For at sige det med det samme: Jeg er ikke tilhænger af den buskørsel. Det er ikke noget, jeg oplevede som et ubetinget gode, og jeg tror, at der kunne findes bedre løsninger. Men det er altså vigtigt at huske, at det ikke sådan lige er til at finde ud af, hvor børn ville have klaret sig bedst - for det er jo netop de børn, der klarer sig dårligst fagligt, man vælger ud til bustransporten. Hvordan man end ser på det, så er det ikke det samme udsnit af børnene, der kommer på magnetskolerne og bliver sat i busser ud i omegnen. Og måske ville det være nemmere at få politikerne i tale, hvis man slog det fast. Skolerne ude i omegnen får ikke ekstra beløb pr. elev til at støtte disse elever fagligt. Tværtimod - skolerne i parcelhuskvartererne får mindre beløb end vestbyskolerne pr. elev, ud fra deres socioøkonomiske tal. Så der er ikke noget at gøre med der - kommunen har brugt pengene på busserne. Når vi har haft nogle busbørn, der virkelig udviklede sig sprogligt, så er de hurtigt kommet ud af programmet - de er jo trætte af den lange bustur, og det er ikke prestigemæssigt godt for familien, at deres barn køres i bus på grund af manglende dygtighed. Faktisk havde vi også busbørn - blandt de yngre - der var glade for at gå på skolen. Og som plagede deres forældre om at flytte ud til os. Men selvfølgelig var det svært for dem at have deres bedste venner blandt gammeldanskere - for de kunne ikke mødes eftermiddag og aften. Og når de kom op i teenagealderen, så blev det svært for de fleste. For de måtte jo overhovedet ikke det samme som forstadsbørnene - og hjemme blandt kamnerater der blev de hånet for at være for danske. Det var så ikke kun på grund af større usikkerhedsfølelse, at de kom i færre konflikter ude i forstæderne. En af mine første bus-elever, M., gav mig lidt af en øjenåbner. Han var desværre meget småt begavet, men i øvrigt en rar og meget velopdragen dreng. Da jeg spurgte ham, hvad han syntes om at gå i skole hos os, svarede han glad: Godt! Lidt undrende spurgte jeg: Hvorfor? - og han svarede: Fordi her ikke er nogen, der slår ... Det viste sig, at det var de andre drenge, der havde slået ham. Hvorfor slog de dig, M.? Fordi jeg er dum! svarede ham. Nogle år efter fik jeg A., der havde gået på samme, muslimske privatskole - nu lukket. Endnu større var min forbavselse, da han svarede mig stort set det samme - bortset fra, at han forklarede det bedre; han var jo væsentligt bedre begavet. Han havde ikke kunnet lære at læse, hverken på dansk eller arabisk - og det mente lærerne var en skam for skolen. Hvilket de andre elever opfattede som en opfordring til at slå ham i frikvartererne. Det er et yderst kompliceret problem - ikke alle elever lærer dansk efter naturmetoden, selv om de sættes sammen med børn, der taler dansk. Måske var det på tide at undersøge, hvordan lige netop de børn med sprogvanskeligheder hjælpes bedst?

Tænk sig, at der skulle gå 13-14 år, før man fik det evalueret :-( Det er rigtig mange børn, der i mange år har haft ondt i maven. Havde man brugt den faglige viden, der ligger indenfor dansk som andetsprog, så havde man sparet børnene for dette eksperiment.

Konni Nørlem: Hvad er det, nærmere bestemt, inden for den faglige viden, der ligger inden for dansk som andetsprog, der kunne have forhindret, at børn fik "ondt i maven" i disse mange år?

Thora beslutningen blev taget af politikere, der mener, at sprog bedst læres via "sprogbad", altså jo mere du hører dansk og er "presset" til at tale dansk, jo bedre lærer du dansk. Det var også i disse år og blandt andet med den begrundelse, at dansk som andetsprog blev nedlagt som selvstændigt linjefag. I dansk som andetsprog (ihvertfald da jeg tog linjefaget) bliver der taget udgangspunkt i sprogteorier, hvor elevens egne sproglige, kulturelle og socio-økonomiske ressourcer/forudsætninger ses som afsæt for tilegnelse af nye sprog. Det er lærerne på disse børns egne distriktskoler efteruddannede og erfarne indenfor, i modsætning til lærerne på de skoler, hvor eleverne bliver "busset" ud til. Udover det, sker der, efter hvad jeg er orienteret om, ofte en stigmatisering af disse børn, når de kommer som en gruppe "udefra" ind i et allerede etableret skole/elev/forældremiljø.

