-vejleder) for 1 1/2 år siden. Prøv at læse dine egne indlæg/svar med en lærers øjne. Uden det store kendskab til lærerstandens generelle IT-niveau/uddannelse (mulighed herfor) eller private forhold under krisen, docerer Du omkring nærmeste udviklingszone, undervisningsdifferentiering, forældresamarbejde og forsøger herefter at fjernundervise folk her i debatten. Det synes jeg virker nedladende. Lærere får tit stukket "ordren" ud, at "vi skal tale skolen op", fortælle den gode historie. Specielt i denne tid, vil det være gavnligt at tale sundhedspersonale, kassedamer, lærere....op, og det selv om en lille brøkdel måske ikke er helt oppe på 100%. Vh Henrik

Det er dog en smule overdrevet at titulere sig med en så omfattende beskrivelse, men det er måske nødvendigt? Det er vel ikke helt gratis at deltage i "behandling" på din klinik? Jeg finder det uetisk og irrelevant at du reklamerer for din private praksis i dette forum.

Dorte, uanset hvor meget lærerne bestræber sig på at følge alle dine mere eller mindre gennemtænkte anvisninger, står vi tilbage med det ilde hørte problem, at den digitale fokeskole vender den tunge ende nedad. Det forholder du dig ikke til. Tak til Jørgen Schirmer for link til Pasi Sahlbergs artikel desangående. Sahlberg taler udelukkende om den del af problemet, der handler om lærer-elevrelationen. Jeg kender ikke noget til det australske skolesystem, men jeg tvivler på, at det involverer forældrene i skolegangen på samme afgørende vis som det danske anno 2020.

Jeg har på ingen måde reklameret for noget som helst, det har jeg overhovedet ikke behov for. Jeg skrive jf. mit embede som byrådspolitiker, med børn og unge og deres forældre i fokus. Kan det være en lidt dårlig stil at gå efter manden frem for budskabet? Hvad er det med visse lærere, hvorfor skal man reagere negativt på konstruktiv kritik. Andre tager imod kritik med kyshånd, da det er den eneste måde man forbedre sine resultater. Dejligt at få og give ros, men det er feedback vi forbedre os på. Dette giver et meget godt billede på hvad forældre kan opleve ved at kommunikere med skoler, når det opstår et besvær. Det er yderst ubehageligt og meget angribende. Det kan virke som om at man forsøger at få "skylden" på besværet over på hjemmefronten. Måske skal man øve sig i at sig tusinde tak for at bringe problemet frem i lyset og vi tager det til efterretning og vil gerne gøre det bedste vi kan for at gøre folkeskolen endnu bedre. Vi taber 20 % af børnene i folkeskolen om det er digitalt eller ej. Det er der vi skal have vores fokus. Det er mindst hver 8. elev der ikke kan bestå med 02 i dansk og matematik. det er en kvalitet der skal løftes. Så lyt nu til de forældre der giver god feedback. Med venlig hilsen Dorthe Borgkvist

Åh, du godeste, Dorthe Borgkvist - det var dog den mest virkelighedsfjerne samling betragtninger, jeg længe har læst. Ja, undskyld - men det er altså for primitivt at komme med den gamle sang om, at hvis nogen er uenige med dig og giver udtryk for det, så er det fordi de føler sig ramt og altså er dovne og dårlige lærere ... Det er nok smukkest beskrevet af H. C. Andersen i Kejserens ny Klæder. Nej, du kan ikke forvente, at vi retter os op, kigger dig i øjnene og siger: Tusind tak fordi du hældte en samling generaliserende insinuationer ud over lærerstanden - og ligeså tak, fordi du vil belære os om, hvordan vort arbejde retteligen bør udføres .. Din belæring bærer i øvrigt ikke videre præg af, at du har erfaring inden for området. Som medlem af byrådet optræder du som en slags arbejdsgiver, og det er ganske utroligt, hvordan du røgter den opgave. Dels ved at skrive: " At dømme fra retorikken her og de eksempler jeg får tilsendt fra fx skoleledelser, så forstår jeg godt at vi vælter familier i Danmark." - altså, "skoleledelser" røgter deres arbejde ved at sende beklagelser over deres lærere til dig, og du røgter så din dont ved at sende syrlige, generaliserende indlæg om disse lærere offentligt ud? Og så dels ved at foreslå de ansatte medarbejdere, at de da bare selv kan købe deres arbejdsudstyr, hvis de mangler noget! Nu kender jeg ikke en eneste menig lærer, der ikke selv betaler sit internet. Og som vilkårene er, så har de fleste nok tilstrækkeligt med båndbredde på deres normale abonnement, i hvert fald til at sende tekst ud; måske kan det komme til at knibe med videoer, jeg ved det ikke. Men oveni synes du så også, at de lige skal finansiere telefonopringninger- til den takst det koster på taletidskort! Samtidig kommet du så med den ofte fremførte betragtning om, hvor dårligt det er at der er elever, der får de laveste karakterer. Ved du ikke, at det skal der være? Ved du ikke, at I nogle af de skriftlige fag er der ligefrem forcensur, så niveauet lægges rigtigt? Har du aldrig tænkt over, at der altid - uanset, hvor dygtige lærerne er - vil være nogle elever, der ligger i bunden? Og at det vil resultere i bundkarakter, hvis man giver karakter? Og så har du stadig ikke svaret på, hvorfor det er din overbevisning, at man i Australien ikke tåber nogen af de svage elever.

