For et undgå misforståelser skal vi påpege at den første udgave af talblindetesten fra DPU/Absalon også indeholdt en tidsfaktor knyttet til antal opgaver inden for en tidsramme. Det nye i videreudviklingen er, at Epinion har tilført tid på de enkelte delopgaver. Med hilsen Bent Lindhardt og Lena Lindenskov

Det er ikke nyt at tidsfaktoren spiller en rolle i talblindhedstesten. Det nye er at tiden bliver registreret på opgaveniveau og indgår i scoringen - det var godt at få præciseret. Tak til Bent og Linda for denne kommentar.

Det er ikke nyt at tidsfaktoren spiller en rolle i talblindhedstesten. Det nye er at tiden bliver registreret på opgaveniveau og indgår i scoringen - det var godt at få præciseret. Tak til Bent og Lena for denne kommentar.

Jeg ved ikke helt hvorfor, det har været nødvendigt at koble et konsulenthus uden nogen form for erfaring med talblindhed, på et projekt som allerede var klar til afprøvning. Jeg håber, at folkene fra Epinion går til opgaven med ydmyghed, og en forståelse for, at det altså ikke er et område, hvor det vrimler med international forskning og viden, og at de folk vi har i Danmark, som har beskæftiget sig med talblindhed i årevis er eksperter også på international plan. Og at det arbejde der allerede er lavet, er virkelig godt, og fortjener at komme ud at virke og blive brugt. Fx ved jeg at der er virkelig gode vejledninger og ideer til undervisning. Det håber jeg ikke drukner i, at man tror, at man kan udvikle Quick fix undervisningsforløb eller en test der svarer til Ordblindetesten.nu, for det kan man ikke.

Det under mig. I Danmark kan vi teste for ordblindhed på alle klassetrin. Vi anerkender, at ordblindhed findes i forskellige former og grader af vanskeligheder, og i elevmappen hos 7-10% af alle danske skoleelever kan man finde sætningen "skriftsproglige vanskeligheder". Jeg anerkender, at mine tal for andelen af ordblinde elever ikke er helt friske. International forskning viser, at et tilsvarende eller lidt mindre antal af alle elever har generelle matematikvanskeligheder. Det er oven i købet kommet med i ICD-11 som en anerkendt diagnose. I Storbritannien uddanner de testlærere i matematik på samme måde som de uddanner testlærere i sprog. Hvorfor bruger vi så tid og penge på at lave en test, der er målrettet 1% af eleverne, og kun kan tages i 4. klasse? Hvorfor opfinder vi en diagnose, der ikke er anerkendt i vores diagnose-system? Hvorfor planlægger vi faste indsatser når al forskning viser, at indsatser skal skræddersys til den enkelte elev? Er der et andet svar, end det er billigere at hjælpe 1% af eleverne end de 5-7% af eleverne, der lever op til ICD-11's diagnose, hvis der ellers var nogen til at stille diagnosen?