Enig, der er gjort meget. Men årsagen til de ringere resultater skal nok også findes i, at undervisningstallet for en lærer er alt for højt. Der er en fysisk grænse for, hvor meget en lærer kan rumme og hvor meget undervisning, der kan leveres på en enkelt uge. Og så er der lige det med forberedelsen.

Lis, hvad siger du til Clearinghouse her - side 51: https://docplayer.dk/5079640-Laererkompetencer-og-elevers-laering-i-foerskole-og-skole.html

Sig det dog, som det er, Hjortdal: Lærerne var og er rasende over den reform, både dens form, dens indhold og dens udførelse. De advarede om, at den var et totalt fejlgreb, der bragte hele folkeskolens opgaveløsning i fare. Og de havde ret - på samtlige kritikpunkter. Det handler ikke om lærernes mangel på motivation, men om reformens mangel på skolefaglig seriøsitet og politikernes stupide selvrådighed.

Lærere der har en godt fyldt værktøjskasse og som er i stand til at anvende deres viden, forskellige metoder, er stærke didaktiske, evaluering, opgaveudvikling/udvælgelse og som har styr på klasseledelsen har muligheden for at levere varen. Men man skal også lige se på rammevilkårene og skolens og kommunens fokus på faget. Det kræver meget mere at blive god til matematik end at rende rundt med en fluesmækker. så jeg er enig i teksten Niels

Danmarks skolelederforening støttede reformen, det er sikkert derfor Claus hjortdal ikke er i stand til at erkende Skolelederforeningens fatale fejlskud. Efter reformen har lærerne skulle undervise større klasser i flere lektioner med væsentlig mindre forberedelse. Det betyder - for alle andre end skolelederforeningen, (A)socialdemokratiet og deres tamme forskere - alt andet lige dårligere undervisning. Hvis det kommer som en overraskelse at elever som har været flere timer i skole, med flere i klasselokalet (flere af disse inkluderede elever) og en lærer med mindre forberedelse, lærer mindre - og skyder skylden for dette på lærernes manglende motivation, så er man inkompetent. Hvis dette virkeligt er Claus Hjortdals mening, er spørgsmålet: Kan vi som almindelige lærere stille et mistillidsvotum til skolelederforeningens formand? For han er tydeligvis kommet så langt væk fra lærergerningen, at han ikke længere kan relatere til det arbejde, som foregår i forreste række.

Hjortdal har ikke rygrad til at erkende reformens ødelæggende virkning på hele folkeskolen. "Manglende motivation" ??? Næh, mangel på ordentlige muligheder for at forberede undervisningen. Ganske enkelt elendige arbejdsforhold for de ansatte. Den slags vil alle steder føre til dårlige resultater.

Tænk, hvis kompetenceudvikling har fulgt det forkerte spor! Tænk, hvis man har tilstræbt at få lærerne til at undervise på en måde, der ikke er konstruktiv!

Det er imponerende hvor hurtigt det er lykkedes politikere og djøf'er, at skabe dårlige resultater i skolen. Det har krævet et helt særligt talent, som også Hjortdal er i besiddelse af. Og nu skal aben selvfølgelig placeres nederst i systemet hos lærerne. Gaaab.

Mindre tid til forberedelse og evaluering = lavere niveau hos de unge. Længere skoledage = elever som ikke er modtagelig for læring. Dette er helt sikkert en konsekvens af en verden, som nu er styret af læringsportaler og ingen personlighed. Bla. matematik har mange steder mistet sin værdi og tiden til at undre sig mm. er nu erstattet af endeløse kedelige opgaver, da tiden til at forberede sig til sin undervisning er erstattet and flere undervisnings timer, samt udfyldelse af forskellige planer mm.

Så kan Pernille og sosserne samt Gyldal og KL slappe helt; de har skolelederne på deres side: Skoleledernes formand om mulig årsagsforklaring på danske elevers faglige deroute : "Lærerne har ikke været motiverede for at få folkeskolereformen til at lykkes", og "Reformen skete på bagkant af lockouten". Tak, Hjortdal, det varmer virkelig! Vores egen fagforening (!) mener i samme anledning, at skuden nok kan vendes, hvis vi får færre 'resultatstyringsværktøjer' og mere 'frihed'. Og det er noget 'vi' mener i samarbejde med KL og Uvm. Det er da lige før, man får tårer i øjnene af al den enighed... Folkeskolereformen var i øvrigt noget 'vi' indførte - og det er nok kun 'nogle' af elementerne, der ikke 'rigtig' virker. Men det er så kun indtil videre, forstås: 'indtil nu'... Og vi må nu snart have nogle 'ændringer', så vi kan gøre 'det der virker'. Spændende, klar og overbevisende læsning, siger jeg bare. "Vi ved jo godt, at nogle af de elementer, vi indførte med folkeskolereformen, ikke rigtig har vist effekt. Det viser evalueringerne indtil nu. Så dette kommer efter en lang række af målinger, der ikke viser effekt. Det må føre frem til at vi hurtigst muligt må foretage nogle ændringer. I samarbejdet med Undervisningsministeriet og KL peger vi alle på, at der skal ske nogle ændringer. Der skal være mere frihed til de professionelle i skolen i forhold til at gøre det, der virker. Det handler om at fjerne nogle af de centrale mål- og resultatstyringsværktøjer, der har ført i en forkert retning", siger Regitze Flannov. https://www.folkeskolen.dk/1860358/dlf-om-triste-timss-resultater-folkeskolereformen-maa-aendres