Kig en gang til på dit cv her og sig så, om du stadig synes, det er mærkeligt, at det opfattes som reklame. Du lægger både en hel jobbeskrivelse, epostadresse og telefonnummer op og skriver i dine kommentarer om alle dine fortræffeligheder. Med hensyn til dit politiske arbejde i et udvalg, som det, du sidder i, er det rystende så lidt du har styr på virkeligheden i Folkeskolen. Den er på niveau med Mette Østergaards leder i Berlingske forleden.. Heldigvis ser den virkelige virkelighed meget andeledes ud, end den du beskriver. Tror du for eksempel, det er folk som du selv, der har bragt undervisningsdifferentiering, forældresamarbejde med mere ind i Folkeskolen? Hvad tror du, lærerne har gjort i årtier, før du kom på banen? PS! Jeg er ikke den første, der efterlyser direkte svar på spørgsmål. Du skøjter for det meste let og uelegant hen over al kritik og spørgsmål og kommenterer videre, som om intet var hændt.

@Dorthe. Nu har Du ikke fået megen ros her på siden, men Du har sandelig da fået kritik - også konstruktiv/uddybende - og feedback, men det Du forlanger af folk - at tage imod med kyshånd - det gælder åbenbart ikke for Dig. Som Lisbeth Funch-Øhlers ....Du læser/lytter ikke...slut. Vh Henrik

Jeg tror du herinde er oppe imod en række dedikerede og dygtige lærere, som kan deres kram til fingerspidserne i deres virke som lærere. Hvorfor tror jeg nu det? Fordi, de af mange opfattes som "brokkehoveder" og ikke altid vil gå den vej som lederen anviser eller for den sags skyld læringskonsulenter med bestemte og snævre agendaer på, hvad rigtig/forkert undervisning er. Til gengæld er denne lærertype ofte dygtige til at løfte bunden, såvel som toppen i klassen og særligt dygtige til at skabe god trivsel i klassen. Yderligere er de kendetegnet ved at være velargumenteret og tydelige i deres kommunikation/budskaber samt nysgerrige på sætte sig ind i nyeste skoleforskning, men med kritiske øjne. Med andre ord de ved faktisk, hvad der er bedst for deres klasse, det faglige såvel som trivslen. De har dem dag ud og dag ind over år og får derved et indgående kendskab til hver enkel elevs personlighed. Derfor tror jeg din generaliserende kritik mod lærerstanden virker som en rød klud, særligt for den type lærer. Du bliver simpelthen nød til hive noget tungere skyts frem i din argumentation end "at de føler sig truffet af din kritik". De føler sig IKKE truffet af din kritik, fordi de føler utilstrækkelige, men nok mere fordi de føler "at degnen mener at vide bedre end præsten, hvad kommende søndagsprædiken bør handle om"

"Det er mindst hver 8. elev der ikke kan bestå med 02 i dansk og matematik. det er en kvalitet der skal løftes. " Det er faktuelt forkert. Når tallene, fra UVM, nærlæses, viser det sig at i de godt 12-13 % er følgende elever indeholdt: Fritagne elever, udeblevne elever og elever, der ikke består alle bundne prøver i de 2 hovedfag. Det har intet at gøre med tingene ikke kan (og skal) gøres bedre, her kan man så påpege at man kan gøre forholdene meget bedre, men jeg er træt af den skrøne som Corydon opfandt, igen og igen bringes til torvs. Der er masser af andre parametre end at lærerne er dårlige eller ikke vil tage imod kritik. Helst konstruktiv. ;-)

Som Thora så korrekt skriver. På de skriftlige prøver er der forcensur. Man gennemretter et antal opgaver og sætter derefter karakterer efter normalfordelingskurven. Der VIL være et antal i den tunge ende, uanset hvor gode eller dårlige de er. Det ses ganske tydeligt, når man ser på især færdighedsregning & diktat - her kan pointtallet svinge fra 43 giver 12, til man skal have 49!!!!!!! point for at få 12.

