Enig i det hele, Niels.

Jeg er fuldstændig enig. Om ikke andet, så må kredsene pålægges at involvere medlemmerne inden kongressen. Det kunne delvist og passende foregå på de generalforsamlinger, der ikke er holdt endnu.

- ønsker du samarbejdspolitiken? - ønsker du krav rejst om bindinger? - er du villig til konflikt med KL? - skal OK-forhandlingerne handle om vores arbejdsvilkår eller skal de handle om vores interesse i at få KL til at lykkes med folkeskolen? - er dlf’s fokus på medlemmernes vilkår? - er dlf’s fokus på samfundets tarv? - er du tilfreds med resultaterne af de seneste 7 års retning fra dlf? Ok, det sidste er selvfølgelig en provokation, men det er det også når vi tudes ørerne fulde af hvor demokratisk vores forening underkaster sig KL!

Det første og det tredje spørgsmål er centrale, men næppe velegnet i denne form.

Samme regering, samme lærerformand, samme økonomiforhandler for KL, samme regulering af arbejdstiden ved den samme lov - og den samme problematik ved alle forhandlingerne. Alting er stort set som det plejer at være... Hvornår skal vi begynde at rive murene ned og starte på en frisk? Støtter alle Thomas' spørgsmål.

Enig

Mikael, samme regering? Mig bekendt er Thorning, Corydon, Vestager, Antorini og Søvndal allesammen over alle bjerge. KL har også skiftet ledelse. Erik Nielsen var en god gammel socialdemokratisk degnofob. Jakob Bundsgaard er en anden generation og vil gerne tale med lærerne. Du forsimpler tingene. Ang Thomas' spørgsmål: 'Ønsker du krav om bindinger?' Her vil alle lærere svare ja, uanset om de tror på, at vi kan få dem igennem eller ej. Hvor mange af dem, der mener det så dybt, at de vil konflikte for sagen, er et andet, men meget vigtigt spørgsmål. 'Skal OK-forhandlingerne handle om vores arbejdsvilkår eller skal de handle om vores interesse i at få KL til at lykkes med folkeskolen?' Også her vil alle svare ja, og de fleste af dem vil være enige i, at det sker bedst via kravet om en mere vellykket folkeskole. Spørgsmålet bygger dermed på en falsk modsætning. 'Er dlf’s fokus på medlemmernes vilkår?' 'Er dlf’s fokus på samfundets tarv?' Samme spørgsmål som foregående med samme svaghed 'Er du tilfreds med resultaterne af de seneste 7 års retning fra dlf?' Her vl alle svare nej, inklusive hele DLF. Jeg kender ikke en eneste, der er tilfreds med resultaterne. Men deraf følger ikke, at de mener, at resultaterne ville være bedre, hvis DLF havde fulgt en anden retning. Så det er sådan nogle retorisk/propagandistiske spørgsmål.

Ja, Niels. Nu er jo godt nok selve manden bag det store reform-makværk i Thorning-årene væk, daværende finansminister Bjarne Corydon. Han, som repræsenterede den socialdemokratiske linje om politisk 'handlekraft' med bundlinjefokuserede initiativer. Men Mette Frederiksen, som UNDERSKREV den forhadte lov 409, og den Pernille Rosenkrantz-Theil, som stemte for samme lov 409, er begge meget centrale spillere i den socialdemokratiske regering, vi så nu har igen i dag. Min bekymring om, at samarbejdssporet ville betyde, at Danmarks Lærerforening skulle ende med at blåstemple lov 409, afviste Anders Bondo i et interview om samme med: "Det kunne jeg aldrig nogensinde drømme om. Man skal hæfte sig ved at KL's formand Jacob Bundsgaard har givet udtryk for, at lov 409 ikke duer som rammen om lærernes arbejdstid". Man kunne have ønsket sig, at det havde været den tilsyneladende sympatiske formand, Bondo forhandlede med og ikke Michael Ziegler, som vi kender så godt. Men i den sidste ende er det nok underordnet - enhver given forhandler fra KL har let spil, når vores fagforening kun har stillet op indtil nu med kommissionens anbefalinger. Ingen, du kan nævne, giver specielt meget håb uden kamp. KL's økonomiske forhandler i dag? NU slutter ringen. Den "nye" socialdemokratiske regering kan nu være vidne til den nødvendige og dybtfølte modstand, vi skulle være kommet med i 2013 og alle årene derefter.