Man kunne også tage det udgangspunkt at reformen ikke levede op til det den lovede. Der slagtes ikke mange grise i portalundervisning og målstyringen ødelagde didaktikken og lærerens muligheder for at lave en god undervisning. Læringssproget ødelagde en saglig faglig debat og ja-hatten skabte mistillid mellem ledelse og lærere. Topstyringen undsagde alt under ledelsesniveau og systemisk tænkning skabte et skidt system. Alle disse aspekter bakkede lederforeningen varmhjertet og standhaftigt op, hvilket vel indebærer, at den står med et stort ansvar for at ovennævnte skete.

Jeg er sært nok enig med Claus Hjortdal, lærerne var ikke motiverede. Men lad os nu nøjes med at lave en minimal ændring i målene i matematik og så vente i nogle år på at evaluere på den, inden vi helt konkluderer, om det faktisk kræver, at vi ruller reformen tilbage. Vi skal nok også lige have et eller to dyk mere i naturfag og dansk, inden vi er helt sikre. Og reformen har jo ikke haft de 10 år til at gøre sin fulde virkning endnu. Ironi kan forekomme. Alle i min omgangskreds får stadig hevet hovedet af, hvis de udtrykker sig positivt om reformen.

Jeg tilstår også; var ikke top motiveret. Men ikke fordi jeg følte mig trådt på; der var andre årsager. Mon skolederne og KL forstår det..?

Henning, jamen manden har da ret i at lærerne kke var motiverede. Men den får lov til at hænge i luften: Lærerne var og er tøsefornærmede. Det ER lærernes skyld. Hvad Hjortdal går let henover, er, at han og hele reformbanden var fløjtende ligeglade med, om lærerne var motiverede eller ej. De skulle bare holde kæft med deres pis og komme i arbejdstøjet, og hvis de ikke fattede det, kunne de passende finde sig et andet job. Og det er endnu ikke rigtigt gået op for dem, at man ikke KAN lave god skole på den måde.

Hvilken efteruddannelse af matematik-lærere? Det kan jeg i al fald ikke tale med om, håber for jeres andres skyld, at jeg der er uden for normen. Noget af det mest ødelæggende ved reformen var vel det ændrede forhold mellem lærere og ledelse. De ansvars-bærende politikere har længe vendt det døve øre til overfor lærerne, men med reformen og udskiftning af ledelser er det også mit indtryk, at der er blevet længere mellem lærere og lederne. Jeg savner forretningsudvalget og lærermøderne - ikke for deres dårlige sider - men for at provokere en dialog, som ofte er fraværende eller minimeret. Jeg fatter ikke, at man i ledelser, forvaltninger og fra politisk hold har en svag interesse og nok også bias ift. hvad lærerne siger og melder tilbage. Evalueringer er jo så vigtige og tillid, lydhørhed og respekt kerneværdier ift. hvordan lærerne forventes at gebærde sig overfor elever og forældre. Det praktiserer man ikke rigtigt overfor medarbejderne, hvilket ellers pædagogisk og praktisk kunne være værdifuldt. Fra lærerene kan man få direkte input vedrørende problemstillinger i produktionen - noget enhver fabrikant eller virksomhedsleder nok vil sætte pris på, så værdiskabelsen ikke går i stå eller endda - som fx matematik - tilbage.

