Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
15-10-2020 10:30
Visir kan måske gå. Spørgsmålet er, om det nytter ret meget. Men lærerens mimik er et absolut uundværligt redskab, når man skal styre en klasse, navnlig i indskolingen. Hvis situationen er den. at mundbind er påkrævet af hensyn til smitterisikoen, må man lave coronaskole som vi kender den fra foråret i stedet. Jeg har aldrig prøvet det, men at undervise en klasse med mundbind på må være som at spille klaver med luffer på.
Iben Dalhus
(lærer)
15-10-2020 10:41
rengøring
Niels C. Sauer, hvis rengøringen var i top og der var reel mulighed for afstand blandt kolleger og elever, ville jeg muligvis være enig med dig. Som det ser ud nu, er der så ringe muligheder for at passe på sig selv og dermed også andre, at værnemidler bør være et personligt valg og ikke et diktat fra de dobbelt rengjorte chefgange.Et er, at vi går på møgbeskidte arbejdsplader, et andet er, at vi risikerer at smitte andre, som ikke har deres gang på en folkeskole. Vi vader rundt i en kæmpe petriskål og skal finde mening i, at alle andre steder i samfundet er der mundbind, skærme, visir og endda stadig hjemsendte personaler. Det giver et indtryk af, at vi er absolut intet værd.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
15-10-2020 10:55
Iben, du taler udelukkende om smitterisko og hvad dertil hører. og dér har du da ret. Men hvad med pædagogik? Kan du spille klaver med luffer på?
Den måde vi drev skole på før Corona var luffepædagogik. Presset på forberedelsestid, plads og inklusion, kombineret med haltende rengøring. Nu skal vi håndtere en pandemi i samfundet som har vidtrækkende konsekvenser for samværsreglerne i alles hverdag. Skolen har i denne sammenhæng en forbavsende normalitet, som groft sagt er ændret ved at forældrene venter udenfor.
Solvejg Winkler
15-10-2020 12:41
Jeg vil hverken have luffer, visir eller mundble på. Er der nogen, der vil deltage i et oprør mod regeringens hysteriske overforsigtighedsprincip, der tydeligvis begrundes med mere frygt end faglighed?
henrik iversen
(lærer-efterlønner)
15-10-2020 13:54
Sådan klarer vi ældrebyrden!
@Solvejg Winkler
Nu kunne de jo tænkes at regering og folketing var igang med en ny rævekage - tænk bare på 2013, men i så fald har magthaverne denne gang allieret sig med England, Tyskland, Frankrig....!
På med vanten og igang, Solvejg. Danmark har stadig ikke en covid-belægning på intensiv som England, men "et oprør" vil helt sikkert hjælpe på balancen...og ældrebyrden.
https://www.england.nhs.uk/statistics/statistical-work-areas/critical-care-capacity/
Sussie Johansen
(UU vejleder)
15-10-2020 17:58
Det er jo helt ude i hampen at forbyde sine ansatte at værne om egen og andres sundhed - hvis man er i risikogruppe hvordan agerer man så som ansat i Høje-Tåstrup? UU- vejledere pendler mellem mange adresser i løbet af en uge og i Kbh. udstyres vi med sprit, mundbind eller visirer. Hvis det ikke var tilladt vil jeg mene, at arbejdsgiver har et sundhedsmæssigt forklaringsproblem.
Karsten Severinsen
(Pens. Lærer)
15-10-2020 18:30
Hurtig reaktion
Tak til Gordon.
Igår udtrykte en del kolleger bekymring for at det ikke tillades brug af værnemidler i en del kommuner.
Dagen efter reagerer du og FOLKESKOLEN med et meget nuanceret indlæg , og hvor du jo på en pæn måde efterlyser tryghed og sikkerhed for medarbejderne specielt for kommuner med et højt smittetryk.
Absolut et vigtigt signal fra vores nye formand.
