Arbejdsmiljøet er tydeligvis under pres i Folkeskolen og har været det længe. Den seneste udmelding med, at børnene i 5.-8. klasse får mulighed for udendørs fremmøde i de uger, hvor der ikke er adgang til indendørs undervisning, er for mig at se et tiltag i den trinvis ønskede genåbning af samfundet. Problemet er, at udmeldingen i praksis og i lærerperspektiv er vanskelig og efterlader en i forvejen presset lærergruppe - endnu mere presset.

Tusind tak for din kommentar, Ole. Jeg er helt enig med dig i, at arbejdsmiljøet har været under pres i lang tid. Det er selvfølgelig rigtig fint med en gradvis genåbning af samfundet, og som jeg forstår det er det blot en mulighed at eleverne i 5.-8. klasse kan fremmøde fysisk, mens afgangselever skal fremmøde 80 pct. Jeg er spændt på, hvad det kommer til at betyde i praksis. Du har helt ret i, at det presser nogle i forvejen meget pressede lærere. Jeg tror, der en grænser for mange nye skemaer, retningslinjer og omstillinger lærerne kan holde til.

Som AMR på skolen vejrede jeg i morges stemningen blandt de kolleger, som jeg mødte i forberedelsen. Det var tydeligt, at mange var frustrerede. Det ville i deres øjne - og i mine - været bedre med en 100 % tilbagekomst til skolen for 5. - 8. klassetrin, og kunne det ikke lade sig gøre, så ville det være bedre at vente med nye tiltag, indtil corona-situationen ville kunne tillade det. Arbejdsmiljøet er presset lige nu, og jeg tror, at det er denne konstante omstilling, som presser folk. Jeg synes, at lærerne i meget lang tid har bevist deres værd og udvist en ekstrem høj grad af omstillingsparathed, men det kan ikke undgås, at metaltrætheden på et tidspunkt begynder at melde sig.

Hej Anne og Ole. (og andre læsere :)) Kan jeg ikke få jer til at uddybe hvordan arbejdsmiljøet er presset? Hvad er det, konkret, der presser (på)? Mvh. Pelle

Pelle Pedersen. Læs bogen Jytte fra Marketing, så får du et indblik i, hvor presset man bliver af at arbejde i "system 2", hvor man hele tiden skal tilrette, genopfinde, justere og "trække kaniner op af hatten" med meget kort varsel. Når man har forberedt sin uge og undervisning, fordi "det her er gældende nu", og så må skrotte det mandag morgen fordi "nu gælder dette her i stedet for" - så lav det lige om. Man bliver tankemæssigt udkørt af at være i "system 2", og der er hele tiden en masse ekstra retningslinjer man skal være up-to-date på og justere ind efter. Vi er mange, der er totalt udkørte over at skulle ændre på tingene for 27nde gang, og der er åbenbart ingen hjælp eller forståelse at hente fra hverken politikere, kommuner eller DLF.

Jeg er helt med på hvad der foregår, rundt om i landet. Det er ikke det jeg anfægter. Jeg anklager heller ikke noget, og jeg peger ej heller fingre. Jeg spørger bare ind til hvad det er der er ødelæggende for arbejdsmiljøet. Du har svaret mig, og det er fint, men med mindre du sender mig et eksemplar af bogen, må jeg desværre melde pas. Jeg forstår jo så udemærket at omvæltningerne er hårde, og for nogen, umenneskelige. Hvad skal politikerne, kommunen eller DLf gøre, efter din mening?

Hej Pelle. Tak for din kommentar. Som Per meget fint beskriver, er det især de utallige omstillinger, der presser arbejdsmiljøet. Jeg er vant til at kunne planlægge og forberede min undervisning i god tid, men lige nu ændres skoledagen meget ofte. Det gælder både rammer, form og indhold. Min sædvanlige måde at arbejde på skal hele tiden tilpasse sig alle de nye udmeldinger, der kommer. Der er en enorm uvished, og vi har efterhånden erfaret, at det der gælder i denne uge ikke nødvendigvis gælder den næste. Det stiller virkelig store krav til mange lærere. At undervisningen pludselig skal foregå udendørs kan i den grad også være en stor mundfuld, og så kan der også være mange logistiske udfordringer, som presser arbejdsmiljøet. Som jeg også skriver i indlægget er jeg meget glad for at vi får mere fysisk fremmøde, men jeg kunne godt ønske mig, at vi ikke hele tiden foretager de her 'små' justeringer, men i stedet venter til vi kan foretage nogle lidt større justeringer. Jeg kunne også ønske mig, at vi i højere grad brugte nogle af de erfaringer, vi gjorde også ved den første genåbning i foråret sidste år.

