Lad mig starte med at sige, at jeg synes meget af det der sker er godt, og det er ikke en kritik af ideen bag, og der er helt sikkert også et kæmpe arbejde i den måde det foregår på, når man ser ledelsendelen af det. Men her er lige et forsøg på at give et dybere indblik i lærerdelen, som jeg ser den lige nu. Problemet er, at man sidder midt i coronatid med skiftende regler, bobler, mødetider, planlægning af lejrskoler og ny skemaer vi selv bliver bedt om at lave. Nogle af os sidder lige op til karaktergivning og prøver og undervisning med nogen som man ikke har undervist andet end i coronatid, men alligevel skal klargøre til afgangsprøve over nettet. Her sidder man så og skal forsøge at navigere i at lave en ny skole, hvor vi bl.a. er blevet kaldt til 2 gange 4 timers møder for at lave fagfordeling uden videre information om, hvad der kommer til at foregå. Tanken bag frisættelsen og medarbejderinddragelsen er fin, men man bliver lidt træt oven i hovedet, når man har alt det andet oveni. Jeg synes ledelsen lidt glemmer, at vi i år ikke er frisat. I år arbejder vi lige så meget som normalt på alle de andre opgaver, måske er vores hoveder endda mere brugte i år end de normalt er. Men alligevel skal man op til klokken 17 være kreativ, konstruktiv og hårdtarbejdende. Jeg må indrømme jeg ikke har bidraget med alverdens til frisættelsesforsøget, fordi mit hoved har været kogt godt i gennem, når vi er nået til de eftermiddage, hvor vi skal til at lave arbejdet. Når lederen så stiller flere spørgsmål og ikke giver en tydelig struktur, fordi det skal vi være med til at bestemme, så er hjernen altså meget af tiden koblet fra og mængden af ideer er forfærdeligt lille. Der mangler for mig mere stilladsering af friheden her før vi overhovedet er blevet frie.