Vi burde have et eller flere ekstra løntrin. Hvorfor er man på slutløn efter 12 år?

Vi skal ikke straffes for historisk bedre lønforhandling - husk på indtil for få år siden, var en pædagog ikke engang eksamineret for at bestå, Det er de heldigvis nu, men det skal vi ikke bøde for. Vi skal have kroner i kassen og ekstra anciennitetsløntrin...

Jeg er enig i at lærerne ikke skal straffes for en historisk bedre lønforhandling. Det er pædagogerne der får for lidt, ikke lærerne der får for meget. Mange ofentligt ansatte med en tilsvarende uddannelseslængde får mere end lærerne. Men pædagoguddannelsen har været en 3,5- årig uddannelse siden 1992 og var inden det 3-årig. Det er efterhånden nogle år siden forskellen mellem lærer- og pædagoguddannelsen var stor. At der stadig er et så stort lønefterslæb er ikke ok, men det er sandsynligvis kun trepartsforhandlinger der kan rette op på det. Her er en meget interessant artikkel om lønforskellene i det offentlige: https://www.zetland.dk/historie/sejv63ZX-a8l4v9jA-5b508?utm_source=facebook&utm_medium=zetlanddk&utm_campaign=artikel

For en god uddybende kommentar😃👍🏽

Øh... vi lærere underviser omtrent 130 klokketimer mere om året, end før reformen. Læg dertil alle de opgaver til, der knytter sig til undervisning: planlægning og forberedelse, øget rettearbejde, flere elever, vi skal tage hånd om, flere handleplaner for de mange særligt udfordrede osv.. Niels Chr. Sauer lavede for nylig en udregning, der konkluderede et merarbejde tilført/ pålagt os overnight; " svarende til mindst 260 timer pr. lærer i alt om året. Skal den enkelte lærer have samme opgavemængde (idet vi helt urimeligt ser bort fra alle de nytilkomne opgaver) som umiddelbart før reformen, vil det således koste 45.000x260 timer, i alt 11,7 mill timer årligt svarende til 7000 lærerstillinger til en pris af ca. 3. mia. Og så vil der stadigvæk være 3000 lærere færre end i 2009..." Den lader jeg lige stå lidt... https://www.folkeskolen.dk/1861137/undervisningsministeriet-dokumenterer-discountskolen

Det er vel ikke kun selve lønnen, der bør sammenlignes, men også andre goder, som også har en pris. F.eks har BUPL i deres overenskomst flere seniordage, nemlig 5 lige fra starten og allerede fra 58 år. Ikke at det overhovedet fylder hullet, (og jeg ved heller ikke, hvor meget de fylder), men de har dog en værdi, der vel bør medtænkes ved sammenligningen?