Du spørger ind til, hvordan arbejdsmiljøet er presset (i skolen) ? Jeg tror ligesom Anne, at det er dette konstante krav om omstillingsparathed, som presser folk. Lærere har på sin vis altid skulle tackle mange bolde i luften, samt træffe utallige valg i løbet af en skoledag. Men situationen for mange lærere under corona har jo været ekstraordinær med skiftende restriktioner og deraf følgende skiftende skemaer fra uge til uge. Dertil kommer, at samarbejdsrelationerne lærerne imellem har været udfordret. Lærerne er vant til at spare fysisk med hinanden i teams og på lærerværelset. Det har i en lang periode ikke været muligt, og selvom der er sket lempelser i restriktionerne nu, så er vi jo stadig langt fra normalen, og det har for mig at se også en betydning for arbejdsmiljøet. Hvad er din fornemmelse?

For mig at se er det mest vanskelige at skulle tackle så mange ændringer, når vi befinder os i en skoleverden hvor børn som oftest har det bedst med forudsigelighed! Det råber til himlen at lave så store ændringer på så kort tid for børn og unge. Jeg føler ikke at nogen husker på, at der dels er så mange børn der har været i mistrivsel i den her nedlukning og dels stadig kæmper med at komme tilbage. Jeg græmmer mig over bureaukratiet i genåbningerne, hvor jeg føler at økonomiske hensyn går forud for vores- og børnenes trivsel. Jeg må være ærlig og sige at Corona-pandemien har gjort mig mere træt af kommuner, kommunale skrankepaver, budgetter, politikere og lærerens rolle i samfundet end jeg allerede var. Jeg er slidt helt ned.

Jeg har ikke været i jeres sko, men oplevet det fra sidelinjen. Jeg var godt nok med ved den første genåbning, tilbage i foråret 2020, hvor jeg havde et fuldtidsvikariat frem til sommerferien - og dengang synes jeg at det var særdeles fremragende, corona på trods. Siden medio december har jeg dog ikke, af nævneværdig betydning, haft arbejde, så mit fokus har været rettet mod jobsøgning. Men jeg har samtidigt 3 børn, der går i skole på 4. 7. og 9. årgang. Så jeg har oplevet det lidt fra "den anden side" Og det kommer bag på mig, at i - som har haft uv.planlægning har oplevet de sidste par måneder, som i beksriver det. Faktisk så rører det mig dybt det i skriver. Jeg har jo stået på sidelinjen og sukket efter at komme i gang siden jeg blev færdiguddannet - og jeg kan ikke tælle på to hænder hvor mange gange jeg har undret mig over den uv. mine børn har modtaget. Jeg har samtidigt været en anelse bitter og ikke mindst misundelig - det erkender jeg - på de lærer der nu har haft mulighed for at planlægge uv næsten som de ønsker fordi mange "krav" ifb. med corona var/ er blevet tilsidesat. Væk med monoton uv. væk med hverdagens trummerum og hjem til tid til planlægning og fordybelse. Ingen fysiske møder på skolen, ingen tværprofessionelle møder osv. Hjem, til trygge omgivelser, hvor hverdagen har kunne planlægges efter de forhold corona har kaster ud over vores samfund. Jeg har gået og dagdrømt (fordi jeg jo var bitter og misundelig) om tanken >> Pelle - her er 400.000 kr. om året (ca.) kan du varetage XX uv. med følgende krav om tilpasning velvidende at det kun er for en periode? - Ja tak MEGET gerne. Pelle vil du kunne passe dit arbejde, og leverer det bedste du kan, velvidende at der er mange mange familier rundt om i landet, som ikke har været så heldige som dig? Eksemplerne har været mange, og de har suset rundt i hovedet på mig. Jeg har sågar leget med tanken om, at det under nedlukningen har været muligt at lave alverdens andre ting, i undervisningen, som tiden før corona ikke var muligt. Jeg håber, og krydser fingre for, at den værste og sværeste tid er bag os. Jeg håber at de af jer, som har kæmpet, hvad der lader til at være en svær kamp, kan gå en lysere fremtid i møde. Jeg må erkende at jeg trænger til at høre om (læse om) flere læreres oplevelser med corona, for det er i sidste ende de oplevede erfaringer der er de vigtigste for mig. Jeg må også erkende, at mit tankespin kan blive en anelse en dimensionalt. Så 1000 tak fordi i deler jeres oplevelser. Dem vil jeg ikke være foruden.

