Meget interessant, det her. En opsummering: Casper underviser i engelsk, idræt og madkundskab fra 5. - 9. klasse på Stjernevejsskolen i Hedensted, oplyses det. Hvor mange timer om ugen oplyses ikke. Men det går rigtigt fint. Han forbereder han sig, så meget han kan, i den tid han har, og det går fint. Kan han undtagelsesvist ikke nå det, så bruger han bare sin fritid. Han bruger ikke megen tid på at arbejde med ideer. De kommer let og hurtigt, og i øvrigt bruger han ikke ret meget tid på at forberede sig til idræt, for det er ikke nødvendigt for ham. Han justerer sin undervisning efter, hvilke klasser han skal ind i. Nogle klasser skal måske lige have et par jokes fra start, andre har brug for en roligere start. Tempoet varierer, men undervisningens indhold og progression er ens fra klasse til klasse. I modsætning til 9 ud at 10 lærere mener Casper ikke, at den forringede forberedelsestid har haft negative konsekvenser (for ham selv, må man forstå). Han mener, at lærerne bør være mere fleksible i disponeringen af deres forberedelsestid, og at det handler om at bruge forberedelsestiden bedst muligt. Han mener også, at hvis en lærer har problemer med at fange elevernes opmærksomhed i sidste time, er det fordi deres undervisning er kedelig.

§ 18 Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Er det ikke lidt svært at gøre hurtigt? Jeg kan i hvert fald ikke se hvordan en tilpasning af jokes bliver til undervisningsdiffentiering. Her kunne det også være spændende hvilke af de nævnte fag Casper har haft elever oppe til eksamen i. Det lyder i hvert fald ikke som om idræt har været trukket. For jeg kan ikke se hvordan du kan udvælge teori og tekster, lave forløbsbeskrivelser sammen med eleverne. Samt udvikle deres eksamensprogrammer uden at bruge en væsentlig mængde tid på det. Jeg undres...

Som kilde til teksten, må jeg indrømme din opsummering lyder noget anderledes end min. Jeg bruger ikke “bare” min fritid, jeg får tingene til at gå op, så de lever op til kravene og forsøger at gøre det spændende efter bedste evne. Pointen i artiklen er jo at gøre sit bedste for at skabe spændende undervisning, og at jeg aldrig har haft mere forberedelse end den jeg har nu, og det benytter jeg så godt jeg kan.

Casper, undskyld, hvis jeg har misforstået dig, men du fortæller, at du overskrider din forberedelsestid, ikke? Betyder det ikke, at du bruger din fritid til forberedelse? Hvis der er andet, jeg har misforstået, må du endelig sige til. Må jeg stille dig to spørgsmål om din arbejdssituation? Hvor længe har du arbejdet i det skema, der omtales? Hvor mange undervisningstimer har du om ugen?

@Casper Dejligt, at du kommenterer i tråden. Håber det er et udtryk for, at du ønsker at deltage i debat artiklen unægtelig vil medføre. Dine kommentarer skriver sig jo ind i et narrativ, som langt de fleste - hvis ikke stort set alle lærere ikke kan genkende, men det gør jo ikke diskussionen mindre relevant. Du underviser i engelsk: Hvor mange skriftlige afleveringer afleverer dine elever - og giver du dem individuel feedback på det? Det er jo absolut en præmis for at gøre sig godt rent skriftsprogeligt, at man (også) får afleveret et skritflig produkt, som den pågældende lærer giver relevant feedback og følger op på det fremadrettet - så det bliver til noget faglig progression. Har du tid til det?