Men fint - Jeg støtter op: Lad pædagoger få nøjagtigt den samme løn som lærere/ undervisere. De skal selvfølgelig så have et lige så stort ansvar for ikke bare alle elevernes individuelle samt hele klassens trivsel, men også for den enkeltes faglige udvikling, hvilket i sidste ende måles på karakterer, diverse test samt på afgangsprøverne. Mere ansvar lig med mere løn - så påtager skolepædagogerne sig det samme ansvar som vi lærere, skal de selvfølgelig have det samme i løn herfor. Det fremgår dog pt af folkeskoleloven, at - det skal være uddannede lærere, der, står med "ansvaret for, at den samlede undervisning fører hen mod målene for folkeskolens fag og obligatoriske emner" "Lærerne skal sikre sammenhæng i undervisningen, og at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet". "Lærerne kan varetage alle folkeskolens opgaver (…)" - men at dette kan ske i et samarbejde med fx pædagoger. Men altså ikke omvendt. Men ok - det ser vi så lige bort fra? Giv da endelig (skole)pædagoger den samme løn, som lærere. Så kan vi måske igen få i fokus, at det er en jobansøgers uddannelse og kvalifikationer i henhold til arbejdets art og kerneområde, der ansættes på, i stedet for, hvad man sandelig ellers kunne indtryk af i en økonomisk udsultet og inklusionsfokuseret folkeskole, at det er prisen, der afgør, hvilke uddannelsesbaggrund arbejdsgiver ønsker skal ansættes. Og nej - jeg ser ikke ned på pædagogers faglighed! Har bl.a. herinde i tidligere indlæg skrevet utvetydigt beundrende om fritidspædagogikken. Ej heller mener jeg, at en pædagog ansat i en vuggestue, en børnehave, en døgninstitution eller på et pædagogisk behandlingshjem potentielt står med et mindre ansvar, end mange skolelærere gør. Og jeg har desuden i en del diskussioner privat bragt spørgsmålet om pædagogernes historisk ringe lønudvikling op. De mulige årsager hertil er nemlig interessante, men det er en længere historie. Men skæg for sig og snot for sig. En skole er først og fremmest vel en skole. I hvert fald har eleverne jo da endnu et skema fyldt ud med fag, om end der er kommet nogle timer til, defineret som både lektietid, faglig fordybelse og undervisning understøttende fagene. Altså er der tale om fag og undervisning i fokus. Læreren står med hovedansvaret for at sikre typisk 26 lektioner fagligt forsvarlig undervisning, i seks forskellige klasser, for op mod 150 elever samt kompetent evaluering og justering heraf. Summarum: Kvalificeret, didaktisk tilrettelagt, faglig undervisning i fag - samt vurderingskompetencer i henhold til fagenes indhold, udgør de bærende søjler i en skole. Dette er, med andre ord, hvad der adskiller en skole fra andre ‘institutioner’. Der er selve kernen. Dertil kommer klasseledelse og skolehjemsamarbejde mm. Det relationelle ligger indlejret i de pædagogiske overvejelser og i den didaktiske planlægning. Som det er forsøgt forklaret et utal af gange før; i en skole hverken kan eller bør man adskille disse emner og arbejdsområder. At der i visse partier, og blandt godtfolk i øvrigt, er politisk betingede ønsker om, at vi ikke skal undervise længere, sådan i ordets egentlige forstand, men derimod sætte 'anderledes' og lystbetonede aktiviteter i gang og i øvrigt koncentrere energien om leg og trivsel, inklusion og det relationelle, kan man selvfølgelig vælge at gå fokuseret ind for uden at se til hverken højre eller venstre og uden at ulejlige sig med at læse folkeskoleloven. Dermed kan man vælge at argumentere for, at man ikke i så høj grad længere har brug for lærere med forstand på undervisning?!? Men, tilbage til min indledning - eller; spørgsmålet, der står tilbage: Var pædagogerne ikke billigere i drift, ville kommunerne mon så vælge at ansætte lærere eller pædagoger i skolen? (Altså forudsat at de uddannede kræfter var til rådighed) https://www.folkeskolen.dk/532730/lovforslag-klar-laererne-har-fortsat-ansvaret-for-undervisningen

Jeg tror - hvis du vil tages seriøst af andre end lærere - at du skal stoppe med at tale om "gratis" lærerarbejde. Lærerne får løn som altid og skal stadig arbejde 1680 timer. Jeg tror faktisk - hvis man skal tro på folks meldinger - at lærerne andre færre timer i dag, end de gjorde får 10 år siden. Før reformen brugte mange lærere egen tid på sit arbejde - det gør færre lærere i dag, tyder det på. Men lærere får løn for 1680 timer - forberedelse er vel også arbejde?

Du misforstår min pointe, Martin. Arbejdsgiver har fået varer for 3 milliarder mere uden at betale de, der leverer varen. Så en sikring af reallønnen er til grin i den sammenligning. At lærere tidligere frivilligt arbejdede flere timer gratis, end de gør i dag, kan jeg slet ikke tage seriøst som et argument for at være lønholdende.

Tilføjelse: Når netop jeg forklarer ikke-lærere, hvordan det hænger sammen, at vi underviser og forbereder flere lektioner, men til samme pris for arbejdsgiver, går der modsat, hvad du åbenbart oplever, en prås op for folk.

Snakker vi om en reallønsnedgang eller snakker vi om at lærerne underviser mere end før reformen? For hvis du mener at I arbejder mere, blot fordi I underviser mere, så skal vi vist have defineret hvad et arbejde er.

