Det er lidt ærgerligt, at man fra politisk side endnu engang vælger at flytte perspektiv fra den almene og "dannelsesfattige" læreruddannelse, hvor langt fleste lærerstuderende har deres hverdag - og fremtidige hverdag i folkeskolen. Det lader til, at læreruddannelse og folkeskole - til trods for deres væsentlige relevans for samfundet - efterhånden er et frit legerum for politikere og andre udefrakommende godtfolk. Undervisere med mangeårig indsigt og kendskab til læreruddannelsen (i lighed med folkeskolen) bliver forbigået. Paradoksalt nok har de selvsamme politikere i årtier udsultet og omdannet læreruddannelsen til en kapitallogisk købmandsskole. Da jeg selv gik på den ifølge Jensen dannelsesfattige læreruddannelse, blev uddannelsen konstant udsat for "justeringer" fra politisk side - hverken undervisere eller studerende kunne få lov til at hvile ved det "faglige", inden der kom nye strukturændringer. Hvad med at løsne detailreguleringen og give den såkaldte dannelsestilskud til de allerede eksisterende læreruddannelser? I øvrigt synes jeg, at det er letkøbt med "dannelse" efterhånden, der er gået inflation i begrebet i alle mulige retninger.

Hvor er dramaet? Det "dramatiske", som Hermann kalder det, er efter min mening ikke, at der etableres endnu et frit seminarium i et land, hvis pædagogik netop bygger på denne tradition. Det "dramatiske" var snarere etableringen af professionshøjskolerne i Globaliseringsrådets det tilsvarende Vækstforums ånd fra hhv. 2006 og 2009. Der var "dramaet". Dramaet forstærkedes, da Hermann - sammen med to af hans UC-kolleger og den nye dekan for DPU - sammenlignede Lars Løkke Rasmussens skoleideer med Martin Luther King. Det skete i en kronik i 2010, og konsekvensen af den kronik var blandt andet de "dramatiske" læreruddannelses- og skolereformer i 2013. Så sagligt set bytter Hermann rundt på drama og normalitet. Link til kronikken: https://www.berlingske.dk/kronikker/10-4-loesning-til-folkeskolen

Skole- og læreruddannelsesreformer siden 2013 var bredt bakket op politisk. Siden har de fleste bortset fra Socialdemokratiet taget afstand fra elementer i det, det udviklede sig til. Det flertal uden om regeringen, der nu bakker op om "den nye læreruddannelse," kan ses som et modspil til den corydonistiske konkurrencestatsskole for det opportunistiske menneske, Men det interessante for mig at se, er, om man i den kreds virkelig gør op med den "indoktrinering" i den til det Ayn Randske idealsamfund grænsende verden, som al politik mere eller mindre danser i guldkalvedans om, eller om man bare vil profilere sig med en udgave af samme med et mere "menneskeligt" ansigt. Grundlæggende er der tale om "det normale drama," hvor alle prøver at profilere sig for at tage sig bedst ud, men ingen, når det kommer til stykket, et virkeligt nybrud. Så vi fortsætter nok med det vante drama: "Stormen i vandglasset!" B-| :-P

@Jens Hougaard: 1. Der er - kan jeg love dig for - ikke noget Ayn Randsk eller opportunisme over Herning-initiativet, tværtimod. Der er højskole og verdensborger og faglighed i en og samme proces. "Opportunisme" er eksplicit konkurrencestatens ideal, som professionshøjskolerne og den nuværende læreruddannelse jo bygger på via dets anknytning til Globaliseringsråd og corydonisme. 2. Der er ikke tale om en "profilering", men om at etablere en læreruddannelse i en moderne version af landets pædagogiske tradition. Det er en faglig og indholdsmæssig kamp og ikke et spørgsmål om strategi og position. 3. Jeg er ikke bekendt med, at Socialdemokratiet ar taget afstand fra 2013-reformen, tværtimod. Det må være nogle meget små "elementer". Det er da også tankevækkende, at f.eks. Anette Lind, som var helhudet socialdemokratisk skoleordfører og tilhænger af Antorinis reform, også er særdeles kritisk overfor Herning-initiativet, som til gengæld støttes af Marianne Jelved, som var den mest kritiske radikaler i sin tid. Filosofien bag læreruddannelsen er den samme som før, eftersom det jo er samme lov, og professionshøjskolernes udviklingsinitiativer forstærker denne tendens. Her er et link til en analyse, hvis det skulle have interesse: http://www.thomasaastruproemer.dk/laereruddannelsens-opgoer-med-laereruddannelsen.html