Læs kommentarspor og indlæg her: https://www.folkeskolen.dk/1847884/hvad-skal-farven-paa-sandkassen-vaere

Mikael, altså IKKE samme regering. Mette Frederiksen havde formentlig valget mellem at parere ordre fra oven eller træde tilbage som minister. Det samme gjaldt Antorini.

Vi bliver jo ikke enige... Men lad mig alligevel spørge dig, har hun et valg nu? Mette Frederiksen? Eller er alt, som de siger i England, smoke and mirrors?

https://www.folkeskolen.dk/628376/den-danske-model-er-ude-af-balance

Sidst vi var enige var i 08. Den overenskomst, plus løn kan sagtens være udgangspunktet for forhandlingerne. For som det ser ud nu inde fra borgen, så vil KL ikke nærme sig den aftale overhovedet, og lærerne vil ikke acceptere noget der ikke nærmer sig. Hvis DLF på nogen måde prøver at gå på kompromis med værdierne for at sikre at der er mulighed for en aftale som KL vil sige god for, så er man aktiv ved at grave sin egen grav. Jeg tænker at der sker intet i håb om, at der bliver lavet et nyt folkeskoleforlig inden september, så der er mulighed for at lande noget der er i nærheden af spiseligt. Alternativet er at man enten ikke tør spørge de menige lærere eller ikke har indset at man bør spørge. Det håber jeg virkelig ikke er tilfældet.

Fra mit interview med Keld Skovmand: "Mit råd til forskellige flokke af folkeskolelærere har været at sætte et skilt op ved deres arbejdsplads, hvor der blot står ”Drop dumheden!”. Jeg har også foreslået, at de går ind til deres leder og siger, at fra nu af vil de ikke bruge tid på dumheden, men i stedet bruge tiden på undervisningen og eleverne". https://www.folkeskolen.dk/1842619/drop-dumheden

Mikael, jeg forstår ikke din måde at kommunikere på. Det er da ikke et spørgsmål om at 'blive enige' om noget. Enten ER det den samme regering, dvs de samme ministre fra de samme partier, eller også er det IKKE den samme regering. SRSF-regeringen blev styret af apparatjikken Corydon og Vestager, to bundlinjefikserede superdjøffere, med Thorning som bestyrer af noget, der lignede et socialdemokratisk ophørsudsalg. Mette Frederiksen har en helt anden baggrund og helt andre ambitioner. Jeg kan ikke se noget fornuftigt formål med ikke at forholde sig til den nuancerede virkelighed.

Jeg savner, at den nuværende socialdemokratiske regering forholder sig nuanceret, sagligt og konkret til virkeligheden for alle de mange elever i den danske folkeskole her og nu - og til fortidens synder. Det drejer sig om den fejlslagne skolereform fagligt og socialt, de lange skoledage, om lockout og regeringsindgreb, ødelæggelsen af lærernes engagement, o.a. Der opleves INGEN forskel - endda flere af de centrale personer går igen. Og der vil ikke komme noget relevant, substantielt fra den regering. Ikke andet end en smule forkortelse af skoledagen, når KL og DLF er tættest på at skulle lande en lorteaftale. Og det bliver en katastrofe, hvis forkortelsen af skoledagene ender med at blive den luns kød, som regeringen vil smide til os midt i den hedeste strid om medlemmernes ja/nej til en elendig overenskomst, hvor DLF har skrevet accepten af ultimative krav ind i en L409-kopitekst, som de vover at kalde en arbejdstidsaftale. Nej, der er vores FAGforening, der nu skal til at gøre NOGET NYT. Saml krav ind hos medlemmerne, hurtigst muligt, tak!

.... en dialog mellem lærere, politikere, forældre og politikere. Lyt til Niels Christian Sauer: Udskyd kravopstillingen til en ekstraordinær kongres, afholdt så sent som muligt. Hvad vil vi med det fælles samfundsmæssige? Hvad vil vi med skolen? Hvad kan gøres for at ændre den blinde tro på, at samfundet og skolen kan opnå menneskelighed ved at satse på effektivitet, konkurrence, autoritær styring?