Skolepolitik i tåget vejr? Politikere tåger rundt i et forsøg på at løse alt, kørende med det lange lys på😉. Det løser sig på sigt, ting tager tid osv... Vidtrækkende reformer og projekter - det ene efter det andet! Os der kører bil til dagligt, ved at når det er tåget, bliver sigtbarheden ikke bedre ved langt lys - tværtimod🤪. Vi blænder ned til nærlys - måske endda tågeforlygter - for at rette fokus på midterstriberne eller reflekserne i rabatten. Hastighedsgrænserne ser vi stort på - vi kører efter forholdene - om det så kun er med 50 i timen! Vi ved, at denne kørsel kan bringe os sikkert frem til målet. En stor hjælp i den slags vejr, er en billist/politiker der har været så forudseende at tænde tågelygten bagud, så vi kan følges ad! Nu er det som om, at politikerne kæmper om, hvem der kan overhale hurtigst muligt med fuld lys og katastofeblink? De forsvinder hurtigt i tågen foran - men vær på vagt! Der er snart en overhaling i vente om et kort øjeblik igen🤪🤪. Er der forresten ikke indført en lov om skærpet straf for vanvidsbilisme??😉

Afgrunden mellem reformens intentioner og de styringsmekanismer man indførte for at opnå dem var så store, at det er fuldstændig ufatteligt at man troede på de var forenelige. Problemet er at man indførte et læringssprog formuleret som sandhedder med udgangspunkt i forskning. Man hørte bare på de forkerte forskere, som lovede et system, der kunne løse alle problemer billigt. Ud med læreren ind med læringsmålslederen. Heldigvis er vi på vej væk fra dette fatale kapitel i skolens historie. Løsningen er at give lærerne større indflydelse på skolens virke. Et sammenarbejde mellem lærere og en ledelse, der forstår at den bedste leder er den der lytter, og benytter lærernes viden til at skabe den bedste skole for de elever der går i den. Desværre så sker der garanteret det, at det nu bliver ledernes tur til at få en med hammeren og der er da også en del der må omlæres for at ledelserne igen kan blive gode. I stedet for at omlære de eksisterende ledere til et rigtigt skolesprog, der passer til folkeskolens formålparagraffer, så bliver det nok snarere noget andet der sker. De nuværende skal afløses af "top ledere" må man forstå. Djøffere!!!! !Så kompleks er skolen nu blevet, at det værste man kan vide noget om som leder, er at vide noget om pædagogik og didaktik. Tror desværre vi må tage en tørn mere inden politikerne og djøferne opdager det basale. At det er ok at have erfaring, at vide noget om at undervise, at have mange metoder man kan sætte i spil, at de fleste gerne vil gøre deres job godt, at lærere er motiverede af frihed og ansvar, at børn er forskellige, og kan forskelligt på forskellige tidspunkter, og at det er ok, for sådan er børn, og mangfoldighed hænger sammen med forskellighed og det er en styrke man skal dyrke. Håber lederne vågner op og vælger en ny formand, så vi kan stå sammen om at rede skolen. Hjortdal graver grøfter.

Lederne vandt jo ledelsesretten og har vel i den sammenhæng en pæn del af ansvaret? Har de sørget for gode, motiverende arbejdspladser med tid til opgaven? Eller endte de som implementeringsorganer uden viljen til at lede opad? Og et meget beskedent ledelsesrum? Den her pil fiser lige nu rundt for at pege i alle retninger.

Hvad er det lærerne ikke ville? Vi fik kun dåser med vand og blev oplyst at der findes så mange forskellige gode dåser med energidrik. Der var bare ikke råd til dem og efteruddannelsen gik kun ud på at italesætte dåserne med vand som det nye mirakel.

Jeg mener af et ærligt hjerte, at skolederne må udskifte Hjortdal. Hans udtalelser og holdninger har over tid været uden fuldstændig uden føling med skolens og de ansattes virkelighed.

Der kan være mange grunde til, at eleverne klarer sig dårligere. Men én grund er det ikke: at vi lærerne ikke har været motiveret. Måske var vi bitre lige straks efter lock-out'en, men da vi mødte op i skolen igen, stod foran vores klasse og så på vores elever, så tænkte og følte langt de fleste af os: Jeg vil gøre mit allerbedste under de givne betingelser for, at I får så god en skolegang som muligt. De givne betingelser var bare blevet dårligere.

Motiveret for reformens ideer om ordklassestafet, og gedeslagtning, en inficering med et indholdstømt læringssprog, arbejdsuge for elever som for voksne, afskaffelse af en væsentlig del af fritidspædagogikken samt erodering af skellet mellem skole og fritidshjem, ‘åben skole’ - og alt sammen ovenikøbet indenfor de elendige rammer og arbejdsforhold, der var og er for såvel elever som lærere - nej, det var jeg ikke motiveret for. Men det er jo da på ingen måde at forstå, som at man ikke møder motiveret på arbejde - forstået som med et stort ønske om at kunne gøre et godt og vigtigt stykke arbejde; Lære eleverne noget, give dem oplevelser, de ikke ville kunne finde udenfor skolen, sætte tanker i gang hos dem. Vække deres nysgerrighed, åbne deres sander, skubbe og inspirere dem til overvindelser, give dem indsigt og udsyn, historisk bevidsthed og forståelse for den anden og for naturen. Gennem fagene. Færdigheder og kundskaber. Og samvær. Motivationen for netop dette er det meget svært at slå ihjel. Men man har gjort derfor, hvad man kunne. Det skal de have; forligskredsen, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen, visse professorer, A.P. Møller fonden og en hord af konsulenter.

