Det var alligevel bemærkelsesværidge mange floskler-citater i et relativt kort indlæg. Det fortæller måske fint om, hvor svært det er at argumentere for et ja - med konkrete eksempler og håndfaste ting - og ikke bare vage ting såsom " aftalen rummer gode perspektiver"

Så kommer vi ikke ret meget længere væk fra den rigtige lærers hverdag. "Cand. scient. pol´er, højtravende forfattercitater, professionel kapital osv. osv." Læreren vil egentlig bare gerne have tid til at tale lidt med nogle elever eller tale noget igennem med en kollega, inden hun skal jagte videre til næste time, næste møde eller haste hen og kopiere noget, som ikke fik gjort, fordi hun ikke har haft en længere pause hele dagen. Hun gider ikke høre det der mere. Kunne man som TR på en dansk folkeskole bede hovedstyrelsesmedlemmerne komme "ned på gulvet" og stoppe med at tale ned til medlemmerne? Flere af den slags indlæg, så begynder jeg at tro på et "sikkert NEJ".

Taler du også dansk?

"Mine bevæggrunde for at stemme ja" Nu har jeg læst dit indlæg et par gange grundigt for at se om der står noget mellem linierne, som jeg ikke fik med ved første gennemlæsning. Efter en del gennemlæsninger står jeg tilbage med en meget tom mavefornemmelse. Hvad er det du prøver at sige... Jeg ved det endnu ikke, og jeg tror ikke jeg er den eneste læser, der står tilbage med disse tanker. Dette er dine bevæggrunde for at stemme ja skriver du : en aftale vi kan bygge videre på....en aftale der bygger på praksis erfaring.....det handler om at vi får mulighed for at lykkes med vores kerneopgave jf. Professionel kapital....Nemlig vores professionelle dømmekraft, faglighed og motivation. Jeg ved ikke hvorfor en meta verden du befinder dig i i denne gennemgang af fornemme ordsprog og begrebs udtryk i bedste bacheloropgave stil. Hvor er det du vil have læseren hen? Tror ikke du kan komme meget længere væk fra virkeligheden ude på lærerværelset blandt den sorte kaffe og rugbrødsmadderne, hvor hverdagens oplevelser og udfordring udveksles, end med dette skriv. Havde håbet du i stedet som HS medlem havde brugt pladsen til at forklare lærerne, hvordan denne aftale helt konkret vil gøre en forskel for dem i deres pressede hverdag. I stedet efterlades de i total forvirring om, hvad denne aftale handler om og hvilke konskvenser, gode samt udfordringer, de må forvente at opleve, hvis den stemmes igennem.

Endnu en fra hovedstyrelsen der anbefaler et ja, hmmm, tror vi har forstået at I er enige. Det er jo ganske enkelt volapyk det her?

Og er det ikke netop ved at stemme ja, at du nu alene, skal forhandle din arbejdstid, alene sammen med din TR, men uden foreningen i ryggen. Man kan jo ikke have skrevet ind i aftalen, at den enkelte lærer skal forhandle sin arbejdstid med denne såkaldte aftale, og så samtidig argumentere for at man kommer til at stå alene hvis man siger nej? Men denne såkaldte aftale er jo som sagt fyldt med modsigelser og modsat rettede vinkler, så måske bør jeg ikke undte mig over HS manglende realitetssans.

Kristoffer, så måtte du sgu hellere have skrevet at kritikerne af A20 er nogle pudseklude, lusede amatører, bidesild og bløddyr.

"Ukrudt er også blomster, når man først lærer dem at kende." Peter Plys Det har været oplysende og interessant at se nogle af Hovedstyrelsens medlemmer gå ind i debatten i denne skæbnesvangre stund for DLF. Man har fået et klarere billede af dem, og hvad de står for. Faktisk fornemmes deres personlighed også. :-) Men Kristoffer, jeg tror nu, at mange af lærerne har det ligesom Peter Plys, da han sagde: “Det er sjovere at tale med nogen, som ikke bruger lange, indviklede ord, men i stedet korte og lette ord som: ‘Hvad med frokost?“ :-)