…men lyt ikke til de forskere, som har valgt at tilpasse deres forskning til den politiske tænkning, som netop nu drejer sig om effektivitet, evidens og ´objektivitet´. https://www.folkeskolen.dk/1847542/gert-biestas-frontale-angreb-

Mikael, man kan tænke sig mange former for katastrofer i denne sammenhæng. Her er mit værste skrækscenarie: Et lille flertal af medlemmerne nedstemmer et ok-forslag, anbefalet af ledelsen, og sender dermed lærerne i begrænset konflikt på nogle krav, KL aldrig nogensinde kan imødekomme, hvorefter alle lærerne lockoutes, DLF går rabundus og lammes af interne stridigheder og lærerne står tilbage med uforettet sag og ingen udsigt til bedring så langt øjet rækker. Så vil man sandt for dyden kunne sige, at (strejke-)operationen lykkedes, men patienten døde.

Vi - franarrede, umyndiggjorte, mistillidsfulde, vrede og undertrykte – kigger bagud og vurderer KL på deres handlinger og finder ikke en lærer i landet, som har tillid til KL. Og det er stærkt usandsynligt, at vi kan stemme ja til en aftale, der bygger på det, vi får budt af KL, som det fremstår nu. Så medlemmerne må muligvis strejke og standse hjulene. Starte med at stemme nej til at blåstemple LOV 409. Hvad ER den allersidste udvej for at få KL og andre til at lytte til os? Vi kan nedlægge arbejde. Vi kan stille og roligt nedlægge arbejde, fortælle ligeud, at arbejdsvilkårene er sådan, at vi ikke kan givet børnene det mest nødvendige. Man skal have afprøvet alle andre veje inden strejkevåbnet tages i brug, men i den sidste ende har vi måske ingen anden udvej end at nedlægge arbejdet, hvis KL ikke vil flytte sig. Det er KL's ansvar at skolerne er åbne, ikke DLF's! https://www.folkeskolen.dk/1844399/operationen-lykkedes-men-patienten-doede

Sauer - hvis din rædselsvision skulle gå i opfyldelse, skal du efterfølgende se en lærerflugt, der tager kegler. Just saying.

…rejs jer. Boykot den centrale styring fra undervisningsministeriet. Stå sammen med civil ulydighed og boykot den centralt styrede EMU (undervisningsministeriets læringsportal). Sammenhold og fælles handlen er første skridt til at komme ´op på podiet´ igen og overtage det lærerarbejde, nemlig at undervise, som er blevet fravristet lærerstanden. Læreren skal igen være en autoritet, som man lytter til – så kan man stille krav til arbejdstider og arbejdsforhold. Men først skal tilliden og respekten genvindes. Alle lærere siger det – gør noget – det vil give Bondo m.fl. gode kort på hånden. Her er sakset lidt fra den øjeblikkelige debat: MIKAEL MUNCH-BRANDT (LÆRER): ”Vi - franarrede, umyndiggjorte, mistillidsfulde, vrede og undertrykte – kigger bagud og vurderer KL på deres handlinger og finder ikke en lærer i landet, som har tillid til KL….” NIELS CHR. SAUER (LÆRER EMIRITUS): ”Når lederen direkte siger, at læreren skal skrue ned for sine ambitioner, kan lederen ikke i næste øjeblik give udtryk for høje forventninger. Det giver jo ingen mening. Nej, lederen kan ikke trylle, men det er ikke desto mindre, hvad hun forventer af læreren, der skal trylle fritid om til arbejdstid. Det er, hvad jeg kalder sundhedsfarlig ledelse.” JULIE HJÆRE RASMUSSEN (LÆRER): ”Giv lærerne noget mere tillid og ansvar. Jeg tror, at jeg taler på de fleste læreres vegne, når jeg siger, at vi er blevet lærere af en grund. Det er ikke, fordi vi vil tidligt hjem og ikke lave noget. Det er muligt, at et lille antal lærere har det sådan, men lad os nu indrømme, at det gør sig gældende i alle erhverv og på alle arbejdspladser. Det har ikke noget med lærerne at gøre. Nogle mennesker er dovne, det kan vi godt blive enige om, men lad ikke en lille doven håndfuld mennesker overskygge alle os lærere, som har valgt jobbet, fordi vi er nysgerrige på verden, fordi vi vil de danske børn det bedste, fordi vi vil præge, danne, forme, udvikle og inspirere dem. Giv os mulighed for at trække vejret, så vi kan være der for børnene, vores børn, jeres børn og hele Danmarks børn. Giv os tid til at vise dem, hvor fantastisk verden er, hvor godt et samfund vi har. Giv os luft til at inspirere dem. Alting er ikke helt skidt. Som jeg siger, så er folkeskolen et fantastisk sted, men vi bliver nødt til at vise den respekt. Den skal kunne leve og gro, og når noget skal leve og gro, har det brug for pleje, omsorg og god tid.” SVEND SKOVMAND (FORSKER): ”Hvis alle ignorerede EMU (mininisteriets læringsportal), ville det frisætte tid til andre formål, fx folkeskolens og fagenes. Nogen spørger så: ”Hvad vil det få af konsekvenser for mig, hvis jeg gør det?” Jeg svarer, forhåbentligt beroligende: ”Hvis mange eller alle er enige om at gøre det, får det ikke konsekvenser for nogen”. Hvis et flertal af lærerne på en skole vælger at boykotte alt, hvad der hedder eller ligner læringsmål, fordi det simpelthen er for dumt, er der jo ikke så meget at gøre ved det for en leder eller en forvaltning, medmindre de vil lægge hele skoler øde. En læringsmålsboykot ville også tvinge ledere og forvaltningsfolk til at komme ud af busken, hvis de nu skulle vise sig at være uenige og vitterligt ville forsvare ”arbejdet med læringsmål”, som jo er en sproglig grundform i diskursen.