Artiklen starter med citat:"Lærerne har ikke været motiverede for at få folkeskolereformen til at lykkes, og de nødvendige midler fulgte ikke med, siger skoleledernes formand som en mulig forklaring på danske elevers fald i matematik...", og artiklen slutter med citat:"Men jeg har endnu ikke læst rapporten, så jeg vil ikke gætte på årsagerne". Hmm....

Nu har vi prøvet med en uindskræket ledelsesret. Det gik ikke så godt. Skal vi så ikke prøve med faglighed igen? Altså pædagogisk faglighed. Genindfør de pædagogiske råd - og giv dem indflydelse. Lad fagteams af lærere bestemme indkøb af materialer og valg af digitale læremidler. Giv skolebestyrelsen mulighed for at give den enkelte skole en lokal profil. Vi skal tale om folkeskoler i flertal og ikke ental. Skolens ånd og virke skal være demokratisk. Og så skal vi naturligvis droppe den fejlslagne reform.

Hjortdal er verdens bedste argument for at lederne skal fuldstændig ud af DLF. Uden at læse timms er han i stand til at konkludere at de dårligdomme der kommer ud af folkeskolereformen har grund i lærernes dårlige motivation efter lockouten. Hans egentlige ærinde er helt sikkert at fjerne opmærksomheden fra at lederne og dermed hans medlemmer siden 2013 har haft den fulde ledelsesret i folkeskolen og dermed er direkte ansvarlige for de resultater der opnås. Vi må have Signe Moldes datter på banen igen for at sige sandheden, ligesom i forbindelse med Egelund. Der må da være nogle ledere i den danske folkeskole der tør kommentere det her.

Siden hvornår har skoleledere og politikere haft interesse for TIMMS-undersøgelserne? Deres fokus har alene været på PISA. Vi har endda en skolereform, der er designet til at eleverne får en god score i PISA. Da politikerne havde travlt med at retfærdiggøre PISAhysteriet, lå de danske 4.klasser i top i læsning i TIMMS. Det var politikerne da fløjtende ligeglade med, for nu er det PISA, der er i fokus. Drop det, Claus. Hold kæft med jeres pis og giv os arbejdsro.

Jens, Det var PIRLS, der danskerne på en delt femteplads i læsning. TIMMS handler kun om matematik.

Lange skoledage med lange frikvarterer, ikke læreruddannede, herunder pædagoger, har varetaget ALT for mange undervisningstimer i fagene - også i matematik og dansk i indskoling - , mange indskolingsklasser med 28 - 30 elever i klasserne incl. elever med særlige behov har ikke gjort det nemmere for lærerne/børnehaveklasselederne. Siden politikere bag reformen opfandt ordet læring og samtidigt satte undervisning i skammekrogen, er det gået nedad og bagud.

Et lille nytårsønske: uden at nævne navne, så smid skolelederne ud af DLF. VI har jo heller ikke KL, embedsværket og de andre reformbegejstrede parter med.

Lad os lave et tankeeksperiment .... Hvad nu, hvis lærerne var topmotiverede? Ville det have gjort en forskel? Nej, det ville det nok ikke. For der har været et væld af faktorer, som har modarbejdet nogle gode intentioner, men som man politisk har valgt at sidde overhørig. Listen af så lang, så man kan fortsætte selv, men Hjortdahl er jo selv inde på det, fx. - Manglende finansiering - Inklusionsreform - .... Desuden bør det være en falliterklæring som formand for skolelederne at sige, at lærerne ikke var motiverede. For det er i så fald et kæmpe ledelsesproblem, at man som ledere ikke har formået at motivere sin ansatte. Med ledere menes her politiske ledere på nationalt og kommunalt niveau, ned til skoleledelsen på de enkelte skoler. Så HVIS motivationen var "problemet", så burde Hjortdahl snarere sige "Vi har fejlet som ledelse, politisk, nationalt, kommunalt, og ude på de enkelte skoler. Undskyld"

Har lærerne ikke været motiveret? Kan det virkelig passe? Det troede man ellers de ville blive forud for 2013... De blev sat fri af en rigid overenskomst, og fik en spændende udfordring med at få inkluderet specialelever og samtidig hæve gennemsnittet i klasserne med hjælp af mindre forberedelse og flere undervisningsopgaver! Hvad kunne være mere motiverende end det? Det skulle da lige være at fratage dem metodefrihed og medbestemmelse, samt køre en smædekampagne i medierne om dovne og uduelige lærere? Det lyder dybt bekymrende hvis ikke det fik lærerne motiveret...

