DLF’s formål: Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation. Foreningens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, faglige, økonomiske, og tjenstlige interesser, at styrke sammenholdet og at virke for udvikling af folkeskolen og de øvrige områder, medlemmerne beskæftiges ved. Så det er fint at DLF-toppen har fine værdier. Men det har intet med foreningens formål at gøre. Og det er slet ikke en udtalelse der gavner lærerne i nogen som helst sammenhæng.

Det er ganske rigtigt, at hvis vedtægterne var det eneste papir at forholde sig til, så ville den udmelding være helt fejlagtig. Men foreningen bygger også på andre papirer, heriblandt principprogrammet, folkeskoleidealet og professionsidealet. I principprogrammet står bl.a. 'Kommunerne bærer ansvaret for at sikre, at alle elever kan få undervisning, som tilgodeser deres behov fagligt og socialt, uanset deres forudsætninger', og det bliver næppe opfyldt på et udrejsecenter. I folkeskoleidealet står bl.a. 'I folkeskolen styrkes samfundets sociale sammenhængskraft ved, at alle elever uanset baggrund og forudsætninger mødes og udvikler potentialer, drømme og forventninger til livet.' Elever udvikler ikke mange potentialer, drømme og forventninger, mens de frygter at blive sendt retur til Assads diktatur. Denne udmelding handler ikke om løn. Men det handler heller ikke om Gordons personlige politiske overbevisning eller om taktisk placering. Det handler om at tale elevernes sag! For det er også lærernes ansvar.

Men sagen handler jo om hjemsendelse generelt. Hvis der reelt var fred i området, så skulle de jo hjem, kva de er flygtninge. Det er det Christiansborg har bestemt. Man kunne også være realist og sige at de har fået en ny generation af børn inden der bliver fred og derfor bor her nu. Det tør man overhovedet ikke på Christiansborg, på trods af at det nok er virkeligheden. Om hvor vidt der er fred er jo en udenrigspolitisk vurdering ud fra de rapporter udenrigspolitisk nævn bliver præsenteret for. Og hvis flygtningene skal sendes hjem er vi jo nødt til også at sende de velfungerende. Ellers er der jo ikke noget der bliver bygget op igen. Dvs. udtalen enten er politisk, eller man blander sig i et felt man ikke er ekspert i (så havde man holdt sig til hvem det er det konkret går ud over) - og man har ikke en gang har materialet der ligger til grund for beslutningen. Hvis (nok nærmere når) den viser sig at være forkert er det jo ikke DLF der har bevist det alligevel. Jeg har svært ved at afkode hvilket signal G.Ø. Madsen afsender på vores vegne, og om det overhovedet er i vores interesse.

Allan Gordon stikker fingrene ned i det allermest politisk betændte område han overhovedet kunne finde. Emnet er så alvorligt for socialdemokraterne, at det risikerer at udløse en regeringskrise mellem regeringen og dens støttepartier. Og SD er absolut ikke glade for denne udmelding. Og det er blå blok heller ikke. En ting er at Gordon med denne udmelding har demonstreret fuldstændig mangel på politisk tæft, og at han har set stort på foreningens formålspargraf. En anden ting er, at denne udmelding meget vel kan tænkes fremover at forhindre hans muligheder for at kunne udføre sit arbejde for DLF, simpelthen fordi han har skaffet sig for mange og for mægtige fjender. Man skulle ellers synes, at der er rigeligt med fagpolitiske emner han kunne være gået i offensiven på.

Det er selvfølgeligt dejligt, at du rigtig stolt over vores formand og næstformand. Problemet er bare, at det er jeg ikke. Ved at træde groft udover det mandat ledelsen har fået via vedtægterne, så skal jeg som medlem af DLF tages til indtægt for partipolitiske holdninger, jeg ikke deler eller vil lægge navn til. Hvis du ønsker et venstreorienteret DLF, som man kan være lidt stolt over i ny og næ - så er kronikken rigtig godt nyt. Det er til gengæld et søm i kisten på en samlet fagforening for lærere på tværs af politiske skel, som jeg personligt mener vil tjene alle bedst. Vi er stærkest sammen, men hvis dine, Dortes og Gordons politiske holdninger automatisk skal ytres i mit navn, så er åndsfriheden, ligeværdigheden og demokratiet til at overse.

