Jeg tror at de nuværende politikere på skoleområdet vil gribe ideen om, at vi skal indrette skoledagene med flere projekter, flere fagdage, flere sammenhængende forløb. Det er faktisk vand på deres reformmølle; så kan vi endelig få sat gang i det der gedeslagteri, diverse entreprenante projekter, komme ud og besøge erhverslivet og vi kan holde skåltaler om helhed, innovation, kreativitet og praksisfaglighed... Jeg kan dog frygte, at det bliver sådan noget halvgjort noget som sædvanlig; uden bedre normering eller tid til planlægning, uden strukturer og logistik, der understøtter kvaliteten og holder i en travl hverdag. Vi har jo i forvejen, med den nuværende struktur, mulighed for på den enkelte skole at organisere os med fx en fagdag et par gange om måneden. Men når man er presset i forvejen og kun har halvanden time til AL planlægning af en hel fagdag for 28 elever.., ja så ved jeg ikke, om det gør de helt store underværker på oplevelsen af kvalitet i undervisningen. Ikke at fagdage er en dårlig ide - vi har dem hos os - og det er da oplagt at have, så man ved, at de dage er det fx muligt at tage på tur... hvis altså ikke lige man har glemt, at der er fagdag i overmorgen; det glemmer jeg og mine kolleger ikke så sjældent - for hvornår har vi sidst siddet ned i ro og mag og tænkt mere end to dage frem i tiden?! Men fagdage er fint; er fx fedt at have en hel dag i håndværk/håndarbejde-sløjd-lokalerne! I hvert fald er de timer, hvor undervisningen har blot 45 minutter, hvoraf mindst de 10 går med at komme ind og på plads samt pakke ned igen - pænt hul i hovedet. Blot er fagdage og lignende, med de rammer der er, én lærer til 28 elever, meget begrænset og hullet forberedelsestid, meget begrænset økonomi til ture og oplevelser, der er at gøre med, ikke sandsynligt ligefrem revolutionerende - men det er til gengæld almindelig sund fornuft at have dem, trods alt, og trods rammerne, tror jeg må blive min konklusion. Hvad så med flere projekter og mere sammenhængende forløb? Igen - der skal arbejdes på en balance. Man kan fx ikke forvente den samme form for faglighed, vil man andre typer indhold og arbejdsformer, der tilgodeser andre aspekter.... Jeg orker simpelthen ikke at fortsætte i udskolingen og have ansvaret for et væld af afgangsprøver, hvis jeg i årene op til disse skal arbejde med helt andre områder end det, eleverne skal til prøver i. Ved godt, at mange vil sige, at vi da skal arbejde med det samme indhold - bare på sjovere og mere varierede måder. Men den køber jeg altså ikke. Jeg HAR været der. Det passer ikke. Og da slet ikke når der er én lærer til 28 elever. Man 'leger sig' fx ikke frem til at skrive godt, præcist og varieret - ved at deltage i et opfinder-projekt eller Coding Class, nej, man fokuserer herpå, gør sig umage, får relevant feedback, læser meget , eksperimenterer, retter og øver sig igen. Skal måske lige understrege, så man ikke tror, jeg mener, at der ikke skal være plads i skolen også til: Man må gerne lege også; leg er godt, leg er sundt, vi i skolen går ind for leg:) Så; et forsigtigt ja tak til mere sammenhængende forløb - og gerne 'projekter' og fx tværfaglighed, men kun hvis det får lov at gro nedefra - og hvis vi gives tid, rammer og vilkår, der matcher og understøtter - for som det er nu, er rutiner og en vis grad af forudsigelighed det, der holder mange læreres hverdag fra at kæntre. For fire-fem år siden bad jeg og en kollega, om vi kunne bevilges en beskeden pulje timer; vi ønskede at etablere og udvikle en blivende skoleavis. Vi havde en masse, syntes vi selv, gode ideer til at udvikle en sådan tradition - med et indhold og nogle færdigheder, som vi i den grad synes manglede midt i al snakken om 21st Century Skills og innovative lære-at lære-processer. Vi fik et nej, for der var 'så meget andet', der skulle sættes i søen, man syntes ikke, der skulle startes flere 'projekter' op. I dag er jeg glad for, at vi fik et nej. For jeg ville ikke kunne finde tiden til at holde et sådant projekt godt flydende, hvis ikke jeg havde et par timer om ugen hele året. Og det får man jo ikke til sådan noget. Skemaopbrud skal man huske også at være varsom med - kan nemlig også forvirre mange elever og lærere. Vi har brug for det sjove og vilde, ja, men rigtig mange - flere end man tror - finder støtte i en vis grad af forudsigelighed og genkendelighed. Der er så rigeligt med flimmer og zapperi i forvejen. Det synes jeg man skal anerkende og huske.