Ingen afstandtagen hos Socialdemokratiet - jeg skriver også: " Siden har de fleste bortset fra Socialdemokratiet taget afstand fra elementer i det, det udviklede sig til." Enig i, at det bliver interessant, at se, hvad projektet udvikler sig til - jeg læser din analyse. Mht. til profilering og optagethed af det Ayn Randske går min opmærksomhed til den politiske opbakning til projektet - ikke til projektet i sig selv. :-)

ang. Socialdemokratiet; Undskyld, Jens, jeg læste forkert. Tak for rettelse.

Stefan Hermann anfører, at dimittendledigheden fra Den frie Lærerskole i Ollerup er højere (11%) end fra de ordinære læreruddannelse (3%). Det kunne jo skyldes, at der ikke er så mange ledige stillinger i det område som Ollerup uddanner til: friskoler, efterskoler og højskoler. Det er desuden sådan at den frie læreruddannelse ikke giver automatisk adgang til en ansættelse i folkeskolen – det sker i givet fald på dispensation. Ligesom DLF mig bekendt heller ikke optager medlemmer med en baggrund fra Den frie Lærerskole. Så med en etablering af endnu en fri lærerskole i Herning ønsker man at uddanne flere kandidater til privatskolerne, friskolerne, efterskolerne? Eller er det meningen at færdiguddannede lærere herfra også skal ansættes i folkeskolen? I givet fald er det så noget DLF bifalder med fx at give dem medlemskab af foreningen? Jeg spørger bare åbent – der ligger ikke nogen værdiladning i mine spørgsmål

Dimittender fra Ollerup kan tage den såkaldte Ollerupprøve for at kvalificere sig til at undervise i folkeskolen, mens det er meningen, at den nye, fri, læreruddannelse umiddelbart skal kvalificere til undervisning i folkeskolen. Se faktaboksen her: https://www.folkeskolen.dk/1862316/laereruddannelsen-mangler-noget-holdning-til-hvordan-man-skal-vaere-laerer mange hilsner Karen, redaktionen

Kunne egentlig snart være interessant hvis der var nogle med indgående kendskab til den fri deltog i debatten. Indtil videre er det "bare et sted, man snakker om". Det kunne nuancere debatten, tænker jeg. Og hvad er det, der skal fremhæves fra Ollerup? Det må Herningfolkene kunne blive lidt skarpere omkring. Hvad er det, de har stødt på i Ollerup?

I denne tråd udtrykker Alexander von Oetingen sig kritisk over for Herning projektet, men er positiv over for Ollerup. https://www.folkeskolen.dk/1862368/von-oettingen-politikere-skyder-helt-ved-siden-af-med-privat-laereruddannelse#1863251

Men retter nok også mit spørgsmål til initiativtagerne fra Herning... de må have studeret Ollerup nøje. Jeg kender udemærket stedet.

Lad mig først slå fast, at jeg tænker, det er afgørende for et lands sammenhængskraft og demokratiske dannelse, at man har mange fælles og statsstøttede institutioner. Fx en læreruddannelse. Tænker ikke at en alternativ læreruddannelse i Herning behøve være en trussel; men når det nu er sagt, så synes jeg Stefan Hermann har en pointe, når han siger: "Tiden er ufattelig moden til, at forligskredsen virkelig committer sig til det udviklingsarbejde, der er sat i gang. Det er her, man bør finde ændringer og forbedringer; og gerne med nogle af de ansatser som findes i Jensens og andres tanker om mere dannelse og frihed". - og så mener jeg i øvrigt fortsat, at det er godt med frie skoler og evt. et par frie læreruddannelser som modpol til en monopolisering. Mangfoldighed er godt. Endelig synes jeg Stefan Hermann har en god tanke, når han siger: "I stedet for at have en helt nye uddannelse, kunne politikerne give den eksisterende læreruddannelse mere frihed. Politikerne vil ofte gerne detailstyre læreruddannelsen. Det er ikke længe siden, at en minister og en samlet forligskreds bad professionshøjskolerne sørge for, at flere lærerstuderende skulle have mulighed for at tage et frivilligt kursus i seksualundervisning". - ja altså lige bortset fra det med seksualundervisningen, som gerne kunne suppleres med normkritik.

