Hvis der er kønsmæssig forskel på sprogudviklingen, så har testen forsøgt at lave sammenlignelige tal. Alternativet ville være, at man gav samme grundlag til alle, og så skulle læreren kende til forskellene og kunne vurdere resultaterne. Og det er kun hvis man er enig i præmissen, at drenge og piger ikke har ens sprogudvikling pga. den kønsmæssige forskel.

Har drenge vanskeligere ved testene fordi de er drenge eller fordi den kultur vi har omkring drenge giver dem en ulempe? Gid nogen ville forske reelt i hvorfor nogle drenge og piger scorer lavt og andre højt.

Hej Marina Det er altid godt med en sund, faglig og saglig skepsis og debat, så tak for det! Der er meget man kan sætte spørgsmålstegn ved ift. sprogvurdering (sprogscreening) i Danmark, fx: – at mange dagtilbud og skoler benytter Sprogvurdering 3-6 til at vurdere to- og flersprogede børns sproglige kompetencer og dermed vurderer dem på baggrund af étsprogede normer – imod anbefalingerne fra den internationale forskningsverden (fx Nicoladis & Montanari 2016, De Houwer 2018). – at man udelukkende vurderer to- og flersprogede (minoritetssproglige) børns dansksproglige kompetencer og ikke inddrager deres modersmålskompetencer i sprogvurderingen – imod anbefalingerne fra den internationale forskningsverden (fx Patterson 1998, Pearson m.fl. 1993; Genesee & Nicoladis 1995, Nicoladis & Montanari 2016). – at man i Danmark sprogscreener børn under 5 år – imod anbefalingerne fra den internationale forskningsverden (der i øvrigt ikke anbefaler sprogscreening af børn) (fx Bishop m.fl. 2017). – at man mange steder primært vurderer børns sproglige kompetencer på baggrund af en sprogtest – imod anbefalingerne fra den internationale forskningsverden (Bishop m.fl. 2017). Derimod er der faktisk forskningsmæssigt belæg for at differentiere mellem piger og drenge. Det er i international forskning veldokumenteret at piger er en smule hurtigere i deres sprogudvikling end drenge, så hvis fokus er på uretfærdighed, vil det være uretfærdigt (i en normbaseret sprogvurdering) at stille samme krav til piger og drenge. Og hvis fokus er på at identificere børn med sproglige forsinkelser og/eller vanskeligheder, er der ligeledes forskningsmæssigt belæg for at have forskellige normer for piger og drenge hvis man vil undgå at unødvendigt mange drenge vurderes til at have sproglige forsinkelser og /eller vanskeligheder, selvom de faktisk følger en typisk sprogudvikling, og hvis man vil undgå at unødvendigt mange piger med sproglige forsinkelser og/eller vanskeligheder ikke identificeres og dermed ikke får den hjælp og støtte de har behov for. Bedste hilsner fra Laila

Der er mange andre parametre, hvor man finde større forskelle i sprogtilegnelse end på køn fx er der store forskelle i sprogtilegnelse hos børn, når man ser på deres mødres uddannelsesniveau. Ud fra din argumentation kunne man opdele eleverne i forskellige grupper ud fra socioøkonomisk status og dermed ende med at give børn fra elever med høj socioøkonomisk status en lavere vurdering end andre med samme præstation. Det giver ikke mening at differentiere ud fra køn i dansk sammenhæng. Spredningen i pigegruppen og i drengegruppen er meget større end forskellen mellem de to grupper. Og så handler mit henvendelse til ligestillingsudvalget ikke om forskning. Den handler om det lovlige i at vurdere børn ud fra køn, når det handler om tests af sprogfærdigheder. Her skal det kunne dokumenteres fra forskningsmæssig side, at det er NØDVENDIGT og HENSIGTSMÆSSIGT. Jeg kan virkelig ikke se, at det er nogen af delene.

