Hvis der havde været fremgang at spore, ville man fra politisk hold uden tvivl have givet folkeskolereformen æren. Nu vil man nok anføre, at reformen også skal have tid til at virke. Der vil nok også være et par pip om, at lærernes manglende opbakning til reformen kan have spillet ind. B-| :-P

Det her er virkelig en trist udvikling: "Denne gang ser vi et fald i elevernes interesse for fagene fra 2015-2019. Tidligere har vi kunnet holde interessen, men det kan vi så ikke mere". Kunne den faldende interesse for fagene mon skyldes, at eleverne ikke længere ser indføringen i fagenes indhold som målet med det at gå i skole, men alene som et middel for opfyldelse af læringsmålene, og som et nødvendigt onde på vejen mod uddannelses- og arbejdsmarkedsparatheden? Det er bare et bud. Det kan også være, at læringsmålene bare ikke er tydelige nok...

Det er sjovt, som der plukkes i, hvad der kunne være grund til faldet. Det iagttages, at opgaverne opleves vanskeligere af elever, der får opgaverne på computer. Er det en urimelig antagelse, at de elever, der får opgaverne på computer, også i det daglige er elever, der arbejder på computer? Hvad med at turde vove den antagelse - og undersøge rigtigheden af antagelsen, naturligvis - at det ikke er godt for matematisk kunnen at lægge den elementære undervisning ud på computere? At det er forkert på denne måde at gøre undervisningen mere abstrakt - for tidligt? Måske har elever brug for at tælle og måle og veje, og tegne grafer på papir, før de kan blive gode matematikere også på computerne? Hvad hvis nu hele den bevægelse mod at gøre matematik virkelighedsnært, med lange tekster og fokus på fremlæggelse og performance har gjort matematikken for vanskelig for fx ordblinde - og for kedelig for matematisk interesserede? Hvad nu, hvis en del børn faktisk finder "ren" matematik, såsom trigonometri og algebra interessant - meget mere interessant end at føre lange statistikopgaver ind på computeren og sørge for et pænt layout? Hvad nu, hvis der er brug for disse børn som matematikere? Da jeg selv gik i skole, kunne jeg faktisk godt lide bevisopgaverne, og trigonemtrien, og de der opgaver med at opstille ligningssæt og løse dem - mens jeg virkelig hadede det, når en klædehandler rejste til England og købte klæde, målt i yard og betalt i pund, shilling og pence, hvorefter han rejste hjem og solgte det for kroner og øre pr meter ... Tænk, hvis nu det elever har brug for til at blive gode matematikere heller ikke er at hoppe i skolegården og løbe - men at bruge deres hænder, tælle kastanjer, måle med Cuisinairepinde, bruge skålvægte, lave tierbundter af tændstikker? For slet ikke at tale om at sammenligne brøkdele med fx Montessoris materialer, før de lærer om decimalbrøker? Var det ikke værd at overveje?

PRT vil nedsætte en ekspertgruppe i det nye år.....!

Ja, eleverne skal blive så dygtige, som de kan blive (under de givne forhold). Man kunne vel også se til, hvilke uddannelser der tilbydes unge og kommende lærere, og brug af matematikplatforme i skolerne.

Flere undersøgelser, bl.a. fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, har vist, at helklasseundervisning giver bedre resultater i navnlig matematik end individualiseret undervisning. Men helklasseundervisning fortrænges i folkeskolen af digitaliseret individuel undervisning. Hvad skal vi overhovedet med forskningen, hvis vi alligevel igen og igen vender det døve øre til dens resultater?

Send spørgeskema ud til uddannede (matematik) lærere, der efter indførsel af reformen er flygtet fra folkeskolen.

Se evt. side 51 her: https://docplayer.dk/5079640-Laererkompetencer-og-elevers-laering-i-foerskole-og-skole.html

Ja, det er da utroligt. Fjern en masse lærer stillinger, giv dem endnu dårligere arbejdsmiljø, fjern den sidste rest af minimal forberedelse, og undergrav deres troværdighed, erstat stressede og dygtige flygtende lærere med uuddannede vikarer, og lad alle særligt udfordrede elever blive sendt tilbage til almindelige klasser med minimal støtte - og så giver det endda dårligere resultater. Det er da en overraskelse.