I mine øjne er menneskerettighederne nogle helt fundamentale værdier, som vores samfund hviler og støtter sig på. For blot få år siden, var det da også noget de fleste partier, uanset om partifarven var rød eller blå, bakkede op om. Man kan vel sige, at der er sket en politisering og begyndende afvikling af menneskerettighederne, som fagforeninger og civilsamfund efter min helt klare opfattelse bør sige fra overfor.

Kære Konni Du siger det egentlig meget godt: "I mine øjne[...]" Det er nemlig dit eget private politiske synspunkt. DLFs medlemmer spænder, mig bekendt over hele det politiske spektrum, fra Enhedslisten til Nye Borgerlige. Vi bliver aldrig alle sammen enige om det politiske, det er ok for det behøver vi normalt heldigvis ikke - medmindre DLF-ledelsen uskønt træder i den partipolitiske spinat. I DLF er vi kun fælles om fagpolitikken. Så må vi dele os efter anskuelse i andre politiske diskussioner. Den politiske stillingtagen kan vi sagtens have, men den hører ikke hjemme i en fælles fagforening, det er et partipolitisk spørgsmål, som i det her tilfælde er blevet afgjort demokratisk - med overvældende politisk flertal. Der er NGOer og politiske partier, hvor man kan kæmpe for sit politiske standpunkt, men du, Gordon eller Andreas skal ikke pynte jer med lånte fjer og stjæle min politiske stemme, bare fordi jeres fortolkning af samfundets grundlæggende værdier ikke kan finde flertal på almindelig demokratisk vis.

Du forholder dig ikke til indholdet af mit indlæg - at menneskerettigheder er en grundlæggende og bærende værdi i vores oplyste og demokratiske samfund. Mig bekendt er det kun DF og Nye borgerlige, der er gået til valg på at Danmark ikke skal overholde FN´s menneskerettighedskonvention og flygtningekonvention. Men vi har en regering, der, mens de har siddet med regeringsmagten, har fået en moralsk og værdimæssig nedsmeltning - om det har opbakning fra "det overvældende flertal", ja det er ikke afprøvet på demokratisk vis. Må jeg, i dine øjne, som samfundsfagslærer undervise i FN´s menneskerettigheder eller er det venstreorienteret propaganda?

Kære Konni Mht. menneskerettigheder som bærende værdi i vores oplyste og demokratiske samfund. Udsagnets ægthed afhænger vel af definitioner. Hvis man med "grundlæggende og bærende" mener de vigtigste regelsæt for den demokratiske proces, så er menneskerettighederne jo ikke en del Grundloven, som vel er det "grundlæggende og bærende" i den her sammenhæng. Og selvom vi har tilsluttet os FNs menneskerettighedskonvention og flygtninge- ditto, så er de først juridisk gyldige efter dom ved den europæiske menneskeretsdomstol. Jeg mener derfor at regeringens ageren indtil videre er både demokratisk og legitim (A, C, DF, LA, NB, V; 127/179), efter reglerne for negativ parlamentarisme - som jo må siges at være en bærende kraft for politiske system. Slutteligt, håber jeg da, du underviser i FNs menneskerettigheder som samfundsfagslærer, ligesom jeg dækker det i historie. Og om det er propaganda afhænger vel af måden, vi gør det på? Hvis vi underviser i både de positive og de negative sider af menneskerettighederne og FN, så kan eleverne jo tage stilling selv.

Undskyld mig, men hvad er de negative sider ved menneskerettighederne?