Det er vildt dramatisk, at man fra politisk hold vil ændre loven, for at legitimere et privat projekt. Så bliver der endnu mere dramatisk, når man ved, at vi faktisk idag har læreruddannelser til hele Danmark, der løfter den grundviske skoletradion, oplysning og almen dannelse. Jeg håber politikerne vil sætte læreruddannelsen fri, i stedet for at oprette en fri-privat læreruddannelse.

@Alexander: Den eksisterende læreruddannelse er etableret som et regelret opgør med dannelse, oplysning og ikke mindst med den "grundtvigske skoletradition". Processen tog for alvor fart efter Globaliseringsrådets rapport i 2006, som udgjorde grundlaget for etableringen af professionshøjskolen. Dertil kom så læreruddannelsesreformen i 2013, som var et uhørt teknokratisk dokument. Det var årsagen til at Peter Kemp, Michael Böss, jeg selv og en række højskolefolk, som jo nok ved noget om "grundtvigianisme", gik ind i sagen. UC'ernes seneste initiativ om læreruddannelsen markerer ikke nogen ændring i det forhold, tværtimod. Alt dette kan jeg sige med så stor skråsikkerhed, fordi jeg har studeret det meget grundigt. Problemet er altså både læreruddannelsen og professionshøjskolerne. Vil man et alternativ, som er eksplicit baseret på dannelse, oplysning og grundtvig, så må man derfor starte helt forfra og udenfor.

Kære Thomas jeg er sådan set enig i dine analyser vedr. globaliseringsrådet, styring mv.. Jeg er enig med dig i, at reformen 2013 også bar præg af den ånd. Men: 1. Den læreruddannelse man fik, var politisk ønsket. Det var ikke en "ond -UC-ånd", men en demokratisk beslutning. 2. Bag læreruddannelsen ligger en "social-indignation" om at hjælpe den næste generation ind i en "ny verden". Det kan man være uenig i og det er for mig at se, den store politiske illusion, men selve indignation, kan man ikke fratage politikerne. Bag læringsmålsstyring ligger også - om man bryder sig om det eller ej - et etisk ansvar. 3. Dem, der har været med til at overstyret læreruddannelsen, er nu også dem, der vil noget helt andet. Og man aner ikke hvad. 4. Opskriften er den samme. Først kritiserer man uddannelsen sønder og sammen, gør medarbejdere til konkurrencestatrens soldater og "mellemlederne" - som du ynder at kalde os - til teknokrater og så - wupti - er løsningen en privat læreruddannelse.

Der foregår vel her både en "kamp" på det politiske plan og på det pædagogisk/filosofiske plan. Det der skete i 2013 var bakket op af et bredt politisk flertal. I den aktuelle situation, er der skabt et andet flertal (1), som tager afstand fra elementer i 2013 projektet. Det er vel legalt og helt efter bogen. Det, der så kan være interessant, er at se på, hvad det er politikerne lægger vægt på, og hvad de personer, der har leveret de pædagogisk/filosofiske opbakninger til de to projekter lægger vægt på. Foreløbigt forekommer positionerne noget diffuse og har for mig at se mere karakter af magtkamp end af en egentlig diskussion. Man blander geografiske hensyn og forestillinger om privat og offentlig virksomhed sammen med konkurrencestat /Globaliseringsråd og Grundtvig-Koldske idealer i et noget uoverskueligt scenarie. Mit bud på situationen er, at den aktuelle "kamp" i et ikke ubetydeligt omfang er drevet af ønsket om et politisk modspil til den siddende regering. Som i 2013 vælger man så fra politisk hold de projekter og eksperter, der "kommer ind handy" uden jeg af den grund vil underkende den "sociale indignination" og de politiske visioner som motivation B-| (1) https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b111/20201_b111_som_fremsat.htm

Jeg forstår på mange måde Stefan, Alexander og de øvrige modstandere af en ny, 'fri' læreruddannelse. Men jeg synes, I overser en vigtig pointe: Man kan formodentlig tiltrække flere studerende ved at udbyde flere varianter af uddannelsen. Det er et markedsføringstrick, der med held er benyttet mange steder i de videregående uddannelser. Og hvorfor mon mit lokale supermarked har 10 slags Colgate tandpasta? Fordi det giver mere salg til Colgate, end hvis de kun havde én slags. Med andre ord: hvis der udbydes flere varianter af læreruddannelsen, vil man formodentlig kunne tiltrække flere studerende. En af de største aktuelle trusler mod den danske folkeskole er, at skolerne er nødt til at ansætte mange uuddannede. Det problem vil en ny læreruddannelse formodentlig være med til at gøre lidt mindre.

