Det er besnærende hvor ofte der skrives om en arbejdstidsaftale. I dit indlag starter du med en læreraftale og slutter med en arbejdstidsaftale. Det jer ser i aftalen omkring arbejdstiden er tidspunkter på dagen, hvor mit arbejde kan ligge. En rigtig arbejdstidsaftale vil i meget højere grad give et overblik over fordelingen af arbejdstiden - netop fordi vores normperiode er på et helt år. Derudover har ca. 98% af hele lærerstaben den erfaring, at tiden ikke slår til. Så var det da en grund til at kigge på, hvordan vi får arbejdstiden i lidt bedre rammer end "rimelighed".

"Blandt de kongresdelegerede var der bred enighed om, at vi ikke kunne lande et fornuftigt og tilfredsstillende resultat med en ressourcebindende aftale. Undervisningstimetallet ville blive for højt og forberedelsesfaktoren ville blive for ringe." Hvad er et for højt undervisningstimetal? Det er fair nok at vi medlemmer ved det. "Vi skal væk fra individuelle drøftelser mellem skoleleder og lærer, hvor det er den enkeltes kamp for gode arbejdsvilkår. Vi har brug for synlighed, gennemsigtighed og retfærdighed i vores lærerarbejde." A hva? "Efter drøftelse med læreren udarbejder ledelsen en opgaveoversigt, der angiver de opgaver, som læreren påtænkes at anvende sin arbejdstid på i normperioden." Jeg tvivler på Lærer X vil fortæller Lærer Y at han har fået en loppetjans.......

"Blandt de kongresdelegerede var der bred enighed om, at vi ikke kunne lande et fornuftigt og tilfredsstillende resultat med en ressourcebindende aftale." Hvis en fagforening opgiver, at der lægges loft på medlemmernes arbejde, og det åbenbart kan være forskelligt fra skole til skole - hvori består så foreningen? "Jeg håber, at aftalen også kan manøvrere samarbejdet mellem lærere og skoleledelse i en bedre retning, end vi har set de sidste år. Der er brug for nærværende skoleledelse, og skolelederne har brug for et ledelsesrum, hvor det er muligt at prioritere og tage beslutninger i samarbejde med lærerne." Med andre ord: Vi siger med et ja, ok til at tage del i en kommunes besparelser? Kommunen skal spare 3 % i kommende år? - den har vi skrevet under på at eksekvere sammen med ledelsen. Prioritere?? Hvor kommunen og skolelederen har retten??? Undskyld for det følgende, men et lille surt opstød omkring min fagforening, der har har forsøgt indflydelse i 7 år. Med aftalen er der sikret fuld beskæftigelse til forening og tillidsfolk i de mange fremtidige forhandlinger omkring den enkelte lærers arbejdstid, der til syvende og sidst er dikteret af den enkelte kommunes økonomi/ velvilligt og en skoleleders ret til ledelsesret? Er vi ikke samme sted nu? Hvad er forskellen ud over ord? En "arbejdstidsaftale" bør ikke suppleres med så mange ord som: tror, synes, håber????