Det er altid vigtigt at diskutere, hvilke roller Danmarks Lærerforening skal og kan spille, og hvordan den skal forsøge at realisere sit formål. Men når jeg kigger på foreningens historien fra 1874 og frem til nu, er jeg ikke et splitsekund i tvivl om, at Gordon Ørskov Madsen og Dorte Lange har både vedtægter, sædvane og tradition med sig, når de tilslutter sig de 13 øvrige lærerfagforeninger og skoleorganisationers erklæring om flygtningelever. Det tør jeg sige med stor sikkerhed, fordi jeg personligt har fulgt arbejdet i DLF’s kongres, hovedstyrelse og kredse i næsten 30 år. Dertil kommer, at jeg har haft adgang til fortrolige papirer og har talt indgående med centralt placerede personer i og omkring foreningen - blandt andre fem formænd og syv undervisningsministre. Forsæt endelig med at argumentere om, hvad der er bedst for lærerne og for folkeskolen. Men lad være med at bruge mere energi på at betvivle formanden og næstformandens ret til at udtale sig, som de har gjort. Det er Andreas Ravn Skovse, det har ret. Nogle eksempler til sandsynliggørelse af min vurdering: - I 2011 skrev jeg et historisk kapitel til “Pædagogikhåndbogen”: “Lærerrollen - fra degn til professionel”. Dengang dykkede jeg ned i DLF’s historie for at være på sikker grund. - Da jeg skrev i 2014 jeg bogen, “Lærernes kampe - kampen for skolen”: https://backend.folkeskolen.dk/~/8/1/dlfjubilumsbog.pdf, havde jeg adgang til hele DLF’s arkiv, og jeg interviewede - fortroligt - 30 daværende og tidligere medlemmer af hovedstyrelsen, 15 ansatte og tidligere ansatte i DLF’s og LC’s sekretariater, næsten lige så mange KL-politikere og ansatte, plus seks ministre. Det blev i 2015 også til en bog på næsten 1000 sider, “DLF-stemmer uden filter”. Danmarks Lærerforening har fra første færd - selvfølgelig - været optaget af lærernes løn- og ansættesforhold. Men man samtidig slået fast, at gode arbejdsforhold for lærerne krævede en god skole for eleverne - og omvendt. Det er blandt andet det, der tænkes på, når der i vedtægterne tales om folkeskolens udvikling. Det véd både kommunal- og landspolitikerne. Og Martin Dalskov: Lærerorganisationernes kronik i Berlingske ingen - som i overhovedet ingen - negativ betydning for DLF’s muligheder for at forhandle med regeringen og kommunerne om lærernes forhold.

"Lærerorganisationernes kronik i Berlingske ingen - som i overhovedet ingen - negativ betydning for DLF’s muligheder for at forhandle med regeringen og kommunerne om lærernes forhold." Udgangspunktet er jo også et absolut lavpunkt, så man kan jo dårlig gøre ondt værre.

Ligesom medlemmerne fordeler sig bredt i forhold til partipolitiske tilhørsforhold, så er meningerne i de politiske partier forskellige også i forhold til uddannelsespolitiske emner. Skal DLF blande sig – også når det gælder emner som ikke er direkte overenskomsts stof? Rasmus Ulsøe Kær skriver i en kommentar: ”@Niels. Jeg mener ikke det er en fagforenings opgave at få skovlen under, nationale test, fælles mål, læringsplatforme mv. Jeg synes at en fagforenings opgave er at sikre ordentlige arbejdsforhold for lærerne.” https://www.folkeskolen.dk/1870618/dlf--farvel-og-tak-tanker-fra-et-ex-medlem-af-dlf - 1870780 Formanden for DLF´s undervisningsudvalg om de nationale test: https://www.folkeskolen.dk/1863449/dlf-drop-de-nationale-test Christiansborg politikernes ageren mht. forholdene folkeskolens hverdag – test, lange skoledage, lektiecaféer, uuv mm – påvirker i høj grad hvordan lærerne skal/kan varetage deres arbejde. Derfor er det helt ok – og i nogle sammenhænge et must, til tider et ønske – at DLF melder sig på banen. Løn og aftaler om arbejdstid gør det ikke alene, når vi skal lykkes med vores lærerjob.

Som menigt medlem af DLF, kunne jeg godt tænke mig at min fagforenings ledere fokuserede mere på de arbejdsforhold der, i min optik, er blevet forringet løbende de sidste 8-10 år. Hvor nobelt det end er at kæmpe for alle andre uretfærdigheder i verden, så får jeg den tanke at DLF i denne sag har brug energi på noget andet end den primære opgave. Nemlig at tale lærernes sag i samfundsdebatten. I har medlemmer der går ned med stress, stopper før tid(de sidst tjenestemænd) eller skifter erhverv fordi arbejdsmiljøet/forholdene på skolerne er blevet for meget for dem. Hvis os fodfolk på skolerne fik mere overskud i hverdagen, kunne det være vi kunne overskue at hjælpe med nogle af de andre uretfærdigheder i verden.

