Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Malene A. Hansen (Lærer) 10-01-2021 12:57
Hej Susanne Måske du kan afklare? En lærer skriver i en tråd herinde vedrørende skoletube, som der jo så vidt jeg ved er en databehandleraftale med: “(...) på Skoietube kan man læse, at elever ikke må lave vidoer, hvor de viser deres ansigt eller taler.” “De må kun lave videoer, hvor man ser deres hænder lave noget eller de viser billeder (med tilladelse), som de supplerer med tekst. Det er noget med EUs fortolkning af GDPR-regler, som endnu er uafklaret. “ Jeg har netop bedt en klasse uploade fremlæggelser i mundtlig engelsk via skoletube. Er det imod gældende regler, hvis man kan se deres ansigter? Dertil - må en skole notere elever ulovligt fraværende, hvis de er logget på timen i fx teams, men uden kameraet tændt og/eller med ansigt usynligt? Der er selvsagt åbenlyse fordele ved at vi kan se hinandens ansigter, men hvad siger loven? Tillægsspørgsmål; elevers eller læreres ytringer i chatfunktionen på fx teams videomøderne - er der noget, vi skal være særligt opmærksomme på dér?
Susanne Christensen (Lærer) 10-01-2021 13:24
Svar til Malene
Hej Malene Ja, der kører desværre en masse snak omkring Skoletube, og ofte er det ikke helt korrekt, det der bliver videregivet. En række af Skoletubes programmer er blevet ramt af Schrems ll. Når man klikker på et program for at åbne det, dukker en boks op, hvor det tydeligt fremgår, hvad man må og hvad man ikke må i programmet - er der ingen problemer med programmet fremgår det også tydeligt. Der er nemlig en række programmer, hvor stemmeoptagelse og billeder af elever ikke er tilladt. MEN, du må gerne have optaget en video f.eks. på mobiltelefon, med screencastify på computer eller lignende og uploade til Skoletube, så det er ikke noget problem at uploade fremlæggelser til Skoletube (f.eks. en kanal, eller de blot uploader som medie og deler link med dig). På https://laerit.dk/schrems-ii-og-skoletube/ står der bl.a. følgende: Almindelig upload og deling via kanaler på Skoletube er IKKE ramt af denne midlertidige problematik og værktøjerne: Stopmotion studio PRO, Screencastify / Screencast, Tiki Toki, Photopea, CodingLab , Slideshow, Skoleblogs, Studieblogs, H5P, Thinglink, Mindmeister og Flowcharts kører lokalt i browseren, via servere i EU eller via vores egne danske servere (ingen persondata overføres til USA) og du må derfor gerne bruge almindelige persondata, som fx speak, personbilleder og video med personer. WeVideo er et meget brugt program (og der arbejdes på højtryk for at få alle tilladelserne i orden igen). Det er stadig muligt at bruge, men optagelse af stemme og billeder af elever er lige nu no-go. Derfor har Skoletube indsat eget program - VideoMixer - i mellemtiden. Måske bruger dine elever screencastify eller screencast, det må de også gerne bruge. Den med ansigtet synligt og ulovligt fravær er lidt svære. Som udgangspunkt vil jeg sige nej. Jeg ved at det i min kommune er meldt ud, at man ikke kan kræve at eleverne viser deres ansigt, netop pga. gdpr. I princippet kunne der være ting i hjemmet, som vi ikke skal se, eller sårbare elever udstilles. Men, jeg ved også at mange forsøger at 'kræve' kameraet skal være tændt. At det er = ulovligt fravær provokerer mig. Der kan være elever hvor netforbindelsen ikke kan køre med kamera, eller hvor kameraet ikke virker af den ene eller anden grund. Men, som du nok kan læse er det lidt et betændt område, så måske noget der skulle tages op på skolen eller bringes videre til forvaltning. Tillægsspørgsmålet er jeg faktisk i tvivl om, men umiddelbart tænker jeg ikke der er nogen problemer. En skole/kommune skulle jo gerne have databehandleraftaler med det produkt de anvender. Og omvendt er det nok heller ikke i en fælles chat, at man kommer med personfølsomme oplysninger. Men jeg kan ikke udelukke, at det er noget man skal være opmærksom på. Det blev et langt svar - håber du hang i så langt ;-)
Malene A. Hansen (Lærer) 10-01-2021 14:10
Det gjorde jeg - og mange tak for grundige svar og betragtninger/ forbehold. Jeg har lyst til at tilføje, at det undrer mig, at så få forholder sig bare en smule reflekterende og kritisk til området. Een ting er de juridiske aspekter, men de etiske virker helt, helt fraværende i debatten. At kunne se hinanden og have samvær i en lukket gruppe (klasse) og i et fysisk, afgrænset rum, må aldrig sidestilles med at befinde sig - endda tvunget ind i - online, medie - og for eksempel videobårne livestreaminger. Moral, grænser, tryghed, naturlighed, privatsfære, integritet, tillid og etik udspiller sig pludselig under helt andre omstændigheder og med andre, for deltagerne ofte usynlige eller i hvert fald uklare perspektiver.
Susanne Christensen (Lærer) 10-01-2021 15:12
Helt enig! Den enkelte lærere tænker ikke altid over det, og slet ikke hvis en skole har meldt ud, at eleverne skal have kamera på, og at det ellers er lig ulovligt fravær. Eller dvs. de kan måske nok være uenig i det med ulovligt fravær, men det er de færreste som ved, at det kan være et problem at kræve kamera. Uanset om man kigger på det fra et juridisk eller etisk aspekt. Derfor også vigtigt at skoler/forvaltninger kommer meget mere på banen og får meldt ud til deres medarbejdere - og at der ikke blot meldes noget ud, fordi det er mere belejligt for skolen, at eleverne har kamera på.