Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Tim Johannsen
(Folkeskolelærer)
02-02-2021 15:49
Ellers tak...
Hvis folkeskolen er en produktionsvirksomhed så er eleven ikke kunden. De er produktet. Derfor er det forældrene der skal lave bedømmelsen - for de er kunden der har afleveret råmaterialet til forædling.
Det eneste man ville få ud af at lave popularitetskonkurrencer er flere der søger væk. Især fordi de fleste der ikke performer optimalt er grundet prioritering af ressourser i rammerne og hverken evner eller vilje.
Anders Olsen
(Lærer)
03-02-2021 09:45
Jeg er med på den
Men på den betingelse, at vi starter med politikere. Alle borgere får lov til at anmelde deres politikere hver på gang de laver noget. De laveste 10 procent ryger ud på røven og må få sig et job.
Martin Dalskov
(Fhv. lærer)
03-02-2021 11:24
Når man som politisk parti er ved at blive lidt desperat over manglende tilslutning i meningsmålingerne - så kan man da altid bashe en offentlig ansat eller en muslim.
Ville det være for meget at forlange bare et minimum af kvalitet hos vores folkevalgte?
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
03-02-2021 11:48
Jaja, så kender vi Liberal Alliance igen. Nogle troede måske, at partiet efter tiden med Merete Riisager som undervisningsminister havde set lyset, men vi er tilbage i den sædvanlige skure af markedspræk og bundløs uvidenhed om, hvad en skole er for et sted. Masser af nationer har forsøgt sig med resultatløn til lærere, og overalt er resultatet det samme: demotivering, småkorruption og dårligere resultater. Det indså selv OECD, da de for en halv snes år siden undersøgte sagen og kom frem til, at resultatløn kan have en funktion i lavt præsterende skolesystemer - hvor lærerne ikke engang kan være sikre på at få løn - men at resultatløn i højt præsterende skolesystemer i bedste fald var ligegyldig, idet det, der drev lærerne, var faglige ambitioner og professionel stolthed. Vores hjemlige socialforskningsinstitut konkluderede i en anden undersøgelse ligefrem, at resultatløn forringer folkeskolen. Og i Sverige slås man stadig med en håbløs, jeg havde nær sagt infantil poltik på området.
https://www.folkeskolen.dk/629664/det-sidste-folkeskolen-har-brug-for-er-resultatloen
henrik iversen
(lærer-efterlønner)
03-02-2021 12:50
Er ideen røvet fra Sovjet?
Stakhanovisme, en. (jf. Stakhanovarbejde S) Sovjetrussisk system til forøgelse af produktionen gennem arbejdernes indbyrdes konkurrence i arbejdspræstationerne.
Klaus E. Kiaulen
(Lærer)
07-02-2021 11:32
Kære Martin
Tak for et godt skriv.
Jeg glæder mig allerede til de kommende debatter på vores lærerværelse ang. implementeringen af A20 og meget andet.
Jeg kan kun være enig i dine betragtninger, hvilket du sikkert også har set på både FB og kredsens hjemmeside.
Du har helt ret, vi skal være tro mod os selv... lad mig tilføje vores faglighed og vores kolleger.
Jeg er rigtigt bekymret for vores faglighed, arbejdsmiljø og samarbejde, hvis vi bliver konkurrenter fremfor teammakkere osv.
Solidaritet og ensartede vilkår har også negative sider, men helt klart også sine arbejdsmæssige fordele.
Det giver ro og ordenede forhold, i en hverdag hvor ressourcerne er knappe og opgaverne mange.
Specielt i situationer, og det er de fleste, hvor vi er afhængige af hinandens, og andre faggruppers, hjælp eller kompetencer for at kunne lykkes, bare middelmådigt, i klasselokalet og skolen generelt.
Skal en evt. bedømmelse nedarves til kolleger og andre faggrupper, eller?
Mage til bureaukrati! Gad vide hvad administration af LA’s system ville koste?
Mit kendskab til kolleger igennem ca. 20 i folkeskolen er, at det er fagligheden og det sociale som trækker hovedparten af læsset, og i MEGET mindre grad det økonomiske aspekt.
Vi gør det ikke kun for pengene, for så var der ret sikkert andre steder hvor pengene var lettere tjent.
En anden tanke, og en skrækkelig en, kunne være at overføre samme bedømmelse og “belønnings-system” til eleverne. Mage til forskelsbehandling det ville være. Håber at alle elever, lærere og forældre ville tage afstand for et sådanne system.
Forslaget fra LA mangler totalt forståelse for hvad der motiverer mange offentligt ansatte, er usympatisk og totalt uden indsigt i de kerneopgaver og ydelser, som vi leverer til dagligt i det offentlige.