@volker Grunden til, at jeg skriver læreraftale er, at jeg er glad for, at arbejdstidsaftalen er professionsrettet, og at vi ikke er endt med en normaliseringsaftale. I forhold til arbejdstiden, så vil du kende dine mødetider, ændringer i din arbejdstid udenfor tidsrummet 7.30-16.30 skal varsles med mindst 4 uger, og du får mulighed for at få din arbejdstid opgjort hver 3. måned. Der kan ikke planlægges arbejdsdage, som er kortere end 4 timer. Ja, lærerne mangler tid til at løse deres opgaver. Der er i aftalen sat hegn op omkring den individuelle forberedelse, som læreren kan vælge at få skemalagt, hvis der er en oplevelse af, at den tid bliver brugt på andre opgaver. @tomas Et loft over undervisningstiden er en kompliceret og kompleks diskussion, og det handler ikke alene om en konkret grænse. Kongressen har ikke forholdt sig til et konkret tal. Sagen er, at der på kongressen blev vedtaget en retning, nemlig samarbejdssporet. Et for højt undervisningstimetal er det som ville være muligt at nå til enighed med KL om. I den nye aftale er beskrevet, hvordan der skal udarbejdes en skoleplan, som lærerne skal tage udgangspunkt i på et samarbejdsmøde med skoleledelse og lærerkollegiet, hvor formålet netop er at sikre transparens i ledelsens planlægning og prioriteringer af lærernes arbejdstid. @georg Jeg vil her forsøge at svare dig på ”Øhhhh”. Så vidt jeg er orienteret, arbejder DLF stadig for et loft over undervisningstiden. Enhver overenskomst er en indgriben i ledelsesretten, men vi kan ikke afskaffe ledelsesretten med en arbejdstidsaftale. I forhold til foreningsarbejdet i DLF deler vi ikke synspunkt. Jeg oplever, at organisationsvalgte knokler en vis legemsdel ud af bukserne for at skabe lærerne bedre arbejdsvilkår. Jeg skriver ”håber” en enkelt gang i mit indlæg, jeg skriver hverken ”tror” eller ”synes”, så her ved jeg ikke, hvad du refererer til?

Det er jo ikke et hegn om forberedelsestiden at skemalægge to-tre times forberedelse, hvis man ikke har mere. Denne aftale sikrer på ingen måde, at alle lærere kan levere undervisning af høj kvalitet. Det er givetvis det, vi alle ønsker, men det nytter jo ikke noget, hvis der ikke er resurser til det.

Nu bliver forberedelsestiden synlig på opgaveoversigten, hvilket i sig selv er et fremskridt, men det ændrer ikke på det grundlæggende forhold, at forberedelsestiden er det, der bliver til overs, når alt andet er gjort. Altså ikke noget hegn. Og så igen hører vi, at DLF ikke vil kræve et undervisningsloft, fordi det ville blive for højt. Jeg forstår ikke ræsonnementet. Kan nogen (Katrine?) forklare mig, hvorfor det er bedre ikke at have noget loft overhovedet end at have et højt loft?

Nu siger jeg også "øh". Hvorfor er det så godt, at vi ikke er endt i en normaliseringsaftale, men i en professionsrettet aftale? Og hvad er det egentlig, der gør det her så professionsrettet? Arbejdsgiverne påstod, at nu skulle lærerne normaliseres. Hvorefter de fjernede alle de værn om en rimeligt fordelt arbejdstid, som andre har: Ret til at få en opgaveoversigt over de opgaver, der pålægges, ret til overtidsbetaling, når arbejdet hobes op på nogle dele af året - og varslingsbestemmelser. Nu er der så indført varsling for arbejde udenfor normal arbejdstid (hvis dette arbejde altså består i fremmøde) og optælling af tid for de opgaver, som overstiger 60 timer, hvert kvartal. Vel at mærke stadig uden mulighed for at få overtidsbetaling, hvis der har været overvægt af arbejde i et kvartal ... Det, der først og fremmest er vigtigt for en arbejdstidsaftale for en lærerprofession, det, der er specielt for faget, er en sammenhæng mellem undervisningstid og forberedelsestid. Fordi det er umuligt at undervise, når kan ikke har forberdelsestid - moderne børn finder sig ikke i det. Og der er ingen ydre autoritet, der tvinger dem til det - den moderne ledelse, der med Hjortdal glæder sig over at have beholdt den fulde ledelsesret uden nogen besværlige værn, den betakker sig jo for at gå ud i klasserne og opretholde ro og orden. Især da, hvis uroen skyldes dårligt forberedt undervisningen. Lærerne får ingen værn om forberedelsestidens størrelse. Og intet, der kan gøre det lettere i fremtiden at få det. Hvad angår opgaverne og oversigten, så sørger de 60 timer godt forr, at det ikke kan bruges som værn.