Jan: Floskler er ting, der er indlysende og banalt. For mig er det indlysende, at et godt forpligtende samarbejde er den rette vej. Det var det både i min tid som AMR på en skole, hvor jeg via MED-systemet satte ting på dagsordenen og forpligtede ledelsen i et samarbejde med et fælles ansvar om at lykkes hermed. Det skabte de bedste betingelser for forståelse og resultater i min erfaring. I Aalborg har vi en god aftale med forpligtende samarbejdselementer, som minder om denne aftale, og vores afdækning af skolernes professionelle kapital vidner om, at dette samarbejde faktisk skaber bedre vilkår og rammer for lærerne, så det er funderet i praksisnære erfaringer og elementer. Steen: Jeg tror faktisk på treklangen; forskere, politikere og fagprofessionelle/praktikere har potentiale. Jeg er fx ked af, hver gang jeg hører andre omtale lærere som brokhoveder. Fra min erfaring, så er det netop lærernes professionelle dømmekraft og faglighed der er i spil - og skal være i spil - når vi udtaler os sagligt. Når denne så også bakkes op af forskere, så har politikerne m.fl. umiddelbart sværere ved at underkende dette. Jeg har løbende i min tid som tillidsvalgt været på skolebesøg, Faglig Klub m.m. i egen kreds, og mødt virkelighedens nuancer Steen. Det er vigtigt for mig, så derfor ved jeg også at det at kunne italesætte den individuelle forberedelse igen, og at denne skal være sammenhængende og effektiv kan gøre positive forskelle. Nu er det, når læreren oplever, forberedelsen forsvinder, at læreren kan bede lederen om at skemalægge den, hvor den ikke kan bruges til andre formål. Forestil dig alle lærere gør det, så får lederen travlt, og det i sig selv giver et hegn om denne. Også koblet op på, at den ikke kan lægges mellem to lektioner ift. elevpauser. Hvordan tænker du som TR, at det ikke skaber bedre vilkår end på nuværende under lov 409? Claus: Jeg håber nedenstående link ved svar til Nikolaj kan hjælpe. Nikolaj: Som du ved bruger jeg tiden på at tage til debatter og være tilgængelig i egen kreds på faglig klub m. m. nu. Her står jeg fuldt til rådighed for kommentarer og spørgsmål, og her forklarer jeg også, så konkret jeg kan, jf. mit svar til dig i samme tråd - https://www.folkeskolen.dk/1850444/foer-urafstemningen-arbejdstidsforliget-til-eksamen-i-netdebatten#1850999. Med det in mente, så er det netop vigtigt, og derfor stiller jeg mig til rådighed lokalt, og tager imod jeres holdninger herinde, at vi der er tættere på beslutningerne med vores indsigt forklarer vores holdning. Ligeledes at vi er opmærksomme den anden vej. Derfor er vekselvirkningen vigtig for mig, og derfor er jeg så ofte jeg kan ude til Faglig Klub og på skolebesøg ved TR'erne som tillidsvalgt. Jeppe: Jeg mener grundlæggende alle medlemmer har ret til at tilkendegive deres holdning - også hovedstyrelsen. Husk en hovedstyrelse rummer mange nuancer - også fra baglandene - trods opbakningen til aftalen. Det vil den også gøre fremover. Henrik: Aldrig. Jeg mener grundlæggende kritik skal mødes. Ikke bare høres. Enighed gør dum. For mig er det væsentligt, at det er med konstruktive argumenter, god tone og politiske ideer og handling som det bærende. Vores organisationprocent gør os stærke. Det påhviler os alle at værne herom. Men jeg noterer mig og lytter altid til nuancerne. Jørgen: "Kunsten ved at være lykkelig er at gøre sine glæder enkle." Og du har ret i at vi skal være så konkrete - og enkle - som muligt. Derfor er jeg også ude "til frokost" på Faglig Klub m.m. alt det jeg kan prioritere det i denne vigtige tid. Det skrevne format her ikke min foretrukne måde at debattere på. Ligeså vel som jeg altid foretrækker at ringe til forældrene i skolen, frem for at skrive, så foretrækker jeg altså de levende debatter derude. Der får nuancerne og konkrethederne bedre betingelser. Men jeg stiller mig til rådighed alt det jeg kan, og jeg håber du, trods alt, fornemmer min velvilje hermed. Kære alle. Hermed et ydmygt forsøg på at svare jer. Tak for jeres bidrag til debatten. Jeg håber de af jer, der søger flere konkrete elementer finder det i tråden, som jeg har linket til ovenover. Med ønsket om god vind Kristoffer, Hovedstyrelsen