Hvor lang tid Konni? Lad os nu bare erkende at det er MENA, der tales om. Hvor lang tid er man 2-sproget? Er det helt ud i 3.-4. generation, for det er jo virkeligheden. Skal vi blive ved med at acceptere og bruge ekstra ressourcer på det eller skulle vi overveje at stille flere krav? Jeg har haft en klasse, hvor over halvdelen ville kunne defineres som andet-sprogs-elever. Hovedparten var 1. generation, men det var 3.-4. generation, der skulle have sproghjælp. Til sidst, der er den gustne del. De her elever, de sprogtestes, så de hurtigst muligt kan få frit skolevalg, de vender tilbage til distriktsskolen og så er yderskolerne sluppet af med dem.

Hvor lang tid hvad Thomas? Vi vil som lærere altid skulle tage udgangspunkt i de forudsætninger, som eleverne møder op med i skolen. Vi skal møde dem med anerkendelse og ikke dømme dem eller deres forældre. At nogle elever fra tosprogede hjem i 3. og 4. generation har svært ved det danske sprog har i højere grad socio-økonomiske årsager end kulturelle årsager.

Konni Nørlem: Der er børn, såvel i distriktsskolerne som i de muslimske privatskoler, og i forstadsskolerne, de busser ud til, der har enorme dansksproglige vanskeligheder. Der VAR faktisk eksempler på børn, der lærte dansk hurtigt ved at komme i "sprogbad" - hvis de havde levet i et miljø uden danske kammerater. Og i øvrigt havde ressourcer til det. Ligesom der er børn, der taler varieret og korrekt dansk, og klarer sig fint fagligt, efter at de har gået på skoler med meget få elever, der taler dansk i hjemmet. Men så er der de elever, der ikke gør. Elever med utroligt lille ordforråd, elever, der ikke i 12-årsalderen har rede på forholdsordene, elever der har en form for "udvendigt" dansk, som de ikke kan forstå noget på. Elever, der kan læse en simpel opskrift, ord for ord, men ikke er i stand til at følge den. På trods af, at deres lærere har taget afsæt i elevernes ressourcer og forudsætninger - hvad enten det så står i modsætning til lærernes udgangspunkt på modtageskolerne eller ej. På trods af al god vilje til at anerkende elevernes forudsætning. Af de elever, vi modtog, var der en pænt stor del, som ikke BLEV stigmatiserende, men som VAR stigmatiserende inden de kom. Som var vant til at blive hånet for deres manglende dygtighed. Akkurat som jeg skildrer i mit eksempel. Elever, der kommer fra en position nederst i hakkeordenen - elever, der heller ikke var dygtige til arabisk. Måske var arabisk heller ikke deres hjemmesprog - måske var de kurdere? Det er jo ikke sådan, at børn med andet hjemmesprog end dansk nødvendigvis er mere tolerante og åbne for forskellighed end gammeldanske børn. Ikke i min erfaring. Selvfølgelig skal vi som lærere tage udgangspunkt i de forudsætninger, eleverne har. Men måske indebærer det også, at vi skal indse, at der er nogle børn, der ikke lærer andetsprog i skolens første klasser ved naturmetoden? Uanset anerkendelse af kultur og hjemligt udgangspunkt? I hvert fald ikke i et tempo, så de også kan nå at lære at læse og regne, ikke engang til husbehov. Måske skal vi til at bringe lidt mere konkret viden i spil, i stedet for teorier? For jeg er helt med på, at hvis man ikke respekterer barnet og dets udgangspunkt, så risikerer man at barnet ikke lærer dansk. Men på trods af lærere, der er helt med på "elevens egne sproglige, kulturelle og socio-økonomiske ressourcer/forudsætninger ses som afsæt for tilegnelse af nye sprog." - så er der altså en alt for stor gruppe elever med andet hjemmesprog end dansk, der sprogligt er lost, når de kommer ud af folkeskolen.

