Jeg var på Lysebu i august 1975 med min gymnasieklasse. En på alle måder dejlig tur, men særlig én begivenhed har indprentet sig i hukommelsen: På stedet var Borghild Hammerich (se biografi her: https://biografiskleksikon.lex.dk/Borghild_Hammerich), og en aften var der arrangeret en lille koncert kun for os, hvor hendes mand, pianist Robert Riefling spillede. Selvfølgelig var der norsk musik på programmet, men også her især én, der gjorde stort indtryk, nemlig Kjempeviseslåttet af Harald Sæverud. Et stykke musik, der, efter hvad jeg har erfaret, havde stor nationalsymbolsk betydning under krigen, hvor også B. Hammerich ydede en stor, og til tider vist også dristig, humanitær indsats. Således betegnede en norsk nekrolog hende som "krigens største navn".