Jeg er en af dem, der virkelig har det stramt med hjemsendelserne. Fra 3. september til 8. december, der har jeg været fysisk på arbejde 50 % af tiden. Resten er gået med frem og tilbage. Det betyder at den plan jeg har om f.x praktisk arbejde til i morgen, den forsvinder ud af vinduet dagen før kl. 17.44. Her skal jeg så liiiiige omstille mig til at lave kvalitativ og kreativ undervisning gennem en skærm. Samtidigt, der er jeg pinligt bevidst om at der sidder en flok forældre, der følger (grundigt) med bag skærmen - tro mig, jeg har hørt fra dem, der forventer spændende, kreativ & sprudlende undervisning hver dag - "de kan jo nemt passe deres arbejde hjemmefra, så kan lærerne da også....." Og vi skal jo være glade for vi i det hele taget har et! Jeg har en flok elever, hvor jeg udmærket ved at der sker alt andet end det de skal, der går ideen med undervisning lidt fløjten. Elever, hvor skærmundervisning er ved at få dem til at kaste op. Når vi så oven i lægger at jeg som lærer og ikke mindst naturfagslærer er praktisk & dialogisk orienteret, giver det seriøse problemer, protaler er kun sjove indtil et vist punkt. Der kastes nye tiltag hele tiden efter os - i mange tilfælde med nærmest timers varsel. "Nu kører vi efter den her plan, fra i overmorgen!" Jeg er ved at kaste op over meldingerne fra regeringen & sundhedsmyndighederne. "Sidst i januar kommer ulven!" "Midt i februar kommer ulven!" "Sidst i februar kommer ulven!" Fortsæt selv. I biologien, der taler man om "kæmp eller flygt" - en betegnelse for hvad der sker i en usikker situation. Den situation har mange lærere været i mere end 1 år nu. Jeg har ikke den store energi til planlægning & fordybelse, jeg er udkørt når dagen er slut, efter en hel dag med samme klasse virtuelt. Min adrenalin er brugt op og jeg er fuldstændigt færdig. "NU kan de store komme tilbage i skolen!" Altså sådan nogenlunde da. Men det er jo ikke noget problem, vi sætter os dag bare ned og finder på udeundervisning 2 dage om ugen, mens vi selvfølgelig overholder alle retningslinier, ikke blander elever og og og og........... Jeg har givet op, jeg gør hvad jeg kan frem til uge 25 og så er det bare sådan det er. Eller det gør jeg så ikke - jeg vil fortsætte med at stresse indtil da. Men der er een stor fordel - min egen kaffe er meget bedre end skolens. ;-)

Som Per, der føler jeg godt nok ikke at DLF tager medlemmerne seriøst. Jeg har hørt mere om hvor vigtig elevernes trivsel og og hvor meget vi nu skal lægge os i selen for det går godt for dem. Jeg skrev en mail til DLF, cirka 20 personer, hvor jeg adresserede de her problemer. Der fik jeg en sludder for en sladder efter 4 uger - endda først efter at en gjorde opmærksom på at det er nok ret smart at svare medlemmerne.