Jeg har svært ved at tro, at du ikke forstår, hvad jeg skriver og mener, Martin. Du skriver udelukkende ud fra præmissen, hvorvidt vi afkræves at bruge de samme eller flere timer til den samme løn. Så enkelt et det ikke! Jeg skriver med arbejdsgivers perspektiv (Corydon oprindeligt), der vil have sat produktionen i vejret og have bedre resultater på den økonomiske bundlinje, dog uden at betale herfor. Men du har brug for at høre mig sige, at vi arbejder mere/mindre nu? Svaret er faktisk ikke så enkelt, som du tilsyneladende gerne vil gøre det til. Nogle gør, ja, de knokler sig selv til kanten af, hvad de kan holde til, såvel i den tid, de får løn, såvel som udenfor lønnet tid. Andre - ganske rigtigt, som du siger, har, heldigt for dem, lært at sætte tæring efter næring - eller er lullet ind i den tro, at kvalitet i lærerarbejdet blot er et spørgsmål om det rette mindset, struktur samt at tænke ud af boksen.

Jeg tror jeg forstår hvad du skriver - nemlig at du arbejder mere i dag, til samme løn. Det må jo så også betyde, at du arbejdede mindre før 2013 - til samme løn. Jeg må indrømme, at jeg tæller arbejde som 1680 timer med undervisning, forberedelse, pausetid, elevtilsyn, lejrskoler, fællesmøder osv. Det havde du også i 2012. Derfor synes jeg ikke det giver mening at sige at du arbejder mere i dag. Men du underviser mere - og har mindre forberedelse pr. lektion. Det gør noget ved kvaliteten og det gør nok også noget ved de fleste lærere, som kan se at de kan så meget mere, hvis blot de fik tiden til det... Men det betyder ikke du arbejder mere. Det kan vi vel blive enige om?

Hvad er det, du gerne vil opnå med denne polemisering, Martin? Du har jo hele tiden udmærket godt forstået, hvad min pointe er. Eventuelt genlæs 15:59.

Det er altid “spændende” når en leder siger I - istedet for vi..... 🤔 Malene husk at der findes mange karriere ryttere på gangene for hvem tal går forud for skole og mennesker - dem kan du ikke diskutere med fordi de ser alt som et regneark op 1680 timer - stemmer regnearket må alt jo være godt‼️ og så kan ingen pointer godtages Herefter... Jeg kunne komme med nogle rigtig grumme eksempler på hver galt det er gået historisk når denne samfundsanskuelse har været dominerede, men det er vel unødvendigt og konflikt optrappende så det afstår jeg fra😃 I bund og grund vil jeg bare gerne have nogle flere kroner for mine 1680 timer som Martin med nidkær omhu vogter over i tabeller, og så må Martin og hand medledere ellers forvalte de 1680 som de finder bedst👍🏽

Ja, Brian - rigtigt nok... men Martin, og med ham en del flere, ikke mindst KL, ønsker netop, at vi tænker og gør, som du skriver; overlader det til Martin med nidkær omhu at vogte over tabeller og især; lader dem forvalte de 1680 som de finder bedst. Med henvisning til den fulde ledelsesret. Hvad mere skulle der være at tale om, det er da bare så simpelt, så simpelt. Et job er et job er et job.

Jo Martin, en hel del lærere arbejder mere, af den simple grund, at vi gennem mange år var vant til at gennemføre en ordentlig forberedt undervisning. Da forberedelsen som følge af reformen 2013 blev kraftig formindsket, arbejdede en hel del af lærerne ekstra, i det der skulle have været deres fritid. Dette skete, fordi det var uudholdeligt at levere dårlig forberedt undervisning! Selv gik jeg på pension som 65-årig i 2017, og har nu stor livsglæde som efterskolelærer på halvtid..