'Claus Hjortdal undrer sig over faldet i matematikresultaterne i den nye Timss-undersøgelse, fordi der netop er brugt mange penge til at kompetenceudvikle lærerne i matematik og naturfag i denne periode. Dog især i udskolingen.' '-også sket en stor udskiftning af lærere, fordi mange er gået på pension' Det er mig en kode hvorfor man i Danmark har en generel opfattelse at 'enhver' kan undervise i indskolingen? Eller at matematik er 'bare' 1+1=2. For mig at se (og har altid været) er det der man VIRKELIG kan gøre en forskel. Det er her man SKAL satse på om man virkelig mener at man vil skabe gode resultater! Det gør man fx i Finland. Man har en specialicering i læreruddannelsen til indskolingspædagogik og har mindre klassekvotienter og kortere dage -ganske ligesom man tidligere havde i Danmark. I min uddannelse (i Odense, færdig 1988) fik vi grundfag i dansk, matematik, idræt og kristendom (+ skrivning -hehe) med kompetence til at undervise op til 6. klasse og for at varetage 'klasselærerfunktionen'. Man må dog forstå selv i København og i Folketinget at en stor del af lærerarbejdet bygger på den vigtige relation man skaber til eleverne. At det er meget vigtigt for et godt skoleforløb at eleven bliver mødt positivt, med overskud, og tid til at blive set og hørt. At der er voksne som VED hvad de laver, ikke 20-årige studenter som bare vil tjene penge. At det ikke kun handler om 'pasning'. At de voksne har BÅDE forstand på småbørns pædagogik OG fag-fagliged. For eksempel i matematik. Det er IKKE alle som kan undervise i matematik i 1. klasse sådan et det er motiverende og at de dygtige bliver udfordret og de svage eller 'integrerede' kan følge med og ikke mister modet -allerede i 1. klasse. Matematik er ikke 'bare' terperi eller selvrettende computeropgaver. Det er i indskolingen at det netop er vigtigt at eleven får FORSTÅELSEN for sammenhænge og får LYSTEN til at lære mere. At de ikke kæder sig og bliver skoletrætte. At de får vist forskellige opgaver og varieret velplanlagt undervisning med forskellige METODER. Jeg har ikke mødt en matematiksystem endnu som kan bare bruges en-til-en hele tiden. De er af sagens natur altid mindst 3-5 år efter udviklingen: -før nogen har skrevet dem, før de er blevet testet, 'trykt' og leveret. -Og man kører ALDRIG den helt samme undervisning igennem som en lærer! De 20 år jeg underviste i indskoling og cirkulerede fra 0. til 3. klasse (og specialundervisning til 7. kl) har jeg næsten aldrig kunnet bruge det samme materiale igen. Jeg havde gemt kopierne i håb om det, men der kommer hvert år noget nyt forskning/ samfundsudvikling som er mere interessant, eller nye bogsystemer, eller klasser som ligger på et helt andet niveau. Som lærer vil man gerne følge med i udviklingen og vil prøve de ideer og input og fornye sin undervisning. Det må være totalt 'nederen' i dagens folkeskole at man må 'nøjes' med at genbruge de gamle materialer eller køre det hele på autopilot i computeren, og har ikke tid til selv at producere noget nyt. Samt at der er ikke tid til at delagtiggøre kollegaer (på egne skole eller hele landet) med efterfølgende drøftelser om materialerne. Eller at det hele skal foregå digitalt... Der er noget med den menneskelig kontakt som er unikt. (altså også FØR corona). Det ville dog klæde politikerne at de satte sig ned med 'rigtige' lærere (ikke kun DLF) og LYTTEDE. Og derefter SAMMEN fandt ud af at hvad der VIRKER i virkeligheden og hvordan man kommer derhen. At de lyttede og LÆRTE af evalueringerne. At de sørgede for at der var tilstrækkeligt pædagogisk forskning og at man brugte resultaterne. Det er succes-opskriften for Finland; efter verdenskrigen indså man at det eneste resurse man havde var ungdommen. Man satsede på god, gratis uddannelse (med gratis mad) og pålidelig forskning, så man udjævnede sociale forskelle og fik opbygget landet til det de er idag, et af de bedste lande i verden på alle målestok. ps. det var nok også en stor fejl efter reformen at slippe/ smide ud alle de 'gamle' lærere på 60+ som havde en stor know-how med sig! Og lukke munden på resten...