@ Kristoffer; jeg arbejder, som Steen Agersø - på en skole, hvor opgaveoversigten angiver en del opgaver - der er på papiret meget transparens, om man så må sige.. se Agersøs beskrivelser her; https://www.folkeskolen.dk/1851646/varm-luft-i-lov-409---balloner Og jeg kan, som Agersø, ikke genkende, at det hjælper stort på arbejdspresset. Muligvis på arbejdsmiljøet, altså stemningen - det ved jeg ikke... Men får jeg 15 timer til en funktion går den tid jo fra den tid, jeg alternativt kunne have brugt på at rette opgaver, uanset at der står ‘15 timer’ på et stykke papir. De meget få møder og funktioner man muligvis nogle steder med A20 vil kunne overtale ledelse eller kommune til at sløjfe, forslår som en skrædder i helvede. Nu kommer fx co-teachingen buldrende - lig med nye kurser, samarbejde, ‘udvikling’ og forringet individuel tid... Skulle transparens virkelig have en virkning, skulle vi have det, KL kalder ‘uhensigtsmæssigt timetælleri’ - og dels vil KL netop ikke dette - det var jo den helt store knast, at de ikke ville have opgaver under 60(!) timer ind i teksten, hvilket siger det hele...! Og dels ville det kræve, at hver enkelt medlem ville og orkede minutiøst at optælle hver lille opgave i et sindrigt system, og det kommer ikke til at ske - dertil er lærerne alt for ophængte og trætte samt alt for lidt ‘klassekampbevidste’. Der er ingen vej udenom et max over undervisningstimer, skal presset lettes og kvaliteten i undervisningen have et nøk op... Alternativt - tid på ALLE opgaver - centralt, så vi ikke skal kæmpe fra dør til dør - og så må politikerne vurdere, om det giver mulighed for at fremme den kvalitet, de efterspørger. Klare rammer er nødvendigt - ikke et årligt møde, hvor vi alligevel ingenting har at skulle have sagt..

Kære Malene. Flere penge til Folkeskolen og dermed flere lærere, så vi kan reducere lektionstallet. Det tror jeg er nødvendigt. Det er vi altså ikke uenige om. Faktum er bare at økonomien er presset flere steder. Et max på uv. var blevet for højt centralt. Det havde hævet lektionstallet betydeligt flere steder i landet. Og så er det min vurdering, at vi fremadrettet ville få svært ved at få det ned igen. Det handler om at finde de mest opportune tidspunkter. Selvom vi alle ønsker det inderligt her og nu, så må vi ikke miste det strategiske overblik og dermed have sagt ja til et for højt lektionstal i denne aftale. En vigtig sidenote er, at et hævet og højere lektionstal centralt, end ved de lokale aftaler der er nu, potentielt ville betyde afskedigelse af lærere i disse kommuner. Så kan vi diskutere solidariteten ved det. Allervenligst Kristoffer