Der er tosprogede børn, der har det svært i skolen og forlader grundskolen med svage sproglige og faglige forudsætninger (jeg kender ikke nyere tal), men der er også mange, der klarer sig godt. Jeg har faktisk arbejdet på en muslimsk friskole, hvor eleverne klarede sig langt bedre end forventet, når man korrigerede for social baggrund. Så det behøver ikke være negativt at gå på en muslimsk friskole. Grundlæggende er det, at børnene bibringes et positivt selvbillede og oplever at deres familie er en del af klassens og skolens liv. Det har jeg bestemt også oplevet gode eksempler på på distriktsskoler. Men er det en ressourcesvag familie vil jeg tro, at det bli'r endnu sværere st få familien trukket tættere på skolen, hvis den ligger i en helt anden bydel. Efter min mening burde politikerne lægge skoledistrikterne om, så vi i højere grad fik blokke og villaer i alle skoledistrikter.

Jeg mener faktisk det er helt OK at forholde sig til, om det er OK at 3.-4. generation ikke kan et bare nogenlunde dansk. Når ens bedsteforældre er født og opvokset i DK og ens familie regner med at bo her resten af livet, så er det rent faktisk OK at samfundet har en forventning om man lærer sproget. Jeg ryster på hovedet, indvendigt, når jeg sidder til f.x S/H-samtaler med forældre, der er født & opvokset i landet, men skolen alligevel skal betale/have tolk med. Det er ganske enkelt ikke rimeligt at definere dansk som andetsprog for dem. De er ikke en gang 2-sprogede, mange af dem, de er reelt halvsprogede - for de kan hverken det ene sprog eller det andet særlig godt. Det har intet at gøre med at dømme dem eller ikke modtage dem med anerkendelse. Det drejer sig helt enkelt om at samfundet kan tillade sig at have forventninger til borgerne. "Men måske indebærer det også, at vi skal indse, at der er nogle børn, der ikke lærer andetsprog i skolens første klasser ved naturmetoden? Uanset anerkendelse af kultur og hjemligt udgangspunkt? I hvert fald ikke i et tempo, så de også kan nå at lære at læse og regne, ikke engang til husbehov." Jep. Da jeg læste, var jeg vikar & støtte i en del 0.-1.klasse - hvad man ikke gør for penge - her var det sørgeligt tydeligt. Uanset hvor meget man anerkender ect. er det virkelig svært, når de børn kommer i skole og er bagud på point - nogen af dem endda rigtig meget bagud. Man kommer gerne bagud på point, når man ikke kender spillet godt nok og når der ikke tales ret meget dansk i hjemmet eller med kammeraterne, så bliver ens liv svært.

Konni Nørlem: Du kan ikke lægge skoledistrikterne om, så der kommer blokke og villaer i alle skoledistrikter. Ikke uden at gøre skolevejen så lang for visse elever, så der reelt er tale om bussing uden busser. Heller ikke ghettoplanen nedrivninger og forsøg på salg vil løse det problem - de tvangsflyttede er lovet lejligheder i samme skoledistrikt. De KAN jo ikke flytte til villaskolers distrikt, for der er ikke noget, de har råd til at bo i. Desuden - vi har såvel frit skolevalg som privatskoler. Og gammeldanskere vil ikke have deres børn til at gå i skoler med mere end 50% med andet hjemmesprog end dansk. Jeg ville heller ikke. Selvfølgelig skal man acceptere børn, som de er - men det alene løser altså ikke problemet med manglende danskkundskaber. Det er der måske ikke konkret evalueret på, men den svage grupper lærer ikke et tilstrækkeligt godt dansk. Det er heller ikke sådan, at alle er lige i gruppen "fremmedsprogede børn". Der diskrimineres også i den gruppe. Det er finere at være araber end at være somalier - eller kurder. Naturligvis er der forskel på muslimske privatskoler - det ved jeg da godt. Mit eksempel stammer fra en. Mit ærinde er forøvrigt at opfordre til skelnen - i stedet for at sige det samme om accept og anerkendelse, så at gå i gang med at finde måder at undervise de mest dansk-svage elever på. Det er ikke sikkert, at man skal satse på at trække deres familie ind på skolen.

