Så sandt. I hvert fald skyder vi os selv i foden, i fald vi lader inklusionsdagsordenen, altså den politiske ambition om at to procent flere elever med særlige behov skal gå på almenskolerne, fylde sendefladen ud. Vi risikerer at skygge for de store, generelle og strukturelle problemer, som folkeskolen kæmper med. Tingene har det nemlig med at hænge sammen, og det er farligt at tænke i simple løsninger på de mange meget modsatrettede krav, vi som lærere møder i vores arbejde. Rimelige arbejdsvilkår er og bliver en af de helt grundlæggende forudsætninger for at løse flere og mere komplekse arbejdsopgaver. I den forbindelse er færre undervisningstimer og bedre vilkår for fokuseret forberedelse og efterbehandling helt central, skal vi lykkes med at skabe ro og fokuseret opmærksomhed for flere børn, så sandelig også for det store flertal, der ikke har en diagnose. Alle børn har ret til ro i undervisningen, velforberedte lærere samt en vis del opmærksomhed.