Jeg er grundlæggende enig med Stefan Hermann i hans argumentation for at sætte læreruddannelsen fri fra de omfattende styringsimperativer fra statens side angående uddannelsens indhold og organisering. Fibæk Laursens og Rømers indlæg bidrager til at afspore de essentielle problemer med den nuværende læreruddannelse. Fibæk Laursens COLGATE analogi er et sølle argument, som ikke kvalificerer debatten. Tror Fibæk Laursen virkelig, at flere læreruddannelser per automatik vil tiltrække flere unge mennesker? Er det det forskningen kan byde ind med lige nu? Rømers fokus på Grundtvig og Kold + dannelse eksisterer allerede i den nuværende læreruddannelse som et emne på lige fod med andre relevante uddannelseselementer, men det skal ikke udvikle sig til en "bevægelse", hvor man kun har fokus på disse koryfærer. Der findes meget andet pædagogisk filosofi, som kan kvalificere læreruddannelsen - bl.a. D. Benners almene pædagogik og for så vidt også Alexanders pædagogiske tænkning og omgang med antinomier. Den såkaldte nye læreruddannelse fremstår som gammel vin på nye flasker. Der er intet visionært over den "nye" (arkaiske) læreruddannelse, som fremstår antikveret i forhold til de moderne udfordringer, som også lærerne og læreruddannelsen står over for. Det, der er problemet, er den nuværende bureaukratiske læreruddannelsesstruktur med dens topstyring og håbløse organisering (modulfragmentering, kompetencemål i rigt mål, læringsmål etc.). Det, vi trænger til, er nye visioner om en læreruddannelse, som både er forskningsmæssigt forankret og tilrettelagt ud fra decentrale styringsprincipper, og målsætninger, der bygger på ideen om lærerens autonome selvvirksomhedspraksis. Desværre er der ikke tilløb til, at ministeren på området rådgiver sig med de personer, som har forsøgt at kvalificere læreruddannelsen i årevis - også i og på trods af de mærkelige omkalfatringer, læreruddannelsen er undergået de sidste tyve år. En ny læreruddannelse frisat af romantiske politikere er ikke vejen frem. Der er for meget tandpasta og for lidt substantielt indhold - og det opdager de studerende hurtigt. Lad os diskutere hvordan vi kan tænke læreruddannelsen forfra på et kvalificeret grundlag, hvor det handler om fagenes, didaktikkens og pædagogikkens faglige indhold. Det er kvaliteten i en uddannelse, som tiltrækker nye studerende - ikke colgate-argumenter og romantiske oplysningsbevægelser o.l.

Jeg argumenterer ikke for en 'fri' læreruddannelse. Men der er tilsyneladende flertal for den i Folketinget. Så hvorfor ikke glæde sig over, at den sandsynligvis vil bevirke, at der tiltrækkes flere studerende til læreruddannelserne, alt i alt? Professionshøjskolerne har jo i praksis accepteret logikken med, at flere varianter betyder flere studerende. Hvorfor ellers lave trainee-uddannelse, meritlærer, teach first m.m.

Jeg forstår ikke din pointe. Meritlærer kan man blive indenfor den eksisterende læreruddannelse. Sådan har det været i mange år. Trainee-uddannelsen er et nyt initiativ, men er også baseret på den eksisterende læreruddannelse. Hvad er din pointe? Er der tale om en "ny" læreruddannelse? Professionshøjskolerne forsøger jo hele tiden at skabe et nyt marked for deres uddannelsestilbud, som kan matche et behov. Det betyder ikke en omkalfatring af den eksisterende læreruddannelse. Jeg forstår simpelthen ikke din argumentation. De ekstraordinære tilbud er ikke udtryk for en ny konstruktion. Tværtimod, så er disse tilbud som regel ikke tilrettelagt på det samme niveau som den ordinære læreruddannelse. Det handler ikke om logik, men om forretning. Hav en god aften!