Når skoleelevernes matematikkundskaber er faldet siden skolereformen, så skyldes det, at skolens ledelse ikke magtede at motivere lærerne til en ny, varieret og spændende undervisning. Man glemte simpelthen at sikre, at lærerne havde den fornødne forberedelse, rammer og ressourcer. Med en ledelsesret placeret entydigt hos ledelsen og forvaltningen, så er der også et entydigt ansvar. Lockouten er længe siden. Hverdagen er for længst rykket ind. Det er det skolerum, som man skabte, man nu ser resultatet af. Og det er det vi skal forholde os til.

- men med den nye 'arbejdstidaftale' får lærerne formelt set ansvaret tilbage for at 'løfte opgaven'! Vi siger tak - og finder os, som de flinke mennesker vi er, i, at ansvaret ikke er tilnærmelsesvist proportionalt med den fornødne forberedelsestid, med fornuftige rammer samt tilstrækkelige ressourcer. Ikke noget med at sige hov-hov, skulle vi lige sætte tæring efter næring? Næh - de fleste lærere siger ok - lad os få det bedste ud af det - og bevægelse er da også godt, og jeg vil gerne på virksomhedsbesøg - og have besøg af både Normstormere og eks-radikaliserede unge mænd. Men ligemeget hjælper det mærkeligt nok på fagligheden? Opgaven er - som bla. denne Timms matematikmåling er et af utallige eksempler på - ikke blevet mindre. Fagligheden dykker over en bred kam, om end man ind imellem hører, at 'faglighed jo er mange ting'. Det kan godt være, at økonomi, rammer og 'ressourcer' ikke gør det alene - selvfølgelig spiller et element som 'motivation' også ind. I hvert fald er det ikke befordrende, om man ligefrem mødte sur og umotiveret op på job. Hvor stor en betydning en faktor som høj grad af motivation er, er der delte meninger om, men der er vist bred enighed om, at det ikke skader - heller ikke på sandsynligheden for at kunne løfte elevernes faglighed. - Er der så nogen evidens for, at lærerne møder umotiverede ind til time? At de ikke har forsøgt, hvorvidt de på faglig meningsfuld vis kunne inkorporere bevægelse i de enkelte lektioner? At de ikke forsøger at variere aktiviteterne? Ugeskemarevolution - alene - par - og gruppearbejder - elevfremlæggelser - film og 'tv' - computerspil og skak - kodning - forsøg osv? At de ikke VIL ud af huset og at de ikke smiler og udviser begejstring overfor eleverne? Næh, det er der ikke. Skolelærere synes at deres job er enormt meningsfuldt. Mange er endda begyndt at vurdere kvaliteten af egen praksis ud fra reformelementerne, er det mit indtryk. Jo mere variation, ordklassestafetter og brud med skemaet, jo bedre en lærer er man. uagtet at elementerne i reformen ikke som sådan "har vokset i lærernes have", som Hjortdal formulerer det. (Det hedder i øvrigt ER vokset, jeg har lige undervist i førnutid:) I øvrigt viser følgeforskningen til folkeskolereform, at der ikke var højere faglighed på de skoler, der var nået længst med implementeringen af reformens elementer - men det kan selvfølgelig skyldes, at lærerne på de skoler, hvor folkeskolereformens elementer har fyldt mest, er gået hen og blevet mere umotiverede, end på de skoler, hvor lederne har brugt deres almindelige, sunde fornuft og forvaltet deres ledelsesansvar på en god måde; "På nær en enkelt undtagelse er der ingen (statistiske) forskelle i elevernes læring og trivsel, når vi sammenligner skoler med henholdsvis høj og lav implementeringsgrad i 2018. (…) " https://www.vive.dk/media/pure/14678/3742456 (side 9)

Der går en lige linje fra “eksperter” over socialdemokrater, KL, forvaltninger og skoleledere dvs. alle der har bestemt skolens udvikling de sidste mange år. INGEN vil diskutere folkeskolens rammer og rammebetingelser. For så har man jo et ansvar, og det er jo det værste der kan ske. Så i årene fremover kommer der kø ved håndvasken og håndspritten

Her er det jo, at KL, regeringen og kommunerne skal lære at sige pyt; for det der ikke kan lade sig gøre, skal de de bare lade fare. Det må KL og co. vænne sig til.

Komiske Claus !