Jeg arbejder i et etnisk udfordret skoledistrikt i Århus og her er det ganske genkendeligt. "Desuden - vi har såvel frit skolevalg som privatskoler. Og gammeldanskere vil ikke have deres børn til at gå i skoler med mere end 50% med andet hjemmesprog end dansk. Jeg ville heller ikke." Internt i Århus, der regner man internt med 25-30 % er break-even, her begynder forældre at trække deres børn ud. "Det er heller ikke sådan, at alle er lige i gruppen "fremmedsprogede børn". Der diskrimineres også i den gruppe. Det er finere at være araber end at være somalier - eller kurder." Jo.... https://www.folkeskolen.dk/595805/forsker-grupper-af-drenge-med-anden-etnisk-baggrund-bruger-modersmaal-til-mobning "Naturligvis er der forskel på muslimske privatskoler - det ved jeg da godt." Jep. Men ude i virkeligheden er det mere nuanceret. Når man møder elever, der intet kan, men hvor udsagnet er: "Vi lærte ikke andet end Koran og arabisk." Eller hvor skolerne har et ekstremt højt snit, men når de kommer på en ungdomsuddannelse evner de ikke basal dansk, matematik, naturfag eller engelsk. Jeg er heller ikke helt med på hvordan vi skal trække forældrene tættere på, de kommer ikke til forældremøder, skolefester, arrangementer i klassen, S/H ect. På trods at pænt mange forsøg på det.

Hvad betyder naturmetoden? Selvfølgelig skal man have høje forventninger til alle forældre uanset etnisk og social baggrund. Men det er bare desværre ikke alle forældre, der kan leve op til vores ikke urimelige forventninger. Og hvad gør vi så? Undersøgelsen viser jo ihvertfald, at det at "busse" elever væk fra deres lokalområde ikke, for flertallet af børnene, har været en succes. Mange skoledistrikter (ikke alle) ville godt kunne "tegnes om" uden, at skolevejen blev længere. Det har man også forsøgt sig med i Aarhus, men ikke uden ramaskrig fra forældre i nogen af villakvartererne. Vil eller kan man ikke ændre skole-distrikterne, må vi fortsætte de bedste erfaringer fra magnetskolerne og videreudvikle den gode sprogundervisning. Jo, jeg har sandelig også mødt børn med etnisk minoritets-baggrund, der har masser af fordomme og reproducerer de stigmatiserende holdninger, de har med hjemmefra og/eller genspejler samfundets stigmatisering af bestemte minoritets-grupper. Hvis man føler sig presset, er der desværre en tendens til at trampe ned af :-( PS I udkants-Danmark, hvor jeg selv for tiden er lærer, er der også elever af etnisk dansk oprindelse, hvor forældrene har svært ved at honorere ikke urimelige forventninger fra skolens side af.

Da man i 2003 oprettede linjefaget dansk som andetsprog var formålet at opkvalificere undervisningen af tosprogede elever Uden at en evaluering lå til grund her for, blev Dansk som andetsprog nedlagt som linjefag i 2012. Det eksisterer nu om stunder som et modul i læreruddannelsen. Formål Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Stk. 2. Faget dansk som andetsprog skal gøre eleverne bevidste om sprog og sprogtilegnelse med henblik på en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund samt forberede til videre uddannelse. Stk. 3. Faget dansk som andetsprog skal styrke elevens følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig identitet.

Du behøver altså ikke være presset for at mobbe nedad som der sker rigtig meget af i de miljøer. Den er strukturel og kommer i høj grad hjemmefra. Arabere mobber ikke somalier pga. samfundet.

Fedt med lærere, der går forrest og ikke generaliserer og stigmatiserer!

Nu ved du ikke hvordan mit lærerhverv er. ;-) Men når man oplever elever banke hinanden, altså rent fysisk, fordi den enes far (3. generation) har "stemt forkert" - altså mod Erdogan - er det så et socioøkonomisk problem eller et kulturelt. Eller når piger ikke tør fremlægge for klassen, fordi det vil gå udover hendes familie - fra hestens mund. Eller sletter deres Facebook-profil, fordi "tante" i Tyrkiet har sladret og en god del af "miljøet" har påpeget at deres datter ikke opfører sig som "reglerne" siger. Sorry, men som lærer i Århus Vest, der møder man godt nok en god del af de her ting. Iøvrigt. Alle mine elever behandles ens - derfor kan jeg nu godt observere hvordan de agerer - det gør jeg skam også med dem fra "Lighusterghettoen". Nå, det er et sidespor, men det er langt fra socioøkonomiske grunde, der gør at man ikke kan tale et "normalt sprogligt " dansk eller for den sags skyld er decideret racistiske.