@Konni Durban II, Sjove FN udvalg f.eks. når Iran skal lede udvalg ift. kvinders rettigheder, meget kritik af Israel vs. lidt kritik af Golfstater, etc. @Thorkild Thejsen At du har interviewet toppersoner og læst lidt interne papirer gør kronikken ikke legitim. Ledelsen har ensidigt, uden spørge medlemmerne eller have mandat i DLFs formålsparagraf, stukket snuden i et politisk hvepsebo og selvfølgelig koster det anseelse og politisk kapital. Både indadtil i forhold DLFs medlemmer og udadtil ift. det politiske system. At genere både blå blok og Socialdemokraterne, uden at have fagligt belæg eller indsigt, er dumt udover det sædvanlige. Alt at tabe - intet at vinde. Den historiske vinkel holder heller ikke. DLF har i mange år levet en beskyttet monopoltilværelse bag eksklusivaftaler, disse findes ikke længere. Det eneste der holder sammen på DLF er medlemmernes velvilje. Hvis der også i fremtiden skal være en høj organiseringsprocent hos DLF, så skal ledelsen ikke køre partipolitisk sololøb bag ryggen på dets medlemmer. Pamperi og partipolitik er gift for enhver fagforening, hvorfor skulle det være anderledes hos DLF?

@M. Hjorth Jeg remsede noget af det historiske op, jeg har været igennem, fordi jeg ville sandsynliggøre min påstand om legitimiteten af Gordon Ørskov og Dorte Langes tilslutning til erklæringen om flygtningelever. Jeg har ikke “læst lidt interne papirer. Jeg brugte to år på at grave mig gennem 48 hyldemeter dokumenter. Du kan selv vurdere resultatet her: backend.folkeskolen.dk/~/8/1/dlfjubilumsbog.pdf, Undervejs talte jeg selvfølgelig også med en lang række almindelige lærere: 32 tv-interview med lærere rundt omkring i hele landet - alle af en timer varighed. Du kan se dem på folkeskolen.dk, skriv blot “Lærer for livet” i søgefeltet. Plus cirka 120 lærere og tidligere lærere i fokusgrupper. Når jeg ikke nævnte disse interview, skyldes det, at mit indlæg udelukkende handlede om, at DLF’s vedtægterne er overholdt. Foreningens aktuelle politik har jeg (selvfølgelig) meninger om, men de er uinteressante for jer, der arbejder aktivt i skolen og i DLF til daglig, synes jeg.

Jeg tilslutter mig Andreas' og Thorkilds vurdering. Hvis man var gået ind med økonomisk støtte eller tilsvarende, ville det være brud på foreningens vedtægter. Men formandsskabet har alene udtrykt holdninger, som ligger i naturlig forlængelse af såvel folkeskolens formålsparagraf som det professionsideal, der er vedtaget af kongressen.

Thorkild. Ørskov stillede op i DR nyhederne og sagde at det værdigrundlag folkeskolen arbejder efter, ikke er det værdigrundlag folketinget arbejder på i denne sag. Med andre ord gør han sig til dommer. Han kunne lige så godt have sagt at to tredjedele af folketinget er moralsk anløbne. På Christiansborg kan det ikke opfattes det anderledes. Der er ikke at varetage lærernes interesser - overhovedet.

Jeg nærer dyb respekt for de herrer Sauer og Thejsen. Men argumentationen holder ikke. Hvorfor trumfer et helt eksternt dokument; Folkeskolens formålsparagraf, og et internt ikke-juridisk dokument; professionsidealet, DLFs officielle og formelle vedtægter udtrykt i paragraf 1, stk. 2? § 1. Foreningens navn er Danmarks Lærerforening. Dens hjemsted er Københavns Kommune. Stk. 2. Danmarks Lærerforening er en partipolitisk uafhængig organisation. Foreningens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, faglige, økonomiske, og tjenstlige interesser, at styrke sammenholdet og at virke for udvikling af folkeskolen og de øvrige områder, medlemmerne beskæftiges ved. Hvor er belægget for at kritisere legitim og demokratisk myndighedsudøvelse ift. udlændinge og asylpolitik? Man har vel nærmest gjort det modsatte af formålet: sået splid blandt medlemmerne og misvedligeholdt varetagelsen af medlemmernes interesser.

Og at det her i det hele taget kunne ske, rejser nogle meget vigtigt spørgsmål. Hvor er DLF’s mediestrategi henne? Og har man nogen ansat, der har forstand på de dele?For det handler jo om en strategi overfor det politiske Danmark, en anden overfor medlemmerne (så man undgår udmeldelser), og en tredje overfor den brede offentlighed. Og hvad ved jeg. Tiderne har forandret sig. Og det er DLF også nødt til at gøre i sin måde at arbejde på.

