Det første er at folkeskolereformen er fejlet på samtlige af sine egne parametre, målt med de målemetoder politikerne selv har opstillet. Det skyldes ikke lærerne eller noget andet end hele lærings. og kompetenceideologien, hentet hos OECD og PISA frem for i en skandinavisk skoletradition. Hvilket leder til pkt. 2: Inklusion fejler i høj grad fordi hele lærings- og kompetenceideologien afskærer både de svageste og de stærkeste fra at have muligheder fordi den er instrumenteret til en digitaliseret forestilling om ideelle lineære progressionsveje. At man samtidig derudover med reformen og grønthøster har udhulet folkeskolens ressourcer og "efterfyldt" med de inkluderede elevers tilbageførte midler, samtidig med at man i høj grad har afspecialiseret og generelt lægger sig op ad Heckman ROI beregninger der netop altid spænder ben for den indviduelle sagsbehandling og støtte som man fjernede kravet om med de 9 klokketimers reglen, forstærker bare problematikkerne Det er meget nemt at sparke kommunerne i omdrejninger: Genindfør lovkravet til alle med specialbehov, og lad økonomien følge barnet, frem for puljeordninger der også skal klare alle de andre livskriser folkeskolen støder på. Og hold venligst op med at tale om "reformen fik ikke en chance" og "giv tid" Havde det her været et offentligt IT-projekt havde rigsrevisionen uddelt næser og projektet var stoppet.

Charlotte Rønhof fremstår temmelig uafklaret når hun efter læsning af reformafrapportering Timms-rapporter mm. kan konkludere at man måske/måske ikke kan koble resultaterne til reformen, og at reformens fejlslag muligvis kan have været påvirket af at lærerne skulle undervise mere, men det kan man ikke vide... Selvfølgelig kan man konkludere på alle de ting, men hun peger ikke på noget - måske fordi pilen peger tilbage på det politiske system hun er en del af? Så er det alligevel nemmere at klemme en lille insinuation om at det nok handler om lærernes modvilje efter lockouten. Tak for det. Modviljen kommer jo af at forholdene er forringet - det er da åbenlyst.

Mit svar til Charlotte Rønhof er det samme, som mit svar til skolelederformand Claus Hjortdal: https://www.folkeskolen.dk/1860982/jeg-er-ikke-umotiveret-jeg-har-urimelige-arbejdsvilkaar?fbclid=IwAR1UONLjlN_fBuyT3HITJ-Fe189JczSH6_ZfbKfgVM2TsJNnHjrceJiJtjA

Hun anerkender tros alt, at der er problemer med folkeskolen , men ender med at placere ansvaret hos lærerne selv.

Med min faglige baggrund orker jeg ikke at beskæftige mig med uddannet mejeriingeniør, formand for Bornholms Erhvervsfond samt ATV Science & Engineering Komité og underdirektør i arbejdsgiverorganisationen dansk Industri, Charlotte Rønhofs synsninger og holdninger til undervisning af skolebørn. https://www.altinget.dk/person/charlotte-roenhof https://www.ug.dk/job/job-fordelt-paa-erhvervsomraader/akademiskarbogledelse/ingenioerarbejde/mejeriingenioer Hvad siger resten af de gode medlemmer af Rådet for børns læring - er de enige med deres formands udlægning af tingens tilstand, som de kommer til udtryk i ovenstående interview? https://www.xn--brns-lring-i6a4s.dk/om-raadet/formandskabet

"Jeg er altså ret ydmyg over for den kobling, at når eleverne regner dårligt, skyldes det testregimet og folkeskolereformen, jeg tror, der er en tendens til, at man rider sine egne kæpheste i enhver debat om folkeskolen".

Vi ridder muligvis alle på kæpheste... Men når lærerne er mere pressede, Der mangler forberedelsestid og overskud, der er ikke nok der vil være lærer, de faglige fyrtårn forsvinder, Resultaterne er for nedadgående, Inklusionen virker overhovedet ikke, Bevægelsesniveauet er ikke blevet bedre(kræver det forberedelse??) Hvor blev alle besøgene fra de private virksomheder af?, Vi skulle også bruge mindre tid med kontrol og dokumentation... ...det skete aldrig. Så: undskyld at “hvad sagde jeg hesten” står klar i hjørnet. Men lærerene har aldrig sagt at skolereformen var en opskrift til succes. Den har vel omtrendt lige så stor succes som Aula. Vi er tvunget til at fortsætte med noget, som alle ved kunne være langt bedre. For selv den gamle model var bedre end det skrammel.