Jeg deltager gerne i debat og deler ud og lytter til andres holdninger på området. Så jeg vil svare efter bedste evne og tydeligst muligt. Men artiklen har også de vilkår at jeg er nyuddannet og min erfaring ikke er som “den rutinerede” men som “den nye” trods jeg har haft pædagogisk arbejde siden jeg var 18, har jeg kun været uddannet siden sommeren 20. - derfor sagde jeg også ja til interview til artiklen, da mit perspektiv er anderledes fordi jeg ikke har arbejdet i skolen før efter reformen. Jeg er 28 år. Min bagrund er ca. 10 år med ufaglært pædagogisk arbejde. 2 år på syddansk universitet med engelsk og en læreruddannelse fra Ucl i Odense med idræt, svømning, madkundskab og selvfølgelig engelsk. (Rettelse til artiklen: jeg har klasser fra 5-7 klasse pt, men er derfor både i udskoling og på mellemtrin. Så ifht eksamen har jeg ingen der skal op til eksamen på nuværende tidspunkt) Jeg giver feedback på skriftlige afleveringer og giver 1-2 større skriftlig aflevering på en måned og 2-3 Chunk tekstopgaver pr uge ca. (dette kan også blive sproglige opgaver med grammatik eller semantik i fokus) Jeg må også rette til og sige tema og progression i undervisningen altså ikke er “det samme”, men min tilgang til valg af tema og styring af progression ér. Men tempoet og energien i undervisningen skifter og her føler jeg man kan fange mange elever på den givne dag i relationen. Som udgangspunkt overskrider jeg ikke min arbejdstid, men jo i yderste tilfælde hvis jeg føler at det vil gavne mig og børnene vil jeg gøre - så langt har du ret. Jeg afviser heller ikke at flere forberedelsestimer ville være dejligt, men jeg for det bedste ud af de timer jeg har og prøver at være kreativ. Jeg er meget enig i betragtningen om skriftlighed og feedback og ja det tager tid uanset om det er Peer, video, kommentar,forbedringstrio eller andet. Men jeg synes det fungerer okay så langt. Jeg synes jeg har meget hjælp at hente hvis der skulle opstå et problem, jeg har yderst kompetente kolleger at støtte mig til og spørge til råds og en opbakkende ledelse. Derudover stræber jeg efter at skabe spændende undervisning for eleverne og spørger også dem til råds om undervisningen men med et fagligt udgangspunkt. Jeg håber det har svaret på det meste, ellers er jeg åben hvis nogen mangler noget. De bedste hilsner til alle lærere derude - Casper

@Casper Er du i et team? Planlægger Du undervisningen i et eller flere af fagene sammen med kolleger? vh Henrik

Jeg så lige der var mere.. jeg har 30 timer og 12 forberedelsestimer pr uge. Mit skema har jeg været i siden oktober. Jeg bruger noget af min tid i teams og forbereder sammen med de andre i nogen tilfælde. @ Nils Christian - jeg forbereder mig også til idræt, men den del af artiklen omtaler at hvis man har undervist i idræt i 10 år. Så går jeg ud fra man har stærke kompetencer til at udfører et godt stykke arbejde hurtigere, så vægten måske i en periode kunne lægges i noget man har mere brug for forberedelse til på givne tidspunkt. Derfor skal der jo stadig også differentieres og skabes nye spændende tiltag løbende. Derfor synes jeg også din opsummering fejer pointen om, at gøre det bedst muligt inden for den ramme man har, lidt væk. Jeg mener heller ikke at indhold og progression ikke variere meningen af “en joke” eller “en rolig start” er udtryk/eksempel for en positiv tilgang med mange små (eller nogengange større) pædagogiske eller faglige tiltag efter den elevgruppe man står overfor. Det er ikke det der bærer undervisningen. - så tror måske ikke vi helt deler samme forståelse. Jeg håber jeg har fået svaret på dine spørgsmål også. Og håber det er okay jeg stiller mig lidt uforstående :-) Vh Casper