Charlotte BB gør det ret i at vende kanonen mod lederne. Vi har vænnet os til , at der skydes løs på gulvlærerne - som om de har haft en sk** at skulle have sagt. Det var Hjortdal % co, der fik 'den fulde ledelsesret', og det må betyde, at de har det fulde ansvar for situationen. Skolelederne har ikke magtet deres opgave, og det skal råbes ud over byens tage. At det blev pålagt den af tåbelige politikere, er en anden sag. De tog gladeligt imod den og hersede og regerede i folkeskolen for at få enderne til at mødes, men de har ikke magtet det. Det er det, min gamle gymnasielærer kaldte 'cykelryttermentaliteten'. Buk opadtil, tramp nedadtil.

Ren tilståelsessag fra Komiske Claus !

Claus Hjortdal tilbage i 2014 (sic): »Alt er ikke rosenrødt, og der er nogle på lærerværelserne, som brokker sig. Det var heller ikke specielt morsomt, da skolelederne udleverede arbejdsplaner for næste skoleår, men lærerne er jo professionelle mennesker, der vil noget med deres job. Så der bliver arbejdet godt sammen om implementeringen af reformtankerne, hvordan vi laver understøttende undervisning og så videre. Det går væsentlig bedre, end det bliver beskrevet, hvilket også gælder stemningen på lærerværelset,« siger Claus Hjortdal. https://www.kl.dk/nyheder/momentum/2009-2017/2014/lockout-og-skolereform-har-ikke-givet-laererflugt/

Claus Hjortdal udtalte - i 2015 - følgende: "- Skolelederne har en stor udfordring med at komme i mål med skolereformen. Vi tager ansvaret på os, men det er rigtig svært for skolelederne. Tiden forsvinder mellem fingrene på dem, siger han til Politiken." https://www.information.dk/telegram/2015/03/folkeskolereformen-givet-skolelederne-sved-paa-panden Man genfinder klagesangen (som er helt berettiget) i Skolederforeningens kravopstilling til ok21. To ting: 1) Jeg forstår dig godt, Hjortdal. Jeg er dagligt vidne til, hvor umenneskeligt stærkt skolelederne løber. Og ved du hvad? Tiden forsvinder også mellem fingrene på dine medarbejdere. Vi kan altså virkelig godt sætte os i jeres sted! Men godt at høre, at du/ I i hvert fald i 2015 officielt tog 'ansvaret på jer'. Det gør I så ikke længere. Skyldes det mon den nyligt vedtagne 'arbejdstidsaftale', hvor vi lærere skal bære en større del af ansvaret, fordi vi har skrevet under på, at nu skal der 'samarbejdes' og fordi lederen skal lytte til os på et møde? Eller? 2) Jeg forstår dig ikke, Hjortdal! Hvorfor undsiger du ikke klart og tydeligt den voldsomt forringede forberedelsestid, som først og fremmest skyldes de flere timer, vi skal undervise, men også inklusion, netværksmøder, krav om at differentiere undervisningen på 3-4-5 niveauer. - Dertil i øvrigt øget tilsyn, øget forældresamarbejde, øget kommunikation og logistik, evigt nye digitale platforme og arbejdsmåder. - Modsatrettede (forvirrende) krav om dels mere variation og flere motiverende aktiviteter, mere ude-undervisning og en samtidig øget faglighed, som vel at mærke skal kunne afspejle sig i tests? - Uklare forventninger om relationskompetance til 150 elever (og deres forældre) en del sociale og små-psykiatriske opgaver samt øget samarbejde med eksterne aktører (flere og flere netværksmøder og lignende - det kender I) - Specialundervisning, undervisning i emner og teknikker og metoder, som man ikke selv har lært (på andet end et to-timers bunkekursus efter 6 lektioners konfrontationstid) - Mere dokumentation af enkeltelevers præstationer, test og undersøgelser, læringssamtaler og tagen hånd om individuelle problemer. Dén virkelighed synes jeg, du skulle gå i medierne med. Vi er trods alt en del flere lærere end ledere, og selvom 'god ledelse 'er vigtig, så er det jo trods alt vi lærere, der laver det vigtigste arbejde. Synes du ikke? Er du i tvivl om, HVOR beklemte vi er på tid - og sammenhængende tid - kan du læse lærer Mathias Skovgaards meget grundige undersøgelse af en lærers tidsforbrug, her. Det ville være god stil, om skolelederne kendte vores rammer, ikke mindst de, der handler om noget så basalt som tid. https://www.folkeskolen.dk/1850199/dlf-svigter-sine-medlemmer-igen https://www.skoletube.dk/video/5972772/dbf135f1bfeaa48330b433a34578caaa