@Martin Det var dog et ustyrligt simplificeret argument, at de 1680 timer fortsat eksisterer. Det bestrider ingen. Det der bliver bestridt, som sematisk korrekt burde hedde, at man underviser mere med større arbejdspres end tidligere. Vi siger i daglig tale, at vi arbejder mere, altså vi skal løbe hurtigere. Fakta er, at undervisningsmængden er blevet øget med 2 timer/lektioner om ugen siden 2014, mens den ugentlige arbejdstid er blevet reduceret til 40 timer mod 42 førhen, mens 2 uger er blevet ændret fra nul-dage til anden tid. Det betyder, at lærere har cirka 4 timer mindre til at løse opgaven i om ugen (2 timer er blevet fordelt, mens 2 er blevet til undervisning), mens opgaven (undervisningen) er blevet større. Hos os har vi ikke de 2 undervisningsfrie uger som tilstedeværelse, de ligger stadig i forberedelsen, så vi er knapt så hårdt ramt. Dog har vi en undervisningsnorm på 25 lektioner om ugen for en fuldtidsansat. Ikke at det i dagens lærer-Danmark er højt, men det er dog højere, end det var før 2014. Angående emnet i artiklen har også sin berettigelse. Når jeg har en lærer, som tager timer i SFO'en, så skal de have 50 kroner mindre i timen, end de ville få ellers. Desuden gælder der, at en vikar, fx en 4-G'er, skal have 50 kroner mere i timen, end den pædagog, som normalt er støtte i klassen. Det virker påfaldende provokerende, at sende en 19-årig ind i klassen til at styre det til en så høj timeløn i forhold til den pædagog, som kender hele klassen. Der er bare noget galt der. I friskoleverdenen, må man dog slet ikke ansætte støttelærere, selv om de er pædagoger, til andet end lærerløn. Alle ansatte, der underviser, hvorunder støtte også falder, skal aflønnes som lærere. Dette burde også gælde i folkeskolen. Så ville meget være ændret.

1) Jeg skal gerne omformulere, uagtet at jeg finder det svært at tro, at andre end Martin Eriksen her er i tvivl om, hvad der menes: "Arbejdsgiver har fået undervisningstimer samt dertil knyttet øvrig opgavemængde løst for hvad der svarer til 3 milliarder kroner årligt i lærerlønninger." Eller - som jeg skriver 15:59: "vi underviser og forbereder flere lektioner, men til samme pris for arbejdsgiver" Ingen har sagt, at lærerne skal arbejde flere timer, end de får løn for, hvad jeg dog heller intet sted har skrevet, modsat hvad Martin Eriksen postulerer. Men markant mere arbejde skal laves på den samme mængde tid og for den samme løn. 2) Tallet tre milliarder er som sagt årligt. Der er nu gået snart syv år, så tallet nærmer sig 20 milliarder, som er det beløb, det ville have kostet i lærerlønninger, havde man, dengang man forhøjede elevernes timetal til et af verdens højeste, tilført en tilsvarende mængde lærerkræfter.

ha-ha - det føles godt nok nogle gange som 20 milliarder timer - der skal selvfølgelig stå for 20 milliarder kroners undervisning... håber ikke, Martin, at du nu bliver endnu mere forvirret;)

@Malene. Respekt for din vedholdenhed. Jeg har ikke selv kendskab til beløbet i ”millioner-milliarder”, men det er helt klart, at antallet af uv-timer steg markant ved reformen i 2013 med den effekt, at den enkelte lærer fik mindre tid til forberedelse. Så valget står for mange mellem at forberede sig mindre/dårlige eller også at inddrage ekstra (privat) tid derhjemme. Så nej Martin – heller ikke jeg er enig i dit udsagn ”Men det betyder ikke du arbejder mere. Det kan vi vel blive enige om?”

Malene skriver i sit første indlæg følgende som overskrift: "Arbejdsgiver har fået gratis lærerarbejde for 3 milliarder kroner". Dét er det, vi diskuterer. Jeg ved godt hvad Malene mener, men jeg mener hun gør lærerstanden - og skolerne - en bjørnetjeneste ved at holde fast i det postulat. 1) Lærerne har altid skulle arbejde 1680 timer til en fast løn. Det gjorde de før 2013 og det gør de stadig. 2) Lærerarbejde er andet end undervisning. DLF har siden 2013 kæmpet hårdt for mere tid til forberedelse - vel netop en erkendelse af, at forberedelsen er en vigtig del af lærerarbejdet. Så da man før 2013 havde mere tid til forberedelse, havde man altså også mere tid til denne del af lærerarbejdet. 3) Har man sagt A, må man også sige B. Malenes tankegang/forståelse af lærerarbejde må også betyde, at lærere før 2013 arbejdede mindre - eller at lærer, som har et års arbejde i dag med 725 UV-timer arbejder mindre end en lærer med 775 UV-timer. Tror I at DLF vil bakke om op denne forståelse? Tror I at jeres kolleger er enige i denne forståelse? Så Malene - holder du fast i dit udsagn om at lærere arbejder mere i dag end før 2013? Andre spændende betragtninger i denne debat: - at jeg bliver beskyldt for at gå op i 1680 timer. Ja, det gør jeg da. DLF har konstant italesat tid på opgaver og at der er en grænse for arbejdet. Med seneste arbejdstidsaftale skal der tælles timer på opgaver over 60 timer, så selvfølgelig skal jeg som leder forholde mig til det - en overenskomst jeres fagforening har aftalt med KL. Vil I være trygge i en leder, der ikke går op i jeres samlede arbejdstid? - at det er et problem, når en leder går op i arbejdstid. Mange debatter herinde de seneste år har handlet om læreres oplevelse af de forskellige arbejdsopgaver. At I ikke har tid nok. Hvorfor er det legalt at I forholder jer til tid, men ikke en leder? - trådens oprindelige indhold - at pædagogerne har fortjent mere i løn - er jeg helt enig i.