@Niels C. Sauer. Enig, det er et grimt scenarie, du opstiller. Kan kun forestille mig ét, som er værre: DLF undgår (fortsat) åbenhed og diskussioner om forventninger og krav fra medlemmerne. Der bliver stemt et lille opgivende "ja" til aftale uden værn. Kampene fortsætter blandt trætte lærere og ledere på skolerne. Ingen tr eller kreds vil kunne overskue de enkelte læreres belastninger, og mange orker ikke at forklare/forsvare overfor leder og tr, at de ikke magter opgaverne. I dette scenarie kan jeg ikke længere se formålet med en fagforening. Hvis DLF ikke vil/tør sige, hvad der er behov for, kan det være ligemeget med foreningens økonomiske situation og eksistens.

Netop, Mette! Konflikt skaber mulighed og opmærksomhed - et opgivende lille ja til en L409-kopitekst med de ultimative krav og lidt rimelighed på spejderære af den uindskrænkede ledelsesret giver kun en evig hvile til foreningen, der ikke meddeler sig til medlemmerne eller ønsker at forstå deres behov, hverdag og ønsker om forberedelestid og tid på alle opgaver. Medlemmerne selv vil henslæbe et liv, ubeskyttet af centrale værn, men et, som de nu selv har blåstemplet over for det øvrige samfund, forældre og politikere på lokal- og landsplan. Dét er, som Mette skriver, det mest uhyggelige billede af, hvad der kan ske inden for de næste to måneder. Du bliver kun spurgt een gang; siger du ja til makværket på KL's rene betingelser, klapper fælden. Så bliver du ikke spurgt igen; så kører din fremtid på plads i april ved OK 21. Så er det første og grundlæggende overenskomst gravskriften over lærernes professionelle virke. Ikke for at piske en stemning op! Sådan er det bare. Prøv noget nyt - eller giv op.

….bedømmer man den nuværende konkurrence- og læringsstyrede skoles skader for de børn og unge, som er ´dømt´ til at opholde sig her for: ødelæggende – så er vejen fremad at handle. Man skal selvfølgelig handle som fagforening i lærernes interesse. Men det drejer sig også om handling for de børn og unge, som er ved at segne under konkurrence- og præstationspresset i den nuværende skole, som kan sammenlignes med tidligere tiders ´sorte skole´ og også sammenlignes med skoler i totalitære lande, hvor frihed som handlemulighed er frataget lærerne, fordi alt styres centralt i totalitære lande – ligesom det i dag i Danmark i dag sker med centralt styret læringsportal (se evt. mine interviews om dette med Gert Biesta). Man bør, udover at handle som fagforening, også handle som enkel-personer, der har indsigt i og forstår omfanget af den ødelæggende skole, vi har i dag. Tænkeren Hannah Arendt talte om handling på denne måde: ”Menneskene er frie – til forskel fra at besidde frihedens gave – så længe de handler, hverken før eller efter, for at være frie og handle er det samme” (Af: Mellem Fortid og Fremtid). Som enkel-personer, som mennesker, ligger der et ansvar for at tænke og forestille sig, hvad der kan ske – og også et ansvar for at bedømme og handle. I fællesskab.