Nej, det er en fejlslutning. Socioøkonomisk status (SES) er en risikofaktor for sproglig(e) forsinkelse/vanskeligheder, der bl.a. kan forklares med forskelle i kvalitet og kvantitet af sprogligt input til børn (og der ses også forskelle inden for SES-grupper). Derfor har mange børn fra lav-SES-familier netop behov for ekstra hjælp og støtte. Det samme gælder ikke forskellen mellem pigers og drenges sprogudvikling (op til 3 år i hvert fald, herefter ser drengene ud til at indhente pigerne), der er robust på tværs af sprog og samfund, og som er led i en typisk sprogudvikling og dermed ikke udtryk for sproglige vanskeligheder. Der er næppe nogen, der finder det mærkeligt, at vi skelner mellem piger og drenge i forbindelse med idrætsaktiviteter, og der er nok heller ikke mange, der vil argumentere for at vi skal ordinere ekstra styrketræning til pigerne, fordi de ikke er lige så fysisk stærke som drengene. Bare fordi kønsforskellene i sprogudvikling er mindre tydelige for det blotte øje (eller øre), betyder det ikke, at de ikke er der, og at vi ikke skal tage højde for dem. Store epidemiologiske undersøgelser har fundet stort set samme andel piger og drenge med sproglige vanskeligheder – men langt flere drenge end piger henvises til specialiseret sprog sprogstøtte. Når der er krav om sprogvurdering (screening) af børn i Danmark, er formålet at identificere de børn, der har behov for ekstra hjælp og støtte, men samme normer for piger og drenge kan være en ulempe for pigerne, for det er langt værre ikke at få den hjælp og støtte, man har behov for, end at få for meget hjælp og støtte. Er det ikke kønsdiskriminerende? Det mener jeg, at det er, og derfor mener jeg, at det er farligt alene at gøre det til et spørgsmål om ligestilling mellem kønnene.

I Sprogvurdering 3-6 ser det ikke ud at, at drengene indhenter pigerne efter tre-års alderen, nærmest tværtimod. I klassetesten sprogforståelse i børnehaveklassen får drengene et markant løft og det gør det også i de andre tests i børnehaveklassen - selv i bogstavkendskab! Der ville være mange forældre, der vil finde det mærkeligt, hvis vi i folkeskolen lavede forskellige idrætsaktiviteter ud fra køn, og jeg tror heller ikke, at man vil finde ret mange forældre, der vil blive begejstrede for at høre, at vi stiller lavere krav til drenge end til piger på det sproglige område. Det ville være en oplagt sag at få afprøvet ved ligebehandlingsnævnet. Kønsdiskrimination? Det er når en pige på 69 måneder får et resultat på 59 for 16 rigtige i sprogforståelse og hendes tvillingebror får 81 for samme præstation. Det er ikke i tråd med dansk kultur og lovgivning. Vil man fra forskningside sætte fokus på piger i sproglige vanskeligheder må man gøre det uden at fordreje resultaterne for samtlige børn/elever, Man kunne opstille to forskellige tærskelværdier, hvis der er statistisk grundlag for at gøre det.

klart det er forskelsbehandling, der findes jo ikke kun to køn. Men vel en 20 -30 mindst . :)

Jeg har skrevet til Ligestillingsudvalget i Folketinget, og regner med, at de kan få øje på, at dette er et brud på loven om ligebehandling. Hvis det er i orden at vurdere drenges sproglige formåen på en anden målestok end pigers sproglige formåen, fordi drenge ikke har samme gode grundlag for sprogtilegnelse som piger har - så er enhver forskelsbehandling ud fra køn i orden. Hvorfor klarer drenge sig ikke så godt som piger i bogstavprøven i begyndelsen af børnehaveklassen? Er det noget medfødt der skyldes det manglende x-kromosom, eller skyldes det mere, at drenge opfordres til at lege udendørslege mens piger opfordres til at tegne og skrive i børnehaven? Det er rimeligt, at familier, pædagoger, børnehaveklasseledere og læsevejledere får adgang til testresultater, der ikke er kønskorrigerede, så det er muligt at hjælpe drenge til at opnå sprogfærdigheder der ligger på niveau med pigernes allerede i børnehaven og børnehaveklassen. Og som du påpeger Stig. Det er forskelsbehandling at lægge vægt på det biologiske køn i den pædagogiske praksis omkring børn. Børn er ikke bare præget af deres køn. Børn er forskellige på mange måder, der ikke har noget med køn at gøre.