'Men det står dog præsterne frit for, om de helt eller delvist vil placere konfirmationsforberedelsen uden det tidsrum, hvor undervisningen normalt foregår.' Det skal præsterne da ikke bestemme, eller håndboldklubben, eller spejderne eller andre... På min søns skole blev kun 9 ud af 24 elever konfirmeret, og det foregik fint efter skoletid, for dem, der valgte det, lige som man kunne gå til sport, musik eller andet i fritiden. Sært nok gav skolen fri til den såkaldte 'blå mandag', der går ud på at fyre penge af på sjov og ballade i skoletiden. Skolen er ikke en markedsplads for interesseorganisationer og religioner - ro på.

Sandt nok fremgår det af folkeskoleloven, at folkeskolen ikke må være forkyndende. Men enhver, der har undervist i kristendomsfaget må vist nok erkende, at, det ikke er muligt at fortælle bibelhistorie uden at klasseværelset emmer af forkyndelse. Når det så alligevel fremgår af loven, at skolen ikke må være forkyndende, så kan det jo være en konsekvens af, at folkeskolelærere jo ikke er uddannede forkyndere. De kan bare ikke undgå forkyndelsen. Og så må man jo også erindre sig, at de ikke – i hvert fald ikke endnu – er blevet forbudt at synge påske- pinse- og julesalmer i klasserne. Og mere forkyndelse er det vist nok svært at finde i skolen end den forkyndelse, der emmer ud af salmerne. Og endelig er det, at elever, der går til konfirmationsundervisning hos en præst jo her får den forkyndelse, som man de derfor ikke skal have i skolen, men som selv politikerne må indrømme, at de uvægerligt får, når de undervises i kristendoms"kundskab". Nok har man prøvet at skjule de faktiske forhold for omverdenen ved at klistre ordet kundskab på kristendomsfaget. Og med den slags ordmagi skal den hellige grav forestille at være vel forvaret, hvilket den selvfølgelig ikke er.

Spændende emne! Jeg har haft op til flere kolleger som er muslimer og har liniefag og underviser i kristendomskundskab i folkeskolen. Derfor tvivler jeg på at man ikke skulle kunne undervise det UDEN at forkynde. Men jeg har ikke overværet deres undervisning og ved ikke hvad der reelt sker. Desuden havde jeg en katolsk ('hvid' dansker) kollega som også underviste i kristendom; hun fortalte om den 'onde' Darwin ikke troede på Gud og som mente at mennesker stammede fra aber!!! I Finland går man til konfirmations forberedelse om aften i fritiden. Eller som de fleste har gjort i de sidste ca. 50 år, nemlig tager en sommerlejr på 10-14 dage. Man har enkelte aftenmøder/ besøg på gudstjenester om vinteren som forberedelse, men al undervisning foregår på en 'lejrskole', afsluttende med konfirmation om sommeren. På lejren har man forrige års konfirmander som gruppeleder (og de får et kursus i at gøre det, og senere ser det godt ud i deres CV). Gruppelederne står også for aften programmet og sportslige aktiviteter. Lidt på stil med spejdere. I grupperne får man oplæg fra præsten om hvad man diskuterer. Og ellers står præsterne for selve undervisningen. De er meget hyggelige lejre. Unge må være sammen og det løser en del problemer for forældrene om at finde ud af hvor børnene skal være i den lange sommerferie (i Finland juni-juli og 1/2 august). Kirken betaler det meste, så det ikke bliver for dyrt heller (ca 5-600kr til kostpenge måske). På den måde kan præsterne lære ungerne bedre at kende (spise og lave sport sammen) og lave mere varieret og spændende undervisning (inde/ ude). Det gør også at man måske har fat i de unge på en anden måde længere tid, flere år. Og at folk generelt har gode minder, og positive følelse og god tilhørsforhold til deres menighed. Efter konfirmationen havde vi ved min by fx hver fredag en volleyball aften for de unge (15-20 år) på nærliggende skole. Rent hygge men med en ungdomspræst som var med så der ikke blev drukket eller andet. Det var en god alternativ til ikke at skulle ud i byen fredag aften og drikke sig fuld. Vi havde et sted at mødes drenge & piger og noget fornuftig at lave for den som ikke bare ville snakke. For mig at se kan kirken godt gøre mere end forkynde hele tiden. At lære kristen-etisk 'livstil' er vigtigt i den alder. At få svar til de eksistentielle spørgsmål sammen med jævnaldrende. Det kan være der ville være mindre ensomhed og psykiske problemer blandt unge hvis den her slags alternativer eksisterede i Danmark? For mig virkede det i hvert fald.