...og endnu skarpere: Sæt nu alle politiske kræfter ind! Stop ´big business´ af skolen! (inspireret af Lucas Cone, som du også refererer til). Den menneskelige skole er afgået ved døden, for at genoplive den, må man spørge: Hvem dræbte skolen? Svaret er bl.a. gemt bag kommercialiseringen af skolen; tak for dit vigtige indlæg Kristoffer! https://www.folkeskolen.dk/1860798/hvem-draebte-skolen

Kristoffer, tak for dette meget vigtige indlæg. Jeg var ikke engang klar over, at Pernille RT har standset arbejdet med at kortlægge de private fondes indflydelse i folkeskolen. Iværksat af en LA'er, lukket ned af en socialdemokrat! De private fonde bidrager højt sat med 1 procent af skolens samlede udgifter, men de styrer nærmest, som om de ejede hele butikken. Folkeskolen er nationens vigtigste kulturbærende institution, og så overlader vi vitale beslutninger om den udvikling til tilfældige forbipasserende med penge på lommen. Er vi rigtig kloge?

Tilføjelse: Kristoffer, hvad ved du om PRT's nedlukning af arbejdet her? Gav hun nogen form for begrundelse? Hvordan reagerede omgivelserne?

Lene: Selv tak. Skolen er nu engang også kulturbærende, og hvis vi glemmer det element, og reducerer dens virke til ren maskinel formatering ift. erhvervslivets interesser, så synes jeg en ualmindeligt væsentlig dimension ved at holde skole går tabt, og det kan jeg næsten ikke bære, at tænke på. Niels Chr. Sauer: Nej, det er min opfattelse - og også via mine drøftelser med forskerne - at man har svært ved, måske nogen gange pga. ressourceknapheden eller hastigheden ved EdTech virksomhederne, at se de risici og scenarier, som jeg tegner her. Det er dog tydeligt jf. international forskning på området, at det skaber nogle forskydninger, som i den grad ændrer på vores måde at holde skole på - og det kan vi ikke leve med, mener jeg. Jeg har måttet sande, at jeg via mine holdninger kan møde kritik og modstand fra dem, der mener fonde tilbyder nogle nuancer. Jeg har dog et ståsted her, og det synes jeg, at vi skal turde stå på i modvind også. Der har forskningen vist mig nogle helt objektive ting, som jeg i hvert fald mener er svære at modbevise. Formodningen om at det offentlige skolesystems krise(r) kan reddes ved hjælp af den private sektor er en udfordring, der ikke må stå uimodsagt. Sektoren har mange intentioner, som kan være noble nok, umiddelbart. Det er svært at modsige dem, da man ofte kan blive kritiseret for ikke at ønske det samme, og der er bare noget principielt på spil her, som handler om vores grundlag at holde skole på. Jo flere private aktører der melder sig på banen, jo større er risikoen for at deres fondsmidler og ressourcetilførsel overskygger de reelle behov der er for holdbare løsninger. Samtidigt kan der være troen på at økonomiske incitamenter kan motivere eleverne, lærere, skoler og forældre til bedre præstationer. Det viste skolepuljen fra Løkkes tid dog klart ikke var tilfældet. Og så er vi tilbage ved den professionelle dømmekraft, for hvem er det der spørger lærerne om de her elementer? Ingen - og det er altså ikke alle EdTech algoritmer, der passer til en given lærerstabs praksis, da det dybest set ikke er det, som det handler om for dem; det er en virksomhed og det handler om profit under slet skjulte noble intentioner. Ift. PRT's nedlukning, så er det ikke lykkedes mig at støve mere op på nuværende end det jeg linker i hendes svar til Jacob Mark. Jeg hæfte mig dog ved, at ansvaret pålægges kommunerne og dermed i visse tilfælde de enkelte skoleledere, som foruden den daglige drift skal kende til markedsføringsloven, datasikkerhed m.m. Samtidigt understreges det, at det skal være inden for skolens formål, og at undervisningen ikke må skævvrides. Det er bare de facto let det der sker, og derfor er især Lucas Cone's indlæg i Altinget ift. det blinde øje ualmindeligt væsentligt. Man kan jf. hans forskning, og den internationale, ikke lægge det ansvar ud til kommunerne og skolerne - og deraf min sluttelige anke om at kigge på nogle mere formelle politiske strukturer ift. det forskningen kalder "blød" privatisering, hvor intentionerne er noble, men betydningen for det demokratiske uddannelsessystem knap så meget.