Der kan være flere grunde end de anførte, og i virkeligheden er årsagen nok ret kompleks. Jeg nævner lige nogle ekstra årsager - meget generaliserende, men alligevel : a) Børn i dag gider ikke lære udenad. Der er ret meget udenadslære i matematik (hvor mange procent elever i udskolingen kan den lille tabel? Just wondering). b) Børn i dag opgiver hurtigt komplekse opgaver. De er vant til at få hjælp asap, når de møder muren - af mor og far... (Kender I ikke det? Fingeren ryger hurtigt i vejret, når de ikke fatter opgaven i første blik) c) Danske børn ved, at de bliver reddet. I modsætning til asiatiske børn, der ved, at hårdt arbejde i skolen = et godt liv, og der er ingen, der redder dem, hvis de fejler, så har danske børn ikke nær den samme angst. Jovist, mange lider også af stress og angst, men holder det dem oppe til at tale om lektier kl. 2 om natten med klassekammerater? Nej, vel? Tværtimod har mange, også begavede elever, udviklet en jeg-gider- ikke-hvorfor-skal-jeg-dog-lære-det?-mentalitet, som vi lærere forventes at imødegå med differentieret og underholdende undervisning. Ikke fordi jeg ønsker asiatiske tilstande, ellers tak, men mange danske elever er godt nok ret slappe i det, hvilket de udmagrende lange skoledage ikke har modvirket, tværtimod.

Tak, Morten Ammentorp, for et ikke mindst i lærerkredse ofte skole-politisk ukorrekt perspektiv. Befriende.

Dejlig at det endeligt ramte matematikken. Her kan italesættelse ikke skjule noget. Her får vi ikke nye tabeller hvert år, her er matematik, matematik. "Undervisning på dåse"reformen kan kun blive blotlagt. Dåsereformen var måske god nok, men problemet var jo i sidste ende at der kun var råd til vand på dåse. Sikke meget god drikkelse der ellers er og vi har ikke råd. Kan vi ikke komme tilbage til almindelig god klasseundervisning.

Læringsmålstyring og udfyldningsopgaver trækker matematikfaget i retning af regnefag. Digitale løsninger og mangel på forberedelsen er vigtige faktorer i denne udvikling.

Sjovt at elever svarer bedre på papir end på computer! Der kunne man fristes til at tænke tilbage til tider med 'læringsstile' nogle år siden. ;-) Jeg kan i hvert fald bedre koncentrere mig og huske hvad vi snakkede om i mødet om jeg laver skriftlige (håndskrevne) notater. Ikke fordi jeg så tit læser dem bagefter (selvom det sker) men mere fordi der sker noget i hjernen når man omsætter ord til tekst og når man bruger sine hænder. Dels holder man sig vogn, dels 'omskriver' og forkorter det sagte i tankerne hvilket betyder at man har tænkt tingene en gang til. I min matematik liniefags eksamen kom jeg i tidsnød. Men sendte for sikkerheds skyld håndskrevne kladder med (11 år siden). Jeg havde jo regnet stykkerne eller i hvert fald nået halvvejs. Så der har nok fået en del gode tanker med fordi jeg så fik 10. Uden kladder vil jeg tro at det havde højst været 7 måske mindre. Hvad var det vigtigste; at jeg havde FORSTÅET OPGAVEN eller at jeg havde skrevet det pænt ind? ps. man skal huske at testen fortæller RESULTATET af et forløb. For mig at se er det mere vigtigt at fokusere på at hvad forløbet INDEHOLDER. Hvad skal eleven LÆRE. Derfor er det vigtigt at man allerede fra 1. klasse satser på kvalitet og dybde. Og det betyder at der må GERNE være leg og sjov! Dybde behøver ikke at være kedeligt! Leglignende aktiviteter øger motivationen og tingene 'glider' nemmere ind. Men at planlægge en pædagogisk aktivitet som ligner leg og sjov er ikke helt nemt. Det tager tid og FORBEREDELSE. Og efteruddannelse løbende. Hvis jeg var politiker var det netop her jeg ville sætte ind: God (efter)uddannelse OGSÅ til lærere i indskolingen! Og at undervisning varetages af liniefagsuddannede LÆRERE ikke pædagoger eller vikarer.

DLF sagde det, de Danske lærer sagde det, mange sagde det. I modsætningen til eventyret var der ingen der lyttede, fordi at de rette sagde det. De skulle skamme sig. der er ingen grund til at akademisere det, evaluerer om de måske havde ret og det var lærernes skyld. Der er ingen grund til at nedsætte arbejdsgrupper for at rette op på problemet, de gør det kun være. Der er brug for et knæfald fra regeringens side, måske vi så kan komme viderer.