Hej Niels Christian Sauer Jeg kan give et bud på rationalet, som jeg forstår det giver mening i min kontekst. På min skole har vi ligget på 26 lektioner i snit i en del år, men gik ned på 25 lektioner for to år siden grundet opadgående økonomi. Sidenhen er lederen skiftet ud og jeg er selv kommet til som TR. Lige nu har vi en ledelse-medarbejder-aftale om de 25 lektioner. Når nogle lærere sidder med 26 lektioner på en opgaveoversigt, stiller jeg og lærerne spørgsmål til det, og lederen skal forklare sig/gå i dialog og har et forklaringsproblem, hvis der ikke er gode grunde til de 26. Hvis DLF lander på et loft på fx 28 lektioner, så vil det være sværere for mig som TR at sige noget imod 26 eller endda 27 lektioner, hvis ledelsen henviser til arbejdstidsaftalen. Vil ledelsen ikke stadig være interesseret i at holde fast i de 25, når nu de allerede har aftalt det med deres personalegruppe? Jo, men de 25 lektioner vil altid være under pres - som sagt har vi allerede udskiftet delvis af den ledelse, og ledelsen har allerede luftet hvilken økonomi, der vil være i at hoppe tilbage på de 26. Men lige nu hvor det er en "lokal" aftale, er der et stor pres på ledelsen for ikke at gøre det. Om et loft på fx 28 lektioner kan skabe noget godt andre steder med dårligere økonomi/samarbejde er jeg ikke klar over. I forhold til DLF forstår jeg desuden den manglende jagt på max uv-lektion, som en forhandslingsstrategi, der skulle få parterne tættere på hinanden i form af samarbejdssporet.

Katrine. Jeg kan forstå at situationen er sådan at vi skal stemme ja til aftalen for at DLF, kreds og TR skal få bedre vilkår for at skaffe aftaler for lærerne. Så lærerne beholder de elendige arbejdsvilkår for at fagforeningsvalgte på sigt måske kan skaffe bedre vilkår for dem der arbejder i skolen. Hvis man er i HS eller kredsstyrelse og TR mærker man så på egen krop de stressfremkaldende vilkår med 27, 3 lektioner om ugen, eller giver det stress ikke at blive taget alvorligt og anerkendt på de bonede gulve hos politikere og kommunale embedsmænd? Er det forkert at sammenfatte holdningen sådan: Vi kan ikke få en aftale der giver lærerne det de har brug for (max timetal og fast forberedelse), så vi giver dem dialog, rimelighed og medansvar for den kommunale elendighed.

Rasmus, tak for forsøget, men det hjælper mig ikke. Hvordan kan du mene, at et central aftalt loft på 28 timer skulle gøre presset på de 25 timer større end slet intet loft? Det, du siger, er i mine ører blot, at et lokalt loft på 25 er bedre end et centralt loft på 28. ubestrideligt. Jo lavere loft, jo bedre. Men hvorfor et centralt loft på 28 så ikke på samme vis skulle være bedre end slet intet loft, så lærere risikerer både 29, 30 og 31 (jeg har talt med en lærer, der havde 33), det er mig ubegribeligt.

Husk nu, Per Valtzer, at I Corona-tiden i foråret, da skolerne åbnede op med krav om børnene i mindre grupper, så bad en skoleleder om at få lokalaftalen midlertidigt ophævet, så han kunne give sine lærere en GENNEMSNITLIG arbejdstid på 29 lektioner. For så ville han have meget lettere ved at lave skemaet. Uden lokalaftale, eller med en lokalaftale uden timeloft, så kunne han have gjort det.

En markant skoleleder tilmed, ham, Thora refererer til. Marco Damgaard fra Tingbjerg skole, medl. af borgerrepræsentationen for S, som i øvrigt blev citeret i interviewet med Bondo i Deadline forleden for en udtalelse om, at Bondo som formand har været lat for optaget af lærernes vilkår på børnenes bekostning. Taler utvivlsomt på mange socialdemokraters vegne...

Med det ansvar og den arbejdsopgave som tillidsrepræsentanterne på den enkelte skole kommer til at stå med overfor kollegerne ved et ja, så bør TR aflønnes på niveau med skolelederen. Mon ikke en del TR allerede nu tæller på knapper?