Jeg kan ikke andet end at give Hjorth & Dalskov ret. Uanset hvor meget man er dækket ind bag formålsparagraf, konventioner og "Ordentlighed", den er blevet det nye "Tonen, er det her bare et gigantisk selvmål. Som det påpeges, det er tidens med afstand mest betændte område og DLF & co. hopper med samlede fødder ned i nælderne og griber fat. Der sidder nok mere end et medlem, der er ganske enige med regeringens beslutning, som minimum med udgangspunkt i at flygtninge er flygtninge og ikke immigranter. Man kan ikke være partipolitisk neutral og værdipolitisk aktiv. Det er en selvmodsigelse, for det ville kræve at alle partier har samme værdipolitik og/eller at der er en objektiv værdi.

Partipolitisk neutral betyder ikke, at man ikke kan være mere enige med et parti end et andet. For at nævne mere åbenlyse eksempler, der sandsynligvis ikke sætter sindene når så meget i kog, uanset at der også her er forskellige politiske holdninger blandt DLF's medlemmer: -Når vi taler om frihed fra den usle skolereform fra '14, er DLF enig med LA og uenig med S. Det siger vi gerne højt. -Når det gælder finanseringen af velfærdssamfundet gennem skatter, er vi til gengæld langt mere enige med S end LA. Det bør vi også sige højt. -Når det gælder det generelle syn på størrelsen af den offentlige sektor, er vi mere enige med SF end med NB. Det skal vi da også sige højt. Jeg er helt med på, at dette område er langt mere følsomt end de ovenståede. Det bliver yderligere kompliceret af, at det ikke kun handler om lærere, men også om elever og folkeskolen. Men DLF har også vedtagne politikker på områder som elevrettigheder og -vilkår samt folkeskolens udvikling. De står så ikke i vedtægterne, men i andre papirer, so principprogram og professions- og folkeskoleideal. Der sidder helt sikkert medlemmer, der er lodret uenige i udmeldingen, ja! Der er sikkert også flere, end hvis udmeldingen havde handlet om skat eller folkeskolereformen, selvom det også er politiske emner. Man kan aldrig gøre alle tilfredse, og diskussionen kan jo også ses som en pegepind for fremtidide udmeldinger. Skal DLF følge denne linie fremover? Hvis ramaskriget fra medlemmerne er højt nok, så ikke. Men skal DLF tie stille, fordi man er bange for at blande sig i samfundspolitiske spørgsmål, og gøre sig uvenner med regeringen og højrefløjen? Nej da! Der er forhåbentligt tale om fornuftige mennesker, der stadigvæk gerne vil tale med DLF-toppen. Det taler da til foreningens ære, at den ikke tier af frygt for at gøre nogen sure.

Kommunikation og Analyse Afdelingen udarbejder analyser blandt medlemmerne og på folkeskoleområdet. Afdelingen tager sig af alle spørgsmål af samfundsøkonomisk karakter. Afdelingen er ansvarlig for pressekontakt, hjemmesiden, sociale medier, kampagner, ekstern kommunikation og kommunikation til medlemmer og tillidsvalgte.

@Thomas, Jan, Martin, M.Hjorth Danmarks Lærerforening har op gennem historien udtalt sig om børns opdragelse - ikke alene i skolen, men også i hjemmene. Om kirkesang og om salmebogens indhold. Om venstrefolk, socialdemokrater og “fritænkere”s ret til at mene noget i Folkeskolen, (i begyndelsen var man imod). Om ikke-teologer, som seminarieforstandere (DLF var imod). Om katolikkers ret til at undervise i folkeskolen (DLF var imod). Om Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres krav om forbud mod at slå elever (DLF ville beholde spanskrøret). DLF har deltaget i Krystalnat-demonstrationer og protesteret mod overtrædelse af menneskerettigheder. DLF har i den internationale lærerorganisation, EI, aktivt bekæmpet fattigdom og forfølgelse af mindretal. DLF har i årtier (med DANIDA-bevillinger) arbejdet aktivt i Indien og Afrika for bedre skoler, bedre lærerforhold og friere samfundsforhold. Og en masse mere, som jeg ikke lige kan huske.... DLF har HELE TIDEN løbende samtaler med politikere fra ALLE partier på Christiansborg og på samme måde med politikere i kommunerne. DLF har ALDRIG støttet noget parti.