Digitalisering har aldrig synes vigtigere

Enig, Michael. Netop derfor er en meget mere kritisk samtale desang. stærkt presserende.

https://politiken.dk/indland/uddannelse/art7758483/Hver-anden-l%C3%A6rer-har-elever-der-dropper-fjernundervisning

Jeg forstår fuldstændig argumentet for, hvorfor fjernundervisning er den rene gift for de elever, der af sociale og faglige årsager ikke er i stand til at modtage undervisning denne vej. Hvad jeg ikke forstår er, at digitaliseringen bliver den prygelknabe hvorpå hele læringsgrundlaget, eller manglen på samme, skal spejles i. Hvis jeg eksempelvis tænker på den målgruppe jeg primært har med at gøre, ordblinde, er der jo en verden til forskel på den undervisning man kunne tilbyde for 20 år siden og til i dag. Man kommer således ikke uden om, at problemet med de 10%, der forlader folkeskolen uden eksamen klæber sig til et lidt mere komplekst narrativ end fortællingen om Teknologiernes dystopi... Derudover er det interessant at læse - i andet medie - hvorledes specielt drengene (på ungdomsuddannelser) lige p.t. løfter niveauet en hel del i forhold til det faglige - de forstyrrende elementer som eksempelvis at føle sig dum, når man siger noget, er ikke tilsted i de mindre rum. Men men, jeg ved det godt - tilbage de 10% der jo ikke lige med det første kvalificerer sig til ungdomsuddannelserne, hvordan får vi dem med(??) vel ikke udelukkende ved at gå tilbage til Søren og Mette...

Jeg har mødt så mange ordblinde, som igennem mange år er blevet trukket rundt ved næsen: "Nu har du IT så er dine problemer løst!" N-E-J! Som læreruddannet og senere P.D. i voksen- og ordblindeundervisning må jeg på det skarpeste advare imod IT som mirakelmiddel for ordblinde - alt for ofte svigtes ordblinde, fordi IT opfattes som en erstatning for undervisning. Intet kunne være mere forkert. Dette har jeg skrevet en lang artikel om her: https://www.folkeskolen.dk/658602/min-skole-er-doeende-2

Allan, ingen har mig bekendt hævdet, at it ikke kan bruges fornuftigt, og at der ikke kan findes eksempler herpå. Assistancen til ordblinde ville være et udmærket eksempel, hvis ikke den var blevet misbrugt af kommunerne. For computeren er for den ordblinde hvad kørestolen er for den gangbesværede. Den hjælper dem med at forstå en tekst/komme rundt - og det er da vidunderligt - men den lærer dem ikke at læse/gå. Tværtimod, når den bruges til legitimere afskaffelsen af gangtræningen/den rigtige ordblindeundervisning.

Hej Lærke det kan jeg ikke være mere enig om. Blandt de elever der ikke består dansk i se en stor del ordblinde også trods it støtte. Oplæsning alene er slet ikke nok. Med venlig hilsen Dorthe Borgkvist

Naturligvis kan IT som hjælpemiddel ikke stå alene i forhold til ordblinde, det siger sig selv. Ordblindelæreren SKAL kunne stå på to ben, både på det fonologiske samt det teknologiske område. Ligesom det siger sig selv, at fjernundervisning uden didaktiske rammer er dømt til at mislykkes, alene ud fra den betragtning, at man som underviser måske ikke har de fornødne IT-forudsætninger for at skabe rammer der virker. Fjernundervisning er vel den øvelse indenfor det forkætrede - og med rette - differentierede undervisning, der allerbedst lader sig måle i forhold til eleverne, kommer jeg igennem med mit budskab til Peter (ordblind), og har Abdi (tosproget) bedre af danskøvelser fra et andet klassetrin. Når jeg ser de opgaver min egen søn fra 8. klasse bliver præsenteret for, kan jeg da sagtens forstå, at der er nogle af hans klassekammerater (...for de sidder i alle klasser), der citat, "aldrig siger noget" , når de mødes til fælles opsamling. Den her (fjern)undervisning kræver et kæmpe fokus på den enkeltes faglige forudsætning, og ja, jeg er klar over det, det lader sig næppe gøre ud fra tidsrammen om at nå alle. Mit beskedne forslag er derfor også, at man som lærer skal koncentrere alt sit gods og guld på de dårligst stillede i klassen, for dem der kan - ja, de kan, og pløjer deruda' med danske analyser, engelske stile, naturfaglige rapporter osv osv...

"Særligt de sårbare elever med psykiske eller faglige problemer lider dag efter dag under den påtvungne isolation. For dem betyder lukkede skoler i mange tilfælde ingen skole. Seks ud af ti lærere svarer en i ny undersøgelse, at de har en eller flere elever, der ikke deltager i den virtuelle undervisning. I halvdelen af tilfældene er det elever med faglige udfordringer, mens der i 43 procent af tilfældene er tale om elever fra udsatte hjem." ...det er simpelthen bare ikke godt nok, at sende eleverne på sommerferie nu - så vil man for alvor stå med et problem efter ferien!

Ja her må jeg medgive jeg er enig og jeg er glad for, at du tager de udfordrede børns og familiers perspektiv. Tak for det - jeg blev sgu en smule rørt.