Anne-Sophie Hjort
(Lærer)
15-10-2020 20:10
Visir eller mundbind
Forstår godt problemet med at eleverne ikke kan se mimik ved brug af mundbind, men det kan de med brug af visir. Det fungerer fint i mange andre erhverv, fx frisører. I respekt for de af vores kolleger som er i sårbare grupper, eller i familie/samboende med sårbare, synes jer alle kommuner bør åbne den mulighed for os der arbejder i folkeskolen. Tak til Gordon for at handle på sagen.
hanne hjorth-møller
(lærer)
15-10-2020 21:12
Mundbind når det giver mening
Jeg tilhører selv risikogruppen og underviser bl.a. i matematik i en 4.klasse, hvor flere elever har forældre med øget risiko for komplikationer. Når jeg gennemgår noget ved tavlen har jeg god afstand til eleverne, men når jeg skal rundt og hjælpe i klassen, er det umuligt at holde 1 meters afstand og her tager jeg derfor sommetider mundbind på. Første gang jeg tog det på, var der én(!) elev, der kiggede op. ‘Sådan et har jeg også’ sagde han - og resten ænsede det ikke. Selvfølgelig er der masser af situationer i undervisningen, hvor det ikke er hensigtsmæssigt med et mundbind, men andre gange kan det anvendes uden problemer, og dermed give en ekstra tryghed for både eleverne og mig.
Anne Nielsen
(lærer)
15-10-2020 21:25
Jeg er i risikogruppen fordi jeg har en (mild) lungesygdom med let øget risiko for lungebetændelse - og jeg underviser med mundbind på. Hvis Assens kommune ville forbyde det? Ja så så ved jeg faktisk ikke hvad jeg så skulle gøre?!
Thomas Aastrup Rømer
15-10-2020 21:45
Dejligt, at nogle kommuner meget kontant modsætter sig det private frygtregime, som åbenbart har udviklet sig i nogle lærerkredse, og som er et resultat af regeringens ekstreme forsigtighedsprincip, som gik stik imod sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Men pinligt for DLF, at foreningen understøtter frygten. Mundbind og demokratisk undervisning er 100% modsætninger.
Jeg indrømmer at jeg ikke er ekspert i reglerne i overenskomsten, men jeg undrer mig meget over at kommunen kan diktere påklædning.
Er der nogle der kan henvise til regler på dette område? Grønspættebogen hos dlf er umiddelbart ikke til at tilgå længere.
Jørgen Cseh
(Tidligere kredsformand)
16-10-2020 01:16
Frygtregime og demokrati
Skønt at vi har så alvidende personer som Thomas Aastrup Møller. Virkeligheden viser jo, at han har fuldstændig ret?? At regeringens forsigtighedsprincip virkede og sparede tusindvis af liv og at DLF selvfølgelig gør alt, hvad de kan for at beskytte medlemmerne, bliver i Thomas Aastrups øjne pinligt! Næh, lad bare det hele sejle. Og lad da endelig kommunerne tvinge lærerne til at spille hasard med deres og andres helbred. Det er virkelig personalepleje, så det batter. Hvis disse kommunale tvangsindgreb er et udslag af demokrati, så er det på høje tid at give demokratiet et serviceeftersyn.
Michael Hansen
16-10-2020 07:45
Demokrati
Citat fra bogen: Demokratiets krise og de nye autokratier
"Det moderne demokrati befinder sig i en krise. Nye tendenser truer fundamentet for det liberale, repræsentative demokrati. De klassiske trusler imod demokratiet – statskup fra oven, revolution fra neden – er blevet sjældenheder. I dag er det ikke generaler i uniform, der proklamerer demokratiets afslutning, men politikere og andre i jakkesæt, der underminerer demokratiet i demokratiets navn.
