Det er jo så fint, der bliver skrevet en "metabog" om forsker kommunikation og mangel på samme (hvis jeg forstår beskrivelsen af bogen ret - har ikke læst den endnu), men når så diskussionen om, hvorvidt forskerne har behandlet hinanden korrekt eller ej, har lagt sig, kunne det være rigtigt fint, hvis der kunne blive talt om skole og samfund. Det fremgår af denne artikel, at de to forskere var blevet misforstået af det politiske system, så det ville være godt, hvis den forskningsmæssige diskussion kom frem i lyset, så det blev tydeligere for alle, hvad det egentligt drejer sig om. Godt/ondt-modstillingen, der henvises til, kunne det være godt at komme ud over og få en saglig diskussion. Selv om det blev slået fast, at der ikke var tale om videnskabelig uredelighed i forskernes arbejde, ændrer det jo ikke på, at der ligger en forskning, der kan give anledning til at en vigtig samtale på skoleområdet, og det kunne være rigtigt godt, hvis forskerne, i stedet for at bruge deres krudt på at nedgøre kvaliteten af hinandens forskning, ville træde ud af det, Quortrup og Rasmussen kalder "elfenbenstårnet," og deltage i en bred konstruktiv samtale om, hvordan vi kommer ud af suppedasen.

Jeg har ikke læst bogen, og artiklen her omtaler den kun begrænset, så jeg er da spændt på, hvad bogens budskaber reelt er. Personligt har jeg siden '13 mistet en del tillid til, hvorvidt skoleforskning er politisk uafhængig, og som det mindste har jeg en klar forventning om, at hvis ens forskning bliver brugt fejlagtigt eller bliver misforstået, så råber man vagt i gevær - med det samme. Jeg har fuld forståelse for, at Rasmussen og Qvortrup ikke bryder sig om offentligt at blive hængt ud for sit arbejde, og at det er "grænseoverskridende at blive anklaget for bevidst at ville undergrave den danske folkeskole." Den følelse er vi nogen, der kender godt. I 2013, et par uger inden, KL påbegyndte lockouten af lærerne, udtalte Qvortrup sig om lærernes autoritetstab, og hvordan lærerne også selv har spillet en rolle heri, da vi tilsyneladende havde bundet vores autoritet op på "arbejdstidsregler, som er for detaljerede til, at folkeskolen kan udfolde sig"....

Ja tak. For vi pædagogiske fodfolk har ikke kritisk udsigt, som Qvortrup og Rasmussen har fra på deres pædagogiske tronstole.

Jens Rasmussen og Lars Qvortrup har skrevet en bog om den uret, der overgik dem, da de uretmæssigt blev beskyldt for urent trav i forbindelse med læringsmålsstyringens autorisering som obligatorisk arbejdsform i folkeskolen. Det har utvivlsomt været en meget ubehagelig oplevelse. Men 45.000 lærere kunne skrive hver deres bog om den uret, som overgik dem, da de hver og en fik hældt deres egen, dyrekøbt erfaringsbaserede praksis ned ad brættet af læringsmålsstyringens kadrer, der med d'herrer som chefideologer blev sluppet løs i folkeskolen som ræve i en hønsegård.

Det er en interessant oplysning. Jeg husker imidlertid ikke at Qvortrup eller Rasmussen var i offentligheden med en sådan melding og jeg er ret sikker på, at den ville have gjort stort politisk indtryk under de politiske forhandlinger, netop fra to personer med så stor autoritet. Måske er det udfoldet mere i bogen, måske husker jeg det bare ikke, det var en hektisk tid

Kære Jørgen Vi har skrevet rigtig meget om emnet gennem tiden - se fx her: https://www.folkeskolen.dk/657750/forskere-godt-at-maalstyringen-rulles-baglaens mange hilsner Karen, Folkeskolen

Hvis der er én ting lærerne lærte af hele miseren omkring skolen i 2013, så var det, at det politiske system ikke spiller med "synd". Hverken Qvortrup eller Rasmussen kan derfor tillade sig at tude over dette.

Kære Karen Folkeskolen har bestemt haft en fin og i mine øjne også nuanceret løbende dækning. Men jeg erindrer ikke, at de to offentligt var på banen op til reformen og særligt da Thorning-regeringen formulerer reformgrundlaget. Det kan sagtens være en svipser fra min side.