Formandsskabets udtalelser er ikke partipolitiske. Politikere fra flere partier har udtrykt de samme holdninger. Vedtægterne taler om varetagelse af medlemmernes pædagogiske interesser. Disse er nedlagt i professionsidealet. Formandsskabets udtalelser er i fuld overenstemmelse hermed. At en beslutning har et folketingsflertal bag sig, gør den ikke moralsk legitim. Folketinget er i stand til at vedtage at jorden er flad og i visse tilfælde endda gå direkte imod Grundloven. Hvad angår kommunikationsstrategi: Hvad havde man sagt, hvis DLF som eneste lærerorganisation i dette land havde glimret ved sit fravær i denne sammenhæng? Det havde i mine øjne været en langt mere kontroversiel udmelding end den, Gordon kom med.

Det her er altså for billigt. "Men skal DLF tie stille, fordi man er bange for at blande sig i samfundspolitiske spørgsmål, og gøre sig uvenner med regeringen og højrefløjen?" Der er overhovedet ikke tale om at være bange for nogen. "Skal DLF følge denne linie fremover? Hvis ramaskriget fra medlemmerne er højt nok, så ikke. " Øh? Jeg går ud fra at man på forhånd har overvejet om det her er noget medlemmerne mener er en vild god ide og at man for den sags skyld har foretaget en vurdering af betydningen for foreningen og medlemmerne, i stedet for en prøveballon. Det er den her håbløse naivitet, der igen og igen bringer DLF og medlemmerne i uføre. Skat, reform & offentlig sektor, det er alle 3 emner, der har direkte betydning for DLF & medlemmer - det er efter min mening ganske fornuftigt at have en politisk holdning til. At begive sig ind i en værdipolitisk kamp om flygtningepolitikken, det er efter min mening, uanset hvor meget man disker op med af principprogrammer forkert. (og dumt.) Hvis man fortsætter med at vægte alle andre end lærerne højest, ender man som mange andre fagforeninger - medlemstallet vil styrtdykke og hvis først der går hul, vil der efter min vurdering, komme en flodbølge. https://www.a4overenskomst.dk/artikel/den-traditionelle-fagbevaegelse-organiserer-nu-kun-53-pct-af-loenmodtagerne Ikke mindst i de her tider, hvor jeg oplever mange lærere føler at DLF er fraværende - Gordon går mere op i elevers trivsel og værdipolitik. Med en organisationsprocent på 94 % er den ekstrem høj i DLF, men hvad vil HS gøre hvis det begynder at skride? Mange fagforeninger er ved at være under 60 %. Lige pludselig, der vil det pludselig ikke være så unormalt ikke at være medlem.

Jeg forstår ikke at DLF stædigt fastholder retten til at kommunikere naivt. Konflikt, reform, overenskomster og nu Corona. Hver gang, der får DLF ikke slået på kerneopgaven og hvad det er lærerne gør. I Corona, der er det nærmere som om at DLF da helt og fuldt bakker op om at vi lærere sendes da bare hjem og så fikser vi lige undervisningen hjemmefra. For nogle uger siden, der var Gordon ude og udtale sig om elevernes trivsel og så lærernes arbejdsmiljø i en bisætning - her var det endda kun det fysiske. Der tog jeg altså mig til hovedet. Hvorfor har DLF ikke kørt på med de vilkår lærere har arbejdet under, selv om det måske regnes som en ilde hørt ting. "Andre har det jo værre, vi skal bare være glade for at have et job....." Det var helt absurd at man var mikrofonholder for PRT, da hun "stolt" fortalte hvor slemt det var at arbejde hjemme - hun havde jo sine egne 2 børn hjemme også. OK - jeg har mine egne 3 børn + 24 børn i 6 timer om dagen. Alene det at have XX antal forældre til at følge med og nøje vurderer min undervisning hvert sekund føler jeg ekstremt stressende. For slet ikke at tale om den usikkerhed, der er ved at aldrig vide hvad der sker i morgen. DLF bruger under 4 millioner på direkte marketing om året. Det budget kan nok øges en del.

