Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Niels Jakob Pasgaard
(Lektor)
12-11-2020 09:40
Åh nej - mere af det samme?
”Vi har fokuseret for meget på selve testen og for lidt på, hvad der skal ske, når vi har resultatet af testen. År efter år konstaterer vi bare – en lille smule hovedløst – at nu har vi resultaterne igen, og de ser sådan her ud. Men der ligger ingen forpligtelse over for hinanden eller over for kommunerne, skolerne eller lærerne i forhold til at sige, at denne her gruppe elever skal løftes,” lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.
Altså; skolereformen med de operative resultatmål, verdens næstlængste skoledag, læringsmålstyringen, mellemrumspotentialiseringen, den neo-behavioristiske kompetencebasering og jeg kunne blive ved...
Det er da altsammen udråbt til at være løsningen på den "forpligtelse" som ministeren taler om? Og nej, intet af det virker, men det vidste alle andre end de evidens- og kompetenceforblændede forskere og deres åndsfæller blandt politikere og embedsmænd vel fra dag ét?
Det er ikke mangel på top-down forpligtelser med tilhørende koncepter, der står i vejen for at gøre en god skole. Tværtimod.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
12-11-2020 10:31
Den tanke, at det er Pernille SELV, der skal vågne til dåd, falder hende ikke ind.
Folkeskolen.dk har set på udskriften af spørgetimen:
https://www.folkeskolen.dk/1858585/saadan-faldt-ministerordene-om-skoleaendringer-i-elefantstoerrelsen
Men velfungerende må skolen absolut ikke ende med at blive
Som en triviel konstatering fastslår undervisningsministeren, at alt det flitterstads, som politikerne i deres uudgrundelige visdom gennem årene har hældt ind i det tilrettelagt uduelige skolemonster ikke har gjort eleverne dygtigere til at læse og regne. Og nu tilføjer ministerens så, at dette skyldes, at "der ikke bliver læst og regnet ordentligt" i skolen. Og det vil jo sige, at der ikke bliver undervist ordentligt. Men ministeren mangler måske – skulle man tro – en erkendelse af, hvordan i alverden der dog skal kunne undervises ordentligt i de klasser, der af ideologiske og antipædagogiske grunde skal være sammenrodet af alt og alle elevkategorier. Undervisningsdifferentiering plejer man at råbe ud i den tomme luft til de lærere, der står i klasser, hvor sådan noget ikke lader sig gennemføre. Men det siger ministeren ikke. Trofast som ministeren er overfor det makværk, som politikerne har forvandlet en tidligere velfungerende elevdelt skole til.
Og i den skole, hvor bogligt dygtige konsekvent forsømmes, fordi læreren skal tage sig af alle de svage, der heller ikke får optimal lærerstyret undervisning, men kan få lov til at sidde og rode i smågrupper, og hvor det hele har det med at forsumpe i udskridende forstyrrende elevadfærd, keder børnene sig, siger ministeren. Og så må det vel være opportunt at antyde , hvorfor alverden ministeren så ikke går ind for en skoleform, der beviseligt og erfaringsmæssigt har evnet at undervise såvel dygtige som ikke-dygtige elever til et niveau, som den nuværende skole altså ikke kommer i nærheden af.