Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Malene A. Hansen (Lærer) 28-01-2021 21:16
Arbejdsgivers ansvar?
Jeg savner udmelding på, hvorvidt og på hvilke måder arbejdsgiver holdes fast på, at de bærer en mindst lige så stor del af ansvaret for, at aftalen om bedre og mere ‘rimelig’ sammenhæng mellem lærernes ressourcer og tid på den ene side - og så de mange flere og større opgaver på den anden side - ændres til det bedre. Hvordan vil arbejdsgiver sikre netop det? Hvordan med deres del af ansvaret for, at lærerne ude på skolerne tager del i at få aftalen til ‘at leve’, som det hedder - ude på den enkelte skole, nu vi fortsat stort set ingen centrale, for lærerfaget relevante værnsregler har? Skal lærerne ‘vækkes’ for at byde ind og være deltagende, engagerede og konstruktive for at fremme den dagsorden, som også arbejdsgiver med aftalen har forpligtet sig på, nemlig at fremme gennemsigtighed i arbejdstidens anvendelse - hvor er så debatmøderne ude på skolerne, hvor er den nødvendige afsatte tid til i fællesskab lærerne imellem at få taget hul på dette nye ønske om at sætte lærernes faglighed og deres professionalisme forrest? Hvor er viljen og de konkrete tiltag til at inddrage lærerne - eksperterne!? Som Pia skriver, så skal lærerne jo mobiliseres; og det har mange vænnet sig af med - ny kultur skal næres og vandes og prioriteres - hvilket ikke engang KL vel er uenig i, når der er tale om begreber som ‘skoleudvikling’ og ‘retning’ og ‘samarbejde’? Men inddragelse kommer ikke af sig selv, og slet ikke, hvis der ingen tid, rammer og kultur for pædagogiske diskussioner er længere, og hvis mange lærere ovenikøbet er bange for at ytre sig...eller mangler overskud eller savner kollegial opbakning måske endda. Så KL/kommuner - og også vores fagforening: Hvad vil I konkret sætte i gang for at lærerne hæver deres stemmer? Det er fx da ikke kvantefysik at initiere et antal møder ude på skolerne, selvfølgelig i god nok tid inden skoleplanmødet og næste års planlægning , så vi så småt kan få taget hul på at læse aftalen sammen, udveksle synspunkter og erfaringer, have debat og lave nogle videre aftaler for arbejdet.
Pia Henriksen (Lærer) 28-01-2021 21:28
Du har helt ret Malene
Jeg frygter, at det du her efterlyser i første omgang drukner i Corona. Dernæst kan det ende som offer på bålet for lokale behov. Jeg håber, at foreningen vil blive ved med at banke i bordet og understrege vigtigheden.
Johnny Eskildsen (cand. pæd. i dansk) 29-01-2021 17:25
Tak Pia!!