Jeg har et par bemærkninger til Benny Bang Carlsens udlægning af situationen, som jeg ikke er enig i: 1. Hermann og professionshøjskolerne har i høj grad deltaget i den teknificering af læreruddannelsen, som han nu hævder, at han er imod. Det kan jeg ikke tage alvorligt. Det er simpel organisatorisk interessevaretagelse. 2. Læreruddannelsen fra 2013 er dybt anti-grundtvigiansk i hele sin grundstruktur, hvilket ikke gjaldt den foregående lov, som havde sit eget formål, der havde rod i efterkrigstidens dannelsesprocesser, som selv var forbundet længere tilbage. Og 2013-loven er vel at mærke også dybt anti-pædagogisk og anti-faglig. Det er et teknokratisk monster. Intet kan bygges på den. 3. KLM, som er det sidste grundtvig-koldske element i uddannelsen, var faktisk først skrevet helt ud af 2013-loven, og faget kom kun med pga en markant offentlig modstand, ikke mindst fra filosoffen Peter Kemp, som selv var med i kredsen bag det nye seminarium indtil hans død. KLM overlevede derfor alene som en form for tilføjelse til en lov, der selv hvilede på et opgør med KLM. At det er korrekt, kan man se af fagets kamp for at opretholde timetallet, og ikke mindst kan man se det i professionshøjskolernes seneste læreruddannelsesudspil, der hviler på en total afgrundtvigianisering og dermed også en afseminarisering af både KLM og læreruddannelse, der omdannes til en blanding verdensmål, 2013-ånd og dataficering. 4. Din reduktion af den grundtvig-koldske sammenhæng og virkningshistorie til ”romantik” reproducerer efter min mening det dannelsesopgør, som læreruddannelsen er et udtryk for. Det lyder fuldstændig som Jens Rasmussen, når han er værst. Tænk blot hvad denne tradition har bidraget med, også af helt moderne folk efter krigen. Din markering må bygge på manglende viden om emnet. 5. Det nye seminarium står på ingen måde i modsætning til faglighed eller til Benner og heller ikke til von Oettingens fine filosofi, som især har rod i den tyske filosof Herbart, som bestemt ikke selv var upåvirket af romantikken. Tværtimod spiller både fag en stor rolle på seminariet, og der er også eksaminer og det hele. Det er §5 og §1 i det fineste samspil. Derimod er fagene i de aktuelle skole- og læreruddanelseslove præget af det underliggende opgør med fag, hvilket man f.eks. kan studere i hele diskussionen omkring danskfaget, ikke mindst i kampen mellem Skovmand og Bundsgaard. Men de andre fag er også ramt. 6. Det er fint med dine forslag om ”decentrale styringsprincipper” og mere om fag og indhold. Det er lige præcist det, som hhv. den grundtvigske og oplysningstraditionen tradition går ind for, og som den eksisterende uddannelse er etableret som et opgør med.