@ncs Jeg synes faktisk det er på tide at dlf spørger medlemmerne om de deler den vildfarelse, at vi skal forklare vores krav udfra en model, hvor det sammenblandes med elevernes tarv, folkeskolens muligheder og samfundets bedste? Den model har været forsøgt uendeligt længe, og folk er inderligt ligeglade med om lærerne er trygge, glade eller kuede, uanset om det er godt for børnene eller samfundsøkonomien. Jeg er selv kommet til et punkt, hvor jeg ikke længere tror på at vi kan forklare ikke-lærere kompleksiteten i det vi laver og dermed fornuften i de værnsregler vi behøver, men det er også ligemeget! Jeg forstår ikke lastbilchaufførernes hviletidsbestemmelser, eller stilladsarbejdernes sikkerhedskrav, eller skraldemændenes akkorder, eller politiet faretillæg eller sygeplejeskers nattillæg. Jeg forstår heller ikke politikernes pensionsregler eller diætordninger, men jeg kan konstatere, at en masse fagområder har særlige regler og værn, og jeg behøver ikke forstå dem. Pointen er at hvis ikke de faggrupper havde deres værn og rettigheder, så ville de kræve dem, og jeg ville bakke det op, for at få hentet mit skrald eller passet mine syge. Nu må vi stoppe med at holde børnene ud i strakt arm og påstå det handler om dem! Det gør det ikke! Det handler om mig. Jeg vil ikke arbejde under et pres jeg ikke kan tåle! Jeg vil være glad for at tage på arbejde og glad når jeg tager hjem! Jeg vil kende kravene forud og ikke konstant kastes rundt i manegen som yderste led i skrivebordsgeneralernes hovsaløsninger. Det er MIG der vil have sikringer og værn og rettigheder. Ikke for børnenes skyld, eller samfundets eller forældrenes - men for min! Og jer ER villig til at strejke for det! Og jeg ER overbevist om at vi må væk fra at vise samfundssind og hensyn til fleksibiliteten i driften og en fælles vej med arbejdsgiverne, for det har foreløbigt trukket os rundt ved næsen... Hvor længe skal det fortsætte?

…at det ikke handler om dig og mig – men om den globaliserede konkurrencestatsmaskine, som ingen lille fagforening kan standse. Der skal en helt anderledes modmagt til. Folkets modmagt.

Kommentar til Thomas Anderssons kommentar: Som udgangspunkt helt enig! Et problem er det dog, hvis den fagbevægelse, der skal støtte os, repræsenteret ved FOAs Mona Striib, ikke forstår, hvilke slags værn, der er brug for for os lærere. Vores arbejde er i sin substans anderledes end sammenlignelige gruppers, idet der er tale om UNDERVISNING, der skal planlægges, tilrettelægges praktisk, forløb, der skal læses, tænkes over, justeres samt en masse evaluering og rettearbejde. Man kan frygte, at de vil fokusere på nøjagtigt den samme slags værn som deres egne erhvervsgrupper har - og så kan det tænkes, at det eneste, de vil bakke op om, er ekstra tillæg ved døgnarbejde (lejrskole), tillæg efter 17 (forældremøder), en diffus 'støtte ret' instans, som er fokuseret på at den enkelte har mod, mental robusthed, vilje og udholdenhed til at kræve praktiseret, en lille bitte smule flextid osv. Det var et enormt smart træk af Corydon og 'moderniseringsstyrelsen', at bruge udtrykket 'normalisering'...suk...

