Tillykke med jeres nye aftale. Godt gået!

Jeg er imponeret. Dels over jeres modparts imødekommenhed, dels over jeres resultat... det virker som om I har rykket i den rigtige retning. Men er 26 lektioner ikke en del mere end 2012? Dermed har L409, ledelsesretten og knægtelsen gjort sit arbejde for magthaverne - de fik mere ud af mindre! Dernæst: Bør nogle lærere i Danmark have ringere vilkår end den aftale? Hvis dlf synes det, så forklar det venligst til os medlemmer? Endeligt: Tillykke med det vundne, nu kan kredsen der glæde sig. Men hvordan med den glæde, hvis nabokredsen om en uge lander en bedre aftale? Som det må fremgå bakker jeg ikke op om dlfs fravigelse af centrale krav... derfor kan man jo godt se et lys i mørket! God weekend

Tillykke med aftalen, som jeg håber vil give den enkelte lærer bedre, samlet tid til at forberede og efterbehandle deres undervisning! Jeg er især glad for, at man i Halsnæs har valgt at sætte opgaver på 40-60 timer på opgaveoversigten, i stedet for kun opgaver over 60 timer, som ellers KL jo hårdnakket insisterede på, skulle være tallet. Så meget flot at dét er lykkedes - og må det skabe præcedens, uagtet, at man naturligvis burde gå endnu længere ned - for hvad er logikken i, at man ikke skal anerkendes og aflønnes for en opgave, der tager fx 10 timer? Opklarende spørgsmål: 1) Lokalaftalen bruger udtrykket 'individuel forberedelse', som også i A20. Har der mellem kreds og kommune været en drøftelse af, hvad der ligger i denne formulering? Eller er det op til den enkelte skoleleder at definere, hvordan det skal forstås? - Problemet er jo, at tiden smuldrer! Den såkaldt individuelle forberedelsestid går med daglig mailkorrespondance, inklusionsarbejde, ad hoc sparring, dokumentation/udfylde diverse dokumenter og notater, procedurer og problemer relateret til it samt diverse, digitale platforme, konfliktløsning, logistik og rent praktiske opgaver/oprydning osv. Fx har jeg umanerligt mange kolleger, der bruger langt over 40 timer om året, tid, som de må tage af deres individuelle f-tid, på bare en enkelt inklusionselev eller på diverse indsatser i den eller lignende forbindelser. Hvorfor skal man ikke have tid til sådanne oplagte ekstraopgaver, som jo 'går ud over' den undervisning, man skulle have forberedt, planlagt, stof man skulle have haft læst, opgaver man skulle have rettet mv? 2) Hvordan vil man i Halsnæs sikre, at lærerne ude på skolerne klædes på til på kvalificeret vis at indgå i planlægningen af den enkelte skoles ressourcer? Sikres der tid til at afholde nogle møder og have en tilstrækkelig debat om tekstudlægninger af såvel A20 som lokalaftalen samt konkrete udmøntninger på den baggrund? Vel at mærke i god til inden skoleplanmødet. 3) Har I i Halsnæs overvejet, hvordan aftalen skal evalueres, når året er ved at være omme, således at man får et RETVISENDE billede af, i hvilken grad lærerne vitterligt HAR fået bedre tid til at løse kerneopgaven? Eller er lokalaftalen en succes, svarer lærerne blot, at de 'synes eller oplever, at de har et godt samarbejde med deres ledelse'? Hvordan vil man arbejde med at skabe dokumentation for, at mange andre opgaver tager tiden til at forberede og efterbehandle undervisningen? Således vi i skolen kan få skabt den transparens (data!), der skal til for at få en samtale i gang med politikere og befolkning om, hvad lærernes tid går med... Pft.

Mange gode momenter her. Stort fremskridt ift. nuværende tilstande. Eneste hår i suppen: At læreren selv skal bede om at få arbejdstiden opgjort, hvis den skrider. Dét vil ingen skoleleder bryde sig spor om. Og dermed ligger der et pres på læreren for ikke at kræve sin ret her. Man kunne måske have vendt den om, sådan at læreren kunne frabede sig opgørelsen, hvis han ikke mente, den var nødvendig.