De to professorer taler om, at der "...sandsynligvis (var) misforståelser eller fejl i ministeriet, der førte til, at alle disse mål - oprindeligt - blev gjort bindende." Men disse 'misforståelser eller fejl i ministeriet' var jo officielt gældende politik, der blev tordnet ud over lærernes syndige hoveder på samtlige Danmarks folkeskoler gennem flere år. Lærerne protesterede vildt, og skolelederne skældte og smældte - og de to professorer gjorde intet for at stoppe det vanvid, de selv havde medvirket til at sætte i værk.

Jeg har ikke læst bogen, og jeg kommer sandsynligvis heller ikke til det. Så mit indlæg er udelukkende baseret på, hvad jeg læser her. I faktaboksen til venstre står der: " Derimod håber de, at bogen kan bidrage til at gennemføre forbedringer på de danske universiteter, så forskere stadig kan stille deres viden til rådighed for offentlige myndigheder, uden at de risikerer at blive udsat for uretmæssig skandalisering. " Forklarer bogen, hvad de her tænker på skal ændres? De blev anklaget for videnskabelig uredelighed, og det var ganske sikkert ubehageligt at blive. Men sagen blev undersøgt, de blev frikendt, og under hele sagen havde de gode mulighed for at give deres version af forløbet. Mig bekendt kom det ikke deres position til skade, de beholdt deres stillinger, og de er stadig blandt de mest indflydelsesrige danske skoleforskere. Hvad er det, de vil have anderledes? Skal det gøres umuligt at få undersøgt forskning fra højtansatte forskere? Eller hvad forestiller de sig? Det virker især besynderligt, sammenholdt med, at åbenbart ønsker hårdere bedømmelser af phd-afhandlinger.

De gjorde netop ingen ting. Tværtimod er de igen og igen dukket op som trold af en æske, når folkeskolereformen er blevet kritiseret - endda også når der var et politisk ønske til at justere reformen. I ‘18 var det således et forsvar for kvantiteten (den lange skoledag) og den understøttende undervisning. Mantraet om, at varieret undervisning, der åbner sig for omverdenen, er noget, der “stod” på reformens intensioner, blev gentaget som argument for ikke at forkorte skoledagen. I bedste fald har USU vedligeholdt disse muligheder; i værste fald afmonteret dem.

Det er jo så ganske udemærket, at den udvikling, der er foregået på skoleområdet de sidste 8 år stort set undsiges af forskerne, der blev "misforstået" og måske ligefrem "misbrugt" ved dens gennemførelse. Men hvad skal der så ske nu? Per Fibæk Laursen har i et indlæg her på sitet (1) forudset sammenbruddet af det, han kalder "den teknokratiske pædagogik" : "Den teknokratiske skolepolitik er ved at miste sin magt, fordi den ikke virker. Dens sammenbrud kan komme når som helst – vi mangler blot et alternativ." (1) Man kunne så "håbe" på, at man fremover vil benytte sig af den viden lærene har fra "deres egen, dyrekøbt erfaringsbaserede praksis" (@Sauer - ovenfor). Måske er det slet ikke en centralstyret helhedspædagogik, der er brug for. Ser vi frem mod nye tider? (1) Link til Per Fibæk Laursens blogindlæg: https://www.folkeskolen.dk/1867076/saadan-slipper-vi-af-med-den-teknokratiske-paedagogik#1867185

De to herrer kastede vrag på 50 års skandinavisk skoleudvikling, og deres gøren og laden efterlod stribevis af pædagogisk velfunderede lærere i en umulig situation, hvor de ikke kunne se sig selv i spejlet om morgenen. De to herrer har gjort ubodelig skade på skolen og en hel generation af børn - og nu er de pludselig blevet misforstået, og nu er det er så åbenbart åh så synd for dem. Jeg kan få øje på en hel del andre det er væsentlig mere synd for..........

Ja - det må jeg være! Kender intet til ovenstående artikel og forhistorien som sådan, men undrer mig generelt over, at forskere kan være uenige? Jeg anser forskere som det ypperste indenfor viden og tingenes sammenhæng! Hvordan kan forskere være uenige i resultater? Husker stadig Calmar i spidsen for 31 andre forskere modsige Kreiner og Bundsgaard omkring undersøgelsen af nationale test i maj 2019?? I min naivitet anser jeg forskning som sandhedsvidner - en viden som samfundet bygger på? Hvordan kan man være uenig om "sandheden"? Er forskere dermed reduceret til meningsskabere med et ekstraordinært analyse-gen til egen/andres vinding? Hvornår er man forsker? Har i mine mange år som matematiklærer, gjort et nummer ud af statistik, og været omkring problematikken omkring dette emnes enestående evne til at "påvise/manipulere", et resultat man ønsker sig udfra egne forudsætninger. Håber ikke at forskning bliver et fremtidigt profilområde i matematik😉.