Charlotte vil have 'en ærlig snak', men ved tydeligvis ikke, hvad det betyder. Den ærlige snak må begynde med sandheden om inklusionen, som er, at intentionen fra start var at reducere udgifterne til specialundervisningen i folkeskolen, der lagde beslag på næsten en tredjedel af hele skolens budget og var ved at løbe helt løbsk. Noget måtte gøres, men desværre havde man ikke mod til at sige det rent ud, hvorefter problemet blev pakket ind i den dybt hykleriske fortælling om at 'inklusionen' skulle iværksættes af hensyn til de svage elever. Hele projektet bygger på en løgn og er derfor dødsdømt fra start.

Ukonkrete antydninger af, at det er lærernes modstand, der er problemet, hører ingen steder hjemme. Hvis man er af den formening, at lærerne ikke opfylder deres forpligtelser, må man fremlægge konkret dokumentation.

Gennem mit mangeårige medlemskab af DLF, siden begyndelsen 70'erne, har jeg læst mange artikler og andre skriftlige beretninger, ofte med viden og inspiration til følge og med glæde. Men jeg indrømmer at bunden af disse oplevelser er ved at være nået med disse udokumenterede udtalelser fra en for lærerne meget perifer person.

Kære Jens Charlotte Rønhof er udpeget til at rådgive ministeren om folkeskolespørgsmål - derfor vurderer vi på redaktionen, at det er særdeles relevant at interviewe hende. mange hilsner Karen, Folkeskolen

Men behøver det være så ukritisk?

Karen har desværre ret i, at det er relevant at høre, hvad Formandsskabet for ‘Rådet for børns læring’ mener. Men når jeg ser, hvem der ellers bemander formandskabet undrer jeg mig over, hvorvidt formandens holdninger, som de uhyggeligt tydeligt kommer til udtryk ovenfor, virkelig repræsenterer rådets holdninger - eller om det står for egen regning? Rønhofs baggrund glimrer dertil derved, at hun ikke er uddannet i noget, der har med pædagogik - og dermed ‘børns læring’ at gøre. Så kan vi ikke høre, hvad resten af rådet mener? Synes, det er bekymrende, hvis politikerne rådgives på et usagligt grundlag og at det alene er formandens ‘tolkninger’, der bringes til torvs i medierne. Hvem - der har noget at skulle have sagt - mener efterhånden IKKE, at lærerne bærer skylden for dalende faglighed i skolen? Dlf og Skolelederforeningen peger ligeledes på lærernes manglende ‘motivation’ og manglende ‘kompetencer’, selvom de da også nævner noget med utilstrækkelig finansiering...Hvad skal befolkningen efterhånden dog tro? Det er meget uhyggeligt. Jeg gider sgu snart ikke at arbejde og kæmpe for folkeskolen længere. Føler mig til grin.

Kommer der slet ingen kommentarer fra fagforeningen, eller er man enig i ordene i opslaget?

Er der ved at blive bagt op til at placere ansvaret for folkeskoleelevernes dalende matematikniveau og reformfiaskoen? Trumps taktik med at benægte fakta og hænge besværlige grupper ud i medierne, ser ud til at brede sig til Danmark. Man kan undre sig over at ca 51000 danske folkeskolelærere tiltros Tempelridderordenens sammenhold og skumle samfundsnedbrydende planer a la Illuminati. PRT: Reformen og “normaliseringen “ var og er en kæmpe bommert

Viljen til at finde alle mulige andre forklaringer på folkeskolens deroute end den åbenlyse har styret i 7 år, og den synes desværre at brede sig ind i DLF-toppen, som nedtoner reformkritikken i medfør af samarbejdssporet.

Forstår fint Malene Hansens afsluttende tilkendegivelse med hensyn til at orke mere - eller ej. Men jeg 'foreslår' at så mange af os som muligt stille og roligt i julen læser Rådets beskedne rapport igennem - og herefter stiller de konkrete og kritiske spørgsmål til Rapporten og dens forfattere (alle medlemmer), som kan komme ud af det. Også de kritiske spørgsmål, som ovenstående artikel ikke rejser eller borer i. Og så god jul.

Jeg fandt lige disse to sætninger i indlægget. Desværre stod de ikke sammen, men det var måske en fejl. "Jeg gik personligt ind for folkeskolereformen - der var nogle gode tanker bag. " "jeg tror, der er en tendens til, at man rider sine egne kæpheste i enhver debat om folkeskolen". Man kan så trække lidt på smilebåndet når konklusionen bliver: "Det var helt umuligt at gennemføre en reform på baggrund af lockouten og lovindgrebet, hvor man havde en hel lærerprofession imod sig - det er ikke det rigtige udgangspunkt for store forandringer". Det er jo utroligt hvor langt man vil strække sig(uden dokumentation) for at kunne holde fast i sine egne personlige præferencer. Men det er vel for en politisk udnævnt formand svært at få flere ben at gå på, hvis man taler mod opdragsgiveren.