Tak for dine substantielle kommentarer, som jeg langt hen er enig i. Min intention var ikke at kritisere Grundtvig-Kold traditionen og dens betydningsfulde oplysningsfilosofi som grundlag for dannelse og pædagogisk tænkning i læreruddannelsen. Min pointe var, at denne tradition naturligvis skal spille en rolle i enhver læreruddannelsestænkning, men jeg er bange for at oprette uddannelser, som med en lettere omskrivning af Foucault er fanget "af loven for et perspektiv på" uddannelse. Hvis man således opretter den nye læreruddannelse på dette grundlag, er jeg bange for, at de studerende ikke bliver tilstrækkeligt udrustede til at navigere i den fagre nye verden. Med hensyn til danskfagets rolle i den nuværende læreruddannelse er der tale om flere forskellige positioneringer af faget. Bundsgaards scenariedidaktik er én position. Andre lægger vægt på fagets litteratur og æstetik; atter andre er optaget af fagets sprog og grammatik; flere fokuserer på fagets genrepædagogik (literacy) og genredidaktik på et semiotisk grundlag osv. Det er for nemt, når du reducerer kompleksiteten til én fællesnævner, fx Bundsgaard vs Skovmand (sidstnævnte underviser i KLM). Det er rigtigt, når du skriver, at Benner er inspireret af Herbarts filosofi, men Benner og Oettingen forsøger jo at gentænke Herbarts pædagogiske refleksioner ved fx at udarbejde en filosofisk tænkning, hvor de arbejder med pædagogiske paradokser og et ikke-affirmativt dannelsesbegreb, som skriver sig ind i forlængelse af Klafkis kritiske kategoriale dannelsestænkning. Denne tilgang flugter ikke med Grundtvig-Kold traditionen, så vidt jeg er orienteret. Måske ligger der et sammenfald mellem Benners forestillinger om de seks co-eksistentialer og Grundtvigs oplysningstanker? Det må jeg studere nærmere, men det giver ikke nogen mening, at du sammenligner min position med Jens Rasmussens. Igen forfalder du til at reducere en kompleks problemstilling til en lav fællesnævner. Jeg har om nogen ytret mig kritisk i forhold til Rasmussens kompetence- og læringsmålsridt i utallige sammenhænge. Her er vi enige - Thomas. Og jeg bemærker heldigvis, at vi også er enige om, at en kommende læreruddannelse skal bygge på decentrale principper med fagene i centrum - defineret i deres egen ret. Som en parentes bemærket er det i øvrigt paradoksalt, at selvsamme Christian Jensen, som er initiativtager til den nye læreruddannelse, indgik i forligskredsen, som i fællesskab designede LU13 rigide bureaukratiske uddannelsesstruktur. Hvorfor formulerer politikerne ikke et nyt grundlag for en "frisat" læreruddannelse? Og hvorfor har statsministeren behov for at oprette lokale uddannelsesstationer i enhver stationsby (jf. nytårstalen hvor hun talte om en uddannelsesstation i Nakskov). Jeg er bekymret for den faglige horisont, når man har til hensigt at lave uddannelser i samme takt som oprettelsen af en lokal Brugs på ethvert gadehjørne. For at et uddannelsesmiljø kan blomstre, kræver det volumen. Vi skal ikke tilbage til Tvind og lignende esoteriske enklaver.

Tak for svar Benny og for at være enig med mig i mange ting: Årsagen til at man efter min mening ikke kan lave frie professionshøjskoler er, at UC'erne er defineret som ufrie i deres juridiske-pædagogiske udgangspunkt. Giver man herefter frihed med ufriheden som forudsætning, så vil det hele blive omdefineret til et stedsløst kompetencesprog, hvilket er præcist det, der sker pt for professionshøjskolerne, jvf. det seneste stort anlagte udviklingsarbejde med "10 ambitioner". På samme måde tror jeg heller ikke på de "frie" skoleforsøg, som er lavet under den eksisterende skolelov, og som skal fungerer under 2013-reformens og KLs læringsregime. Det er denne tilstand, som det nye seminarium vil ændre med en samtidig sans for tradition og modernitet og udsyn, dvs. både ældgammelt og undersøgende og ventende spændt på fremtiden i en lokal institution, som kun har loven over sig. Jeg synes ikke, jeg reducerer danskfaget til en diskussion mellem Skovmand og Bundsgaard. Det var blot et eksempel på den debat, som ledsager indholdets status i skolen, som læringstækningen har trukket i Bundsgaards retning. Sidstnævnte er vigtig af indlysende grunde, men det ved jeg, at jeg ikke behøver at belære dig om, og lad det nu fare for nærværende. I parentes bemærket vil jeg også sige, at det nye seminariums udgangspunkt er det modsatte af "Tvind-skolerne" eller noget som helst andet "esoterisk". Det er snarere hvad jeg vil kalde for en modernisering af normalen, imens UC'erne var en meget teknisk konstruktion, som udsprang af Globaliseringsaftalerne i 2006. Godt at vi er enige om det decentrale og det faglige. Det er derfor jeg støtter oprettelsen af frie seminarier i en klassisk tradition, også gerne i andre landsdele, mens du tror det er realistisk at realisere det inden for de nuværende rammer. Det tror jeg så ikke.