Hvad var formålet med denne udmelding ? Hvad ville man opnå ? Hvem henvendte man sig til. Befolkningen ? Udvalgte politiske partier ? Medlemmerne ? Og hvad bliver omkostningerne ved udmeldingen ? Svarene blæser i vinden. I mine øjne var det en total amatørudmelding uden mål og med. Ledelsen i DLF er nødt til at erkende, at den manglende professionalisme og kvalifikation DLF's kommunikaion er et stadigt stigende problem.

Læs din egen liste. Så godt som alle pinde drejer sig om _skolepolitik_. Eneste reelle undtagelse er Krystalnatten og den ligger omkring 80 år tilbage. Læs tråden - det skrives jo direkte at nogle partier er mere ordentlige end andre. Men fair nok - vi har en forskellig opfattelse af en fagforening og hvad den skal og ikke skal. Jeg ville stadig bare gerne have at den fokuserede på den største opgave pt. og det er ikke flygtningepolitik.

Grundloven fastslår, at alle børn har ret til undervisning. Folkeskolen hviler på et værdigrundlag, nedfældet i folkeskolelovens formålsparagraf, der bl.a. bruger vendinger som: - forståelse for andre lande og kulturer - tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. - deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. - åndsfrihed, ligeværd og demokrati. DLF's kongres har vedtaget et principprogram, et professionsideal og et folkeskoleideal, der bygger på det værdigrundlag, lovgiverne her har fastlagt. Placeringen ved tvang af syriske, skolesøgende børn og unge på udrejsecentre uden undervisning med henvisning til en beslutning om hjemsendelse, som ifølge alle eksperter undtagen en assadgeneral er forkert, er indiskutabelt i strid med landets lov. At folketingsflertallet blæser på loven, er utroligt, men set før. At alle landets uddannelsesfagforeninger bør gå sammen i en erklæring om at tage afstand fra denne praksis, burde sige sig selv. Det havde været mere opsigtvækkende, hvis de havde forholdt sig passivt.

Kære alle, Som forsker har jeg mødt en del lærere, som konkret arbejder med den pædagogiske opgave at håndtere udvisninger af deres elever: herunder elever, der frygter udvisning, elever, der udvises, elever, der går under jorden pga. frygt for udvisning, samt klassekammeraterne, der påvirkes af alt det nævnte. Altså en meget konkret opgave, som ikke i første omgang handler om værdimæssig stillingtagen til asylpolitik, men som kan være forbundet med den. På nogle måder ser denne pædagogiske opgave ud til at minde om lignende, mere velkendte opgaver relateret til trivsel, fællesskab og social udsathed. På andre måder er opgaven forskellig, da den hurtigt kan blive relateret til politiserede udlændingepolitiske spørgsmål. Hvad mener I om denne problematik? Dvs. hvordan kan lærere håndtere den pædagogiske opgave, at der i skolen er udvisningstruede elever (både eleven selv og det klasse- og skolefællesskab hun indgår i)?

Så det Sauer skrev og mente for 2 dage siden, det mener han så åbentbart ikke alligevel??? Her skrev han : “Utallige andre gode formål, lige så skolerelevante og lige så nødstedte og moralsk støtteberettigede som kampen mod hjemsendelse af syriensflygtninge springer nu i øjnene. Men de afvises rutinemæssigt af hovedstyrelsen med henvisning til DLF's formål. Kan vi vente et forslag om ændring af formålsparagraffen nu, så?” Og i øvrigt, var det ikke mere relevant, at DLF (og Gordon) begyndte at arbejde bare lidt mere ihærdigt for netop det de aflønnes for, i stedet for at lege folketingspolitiker og udtale sig på vegne af ALLE lærere? Når arbejdsvilkårene for lærerne i den danske folkeskole debateres - bl. a her på folkeskolen.dk forholder både formand, næstformand og de øvrige hovedstyrrelsesmedlemmer (måske på nær en enkelt) sig tvært imod fuldstændigt tavse og indgår på ingen måde i dialog med deres medlemmer.

Nikolaj, nej det mener jeg ikke alligevel. Jeg overså nemlig den afgørende kendsgerning, at formandsskabet alene har udtrykt holdninger på DLF's vegne. Holdninger, som ligger klart inden for det kongresvedtagne værdigrundlag, foreningen arbejder på. De har ikke i strid med vedtægterne delt ud af foreningens midler eller ydet anden form for konkret støtte med udgifter til følge.