Tak for jeres kommentarer. @jacob Kære Jacob. Jeg deler din frustration over, at der ikke er de nødvendige ressourcer. Der er flere elementer i aftalen, som jeg vil henlede din opmærksomhed på omkring forberedelse. Det er for eksempel ikke længere muligt at lægge forberedelse i elevpauser, og læreren kan bede om at få skemalagt sin forberedelsestid, det synes jeg er to gode elementer i aftalen. Et tredje er, at det er blevet ledelsens ansvar, at den forberedelsestid, som er planlagt fra årets start, ikke nedprioriteres eller forsvinder. Dermed vil det ikke være muligt at planlægge møder osv. i den individuelle forberedelsestid. @sauer Kære Niels Chr. På kommuneniveauet - mellem kommune og kreds drøftes et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse i forbindelse med vedtagelse af det kommunale budget. På skoleniveau - skal skolelederen skriftligt udlevere grundlaget for prioriteringerne på skolen i forhold til blandt andet den individuelle forberedelse. Det skal beskrives, hvad der forstås ved individuel forberedelse, det synes jeg er vigtigt. Proceduren i aftalen er bygget op således, at forberedelsestiden prioriteres forud for tiden til andre opgaver. Se evt. mit svar til Jacob i forhold til forberedelsen. I forhold til loft over undervisningstiden, er der mange forskellige meninger om dette. Du har forfulgt og forsøgt at finde en forklaring, som vil give mening for dig længe, og jeg tvivler på, at jeg kan hjælpe med dette. Jeg ønsker et loft over undervisningstiden, og jeg medgiver fuldt ud, at der er en grænse for, hvor meget undervisning en lærer kan varetage. Men jeg ser det ikke som en mulighed at nå til en fornuftig landing i forhandlingerne her. Ved at forhandle og blive enige om et FOR HØJT loft over undervisningstiden, mener jeg, at vi vil legitimere nogle utilfredsstillende arbejdsvilkår. @rasmus Kære Rasmus. Tak for dit praksiseksempel og deltagelse i debatten :) @thora Kære Thora. Det er helt fair, at ønske en normaliseringsaftale, men det gør jeg ikke. Jeg ønsker en professionsrettet aftale. Jeg ønsker en arbejdstidsaftale, som passer til lærerarbejdet og understøtter lærerprofessionen. Hvad mener du med en optælling af opgaver som overstiger 60 timer i forhold til opgørelsen af arbejdstiden hver tredje måned? Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål, hvis det er et spørgsmål? Og i forhold til dine beskrivelser af lærernes manglende forberedelsestid, det kan jeg genkende. Jeg tror ikke, at der findes lærere, som ikke kan genkende den beskrivelse. Se evt. mit svar til Jacob. @per Kære Per. Desværre har jeg ikke den nødvendige erfaring fra de bonede gulve med politikere og kommunale embedsmænd til at besvare dit spørgsmål.

Katrine Synes det er en interessant betragtning du bruger i dit svar til Niels " Ved at forhandle og blive enige om et FOR HØJT loft over undervisningstiden, mener jeg, at vi vil legitimere nogle utilfredsstillende arbejdsvilkår" Det er en logisk reflektion som jeg ikke har kapacitet til at gennemskue mellemregningerne på, som kan føre til en sådan konklusion. Hvordan kan et forhandlet ressorcebindende højt lektionstal på f.eks 29 være værre end INTET loft som i den aftale du synes vi skal stemme ja til? Så har vi da noget at forhandle om næste gang. Går ud fra at vi er enige om at en central arbejdstidsaftale er nødvendig for at sikre lærerne fornuftige arbejdsvilkår. Hvordan du kommer frem til at den aftale uden nogen forpligtende bindinger om noget som helst kan sikre netop dette. Ved at acceptere det som vores gode gamle statsminister Anders Fogh kaldte en god gang rundkredspædagogik med KL, kreds eller skoleleder, som herefter uden at blinke med øjnene kan sætte det gennemsnitlige undervisningstal op til 30, mens lærernes TR kan argumentere herfra til Herodes om det uhensigtsmæssige i den disposition. Bliver TR alt for insisterende kan lederen i øvrigt også bare halvere TR tiden. Hvilket i øvrigt desværre ikke er et tænkt eksempel, men det der blandt andet sker i Århus, som har en dialogbaseret aftale grundet økonomiske udfordringer. Århus aftalen minder meget om den centrale aftale. Blot med ressourcebindende 26 lektioner og 215 timers selvdisponerende forberedelsestid. Det mener du da ikke for alvor at en sådan sammensat aftale er en sikring af et godt arbejdsmiljø? En arbejdstidsaftale er et værn mod dårlig ledelse og politisk manglende økonomisk prioritering ikke en yoga work shop med Ziegler hvor vi bliver enige om at følge samarbejdssporet, altså det spor som udelukkende lægges ud af dem der sidder på magten og pengepungen. Tænker dem der er aller mest begejstrede for den aftale er skolelederne. De får nu bekræftet af de har fuld kontrol over butikken.