Selvfølgelig tillykke til Halsnæs. Det man specielt kan bemærke er, at nu er vi nede ved at opgaver over 40 timer skal på opgaveoversigten. Vi skal længere ned i andre kredse eller næste gang for Halsnæs. Ja - igen et lille hår i suppen. Jeg syntes stadig at 26 lektioner er mange med inklusionselever osv. Håber der er kredse som kommer længere ned- og dermed som en løftestang. God weekend

26 lektioner er alt for mange! Sagen er jo den, at rigtig mange lærere, når alle skal-opgaverne er løst, alt kontorarbejdet, møderne, konflikterne og arbejdet med inklusion og ‘indsatser’ har måske 4-5 timer, i nogle uger mindre, ofte i små lommer mellem timer, til at forberede 26 lektioner i mange forskellige klasser og flere forskellige fag og til at rette og evaluere skriftlige opgaver mv Håbet (med A20) er, at der skabes en (ny) kultur, såvel ude blandt lærerne, hos lederne og hos arbejdsgiver, som gør, at dette forhold kommer frem i lyset, således at vi kan få en samtale om, hvad skolens kerneopgave er, og om der er et rimeligt og fornuftigt forhold mellem , hvad skolen og lærerne skal løse af opgaver, såvel type som mængde og grad, og så de ressourcer - tidsmæssige og økonomiske, der tildeles fra politisk side, og også de menneskelige ressourcer, som vi lærere jo ikke kan forventes at have i uanede mængder af. Mange mange lærere (17.000!) har forladt folkeskolen eller slet ikke søgt den. Hvorfor mon ikke?

Man kunne også i 2012 have 26 lektioner, men det du tænker på er vel det kommunale undervisnings gns.? Og ja, det er vokset fra ca. 660 timer til ca. 750 timer, så lærerne underviser i gns. 3 lektioner mere end før reformen, og samtidig er der ændret i de øvrige opgaver fx på specialundervisning og inklusion. Vigtige understøttende opgaver er forsvundet fra skolen og indflydelsesfora er slanket, så ændringen af lærernes arbejdsopgaver har bestemt ikke været uden komplikationer. Lokalt er vi nu enige om, at der skal fokus på kvaliteten i undervisningen bl.a. ved at sikre den individuelle forberedelse af lærernes kerneydelse undervisningen samt skabe rum til lokalt på skolerne at prioriterer fællesforberedelse og samarbejde. Politisk har der siden 2017 været bred opbakning og fokus på, at genoprette den lokale folkeskole efter en noget turbulent implementering af reformen lokalt. Centrale aftaler: Så længe folkeskolen er under kommunalt selvstyre, og det er kommunalbestyrelsen som allokere ressourcerne til den kommunale folkeskole, så bestemmer kommunens økonomi og lokalpolitikkernes prioriteringer af den lokale folkeskole også kvaliteten og arbejdsforhold/miljø m.m. Det er en udfordring, når man taler om en fælles folkeskole eller centralt vil undgå postnummer lotto.

Svar til Thomas Andersson Der hr i nyere tid været forskelle mellem kommunerne og de vilkår lærerne bliver budt. Udmøntningen af lokale aftale i forhold til A05 og A08 var der, og Michael beskriver hvorfor. I Randers Kommune arbejdede vi to år i mødeplan jf A05, og her var der lærere, der havde 28-29 ugentlige lektioner. Så der kunne man tale om ringere forhold end i nabokommunerne. Måske en bedre aftale i en nabokommune kan bruges som løftestang for fremadrettet at få bedre vilkår for lærerarbejdet. Det er jo ikke umiddelbart lønnen, der er den største/vigtigste faktor for rekruttering. Sågar inden for kommunegrænsen kan der være forskelle mellem arbejdsvilkår på skolerne grundet fx lærerkollegiets sammensætning rent anciennitetsmæssigt (skolens økonomiske muligheder). Og i øvrigt: Da vi arbejdede i mødeplan i Randers skortede det ikke på opbakning fra DLF centralt eller landets øvrige kredse. Så selv om vi stod på et trinbræt helt alene, følte vi os ikke efterladte. Jeg er ikke i tvivl om, at skulle der ske det, at kredse får store udfordringer, så vil DLF og i nødvendigt omfang også andre kredse være klar med hjælp og opbakning.

Javist er et max på 26 timer for mange, men for det første er det et enormt fremskridt fra INTET loft, for det andet er det jo netop et max, ikke et snit.

Meget vigtigt, ja, at det er et max. Naturligvis. Spændende, hvor mange andre kommuner, der går med til det samme...Men mindst lige så spændende, hvilke ‘andre opgaver, der vil kunne vedtages at nedbringe en lærers maksimale undervisningstimetal. For ellers er vi lige vidt for det flertal af lærere, der i forvejen underviser 26 lektioner.

Hvornår mon DLF får indsamlet viden om lokalaftalerne - og frigivet denne til medlemmerne? Undervisningstimetal, hvor mange har tid på hvilke typer af opgaver, individuel forberedelse (kategorisere i typer af definition). Måske kan det løfte en nabokommune. I hvert fald kan man få et samlet overblik over landet, så vi kan bruge til videreudvikling af kommende krav.