Lonni Nørlem: Er du sikker på, at vi generaliserer mere end du selv gør? Naturligvis er der i alle skoledistrikter forældre, der ikke honorerer skolens forventninger til dem. Det er derfor, blandt andet, at vi skal passe på med at gøre vores skole helt afhængig af forældrenes indstilling. Det er børnene, det er vores ansvar at uddanne. Hvad skoledistrikter angår, så kan de ikke tegnes om, så vi fx her i Beder - eller skolen i Skåde Bakker - eller Egå Skole - på den måde får det rimelige, forholdsmæssige antal tosprogede elever. De kunne lægges om, så der blev bedre fordeling i visse dele af byen, så nogle skoler i stedet for 80% tosprogede fik 50% - og nabodistriktet så fik 50% også. Men så er det, at det fri skolevalg og retten til privatskoler kommer ind ... Det gælder jo for resten ikke kun den ene vej. Her i Århus var gymnasiet i Tilst ved at blive rent "efterkommer"gymnasium, fordi det blev valgt til af elevet fra Gellerup-området også, selv om de havde langt kortere vej til andre gymnasier; de muslimske forældre ville gerne have deres børn på et gymnasium med muslimske værdier, uden druk og hor - og det var de danske børn knap så vilde med. Hvad dansk som fremmedsprog angår, så synes jeg nok også, at det er en skam, det blev nedlagt. Bare kunne jeg, nu hvor du citerer formålet, godt tænke mig, at der blev lagt lidt mere vægt på det konkrete i sprogtilegnelsen. Det er lidt luftigt. Og punkt 3 - måske er der nogle elever imellem, som i lidt for høj grad oplever sproget som kilde til udvikling af personlig identitet? Og prøv så at huske på, at hvis en undersøgelse virkelig skal vise noget om forskellige metoders effektivitet ud fra data om, hvad de målte elever kan, så skal de være udtaget tilfældigt, fx ved lodtrækning. Det er de her bedømte elever ikke. Det minder en smule om, når man vil afskaffe specialundervisning, fordi de specialundrrviste elever, på trods af de anvendte ekstra ressourcer, ikke bliver lige så dygtige som "normalelever". Stadigvæk - jeg er ikke voldsomt begejstret for bus-metoden. Det er meget hårdt for børnene, især i overbygningen. Men jeg kunne godt ønske mig et mere realistisk blik på, hvad problemerne består i. Måske trænger vi til på en ellet anden måde at få rekrutteret nogle regulært tosprogede lærere uden forankring i det lokale miljø? Hvordan det så end skulle gøres. Nogle, der kunne høre, hvad det er eleverne siger til hinanden på arabisk - uden at disse lærere kommer i den samme moské som børnenes forældre.

Som jeg læser undersøgelsen, så har man sammenlignet den faglige udvikling hos tosprogede elever med nogenlunde ens "start-forudsætninger", da de startede på henholdsvis den lokale distriktsskole og på forstadsskole. Det er vel metodisk set i orden. Når jeg læser jeres indlæg får jeg den oplevelse, at det er selve den muslimske religion og kultur, der er problemet? Yahya Hassan har forhåbentligt ikke levet forgæves, han har gennem sit forfatterskab vist os, hvor elendig en barndom man kan have i et miljø, hvor trange sociale kår og fædre der (måske i mangel af status iøvrigt) udøver en fanatisk og rigid religiøs opdragelse. Og jo der findes social kontrol i visse miljøer, men mange unge arbejder flot (og skal naturligvis støttes i det) med at finde deres egen vej. Men hvis man bedømmer muslims kultur udfra hvordan den praktiseres i et socialt belastet hjem/område, så får man ikke et reelt og nuanceret billede af muslimsk kultur. I forhold til elevens modersmål, er det min oplevelse, at det er meget værdifuldt at tage deres sprog ind i undervisningen. Man kan f.eks. sammenligne eventyr, ordsprog, måder at udtrykke sig nuanceret, syntaks, grammatik osv. Det kan man sagtens gøre uden at kende elevens modersmål ved at bede dem om at forklare ligheder og forskelle. På den måde tager du deres sprog ind i undervisningen, som noget der har værdi. Linjefaget hed ikke dansk som fremmesprog, det hed dansk som andetsprog :-)