Katrine Fylking: Jeg ved ikke, hvordan du har forstået det sådan, at jeg ønsker en "normaloseringsaftale" i stedet for en "professionsaftale". Jeg ønsker jo netop en aftale, der passer til lærernes profession, og sætter værnene mod udslidning der, hvor der er brug for dem. Lærernes væsentligste arbejdsopgave består i at undervise børnene. For at undervise børnene i dag er det nødvendigt, at man har noget at komme med, når man går ind til timen. Min barndoms matematiklærerinde (som jeg ærlig talt ikke husker med glæde), havde mange ugentlige lektioner. Men hun havde også en matematikbog, hver i klassen havde en elevbog, og hun havde en lærerens bog. Når hun havde gennemgået den "hovedregning", der stod oplistet i lærerens bog, fik vi besked på at begynde at regne "regnetimen" - og tie helt stille. Det, vi ikke nåede på zkolen, var lektie hjemme. Så satte hun sig til at rette ældre elevers opgaver. Hvis nogen snakkede, skulle vedkommende pakke sammen, og så regne regntiden færdig hjemme. Var regnetimen ikke regnet færdig næste dag, skulle den regnes to gange til næste dag igen. Det fungerede - der var i det store og hele ro. Der var ikke rigtig nogen, der beskæftigede sig med, om de svageste lærte at regne - børn dengang var vænnet til at finde sig i meget mere end i dag - hendes metoder var stort set de samme, som andre lærere brugte, de var alment accepterede - og så måtte hun slå. Hvad hun også gjorde, af og til. Desuden, elever, der ikke kunne indordne sig, de blev ikke integreret. De blev smidt ud. En lærer i dag har ingen magtmidler. En lærer i dag får ro i klassen ved sin personlighed, ved at noget interessant at komme med, ved at strukturere undervisningen, så børnene mærker, at de får noget ud af den. Det kræver forberedelse. Og tid til eftertanke, og kendskab til eleverne. Det nytter ikke, st en skoleleder siger "så må du sætte ambitionsniveauet ned", eller at man får lov at ydtale sig om, hvorvidt man helst vil have mindre tid til at forberede fysikundervisningen eller forældremødet. Timerne går i fisk, hvis man møder træt og uforberedt op ret tit. De bliver ikke bare en lille smule dårligere. Derfor skal en lærerprofessionsaftale indeholde regler for, hvor mange lektioner man kan gave hver uge, og hvor meget tid der skal være til at forberede dem. Men vigtigst af alt: Når man indgår en aftale, en højtidelig overenskomst med arbejdsgiveren, så skal den være så konkret, at det er til at afgøre, om den overtrædes eller ej. Man skal kunne sige til modparten: Hov, der trådte du over stregen! Og der skal være gjort nogle overvejelser over sanktioner i så tilfælde. Ikke bare noget med at tilkalde "niveauet over" til mægling. Det bliver ikke en professionsaftale af, at de pæne ord er så løse i det, at ingen kan hænges op på dem.

Katrine Fylking: Mine ord om de 60 timer skal forstås sådan, at det ikke giver mening at tælle tid på opgaver, der ikke er sat tid på.

Du skriver at arbejdstidsaftalen VIL skabe bedre forhold for lærerne. Lover du det? Håber du det? Eller tror du det? Eller er der en mulighed for at den måske gør det?