Lærke, du har ret i at lærernes situation og vilkår udspringer af et umenneskeligt system der er globaliseret. Og på den måde ikke er enestående globalt set. Det er også rigtigt at det er nødvendigt med en ideologisk kamp, men at opgive sin egen konkrete kamp er ikke vejen at gå. Det vil blot gøre modstanderen stærkere. Hvis vi ikke kan få regering og KL til at tilbagelevere det de stjal i 2013, så er det rammerne og reglerne i “den danske model” der er problemet og ikke lærernes stædighed og fastholdelse af at man ikke bare kan stjæle rettigheder. Vi skal således ikke levere KL og regering en sejr ved at acceptere den danske models begrænsninger. Begrænsninger er uendelig tydelig på det offentlige område. Vi leverer overfaldsmændene en hel sejr og placerer skylden hos os selv, ved at hjælpe dem med at komme videre uden skrammer ved at gøre LOV409 med mulighed for lokale aftaler til vores overenskomstaftale. På den måde får lærerne en overenskomstansats ustabile og utrygge vilkår, men en tjenestemands forpligtelser. Ingen reel mulighed for at kollektivt at sige fra da lokalaftaler ikke er en del af overenskomsten og i øvrigt ikke er underlagt samme demokratiske spilleregler som overenskomster. Hvis DLF ikke kan kæmpe inden for de nuværende rammer så må rammerne ændres. Det er muligt at vi kæmper og så alligevel ender med en LOV frem for en arbejdstidsaftale med gode værn. Men en ting er sikkert at vi får ingen sejr hvis vi ikke har modet til at kæmpe. DLFs defaitistiske tilgang til egne muligheder og rettigheder er nedbrydende for lærerne på både fysisk, mentalt og moralsk, og vil føre til DLFs undergang før eller siden. DLF berettigelse ligger i at gøre den enkelte lærers situation bedre via kollektivet. Så at opløse kollektivets styrke ved at acceptere arbejdsgivers fragmentering af rettigheder er ikke den rigtige vej at gå for DLF.

Enig i det hele, dog tror jeg at vi er nødt til at kæmpe kampen selv... Vi må stemme nej til L409! Vi må være villige til at strejke! Og først der... når forhandlinger er brudt sammen og konflikt er en realitet, vil nogle (modpart og medspillere være lydhøre overfor kravene og deres berettigelse)... PT. er de fuldstændig ligeglade...

Malene: Du har helt ret i at det som Mona Striib vil give lærerne ikke er det lærerne har brug for. Derfor er vi nødt til at opstille klare krav til en arbejdstidsaftale til OK21 som lærerne på gulvet selv har defineret. Ellers er der nemlig nogen andre der gør det for os. Toppen i den samlede fagbevægelsen er meget interesseret i at få beskyttet den danske model som ganske enkelt er deres levebrød og det indbefatter en forhandlet aftale for lærerne. NU. uanset hvor elendigt indholdet er.

Ja, den samlede fagbevægelse er gode til at bakke retorisk overfladisk op om lærernes kamp for 'ordnede forhold om arbejdstiden'. Som i denne udmelding (april 2019) fra Mona Striib og Thomas Enghausen, Formand og næstformand i FOA: "Vi er dog nødt til at nævne lærerindgrebet i 2013, hvor det politiske indgreb og indblanding i den danske model medførte en voldsom ubalance, som, sagt i al fredsommelighed, ikke har medført noget videre positivt. Derfor har vi i Forhandlingsfællesskabet også klart meldt ud, at nu skal vi se resultater for lærernes arbejdstidsregler og vinke farvel til Lov 409 ved de kommende forhandlinger i 2021. Kommer ubalancen med lærerne igen i balance, så kan man måske hævde, at den danske model fungerer til UG med kryds og slange." https://www.foa.dk/forbund/presse/nyt-fra-foa/global/news/nyt-fra-foa/2019/april/den-danske-model-lever-og-har-det-godt Der er nu gået 7 - snart 8 år - uden en arbejdstidsaftale for vi lærere. Og ikke med ét ord, har jeg hørt den resterende fagbevægelse nævne hverken nødvendigheden af, at 1) en passende mængde forberedelsestid fredes 2) at de mest tidskrævende opgaver, så som rettearbejde, indsatser for enkeltelever, karaktergivning og eksamensafvikling, teamsamarbejde mv defineres og tidsbestemmes - eller 3) at der bør være et loft over max antal undervisningstimer. Og nu så heller ikke fra vores egen fagforening... det er mildt sagt foruroligende og beskæmmende.