Hej Martin, jeg har ikke mere at tilføje, eftersom jeg bestemt mener at have forklaret mig ud over al tydelighed. Måske du ikke har læst mit svar 13. feb. 2021 21:59? Men det har du nok...

Jeg er enig i, at lærerne ikke skal finansiere pædagogernes lønefterslæb. Hvis samfundet vurderer, at pædagogernes vigtige arbejde er mere værd, så er det store fællesskab, og ikke forhandlingsfællesskabet, som må løfte pædagogernes løn. Opgavemængden for lærerne er vokset siden OK13. Arbejdstidskommissionen dokumenterede faktisk netop det. Diverse kommunale trivselsmålinger viser tydeligt lærernes udfordring med at nå alle opgaver inden for de aftalte 1680 timer årligt. Vi må aldrig glemme, at det særlige ved relationelt arbejde er, at man ikke bare kan forlade det, fx en samtale om et elev med besked om, at nu får jeg ikke løn for mere, og der er ikke tid til afspadsering eller overarbejdsbetaling.

Respekt for at Martin Eriksen, som næsten den eneste skoleleder ytrer sig her på debatsiderne (Henning Nielsen - friskoleleder - er også aktiv). Man kan vel - som oftest - kun blive klogere af at læse, hvad modparten mener. Men netop at skolelederne af mange lærere ses som modparten er vel en del af problemet. Skolelederen er fra at have været "den første blandt ligemænd" gået til at være ridefoged for KL og at skolelederforeningen stadig er medlem af DLF undrer nok ikke kun mig. Skolelederjobbet, klemt mellem KL, lærere, forældre, økonomi og pædagogik må bestemt ikke være nemt at navigere i, men at give personalet ordentlige muligheder for at udføre deres job optimalt, må forhåbentligt stå højt på prioriteringslisten i forhold til økonomi og et godt forhold til KL.

@Henrik Jeg er enig i din betragtning om at skolelederforeningen ikke burde være en del af DLF - dertil er det for meget på spil - især for lærerne. Jeg ser mig dog ikke som en modpart, men som en der vil det bedste for folkeskolen. Derfor er der også et udfordring i at DLF (og for den sags skyld skolelederforeningen) både blander sig i pædagogik og skoleudvikling på den ene side og på den anden side ser sig som en hardcore fagforening med fokus på løn- og arbejdsvilkår. For det er ikke altid man kan balancere det bedste for sin faggruppe omkring løn- og arbejdsvilkår, samtidig med at man gør det bedste for folkeskolen. Men jeg bliver ofte set som en modpart, når jeg blander mig. Denne tråd er et fint eksempel på det - jeg kommenterer, at Malenes kommentar måske ikke er så heldig i forhold til andres syn på lærerne og det udvikler sig til at jeg er KL's mand. Malene ender dog med at give mig ret - at hendes overskrift faktisk ikke er det hun mener. Men det var jo også blot det jeg kommenterede på.

