Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Jan Thrane
(Folkeskolelærer, tegner)
09-10-2020 15:38
Flot illustration – portræt af Pernille Rosenkranz-Theil
Jeg nyder fortsat at sidde med en kop kaffe og den trykte udgave af vores fagblad.
Som ”billed-menneske” nyder jeg ikke mindst illustrationerne og fotografierne, som gør sig langt bedre på tryk.
Net-mediet har sine egne styrker – ikke mindst muligheden for kommentarer og debat.
Tilbage til den trykte udgave. Allerede forsiden fangede min interesse. Vores nye formand med et alvorligt ansigtsudtryk og en sort skindjakke lynet op klar til at tage på farten – i felten for medlemmerne. Forsiden følges op af en billedserie i samme stil inde i bladet. Ny formand – anderledes i stil og udtryk end forgængeren – nye tider. Flot branding.
Og så til det visuelle portræt af Pernille Rosenkranz-Theil – det er skarp, det er modigt. Det trækker både bagud med reference til hendes tidligere ”autonome look” og fortid på venstrefløjen. I dag er hun socialdemokrat, inde i magtens centrum og undervisningsmister – det sidste visuelt fremhævet med blyanten – genialt! Og så er der en ubekendt – hvad laver den edderkop i billedet? Reference til (politisk-) spin? Eller er det en henvisning til, at hun er i gang med at spinde eller at blive spundet ind i et større (politisk-) net/spil/arbejde?
Det gør bestemt ikke noget, når billeder er åbne for fortolkning.
Tak til vores fagblad.
Mette Schmidt
(Bladredaktør)
09-10-2020 16:33
Kære Jan
Tak for din kommentar. Det luner, at vores arbejde med finde og fremtrylle de helt rigtige illustrationer og fotos bliver bemærket positivt.
Tim Johannsen
(Folkeskolelærer)
09-10-2020 19:48
@Jan - ederkoppen
Ederkoppen kunne også være et symbol på hun intet har lavet i så lang tid, at der er kommet spindelvæv og ederkopper på den ubrugte blyant.