Lille indskud til debatten: Palle: mange lærere får deres energi i at 'nørde' med deres undervisning. At man sætter sig ind i emnet og bruger sin fantasi til at gøre det spændende for eleverne. Måske også laver plan b og medtænker de inkluderede elever, gruppedannelser, lokaliteter, materialer mm. Meget at dette er nu væk. Du kan ikke vide hvilke lokaliteter du har og hvornår. Du når ikke tingene i bøgerne og skal hele tiden prioritere og improvisere, hvor er eleverne mentalt i dag. Du får ikke den tilfredstillelse at du fik lavet dit 'bedste' undervisning, kun det bedste mulige under de her rammer, men noget du kunne have gjort meget bedre ellers. Selvfølgeligt får man små succeser og også aha-oplevelser når man selv lærer noget nyt. Der mangler bare forudsigelighed. Vores hjerne har brug for at nogle ting kan klares med rutine, så man ikke skal bruge 100% hjernekapacitet hele tiden. Ellers brænder man sammen. Vi må sige at vi er heldige: vi kan i hvert fald ikke erstattes af robotter! De skulle omprogrammeres dagligt... ;-)

Fordi i deler jeres oplevelser. Jeg kan mærke gennem skærmen, at det betyder noget for jer. Det er go' læsning. Det er samtidigt også bekymrende læsning, og jeg håber vitterlig at der er andre, som kan gøre noget godt for Jeres "tilstand" der læser med. Jeg kan jo desværre ikke bidrage til nogen som helst løsning på jeres oplevede erfaringer - ud over at det snart er overstået. Jeg kan ikke tale på andre forældres vegne - men jeg erkender at være en af de forældre der fra tid til anden har ytret følgende til min viv >> Er det virkelig det bedste de kan tilbyde, af undervisning??, så tror da fanden de (mine børn) taber motivationen. << og så kan min viv og jeg ellers snakke frem og tilbage om det.... Tænker vi på lærernes situation? Tænker vi på de udfordringer vores børns lærere står over for? - tilsyneladende ikke i tilstrækkelig grad. Er det noget mine børn skal forholde sig til? Altså at deres lærere er pressede? - næ, ikke synderligt. Hvad skal de bruge de bekymringer til? Her i huset skal vi selvfølgelig balancere mellem at jeg står med det ene ben i lærer lejren, som giver mig incitament til at deltage i denne debat, og med det andet i forældrelejren. Jeg vælger for det meste far-kortet, når samtalen falder på tidens tilstand i mine børns skoler, og jeg kan ud fra denne debat se, at det giver anledning til misforståelser, forbavselse og undren....og det kan jo skabe en kløft af dimensioner, at forældre på den ene side står med en oplevelse og lærerne med en anden. Men det er vel ikke helt unormalt, trods alt.

Pelle - der er intet galt i det du skriver om forældrerollen. Jeg synes det er helt OK at man tager den rolle, men det er en hårfin grænse i forhold til hvordan man forvalter den. Langt de fleste gør det godt og der er intet galt i den måde du forvalter den på - du gør det jo så godt som du kan. ;-) Det giver nærmere et fint perspektiv. Jeg tror/mener, at vi langt hen af vejen ender i den gamle rolle: De dovne lærere laver ikke en skid - de har sgu tid nok. De skal bare..... For en god ordens skyld - de nedenstående eksempler er altså ikke forældre-bashing, selvom det kan se sådan ud. ;-) "Ja, nu har jeg jo en del erfaring med fjernundervisning fra mit arbejde og det går rigtig godt, det er ikke særlig svært!" OK - du underviser bare 25 elever i 6. X i historie eller 7. Y i FK. Begge dele er en rigelig udfordring live. :-D "Vi vil altså gerne have at I har noget mere bevægelse med i undervisningen, for det kan de nede i 4.A hvor man anden datter går...... " "Der er altså for meget analog/digital/portal-undervisning - min Dortheaa-Betram har det altså svært med for meget analog/digital/portal-undervisning." "I skal altså sørge for eleverne har kamera på, for det har vi besluttet i forældrerådet!" "I skal sørge for at de arbejder mere sammen i grupperne!" Det meste, det er reelt helt almindelige skoleting. MEN. Live, der kan vi gøre noget ved det. Jeg kan ignorere at XX's mor mener det er pissenemt at undervise, men hun sidder i baggrunden næste dag igen. Jeg kan til enhver tid forsvare hvad de laver af bevægelse. Jeg kan meget nemmere mixe analog/digital/portal-undervisning live. Og kamera - PLEASE! Den tager du bare med dit barn selv.