Kristoffer, tak for grundigt svar. Du tale om kritik, du får fra modstand fra 'dem, der mener fonde tilbyder nogle nuancer'. Hvem er det? Lad os få en åben debat om det her. Dem, der vil forsvare situationen, må lægge deres argumenter frem. Det her er alt for vigtigt til at gå under radaren. Jeg husker knap nok debatten i hovedstyrelsen omkring Mærskmilliarden. Det gik stærkt, Benovelsen over den store gave styrede, og da jeg foreslog, at pengene skulle gå til renovering af toiletter, troede man, det var en joke.

Niels Chr.: Det er klart at organisationer som Teach First, som jeg - som koncept med baggrund i ovenstående argumenter fra forskningen - har en bekymring for. Særligt ift. det skolesyn og den forskydning det gør ved måden vi holder skole på, ikke lader mine kritikpunkter stå uimodsagt. De er jo en del af Teach For All, der i sit grundlag ønsker: "... in the long-term, drive systemic changes from within and outside of the education sector. " (https://www.linkedin.com/company/teach-for-all/about/) Der er vi jo langt hen af vejen grundlæggende uenige, TF og jeg, og dette har jeg løbende forholdt dem. Det er jo en balance, da der også er medlemmer som er kommet fra TF. Men jeg har aldrig haft en anke imod dem, men blot grundlæggende og måske mere principielt ift. de baggrundselementer der er inde over. Derfor har jeg - som ved så meget andet i øvrigt - forholdt mig kritisk til det foretagende. Jeg ved også, at netop Teach for America / Teach for All er en del af den internationale forskning på området. Og netop her kan debatten let mudres, da det let kan komme til at lyde som om, at man ikke ønsker det samme, som de promoverer sig på; navnligt at gøre forskelle for elever i socialt udsatte områder via højtuddannede akademikere. Der holder jeg blot tungen lige i munden, og ønsker at de løsninger skal findes via de demokratiske kanaler offentligt, som vi kender det, og at man i stedet, politisk, prioriterer den ordinære læreruddannelse og folkeskolen via holdbare og langsigtede løsninger. Fra bogen "Cutting School" af Noliwe Rooks, hvor denne har undersøgt konceptet i amerika, der er kritikpunkterne, at fortællingen bliver, at det offentlige system, herunder den ordinære læreruddannelse, har fejlet, og det synes jeg er misvisende, da det netop - igen - fjerner fokus fra de mere langsigtede og holdbare løsninger, og ikke mindst - fjerner fokus - fra det offentlige og fælles aspekt ved at holde skole.

...Niels Christian Sauers eminente forslag, da DLF-hovedstyrelsen dengang skulle modtage milliardgaven! Kapitalens styring har siden da globalt og lokalt accelereret i uhyggelig grad, og i dag fortæller du, Kristoffer Høyrup Sørensen, at du, som nuværende hovedstyrelsesmedlem må ´holde tunge lige i munden´ når du skal fremføre dine holdninger overfor kapitalstyrede firmaer, der laver private videreuddannelser som fx Teach First (en ikke-statslig organisation, NGO) Pædagogikken er blevet invaderet af global kapitalisering! Aldrig før har der været så megen brug for forskere og andre, der kan gennemskue kapital-logikken. Aldrig før har der været så megen brug for dybdegående analyser og brede fortællinger, om hvad der sker i disse år med skole og uddannelse - og om hvad vi vil fremover. Aldrig før har der været så megen brug for modige, stærke folk, der vil pædagogikken, skolen og uddannelse - på en ikke-profit måde. Aldrig før har der været så megen brug for kamp - imod kapitalstyring. Hvis man altså vil genvinde demokratiet .

Kære Lærke. Jeg kom utilsigtet til at skrive Lene tidligere. Det må jeg retteligt beklage. Med den sætning mener jeg, primært, at man let kan tildeles en række ting i mund, som ofte står ganske unuanceret, og som ikke altid har sin berettigelse. Sådan må det, i nogen grad være, når man stiller sig frem med sit ståsted. Som dem Vendelbo jeg er, tåler jeg fint det. Jeg har altid stillet mig til rådighed for debat af samme grund i dette virke. "A ka' nok bøws' om æ' behøws', men a' ka' intj' knækkes" som Knud Holst skrev i sit digt Vendsysseltræet. Her er det for mig et ståsted, en værdikamp, som jeg ikke slipper. Mit indlæg skal ses som et forsøg på at holde fast og holde ved. Så vi er helt enige. Jeg er glad for de gode tilkendegivelser indlægget har givet, og så holder jeg fast. Det lover jeg dig. Tak for dit indspark også. Allervenligst Kristoffer

Og jeg lover dig det samme - at stå, hvor jeg står og kæmpe værdikampen derfra! PS. Vi er også enige om, at dialogen skal jo være der! Men på rette præmis! (Præmissen om demokrati, åndsfrihed og ligeværd) . Mange hilsener Lærke