Mit skema (det er bare ment som et eksempel til perspektivering...): Dansk, udskoling (karaktergivning, i alt fire discipliner, eksamensansvar, dansk mundligt, dansk skriftlig fremstilling, læsning og retskrivning) Engelsk, udskoling, to klasser på forskellige trin (karaktergivning, også i skriftlige discipliner, eksamensansvar, mundtlig og skriftlig) UU, udskoling (meget forskelligt indhold, som jeg selv skal strikke sammen, men bla. ender de timeløse fag samt en del digital dannelse og trivselsarbejde oplagt her...) Håndværk og design, tre 5. klasser (vi har tolærerordning i HD, men der er også 28 elever i klasserne og to forskellige lokaler... ) Håndværk og design, udskoling (karaktergivning, eksamensansvar, nyt fag og ny prøveform) Hd er i øvrigt meget forberedelseskrævende, hvis man mener, det er vigtigt at kunne de teknikker, som eleverne skal arbejde med, før man underviser, med mindre man holder sig til de samme tre-fire forløb år efter år - men har man dem i tre på hinanden følgende år, i 4.-5.-6. skal man jo have mindst 10-12 praktisk-kreative-håndværksmæssige forløb 'i hovedet', hvilket jeg ikke har lært nok på seminariet til - ej heller er der helt plads nok til at huske det hele udenad på min harddisk Altså i alt har jeg fire klasser/'hold' med direkte eksamensansvar - i alt seks forskellige, selvstændige afgangsprøver i tre forskellige fag. Sidste år desuden billedkunst, udskoling, valghold (eksamensansvar) Dertil klasselærerfunktion, med alt hvad dertil hører, og det er ikke småting. Når man har både dansk eller matematik + klasselærerfunktion, skal man til enormt mange møder, deltage i mange samarbejder, test og testopfølgninger, handleplanstiltag for enkeltlever etc.

Casper, tak for svarene. Når jeg ikke forholder mig til din pointe om at "gøre det bedst muligt inden for den ramme man har", er det ikke fordi jeg på nogen måde er uenig, men alene fordi jeg anser det for selvindlysende. Det gør alle lærere hele tiden. Men 30 timer om ugen, siger du! Tak for kaffe. Jeg håber, du holder til det, og undrer mig over, at en skoleleder kan finde på at stange så mange timer ud til en nyuddannet lærer. Hver 6. nyuddannede lærer stopper i jobbet indenfor det første år. Du skriver, du har været i skemaet siden oktober. Det vil i praksis sige, at du har arbejdet i det i to måneder, for så kom nedlukningen jo. Det er meget kort tid at udtale sig på baggrund af. Du skriver, at du har 12 timers forberedelse til 30 undervisningstimer. Det giver 24 minutter pr. lektion. Det er 3-4 gange mere end masse af kolleger har. Men hvordan kan det lade sig gøre? Med 30 undervisningstimer om ugen har du seks timer om dagen. Altså typisk 8 - ca. 14 hver dag. Med 2,4 timer i snit om dagen til forberedelse er klokken så omkring 16.15, når den afsatte tid er brugt. Så har du allerede haft næsten 3/4 times overarbejde, og du har ikke brugt et minut på andre opgaver end undervisning, pauser og forberedelse. Hvordan er det muligt? I øvrigt - og det har ikke noget med dig at gøre - forekommer det mig, at det ikke giver megen mening at spørge lærere, der ikke har oplevet tiden før de lange skoledage, om den forringede forberedelsestid har haft negative konsekvenser. Hvordan skulle de kunne vide noget om det? Det svarer til at bede folk om at vurdere, om en bil er bedre end en anden bil uden at have kørt i dem begge to. Siden 2013 har vi 'sænket barren' i skolen, men det har du ikke oplevet. Du får det bedste ud af situationen, og det er al ære værd, sådan skal det være. Spørgsmålet er, om det er godt nok. Held og lykke med lærerarbejdet! Må du kunne fastholde din optimisme!

Noget som ikke stemmer.... Deltager du aldrig i møder? Går ud fra du mener 30 lektioner, men alligevel, det tager trods alt til at komme til og fra klasserne. Hvordan hænger det sammen?

Casper, dine betragtninger omkring den særlige belastning, du ikke oplever i de sidste timer på skoledagen, bekræftes i øvrigt af tallene i Folkeskolens undersøgelse, se søjlediagrammet her: https://www.folkeskolen.dk/1866338/laererne-reformen-svaekkede-vores-fag De to mindst belastede fag er netop idræt og madkundskab.