Det er fint, at du retter sproglige detaljer - men din OPLEVELSE af, hvad der er problemet - vores problem, forstås - det er dit eget ansvar. Egentlig finder jeg det lidt pinligt at skulle forklare det igen, men OK: Nej, jeg har ikke problemer med muslimsk tro, og ja, jeg ved godt, at sociale problemer er noget helt centralt, og at der er mange nuancer i såvel religiøsitet som kultur, tusind tak. Jeg har læst Yahya Hassans digte, tak, og jeg er bekendt med, at det store flertal faktisk klarer skolen fint. Så fik vi det sat på plads. Jeg taler om den gruppe, der rent faktisk ikke klarer sig ret godt i skolen, den gruppe, der ikke har et solidt, dansk talesprog, selv om de er født og opvokset her i landet og har gået 9 år i skole. Det er deres problem, vi forsøger at diskutere. Dine forslag til sproglige aktiviteter er sådan set hverken nye eller specielt epokegørende, absolut ikke kontroversielle; men det der med at forklare ligheder og forskelle imellem deres modersmål og dansk, det er altså umuligt for et barn med sproglige vanskeligheder. Det svarer lidt til at foreslå som strategi for hjælp til børn med massive matematikproblemer, at de forklarer, præcis hvad det er, de ikke har forstået. Mit forslag om flere ægte tosprogede lærere (hvis ene sprog gerne skulle være arabisk) i Vestbyskolerne går ikke fortrinsvis på, at de skulle beskæftige sig med sproglige forskelle- selv om det kunne være rigtig, rigtig rart med forskning i den slags. Måske skulle dansklærere lære noget elementært om arabisk og tyrkisk grammatik? Så de var klar over, hvor de store forskelle ligger, så de kan støtte eleverne der? Men værdien af flere lærere, der forstår hvad børnene siger, den ligger først og fremmest i det, der bliver påpeget i den artikel, Tomas Hansen linker til: Det er meget vigtigt, at eleverne ikke går rundt med indtrykket af, at de bare kan løbe om hjørner med deres lærere, som det passer dem. Og så til sidst: Nej, så kan man ikke sammenligne børn med "nogenlunde" samme sproglige forudsætninger på den måde. For børnene, der busses, er specielt udvalgt, fordi de taler rigtig dårligt dansk, og det bliver ikke tilfældigt udvalgt, hvem der sendes af sted med bussen, og hvem der bliver på distriktsskolen. Yderligere er der jo de (ret få) elever, der faktisk har et hurtigt udbytte af bus-skolen - de vender ofte hurtigt tilbage. Og tælles derfor ikke med.

Kære Thora. Som jeg læser det er det sammenlignelige grupper, der er undersøgt, nemlig børn, om hvem en test har vist, at de har et 'ikke uvæsentligt behov for støtte i dansk som andetsprog'. Heraf er nogle blevet på den lokale distriktsskole, der må have 20 % af disse børn blandt eleverne på hver årgang. Andre er blevet placeret på andre skoler, som ligeledes må have op til 20 % elever i denne kategori på hver årgang. Der er også børn, der får lov at blive på distriktsskolen ud fra et hensyn til barnets tarv, men de er udeladt fra undersøgelsen. Ifølge Trygfondens Børneforskningscenter (se nedenfor) foregår kommunens fordeling af de børn, der bliver og de børn, der skolehenvises, ud fra et tilfældighedsprincip. Derfor kan de konkludere, at børn med sammenlignelige sproglige forudsætninger klarer sig dårligere både fagligt og mht. trivsel, hvis de skolehenvises. Men du skriver, at de børn, der henvises, er specielt udvalgt fordi de "taler rigtigt dårligt dansk". Mener du dermed, at der selekteres i den gruppe børn, der har ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, således at det er børn med et særligt stort behov, der skolehenvises? I så fald: har du belæg for dette? Jf. Trygfondens Børneforskningscenters nyhedsbrev: "Tosprogede børn med behov for sprogstøtte klarer sig bedst på den lokale folkeskole": "Undersøgelsen er baseret på et kvasi-eksperimentelt design, der udnytter, at det på afsenderskoler med mere end 20 pct. tosprogede med et væsentligt behov for sprogstøtte pr. årgang er tilfældigt, hvilke elever med et væsentligt sprogstøttebehov, der bliver henvist til en anden folkeskole, og hvilke elever, der får lov til at begynde på den lokale folkeskole. Da der således ikke er systematiske forskelle på de to grupper af elever, må forskelle i trivsel og faglige resultater bero på, om eleven er henvist til en modtagerskole eller begynder i skole på den lokale folkeskole. For at benytte dette design er det vigtigt at sikre, at der ikke på forhånd er systematiske forskelle mellem de grupper af elever, der sammenlignes. Det vil sige tosprogede elever med væsentligt sprogstøttebehov, som bor i samme skoledistrikt, og som i perioden 2007-2016 enten blev henvist til en modtagerskole eller startede på distriktsskolen." https://childresearch.au.dk/nyheder/nyhed/artikel/tosprogede-boern-med-behov-for-sprogstoette-klarer-sig-bedst-paa-den-lokale-folkeskole/