…og vandt i retten https://www.folkeskolen.dk/647666/erik-schmidt-og-dlf-har-vundet-i-landsretten Vi kan ikke undvære fagforeningen. Men den er ikke tilstrækkelig længere. Det er blevet ren, rå eksistenskamp om værdierne i pædagogikkens og uddannelsens verden. Men hvis alle protesterer med livet som indsats, sådan som Erik Schmidt faktisk gjorde (i hvert fald med hans lærerliv som indsats) kan ingen regering gøre noget ved det – for lærernes magt vil da blive enorm. Jeg tror trods alt ikke, at en dansk regering vil sætte militæret ind, hvis lærerne protesterer ved at undlade at følge den centraliserede, globaliserede lærings-styring, som dikterer konkurrence og en helt forfejlet pædagogik og rammesætning i skolen i dag - en sådan fælles protest kan ændre skolen helt grundlæggende. Lige nu er lærerne sat ud på en sidelinje, hvor ingen lytter - uden autoritet. Der bør protesteres.

Den individuelle, daglige protest er et fatamorgana. Det kan den enkelte slet, slet ikke overkomme. Je nu suis pas Erik Sshmidt - uanset, at det var utroligt stærkt, det han gjorde... Det du taler for, Lærke, er, at vi hver især nægter at anerkende ledelsesretten - at undlade at udføre visse opgaver? Det går altså ikke. Men jeg kan da fortælle dig, at lærerne dagligt ikke udfører de opgaver, de er pålagt, ikke fordi de protesterer, men fordi de ikke kan nå det...

Et eksempel: Siger min leder, at jeg skal skrive elevplaner for 160 elever, og at der skal være så og så og så mange kategorier mv - så gør jeg det - uanset om det giver mening eller ej. At det i praktisk bliver gjort med hovedet under armen er en anden sag.

Virkeligt, virkeligt godt, Thomas - og sagen sat på spidsen. Det handler bare ikke (længere) om at vise samfundssind eller kun om de børn, det går ud over. Vi stopper med at eksistere som LÆRERE - hvad der har taget 200 år at nå frem til, er ødelagt. Arbejdsvilkårene skal være tålelige, ellers er alt umuligt - og vi kan ikke forklare kompleksiteten for andre, som ikke har taget uddannelsen og haft fingrene dybt begravet i materien. Fagforeningen skal tage en FAGLIG kamp for vores gruppes vilkår!!! Vis DLF det ved at stemme NEJ til at blåstemple den forhadte LOV 409, som vi i praksis ville få med ledelsens indskrænkede ret og de ultimative krav.

Uindskrænkede, naturligvis. Skolelederens fulde og uindskrænkede ledelsesret...

.. en ret der dog er netop - indskrænket. Fatter ikke, at lederne, såvel i det daglige som udadtil, ikke bakker os højlydt op i, at de høje idealer om at eleverne skal blive dygtigere på ingen måde modsvares af mulighederne for at arbejde netop for dette. Er det virkelig så svært at sige højt, og er det ikke efterhånden lidt pinligt for skolelederne, når den ene undersøgelse efter den anden bakker op om, hvad vi lærere vedblivende forsøger at trænge igennem med?

…ledelsesretten på alle niveauer. Efter en gennemført læreruddannelse må der være et ´løfte´ - en ansvarlighed – en samvittighed – som gør, at ingen leder, hverken i skolen eller ministeriet skal bestemme, hvad der er ret og rimeligt at gøre som lærer. Læreren besidder dømmekraften, og denne skal sættes i højsædet af alle. Du beskriver skræmmende godt, hvad der netop nu foregår i skolen og i pædagogikken, Malene, tak for din åbenhed.

Uindskrænkede i den væsentlige forstand, at lærerne har intet værn, ingen beskyttelse - alle opgaver kan påstås løst på et fantasigrundlag, antallet af dine læste timer kan begrundes i hvad så helst, din alder, din anciennitet, dit team, dine personlige kvalifikationer, din inter-personelle forståelse - og begrundelserbe udskiftes når næste lærer træder ind ad døren til en samtale om opgaveoversigten. Den uindskrænkende ledelsesret tænkte jeg på.

Som i - sikre centralt bestemte værn imod rovdrift af stærke som svage, unge som gamle, kampvillige som selvudslettende. ALLE skal sikres, og ingen lades tilbage. Det var der, 2013 prøvede på. Nu finder vi os bare ikke længere i splittelse og usolidaritet.

KL og regeringen prøvede på i 2013.