@Martin @ nr. 2 - ja, man havde i snit cirka 4 timer om ugen mere til forberedelse eller andet. Det er væk nu (uv. fra 16 til 18 timer og arb.uge fra 42 til 40 timer). @ nr. 3 - hvorfor tror du, der findes undervisningstillæg? Det er da netop, fordi 775 timers undervisning er mere arbejde end 725 timer. Hvis jeg skulle vælge, hvordan mine 1680 timer skulle se ud, så ville jeg da til stort set enhver tid vælge de 725 timer. Jeg har meget svært ved at komme på opgaver, som er mere krævende i lærerarbejdet end at stå og undervise. Når jeg fastlægger arbejdstiden, så gør jeg det helt gennemsigtigt med TR. Vi lægger en linje, som vi begge er tilfredse med. Det betyder, at vi har helt styr på al bunden tid. Så er spørgsmålet, hvad vi gør vi de uforudsete opgaver, eller med den tid, som ikke blev brugt alligevel. Der er vi jo så heldige, at vi har det syn på det, at det sandsynligvis går begge veje og dermed lige op. "You win some, you loose some", om man vil. Problemet med den ekstra undervisningstid vil ikke forsvinde. Den kan afhjælpes af undervisningsportalernes færdige forløb og selvrettende opgaver, men hvis det er den vej, I ønsker at gå, så ved jeg godt, i hvilken retning bjørnetjenesten peger, Martin.

Henning, det afgørende er, at der er blevet lagt 130 undervisningstimer oveni uden at andre opgaver er blevet reduceret. Faktum er, at lærerne ift før 2014 i dag leverer merarbejde svarende til indholdet af mindst 250 timer om året indenfor rammerne af de 1680 timer. Det kaldes øget arbejdspres i størrelsesordenen 13 %. Ganske svarende til, at en murer der tidligere lavede 10 m. mur om dagen nu laver 11,3 m. på den samme tid, med de samme sten, den samme mørtel og den samme murerske.

Ovenstående er henvendt til Martin, ikke Henning. Undskyld.

Akkordarbejde: "Betydninger: job eller ansættelsesform hvor man aflønnes ud fra mængden af udført arbejde, ikke ud fra arbejdstid" Vi har, som du siger 1680 timer. Arbejdstid og løn er den samme. Akkorden vil jeg bare mene er strammet! Flere undervisningstimer generelt med hvad dertil hører. At en skoleleder, der traditionelt førhen var den primære pædagogiske leder på skolen kan svare Malene med ordene: "Men det betyder ikke du arbejder mere. Det kan vi vel blive enige om?" tegner ikke lovende for A20!

@Georg Vi har fået en fantastisk arbejdstidsaftale i Aalborg Kommune, som både lærere og forvaltning er glade for. Så det skal nok blive godt. Lærere er jo ikke ansat på en akkord, så det giver ikke mening at begynde at snakke om at man arbejder "mere" blot fordi man underviser mere. Så er der jo andre ting man gør mindre af. Hvis man er af den opfattelse, så er det jo at man mener at folk, der har 775 uv-timer arbejder mere end dem der har 725 uv-timer. Jeg er ikke sikker på at det er specielt velset blandt kollegerne, at sige at nogle arbejder mere end andre - og det er heller ikke toner jeg har hørt DLF ytre. Og betyder det også, at en pædagog, der har 1000 timer med børnene på et år, arbejder mere end en lærer? Vi kan sagtens snakke om belastningen af jeres arbejde er blevet større siden 2013, men I arbejder ikke mere.

Du slutter med et paradoks: "Vi kan sagtens snakke om belastningen af jeres arbejde er blevet større siden 2013, men I arbejder ikke mere." Min pointe er, at arbejdstiden er vi enige om, men indholdet er væsentligt skærpet med flere uv timer og deraf følgeopgaver til hver lektion omkring klassen. Tror du som skoleleder gerne ser samme kvalitet, forberedelse, evaluering, blik for den enkelte elev, årsplaner, elevplaner, inklusion osv i samtlige tildelte lektioner hos din lærerstab? Flere "opgaver" indenfor samme arbejdstid kan kun opfattes som, at "akkorden" strammes! Din kommentar: "Så er der jo andre ting man gør mindre af." Hvilke?? Flere lektioner kræver øget involvering. Mødevirksomhed, fælles planlægning ..... Hvor er det dine lærere får frigivet tiden til ekstra lektioner? Måske det er klart i Ålborg aftalen - håber det👍