"Jeg har løbende i min tid som tillidsvalgt været på skolebesøg, Faglig Klub m.m. i egen kreds, og mødt virkelighedens nuancer Steen. Det er vigtigt for mig, så derfor ved jeg også at det at kunne italesætte den individuelle forberedelse igen, og at denne skal være sammenhængende og effektiv kan gøre positive forskelle. Nu er det, når læreren oplever, forberedelsen forsvinder, at læreren kan bede lederen om at skemalægge den, hvor den ikke kan bruges til andre formål. Forestil dig alle lærere gør det, så får lederen travlt, og det i sig selv giver et hegn om denne. Også koblet op på, at den ikke kan lægges mellem to lektioner ift. elevpauser. Hvordan tænker du som TR, at det ikke skaber bedre vilkår end på nuværende under lov 409? " Jeg er som overskriften siger ikke TR, men hvor svært kan det være at skemalægge forberedelsen, når den er så lille som den er? Hvis vi holder os indenfor 8-15 har jeg da let 7 klokketimer, hvor ledelsen yderst sjældent kalder til til noget alligevel. At jeg ikke altid har mulighed for at bruge det, kan ledelsen så ikke gøre meget ved, da det ofte er uforudsete ting i min egen planlægning der tager tiden i de perioder. Men må de ikke sætte timerne på andre tidspunkter? Synes det tidsrum, hvor de råder over min tid er længere end 8-15. Så sætte de rester man ikke kan placere fra 8-15 på en eftermiddag den dag der ikke er mødedag. Så hænger den jo sammen, og hvem kan sige, hvor effektiv jeg er på det tidspunkt. Og de må også stadig fjerne forberedelsen i særlige tilfælde, så hvis psykolog eller andre kun kan mødes i den tid jeg har forberedelse, så må jeg vel til møde. Derudover kommer så, at den ikke må ligge i pauserne, men jeg må stadig godt gøre nogle af de ting jeg ser som forberedelse... F.eks. kan jeg ikke se, hvordan man kan sige, at forberedelsen ikke må ligge i pausen, hvis jeg må kopiere der. "Elevpauser anvendes typisk til fx elevkontakt i tilknytning til undervisningen, klargøring og oprydning, skift af undervisningslokale, akut opstået behov for forberedelse i forbindelse med vikartime, rekreative formål, kopiering, sparring med kollegaer, beskeder til for-ældre, gårdvagt, eller lign." ´ Tre spørgsmål: Er der virkeligt ingen af de ting, der er nævnt, vi må lave i pausen til individuel forberedelse? Hvor sammenhængende er sammenhængende? Hvad er effektiv tid helt præcist?

"Et max på uv. var blevet for højt centralt. Det havde hævet lektionstallet betydeligt flere steder i landet." Hvis KL og kommunerne mener, at samarbejdet er givtigt, som er argumentet for at stemme ja... Hvorfor skulle de lige pludselig vende på en tallerken og hæve undervisningstallet, bare fordi der er et maks. Læg mærke til det er et maks. ikke et SKAL tal. Læg dertil at de kunne hæve lektionstallet nu, men har ikke gjort det i de kommuner... Uden at skulle bekymre sig om arbejdstidsaftalen, hvorfor er det så, at de pludselig får ideen når der kommer et maks.? Bedste argument jeg har hørt hidtil, er at så legitimerer man det tal... Hvad hvis man skrev uenigheden ind i aftalen. Det har man kunnet tidligere! Men alt den diskussion om et maks. loft er bare røgslør... Fordi der er kun en sand grund. KL VILLE IKKE!!! Så er alle andre argumenter fejet af bordet og viser os mest af alt lidt om, hvor meget KL er villige til at samarbejde.

Det, der desværre nok afholder mange medlemmer fra at stemme nej til aftalen, er nervøsiteten for (igen) at fremstå overfor det omgivende samfund som en faggruppe, der bare ikke vil indgå kompromisser. Altså frygten for at se dum ud i offentligheden. Realiteten er bare, at alle lærere - med fuldt rimelighed - skal have og dermed gøre krav på ordentlige arbejdstidsbestemmelser. Det ser jeg ikke sikret i den foreliggende aftale.