Jeg forstod dig godt, Mikael - og enig:) Men det hører med til forståelsen, at den for socialdemokratiet og KL så højt besungne, med lov409 uindskrænkede ledelsesret ikke har gjort det en s... lettere for lederne at lede eller at lede 'bedre'. Især ikke, når der samtidig pålægges en undervisningsforøgelse og et merarbejde på henved 30 % samt et utal af krav fra folketing og kommuner... Jeg misunder ikke lederne - de er på en umulig opgave. Hvorfor råber de det ikke fra tagene? Har de ikke et ansvar for for at pege på de helt centrale udfordringer?

Fordi en leder går forrest og ikke brokker sig - fordi kommunen har fået hele reformen billigere og lederen er kommunens mand? Fordi kommunerne ledes af socialdemokrater, der ikke går mod eget parti, eller af venstrefolk, som elsker lærernes forenings gok i nødden over alt på denne jord?

Tak for mange tankevækkende betragtninger her. Mikael, jeg tror faktisk heller ikke, at landspolitikerne tør lockoute lærerne. Alle kan jo se, at deres reform er kørt i grøften, og de kan altså ikke bosse sig ud af de problemer, de selv har ansvaret for. Mette, enig i, at et knebent, desillusioneret ja, som besegler L409, nok er det værst tænkelige scenarie. Så har lærerne virkelig kysset støvlen. Malene, jeg tror desværre heller ikke, at Lærkes opfordring til at udvise civilcourage kan slå an. I stedet sker der dette: https://www.folkeskolen.dk/1712833/saenk-barren Thomas, det er rigtigt, at den professionstrategiske satsning på folkeskolens kvalitet ikke har givet særlig meget pote. Men deraf følger ikke, at en hårdere fagforeningslinje med lærernes egne krav mere eksplicit i front ville have givet bedre resultater. Men kan så sige, at det i hvert fald ikke kunne være værre, end det er; men det kan det faktisk altid.

Men den 'gode leder' kan åbenbart godt 'brokke sig' over egne, arbejdsforhold, alt imens de stiltiende samtykker til, og har været med til at bakke op om, at deres deres fodsoldaters arbejdsvilkår er elendige. Her hvordan de formulerer sig i forbindelse med deres kravopstilling til ok21: "At der er brug for bedre vilkår, fremgår ikke mindst af vores egen nye, store , rapport af skoleledernes arbejds- og ledelsesforhold. Den peger på et fortsat alt for stort arbejdspres i form af forhøjet arbejdstid, et for stort tidsforbrug på administration, bureaukrati, rapportering og elevsager og inkluderende opgaver.” https://www.skolelederforeningen.org/media/44306/plenum-nr-3-2020.pdf

I 2013, da lederne skulle have sagt fra, bakkede de op om reformen og svigtede dermed lærerne og folkeskolen, og deres forening har på intet tidspunkt taget bladet fra munden omkring de reelle problemer, kun pevet lidt over egne kvababbelser. Synd for de mange seriøse ledere, men svært at få ondt af alle medløberne og deres fortalere på de bonede gulve. De ligger, som de har redt.

ryste på hovedet over reformen og dens evaluering, og kræve at de ansvarlige sadler om efter 7 år uden fremskridt... Når vi samtidig ikke kaster den professionstrategiske satsning på samme mødding? Det har ikke virket i laaaang tid... og der er intet der tyder på at yderligere tid vil få det til at virke? NCS skriver at den ikke har givet særlig meget... Jeg kan faktisk ikke komme på noget den har givet? Samarbejdspolitiken, måske?

LÅN MELLEM INDIVIDUELLE ONLINE UDEN KOSTNADER EN MEGET DYNAMISK SPEJL AF OPGAVET Leder du efter et lån til at genstarte dine aktiviteter enten indtil afslutningen af ​​et projekt, eller har du brug for penge af andre grunde? Selv hvis du sidder fast i dit land og ikke har adgang til finansiering, bedes du kontakte denne e-mail: nathaliecredit1@gmail.com for at kende vilkårene for lån og finans uden problemer og sige farvel til dine økonomiske problemer. Bemærk de områder, hvor vi kan hjælpe dig med dine projekter eller bryde dødvandet * Finansiel * Investeringslån * Personlige lån Ps: Ved at arbejde til din tilfredshed kan du følge din fil online for at kende dens fremskridt. Kontakt mig venligst via e-mail: nathaliecredit1@gmail.com