Tak til Regitze og Folkeskolen for denne prompte reaktion. Men Gyldal bør ikke slippe så let. Hans vrangforestillinger har allerede spredt sig blandt socialdemokrater. Han bør aftvinges en kommentar, synes jeg.

Tilføjelse: Blandt socialdemokrater kommer det til at hedde sig, at her kan man se værdien af reformens begreb om understøttende undervisning. Lærerne skulle bare have vredet armen om. Virkeligheden er, at her kan man se værdien af kortere skoledage og lærere med tid til at forberede sig. Men socialdemokraterne vil vende vrangen ud af virkeligheden for at få deres reform til at give mening, hvis det er det, der skal til.

Ifl Gyldal er de glade børn i Coronaskolen glade, fordi nødundervisningen ligner UU-timerne. Ligesom UU-timerne jo så må ligne nødundervisningen. Vi må simpelthen forstå, at det er UU-timerne der gør den positive forskel. Det er åbenbart ikke fagene der gør forskellen. Som lærer undres man dybt af en så afgrundsdyb skråsikker uvidenhed, og samtidig er det frygteligt, at vores egen arbejdsgiver ikke aner hvor kvalitet, glæde, trivsel og udvikling kommer fra - og derfor heller ikke kan forstå, at lærerne må sikres forhold der gør det muligt at levere. Hold op hvor jeg savner Meretes fokus på fag og kundskaber. Hun havde omgående hevet Gyldal til kaffe for at stoppe de fejlskud der får fagligheden til at skride. Ideen om at folkeskolen skal rodfæstes i fagkundskaben er åbenbart ikke en fælles forståelse. Fag og kundskaber betyder faktisk noget afgørende vigtigt, fordi fagene er skolens måde at formidle, viderebringe, bibringe, give indsigt og diskutere ud fra. Kerneopgaven i skolen er undervisning. Det er det vi bør koncentrere os om at forædle, styrke og udvikle via frigivet tid fra det ligegyldige. Uden fag, og fagenes erkendelsesmåder, bliver skole intetsigende og læringsløst. En smagløs suppedas uden mening - som understøttende undervisningstimer som ikke rigtig er noget andet end rundbold, fritime og film. Mens Riisager til fulde forstod betydningen af fagene, har vi nu en arbejdsgiver, en regering og sandsynligvis en undervisningsminister, som slet ikke forstår hvilke trædesten der er afgørende vigtige i skolen. Det er dybt bekymrende!

Anette - du behøves ikke skive 'sandsynligvis' om undervisningsministeren. Hun ved ingenting om skolen anno 2020. Hun var børneordfører og socialordfører, før hun blev minister. Det, hun ved noget om, og brænder for, så vidt jeg kan se, er børn og særligt børn i mistrivsel. Hvilket er fint - hun er jo også børneminister. Det, som gør en god minister, er lidt som at være lærer: det er engagementet og interessen, der gør forskellen. Vi mindes Svend Auken som verdens bedste mijøminister pga. engagementet. Vi mindes Riisager, fordi hun virkeligt interesserede sig for skoleområdet i alle facetter. Og personligt kan jeg lide Mathias Tesfaye, selvom han er minister for et helt andet område, for jeg synes, jeg kan se den samme indre ild. Jeg kan så ikke rigtig se den hos PRT, hvad angår lærerne og skolen som sådan. Så hvorfor blev PRT ikke socialminister? Jeg tror, at Mette F. prøvede at undgå, at skoleordfører Annette Lind blev minister, fordi Lind havde gjort sig upopulær med lærerne (og hun havde oven i købet selv været lærer, ak ja...). PRTs rolle er vist primært at snakke lærerne efter munden og så holde sossernes skolepolitik fra 2013 kørende. Og det går jo faktisk rigtig fint.

Morten, du har helt ret, desværre. Teil har endnu ikke udvist en bred interesse for skolen, og da slet ikke for fag, kundskaber og undervisning. Det handler vist mest om at drive socialpolitik på skoleområdet, og så en Indædt aversion mod de frie skoler. Jeg tror du har ret i, at Mette F godt vidste, at Anette Lind som undervisningsminister ville være ensbetydende med en ualmindelig skidt start på samarbejdet med lærerne. Men altså, hvad har vi fået med Teil? Hun turnerede rundt i landet og proklamerede at hun ville lytte til lærerne. Talte lidt om noget der i 2013 ikke var kønt. Da det lærerne alle sagde fra nord-syd, øst-vest ikke stemte overens med det hun selv syntes, så lukkede hun debatten i ægte nordkoreansk S-stil. De lange skoledage skal fortsætte for det har Teil haft et ønske om i en lang årrække. Jo jo, skole er noget S konstruerer til folkets bedste...

Som det er nu, så giver vi os tid til den enkelte elev i dagligdagen. Vi er 3 lærere som er sammen med 6. årgang hele dagen hele ugen. Vi er fleksible og ændrer dagsprogrammet alt efter hvordan dagen skrider frem. Vi er faglige når vi har "time", vi har lavet opgaveløb og kreative vinkler i undervisningen og de får pauser og kan lege/hygge undervejs. Vores elever er glade fordi vi holder skole, hvor de har lærere som møder og ser dem. Rigtig skole gir tilfredse børn.