Hvor ville det dog være tiltrængt og virksomt, om Skolelederforeningen fortalte sandheden om vilkårene ude på skolerne. Ikke mange lytter til lærerne - og endnu færre til lærernes fagforening. (Da især ikke hvis den taler om undervisningens vilkår og rammer - uha nej, den nye strategi hedder tillid, KL-eftersnakken og 'det lange seje træk' for at få 3-5 % mulig indflydelse på skolen...) Den brede befolkning ser jo kun overfladen - ikke engang deres eget barns skolegang ved de ret meget om. Men ofte er de tilfredse - de ved jo ikke, hvor megen spildtid og tomgang, der er, kender ikke definitioner eller taksonomi for 'ordentlig' faglighed i de respektive fag, De kender ikke statistikkerne, ved intet om udviklingen over årene. De er desuden i vildrede om, hvad folkeskolen skal og bør. Skal vi have befolkningen og flere politikere til at vågne op og interessere sig mere aktivt for skolens muligheder for at fremme god undervisning og et godt undervisningsmiljø, må Claus Hjortdal og næstformand Dorte Andreas (ingen ved, hvem hun er!) på banen! Hvor er I? Også foreningens andre hovedstyrelsesmedlemmer! Vi ved, at I ved, at alle i skoleverdenen ved, at I ved, men ikke vil sige det højt, at I ved, den er helt gal med forholdet mellem krav, forventninger og ressourcer. At lærerne ude på jeres skolelederes skoler ikke kan løse flere og mere komplekse opgaver bedre på kortere tid. Det hænger ganske enkelt ikke sammen. Området lader sig ikke 'effektivisere'. Èn ting er teori og politikersnak. En anden er vikeligheden. Og virkeligheden er, at tiden er blevet væk. Skolen har haft besøg af Tidstyvene. De menneskelige ressourcer slår ikke til længere. Og når lærerne ikke slår til, sætter derouten ind. Fortæl befolkningen, hvor lidt forberedelsestid vi har, når 'skal-opgaverne' er løst (overfladisk). Fortæl dem hvad 'skal-opgaverne' består af. De store linjer. Tal og statistikker. Men mal også gerne nogle billeder, så de voksne, der lærer bedst på den måde;) også forstår. Fortæl dem, hvad det kræver at stå foran den ene store klasse efter den anden, med halv - eller heldårlige eller manglende planer for timen. Fortæl dem, hvordan en time meget let går i ged, er man dårligt forberedt og har haft mange timer inden - eller ved, at om lidt venter der andre timer - også ringe forberedt! Forvirrede elever og stressede lærere er, hvad man får ud af det! Fortæl dem, hvordan det dog kan være, at nogle lærere tilsyneladende giver god og brugbar respons på skriftligt arbejde, mens andre ikke gør. Fortæl dem om alle netværksmøderne, som lærere (og I selv) sidder i flere gange hver måned, i den tid hvor de skulle have planlagt fysikforløb til den nye 7. klasse eller rørt glasur op inden billedkunsttimen. Fortæl dem, at lærere er forskellige, at undervisning svært lader sig sætte på formel, at der beviseligt ikke findes en best practice. Fortæl dem, at skolen ikke handler om den enkelte, i hvert fald ikke det meste af tiden, derimod om fællesskab - herunder fælles undervisning og fælles opsamling. Fortæl dem, at lærerne beskydes fra alle sider med enormt modsatrettede krav og forståelser af alt fra, hvad indholdet skal være, hvilke kompetencer der er de vigtigste, om vigtigheden af relationer, men krav om at undervise 7 forskellige klasser. Fortæl dem om alle dilemmaerne. Fortæl dem om alle de lærere, der har forladt skolen. Fortæl dem, at det er et erfaringstab, der har betydning. Fortæl dem, at der er blevet ansat pædagoger i stedet. Fortæl dem, at pædagogerne gør et godt stykke arbejde, men at de ikke er lærere. Fortæl dem også, at klasser og skoler er blevet større. Fortæl dem om udvikling i prisen pr elev pr undervisningstime, om bortsparede lejrskoler, stramme budgetter og bygninger i laser. Om pladsen pr elev. Fortæl dem - sidst, men ikke mindst - at folkeskolereformen beviseligt ikke var den store, forkromede løsning på at skabe en bedre skole. Fortæl dem, at en sådan forkromet løsning sket ikke findes, og at skolen slet ikke var så dårlig før reformen, som KL og andre gav udtryk for. At den faktisk var god. Hvis ikke I, Skolelederforeningen, I der er de øverst ansvarlige på de enkelte skoler, vælger at tage bladet fra munden, hvem skulle så?

Sker desværre ikke ! Manden er langt langt væk fra virkeligheden ! Komiske Claus