Jeg bliver 63 om en uge. Stoppede p.gr.a. Coronafrygt for tre måneder siden. Har dagpenge i to-tre år, optjent, og en udhulet efterløn. Jubii, jeg klarede den. Faneme. 37 år i branchen, i modvind hele vejen. Og også selvforskyldt sidevind, man bliver klogere med alderen. Min pointe er, det er fuldstændigt umuligt at arbejde som lærer fra 25 år til 72 år. Det kommer ikke til at ske. For nogen, tror jeg. Det er sisyfos arbejde, og det kan man ikke i længden. Det har folk jo også forstået. Ikke så snart har de, muligvis, fuldført læreruddannelsen førend de uddanner sig opad. Eller skifter branche, eller planlægger det på sigt. Ræven har mange udgange. Jeg har været en ræv, men det bliver sværere og sværere. Det går i hjertet at undervise, for nogle bliver det en hjertesag i forhold til eleverne. Men det er ikke muligt i dag. I kommer ikke til at opleve folk blive 72 år med 45 års erfaring som lærer. Det kommer ikke til at ske. Med mindre selvfølgelig det hele bliver revolutioneret. Lavet grundlæggende om i forhold til dagligdagen i uddannelsessystemet. Do pigs have wings?

Den nye a20 giver i hvert fald ikke meget håb. Det gør den nye arbejdsmiljølov og psykisk arbejdsmiljø til gengæld. Hvis man lægger den op ad vores arbejde som lærere så skal der tid på langt mere end det der står i a20, og der er nuværende arbejdsopgaver vi slet ikke skal løse i det omfang vi gør nu, da det ikke er indenfor den forventede ramme. Der er jo en grund til at der på rigtig mange skoler bliver taget rigtig mange dårlige målinger af det psykiske arbejdsmiljø. Jeg er spændt på hvad der sker når den nye lov rammer vores virkelighed.