Jeg er ikke uenig i, at der er uløste udfordringer for en del af de tosprogede elever Thora, men det er et problem, at politikerne tager beslutninger udfra national-ideologiske holdninger fremfor faglige viden om hvordan man bedst muligt underviser tosprogede elever. Derfor håber jeg også, at dansk som andetsprog igen oprettes som linjefag, så lærere blir klædt bedre på til opgaven med at undervise disse børn. https://www.altinget.dk/forskning/artikel/ucc-genindfoer-dansk-som-andetsprog-paa-laereruddannelsen

Gro Hellesdatter: Det er umuligt for mig at læse tilfældigt udtræk i de artikler. Der er søskende-fællesskab, der tages højde for - og flere andre faktorer, der ikke er særligt objektive, fx barnets tarv. Og hvor det bor. Det sidste er bestemt ingen tilfældighed. Det er muligt, at jeg ikke kan læse den slags ordentligt - men jeg forstår ikke til fulde, hvad det er, de gør med Nordgårdskolens gamle distrikt, det gør jeg sådan set ikke. Og det var mest derfra, min skole modtog elever. I hvert fald ser jeg en tydelig forskel på, hvor mange elever, der busses fra de forskellige distrikter. Og det er ret væsentligt. Så er jeg noget overrasket over, at det nævnes, at busturen kan være på op til 25 minutters varighed. De børn, vi modtog fra Gellerup herude i Beder og Malling, havde en bustur på ca. en time hver vej. Så er der en anden væsentlig forskel, og som tydeligt pointeres i artiklerne, men ikke i pressens opkog af dem: De distriktskoler, man sammenligner med, er skoler med meget væsentligt højere beløb pr. elev end bus-skolerne. Ikke overraskende i forhold til resultatet - men måske en forklaring på, at politikerne tager lidt lorent mod undersøgelsen. Endelig, så medtager undersøgelsen kun børn, der blev sprogbedømt og målt i 6-årsalderen. Vi fik mange senere - fra muslimske privatskoler, fx, og tilflyttere til Århus. Af de børn, der begyndte med det samme ude hos os, var der faktisk nogen enkelte, som ret hurtigt lærte dansk, og som forældrene derfor ønskede tilbage til distriktsskolen. Man kunne så måske også nævne, at hele undersøgelsen tager udgangspunkt i NT - de test, som nylige undersøgelser viser ikke er pålidelige nok til at vurdere enkeltelever. Og som i min personlige erfaring er fuldstændig håbløse til at vurdere tosprogede elever- blandt andet på grund af de gamle danske ordsprog. Men som sagt - jeg vil egentlig ikke forsvare tvungen buskørsel. Jeg tror, der kunne findes bedre udveje. En fjernelse af bussing uden at tilføre skoleområdet flere penge vil formentlig gøre det værre - der kan ikke hives flere penge ud af af parcelhuskvarterernes skoler ved skævdeling af kommunens tilskud, flugten til privatskoler er allerede høj. Og magnetskolerne kan ikke optage flere sprogsvage elever uden store tilskud - formentlig vil flere sprogsvage elever under alle omstændigheder fjerne magneteffekten og få de gammeldanske elever til at flytte (jeg ved ikke, hvor mange de er). Det er et kompliceret problem.

Konni Nørlem: Dine principper for god undervisning af børn med dansk som andetsprog er stort set sammenfaldende med, hvad jeg lærte på seminariet i Pædagogisk Speciale C omkring 1975. (Ja, allerede på det tidspunkt underviste man i dansk for tosprogede. Der var modtageklasser, jeg var vikar i en af dem i 77, og der var enkeltintegrererede elever ude på skolerne. De fleste boede i de gamle, dårlige lejligheder rundt i midtbyen. At der var sociale problemer i visse boligområder, såvel blandt gammel- som nydanskere, var sådan set også kendt dengang). At respektere deres hjemmesprog, at inddrage det, at sammenligne eventyr og ordsprog - selv de praktiske eksempler lignede. Jeg tror også, at det virker fint på den store gruppe børn uden store sproglige vanskeligheder. Men så er der restgruppen. Dem, der virkelig har dårligt dansk - dem, der ikke har profiteret af den almene pædagogiske praksis. Der er det så, at jeg simpelt hen ikke tror, at vi har den viden, du taler om - visheden om, hvad der er bedst for disse børn. Det er der, jeg foreslår forskning specifikt rettet mod dette problem - I stedet for de sædvanlige antagelser om, at det nok er fordi lærerne nok ikke respekterer deres kultur og inddrager dem.