Kristoffer Høyrup: Floskler er ikke "ting". Nærmest tværtimod. Det er svulstige ord uden reelt indhold, snarere. Prøv at læse dine ord: ... Jeg har løbende i min tid som tillidsvalgt været på skolebesøg, Faglig Klub m.m. i egen kreds, og mødt virkelighedens nuancer ... og, hvad gjorde du så, da du mødte dem løbende på skolebesøg? Italesatte den individuelle forberedelse, måske? Det er ikke at møde "virkeligheden" at "gå til frokost" i faglig klub. Det er ikke "at have hånden på kogepladen", for at bruge den floskel, der i øjeblikket anvendes for at retfærdiggøre udelukkelsen af ledige fra afstemningen. Undskyld, at mit svar går på personligheder - men det er jo det, du bringer frem i dit indlæg. Det, mange af os har imod samarbejdssporet, og den aktuelle aftale, er at stort set det eneste, lærerne får, er floskler. Hvad nytter det, at man "italesætter den individuelle forberedelse", når man opgiver - allerede før forhandlingerne - at sætte mindstetid på den? Eller at man ikke sætter loft over undervisningstallet - for det, modparten vil gå med til, er alt for højt? Når modparten ikke vil sætte "rimeligt" loft over undervisningstiden, så er det fordi modparten godt ved, at der ikke er plads til et loft, lærerne vil finde rimeligt - der vil ikke i fremtiden blive afsat midler til det, lærere vil acceptere som et "rimeligt" forhold mellem lektioner og forberedelsestid. Ikke med mindre, elevernes timetql sættes ned. Og det bliver det ikke. Men modparten har da ikke noget imod at erklære, at der skal være en sammenhæng, og den skal da gerne være rimelig ... Hvad nytter så store ord om forpligtende samarbejde, hvis kernen er, at modparten vil have lov til at presse lærerne ud over det bæredygtige. Du ved det jo godt, du har selv prøvet det: Hvordan man end vender og drejer det, hvad man end kalder det: Der er grænser for, hvor mange lektioner om dagen, og om ugen, man kan holde ud. Der er grænser for, hvor mange elever man kan skabe relationer til og undervise, der er grænser for, i hvor lang tid man kan gøre det, uden at blive slidt ned før tiden - og den grænse ER nået, hvis man skal gøre det uden magtmidler (og nej, det er ikke magtmidler, jeg efterlyser). Hvad hjælper det så, at en lærer har lov til at genere sin leder med at kræve forberedelsen skemalagt - hvis det er niveauet for samarbejdet, så er ledelsens mulighed for at genere den lærer nok noget større. En fagforenings primært opgave er ikke at skaffe midler til fagforeningens område - det er, så vidt muligt, at sørge for, at mangel på midler ikke medfører, at medlemmerne presses til mere arbejde, men at ledelsen må gøre sig klart, at der ikke kan udføres lige så mange opgaver. Så det nytter ikke at argumentere overfor medlemmerne, at folkeskolen er presset økonomisk - medlemmerne ved det godt.

Kristoffer Du skriver i et svar til Malene "En vigtig sidenote er, at et hævet og højere lektionstal centralt, end ved de lokale aftaler der er nu, potentielt ville betyde afskedigelse af lærere i disse kommuner. Så kan vi diskutere solidariteten ved det. " Tak for dit meget præcise svar. Her punkterer du simpelthen hele bagtæppet på den nye aftale som udelukkende hviler på et samarbejdsspor uden værnsaftaler. Du konstaterer indirekte i din kommentar, at du ikke har tillid til at kommunerne kan forvalte en aftale med en central aftale med et højere lektionstal. De vil benytte dette til at sætte lærernes max. undervisningstid op. Kommunerne vil kunne benytte dette til at afskedige lærere............ Jeg er forholdsvis utryg ved at du som medunderskriver af en sådan aftale, og med den tillid du viser kommunerne, har tillid til at de vil følge ånden i samarbejdssporet. Til din oplysning så fyrer kommunerne lige præcis lige så mange lærere de har brug for uanset hvilken arbejdstidsaftale der er. Det er et spørgsmål om at få de økonomiske ender til at nå sammen. Et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse bestemmes udelukkende af økonomiske prioriteringer, medmindre man indbygger et værn. Det har man ikke ønsket, derfor er der nu slet ingen beskyttelse af lærerne.

"Fundamentet for denne aftale bygger på praksiserfaringer. Vi kan, i min optik, altid forbedre, justere og nuancere. Det må være udgangspunktet. Men fundamentet, som vi bygger videre på, er ikke ligegyldigt, og derfor er min anbefaling af et ja funderet på, at vi med denne aftale kan bygge videre på - vores - fundament." Bare nej, tak.