@Georg Det er ikke for at være flabet, men det I kommer til at gøre mindre af, er jo (desværre) at forberede jer. Og det er jo også derfor man med rette efterspørger mere tid til forberedelse. Som skoleleder ser jeg gerne høj kvalitet i alle de løsninger, vi tilbyder på skolen. Men jeg kan også sagtens se, at der er løsninger, hvor kvaliteten kunne være væsentligt højere - men vi ikke har muligheden for gøre det, fordi vi ikke har de økonomiske rammer. For god ordens skyld vil jeg påpege, at vi bestemt også rammer forbi skiven nogle gange, fordi vi ikke har de pædagogiske kompetencer, dygtig nok ledelse osv - det handler ikke kun om penge. Min opgave som leder er derfor at forsøge at få det bedste ud af det vi har - velvidende at vi altid kan drøfte, hvad det bedste er. Jeg er ikke 100% enig med dit udsagn om at "flere lektioner kræver øget involvering" (men forstår bestemt hvad du mener). Det kræver jo kun mere involvering, hvis man synes man kan gøre det bedre, ved at involvere sig mere. Men hvornår er involvering nok? Kan man ikke altid gøre lidt mere, lidt bedre, hvis man havde mere tid? I Danmark er det politikerne der bestemmer grænsen - der bliver sat så og så mange midler af, og så må vi lave den bedste folkeskole for det. Laver vi den objektivt bedste folkeskole i dag? Det tror jeg ikke. Var den bedre i 2012? Det er jeg ikke sikker på. Er det blevet hårdere at være lærer? Det er der meget, der tyder på. Arbejder man stadig 1680 timer? Ja :-)

Det er faktisk lidt flabet, når du skriver: "Det er ikke for at være flabet, men det I kommer til at gøre mindre af, er jo (desværre) at forberede jer. " Så enkelt er det kun i dit regneark. Jeg tænker, at du, som skoleleder gennem måske mange år, må have erfaret, at den det oftest går værst ud over, når undervisningen er dårligt, eller slet ikke forberedt, er læreren selv. Derfor håber jeg også, du, som leder, vil huske på, at man ikke altid blot skærer ned på forberedelsen, selvom regnearket siger, at der ikke er mere tilbage. Selv portal undervisning skal forberedes og efterbehandles.... Mange lærere vil helt uundgåeligt komme til at arbejde mere, for at komme godt igennem de ekstra lektioner samt ekstra møder grundet inklusion, implementering af div. nye tiltag mm. ....eller vælge at gå ned i tid og løn (hvorved de stadig vil arbejde mere, end de får løn for) .....eller at finde et andet erhverv....

@Mette Ja, så enkelt er det KUN i mit regneark. Jeg er jo heldigvis meget mere end et regneark og er klar over dilemmaerne i dagligdagen - både for lærere og for ledere. Jeg er slet ikke uenig i at det kan være meget hårdt at undervise på et job, hvor produktet er mennesker - man kan til hver en tid finde noget, man kan gøre bedre. Det er nu engang nemmere at måle og se at man har været god, hvis opgaven lyder "producér 100 søm og sørg for at de komme i en kasse" end hvis den lyder "dan og uddan et menneske". I dagligdagen synes jeg bare ikke der er noget alternativ til at gøre det så godt vi kan - indenfor de rammer der er. jeg kan ikke gøre noget ved en kommunal tildeling, men jeg kan sikre at vi har nogle gode drøftelser i skolebestyrelsen, i MED-system og med skolens ansatte i det hele taget i forhold til hvordan vi bruger midlerne. Dét er en del af mit job - og vanvittigt spændende i øvrigt. En anden del af mit job er at kigge selvsamme medarbejdere i øjnene og sige "det er den tid, der er" eller "du skal have 27 lektioner" til næste år. På det tidspunkt ved jeg godt at det ikke er en fantastisk løsning, men det er måske den bedste løsning, der er i den givne situation. Og derfor skal jeg - som leder - søge den løsning. Og jeg skal stå fast på den. Og det er vigtigt at medarbejderen kan være i det - kan forholde sig til, at de bedste idéer og tanker man havde på forhånd, måske ikke kan realiseres i et omfang, som man havde håbet. Det er da utilfredsstillende. Og det forstår den (store) del af mig, som ikke er et regneark sagtens. Så må vi drøfte hvordan man kan bruge sine 1680 timer bedst muligt - hvad der giver mening at give fuld knald på og hvad der kan være ok at gøre som venstrehåndsarbejde. Ikke fordi det er idealet, men fordi det er nødvendigt.