Det er nu ikke "mine" principper Thora, men noget jeg har lært på linjefaget dansk som andetsprog og fået bekræftet i mit arbejde som lærer. Jeg er helt sikker på, som du også pointerer, at der også inden linjefaget blev oprettet var akkumuleret både teoretisk viden og praktisk erfaring med denne elevgruppe. Viden og erfaringer som dansk som andetsprog formentlig har bygget videre på. Det jeg ønskede at sige var, at det er synd og skam, at man nedlægger et linjefag, der havde som formål at opkvalificere undervisningen af de tosprogede elever. Linjefaget dansk som andetsprog rummer blandt andet viden og metoder indenfor arbejdet med sprogstimulering, forforståelse, ordforrådsarbejde, førfagligt ordforråd, læseforståelsesstrategier, intersprogsanalyse, interkulturel pædagogik m.m. Hvis linjefaget fortsat eksisterede ville der være et levende linjefags-miljø af lærere, lektorer og forskere, der kunne drøfte udfordringerne og de gode erfaringer med at løfte opgaven.

Lonni Nørlem: Fint med mig med et linjefag dansk som andetsprog, hvis der er behov for det. Jeg så hellere faget pædagogik genoprettet - evt. delt op i specialer som "I gamle dage". Men det var ikke så meget derfor, jeg skrev om de tidlige erfaringer. Det var for at minde om, at det faktisk er en temmelig velafprøvet måde at arbejde på, og at den altså i alle årene har efterladt en gruppe elever, som ikke rigtig havde fordel af den. Det skal naturligvis ikke fjerne metoden fra de elever, den rent faktisk hjælper. Men vi har en gruppe elever med et elendigt dansk. Og det er jo ikke sådan, at de har glæde af det ... Det er jo ikke elever, der kommer til at trives godt i samfundet. Heller ikke lokalsamfundet. Og så skulle man måske i gang med at se anderledes på problemet? Har du læst artikien, Tomas Hansen lagde link til? Hvad mener du om den? Er det ikke på tide at forlade ideen om, at de sproglige og faglige problemer hovedsageligt kommer af manglende forståelse af de pågældende elevers kultur, af elevernes underlegenhedsfølelse og lærernes kulturelle undertrykkelse af dem? Det kan godt være, at der er lærere hist og her, som er virkeligt dårlige til at undervise tosprogede elever, og går rundt med fordomme om dem. Men i så fald holder de ikke ret længe ude på skolerne med mange tosprogede - og lige det er jo godt. Men på trods af alle gode viljer, alle metoder der inddrager, alle forsøgene på at inddrage forældrene, al brug af pædagogik, der lægger vægt på elevens modersmål - så er der nogle elever, det ikke virker på. Nogle af disse er ikke ret godt begavede - og personligt tror jeg, at samme syndrom, som giver ordblindhed, også giver vanskelighed ved at lære et nyt sprog oven i hjemmesproget. Det er hamrende svært at være ikke så godt begavet og skulle lære sproget. Jeg tror, vi skulle arbejde på at finde en pædagogik, der kan hjælpe disse børn med helt konkret at lære dansk - gerne tidligt. Så vil de måske i skolen være i stand til at deltage i den inkluderende undervisning. Hvad de børn angår, hvis forældre ikke møder op - så var det måske på tide at overveje en pædagogik, der ikke kræver, at de møder op? Jeg synes det er vigtigt, før man igen får et linjefag eller et pædagogisk speciale, at man får forsket meget mere i de konkrete problemer. At man får mange flere forskere i stil med Jalal El Derbas (forskere, der forstår både dansk og arabisk!) ud i skolerne for at iagttage, hvad der sker børnene imellem, og børn og lærere imellem. Og at man ikke fortsat lader børn med svære dansk-vanskeligheder i stikken, fordi de fleste velbegavede børn ret nemt lærer et andetsprog, hvis man bare behandlef eem ordentligt.