Både @Benny og @Thomas er enige om, at der pt. hersker ufrihed på skoleområdet som sådan, hvis jeg læser de to sidste kommentarer ret. Denne ufrihed var Kristian Jensen med til at implementere i 2013 i såvel folkeskolen som i læreruddannelsen jfr. @Bennys kommentar. Vi kommer her i en problematik, hvor man ønsker at uddanne "frie" lærere til en "ufri" skole. At netop "friheden" er central i diskussionen fremgår af Marianne Jelveds bemærkning til forslaget: "Marianne Jelved sagde fra talerstolen, at hun fortryder, at hun havde godkendt, at overskiften på beslutningsforslaget går på oprettelsen af en privat læreruddannelse. For ifølge skal en ny læreruddannelse kaldes for en fri læreruddannelse." (1) Overskriften på forslaget, som det fremtræder i folketingssammenhæng, handler netop om den "private" læreruddannelse (2), så derfor er det måske ikke så mærkeligt, at KJ forsøger sig med støtte til det nye projekt, fordi han her får lejlighed til at promovere den politiske privatiseringside. Hvis projektet gennemføres, vil det være målet at uddanne lærere til en fri skole, men de vil fortsat skulle arbejde i den ufrie skole, og man kunne forestille sig, at intensionen i virkeligheden er, på sigt at ændre skolen til at passe til de frie lærere, som man vil uddanne i Herning, og at det aktuelle initiativ er et forsøg på at ændre skolen ad bagvejen. Om man så i den politiske kreds, som bakker op om projektet, er enige om, hvad "frihed" er, er et andet spørgsmål. For KJ handler det nok mere om det private, end det gør for MJ. Ane Halsboe-Jørgensen, har i hvert fald ingen ambitioner om privatisering: "Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) slog med det samme fast, at regeringen ikke støtter ideen om at oprette en fri læreruddannelse. Hun er imidlertig enig i ambitionerne om, at der er brug for en mere fri og mere personlig læreruddannelse. Men ifølge ministeren skal den offentlige læreruddannelse netop kunne det i fremtiden." (1) Ane Halsaboe- Jørgensen vil ikke have en "fri læreruddannelse", Men hun vil gerne have at læreruddannelsen skal være "fri." Forhende handler det åbenbart mest, om hvorvidt vi taler "offentlig" eller "privat." Det handler, om hvorvidt det sker i hendes regi eller ej. Så meget tyder på, at det egentlig handler om politikernes forskellige holdninger til spørgsmålet om "privat" og "offentlig," Så blir det interessant at se, om det på sigt også kommer til at handle om læreres og elevers "frihed" på såvel læreruddannelsen som i folkeskolen. (1) https://www.folkeskolen.dk/1864154/fri-laereruddannelse-taet-paa-en-realitet-men-den-skal-maaske-ikke-ligge-i-herning (2) https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b111/20201_b111_som_fremsat.htm

Det vækker til eftertanke, når Marianne Jelved kan citeres for at fortryde, som det fremgår af Jens Hougaard Nielsens kommentar. I sin tid, da den såkaldte reform af Folkeskolen var nyligt vedtaget, hørte jeg hende på et møde fortælle, at hun ikke havde fået læst lovforslaget grundigt nok igennem, men alligevel stemte for det. Eftertanken hos mig går lige her på, hvor mange andre politikere, der reelt ved nok om det, de stemmer for i samme forbindelse. Jeg kan i hvert fald nævne et par stykker, der ikke gør, og Marianne Jelved har trods alt en vægtig baggrund indenfor området.

Jeg har undervist på læreruddannelsen 1995-2009 og igen 2015-2021 på et såkaldt undervisningsfag, de gamle linjefag. Vi er blevet udsat for konstante nedskæringer og ændringer i denne tid. De økonomiske betingelser vi er blevet budt, har betydet en fordobling af de studerende på holdene og en halvering af undervisningstimetallet siden 1995. Som underviser betyder det, at man ikke kan hjælpe den enkelte studerende i samme grad. At uddannelsen er moduliseret på den måde den er, har betydet en individualisering og en mangel på sammenhæng i uddannelsen. Kristian Jensens parti har fremmet centraliseringen med professionshøjskolerne. Måske skulle han evaluere og udvikle dette tiltag og prøve at forbedre den eksisterende læreruddannelse og folkeskolelærernes reelle arbejdsvilkår, før han etablerer flere mærkelige ting, såsom endnu en privat læreruddannelse.

Jeg er stor tilhænger af den diversitet, en fri læreruddannelse vil tilføre, men da kun hvis den er reelt fri. Jeg har tillid til, at diversitet er udviklende, selvom der er naturlige vildskud. Hvis rammerne sættes for at forhindre vildskud, er der intet at hente. Så får vi blot en kopi af det eksisterende.