Måske kan din analyse suppleres med dine erfaringer fra de andre gange en aftale har været forsøgt baseret på tillid og tro?

Prøv at læs Steen Agersøs debatindlæg nedenfor: Varm luft i "Lov 409-balloner". Måske kan det hjælpe dig i dine overvejelser?

Desværre vil mine tidligere erfaringer ikke kunne bidrage med meget, da jeg har fulgt de lokale anbefalinger begge gange. Jeg har før haft tillid til at den overordnede anbefaling var god nok til mig. Måske er det den tvivl der nager mest nu, hvor det virker som om DLF bare logre med halen og savler over Pavlovs klokker?

Heidi I dit meget fine indlæg slutter du med nøjagtig den samme overvejelse, som jeg havde, da jeg så aftalen første gang og hørte Anders Bondo forsvare den. Jeg blev usikker og mistænksom i forhold til, hvor ofte ordet "tro" blev brugt. "Jeg tror, at ...", sagde Anders Bondo flere gange. Ved nærlæsning af aftalen kom jeg frem til, at den rent faktisk handler om "tro". Man skal tro på, at modparten vil ændre noget. Jeg er kommet frem til, at "tro" sådan set hører hjemme i kirken eller andre religøse sammenhænge. Det vi som lærere lige nu har brug for er viden om, og sikkerhed for, at vi kan opnå forbedringer. Det kommer der ikke med en samarbejdsaftale, men af en rigtig arbejdstidsaftale, hvor der er centralt fastsatte regler som værn om lærernes arbejdstid. Derfor stemmer jeg "nej" til en Lov 409 pakket ind i pænt papir, hvorpå der står "samarbejde".

Tak for jeres fine indspark.

Det minder mig af en eller anden grund om den meget gamle vittighed om præsten, der kommer på besøg hos bondekone, der skænker kaffe og siger: Jeg TROR, der lige var nok til en god kop kaffe - jeg HÅBER, den er stærk nok ... Hvortil præsten svarer: Her hjælper hverken tro eller håb, her hjælper kun bønner ...

Kære Heidi. Tak for dit nuancerede bidrag til debatten. Du skriver her: “Jeg håber for dem, at et eventuelt ja til aftalen kan give dem det arbejdsliv jeg har nu. Jeg håber deres ledelse og kommunalbestyrelse bliver tvunget til at forbedre deres vilkår. Jeg håber vi kan få et fælles ståsted, som vi kan forhandle videre fra.” Jeg kan fortælle dig, at jeg i hovedstyrelsen, og andre sammenhænge, har lyttet, særligt, til de kollegaer, der repræsenterer de steder du nævner her. Vurderingen er, efter nuanceringerne, at denne aftale - bedre end under LOV 409 som ramme - kan løfte de steder. Det kræver vilje, fokus og arbejde, men med denne aftale har de kredse en aftale at støtte ret på, når de møder en arbejdsgiver der forsømmer deres ansvar. Det har de kredse ikke haft under LOV 409, hvor denne har været anvendt som tilbagefaldsregel. De kommuner har altså ikke haft aftaleforpligtende elementer. Der har det en klar fordel at komme tilbage på et aftalespor med forpligtende samarbejdspor. Det har været en del af mine bevæggrunde, at vi solidarisk med denne aftale muliggør en forskel de steder. Og så har du ret i, at denne aftale er en en stepping stone, som vi kan forhandle videre på. Det rummer på den lange bane, men også korte ift. ovenstående, gode handlemuligheder, hvor vi i foreningen får en opgave og et ansvar. Det tager vi selvsagt på os. Jeg vurderer, at en aftale ud fra et lærerperspektiv, rummer bedre perspektiver, end at lade lov 409 stå som ramme for vores arbejdstid fortsat - også som tilbagefaldsregel. Med ønsket om god vind, og endnu engang tak for dine bidrag Kristoffer, Hovedstyrelsen.

Kære Heidi Du repræsenterer rigtig mange som præcis står i samme overvejelser som dig. Vi må jo “tro” på at det er vejen frem. Du er ærlig.Vi håber og tror på det bedste fra alle parter. I to video konferencer har jeg nu set set ABC tegne og fortælle. Det virker meget overbevisende men ordet “tro” kommer en del gange. Jeg har ikke stemmeret. Jeg ville også være i tvivl. Steen (ovenstående i tråden) siger det bedre end jeg kan gøre. Vi skal også som du skriver tænke solidarisk: det skal fungere både i Kolding, Korsør og København. Undskyld hvis du bliver endnu mere i vildrede.

Kristoffer, aftalen gør op med de fladpandede ridefogedmetoder, der kom i brug i 2013, og det er fint, men kernen i L409, den fulde ledelsesret, står uanfægtet tilbage - som jernnæven i fløjlshandsken.

Jo nærmere jeg kommer krydset, jo nærmere kommer jeg jo også tidspunktet hvor jeg skal bestemme mig. For at blive i ordet 'tro', må jeg hellere være tro mod mine egne principper og stole på at alle vil hinanden det bedste. Tak for alle jeres indspark - det har blot styrket mig i, at jeg vælger rigtigt og tvivlen ikke længere er så stor en byrde.