Krisen manifesterer sig som regel ikke i dramatiske øjeblikke, men snarere i længerevarende udviklinger, hvor balancen mellem det demokratiske og det ikke-demokratiske langsomt og skridtvis skubbes i retning af det ikke-demokratiske. I dag snydes der mindre på valgdagen, men snarere alle de andre dage, hvor pressefrihed indskrænkes, oppositionspolitikere chikaneres, embedsværket politiseres, korruption sikrer loyalitet, og domstolenes uafhængighed krænkes. Alt sammen i et sprog, der ligner demokratiets. Demokratier dør i dag ikke med et skrig, men med en stille hvisken"
Hold skarpt øje med udviklingen, det bliver spændende
Teija Vainio-Pedersen
(lærer)
16-10-2020 14:49
Hvor er den personlig frihed og dømmekraft for læreren?
Jeg har svært ved at forholde mig til kommentarer om luffer mm.
Vi lever i praksis i nødundervisning bortset fra at vi ikke mere har de samme resurser til rådighed som før sommerferien. Vi skal have 28 elever i klassen til én voksen og i lokaler med dårlig ventilation.
Vi skal SELVFØLGELGIT først af alt følge alle anbefalinger om god hygiejne, håndvask og afstand. Men når det ikke er muligt har vi SELVFØLGELIGT ret og pligt til at beskytte os selv og eleverne når corona igen er i vækst i samfundet.
Jeg kan ikke forstå at kommunen KAN forbyde os at bruge mundbind??? (eller i mit tilfælde visir da jeg giver Saurer ret, mundaflæsning i undervisning er en fordel).
Man kan da ikke forbyde lærere i at beskytte sig selv?! Kommunen kan heller ikke forbyde/ påbyde os at bruge spiral frem for p-piller eller kondom.
Det må være spørgsmål om PENGE - ligesom så mange gange ellers. Hvem skal betaler for mundbindene? Og om man kan skaffe det nødvendige antal.
Men at FORBYDE os selv at købe dem med vores egne penge og bruge dem når vi føler os udsatte må være imod sundehdsmyndighedernes anbefalinger... (fx i idræts omklædning med høj lyd -2 m!- og tæt kontakt og dårlig ventilation).
I den ideelle verden er det SELVFØLGELIGT arbejdsGIVEREN som betaler for de udstyr som er nødvendige dog...
Jeg vil tilføje at dem som synes mundbind er som luffer kan bare lade være med at bruge dem! Men de skal være solidariske med os andre som vil, og ikke stille sig i vejen for det. Jeg er imod alt tvang. Begge veje; forbud eller brugstvang.
Mette Kølbæk
(Lærer)
17-10-2020 15:50
Som vinden blæser....
For nogle uger siden kunne man læse om enkelte gymnasier, hvor det var pålagt lærere, ikke elever, at anvende mundbind.
Jeg må indrømme, at det undrede mig, da sundhedsmyndighederne hele tiden har meldt ud, at mundbind primært bruges for at sikre, at smittede ikke bringer smitte videre. Det beskytter ikke mod at blive smittet, hvis du selv er rask og anvender mundbind. (er dette blevet tilbagevist?) Desuden skal man være utrolig påpasselig med ikke at røre mundbindet, da det faktisk kan have den modsatte effekt, hvis der er kommet virus på mundbindet. Med alle de børn i en undervisningssituation ser jeg for mig at læreren skal desinficere hænder og skifte mundbind flere gange i løbet af en lektion.
Hvad er egentlig op og ned i alt dette... er der nogen, som ved det?
Kunne være betryggende, hvis DLF og kommuner fik retningslinier direkte fra sundhedsmyndighederne......
Kenny Jensen
(Overlærer)
20-10-2020 18:53
DLF er handlingslammet...
Ingen kommuner retter ind overfor så svag en udmelding. Hvis Høje Taastrup fastholder deres absurde forbud, så må der være arbejdsnedlæggelse. Det er på tide at spille med nogle muskler, Gordon Ørskov Madsen.