@Thomas Min pointe med listen er, at DLF altid har ført værdipolitik. Og at der ikke kan bygges en mental berlinmur op omkring fagforeningspolitik, så den kun handler om løb og arbejdstid. Læreres arbejdsvilkår handler i høj grad også om, hvordan børn og unge har det. Selvfølgelig når de er elever i skolen, men også i deres livsverden. En utryg hjemmesituation er med til at definere opførsel, trivsel og mulighed for at lære noget i skolen. Tænk også lige over, hvorfor salmebogens indhold var skolepolitik? Hvor var det pædagogisk og uddannelsesmæssigt fornuftige i ikke at ville acceptere en læreruddannet katolik i folkeskolen og at være imod at ansætte en ikke-teolog som leder af læreruddannelsen? Jeg nævner disse gamle eksempler for at illustrere, at DLF selvfølgelig agerer værdipolitisk - og at de ydre vilkår forandrer sig. Krystalnat-demonstrationerne er iøvrigt fra tiden, mens Martin Rømer, Jørn Østergaard, Anni Herfort og Anders Bondo var ved roret. Jeg kunne også have nævnt, at Anni Herfort som DLF-formand har været valgkontrollant i Sydafrika for at sikre, at apartheidstyret blev afviklet uden snyd. Men min pointe er lige så meget, at det altsammen OGSÅ handler om skolepolitik og om lærernes muligheder for at gennemføre god undervisning. Lyt til de lærerkolleger og skoleledere, som har erfaring med børn fra flygtningefamilier, så vil du i den grad høre, hvor meget politisk utryghed og trusler betyder for, om undervisningen kan lykkes. Der gælder selvfølgelig flygtninge-elever, der trues med udvisning. Men det gælder også deres danske kammerater. Dét må DLF nødvendigvis forholde sig til. Og det står ikke i modsætning til kampen for gode lærervilkår. Tingene hænger sammen.

Vil det så også i din optik være helt på sin plads, hvis DLF gik ud og tog politisk/værdimæssig stilling til tvangsfjernelser af børn på et overordnet niveau - f.eks. udtalte, at der generelt tvangsfjernes for få/for mange? Det ville jo være en sag, der berører en markant større del af vores elever og derved vil linket til folkeskolen være mere tydelig end i sagen med syriske flygtninges hjemsendelse. Jeg skal gerne indrømme, at jeg finder den aktuelle udmelding på grænsen af, hvad vi kan argumentere for har direkte relevans for vores virke i folkeskolen på et overordnet plan og jeg skal også gerne melde ud, at jeg ville finde en konkret udmelding omkring tvangsfjernelser på grænsen af, hvad vi bør byde ind med i den offentlige debat, hvis det udmøntes som en decideret stillingtagen til den førte politik på området. Det ville dog for mig stadig kunne mening, hvis man eksempelvis bidrog med erfaringer i forhold til tvangsfjernede børns trivsel i skoleregi, men her forholder jeg mig til en udmelding med konkret stillingtagen. -- Jeg synes, at diskussionen, som udfolder sig her i tråden, er meget interessant og jeg har lidt svært ved at placere mig bastant på den ene eller den anden side, men jeg tænker bestemt, at det er en vigtig diskussion og mit spørgsmål til Thorkild er ment åbent, da jeg selv sagtens kan se de mange farvenuancer og har diskuteret frem og tilbage med mig selv, når jeg har læst indlæggene i tråden. --- For en sikkerheds skyld vil jeg skynde mig at komme dem i møde, der "falder" over mit titel som tidligere lærer. Jeg er i princippet stadig ansat som lærer, men er sygemeldt og fritstillet efter et fald på arbejdet. Jeg er stadig medlem af DLF og får støtte af DLF i min aktuelle situation.

Min pointe er, at jeg ønsker en partipolitisk neutral fagforening, der respekterer folkestyrets og demokratiets legitime og demokratiske ret til at regere og sætte politisk retning, og lader domstole og fagkyndige afgøre lovligheden af denne. Jeg efterlyser en fagforening, der lader sig styre af dens officielle fagpolitiske formål udtrykt i dens vedtægter, og arbejder for medlemmernes fælles interesser, i stedet for at operere efter skumle skuffedokumenter, der er vedtaget bag medlemmernes ryg, i hvad der lige nu virker som et indforstået venstreorienteret ekkokammer.

@Ninna Resting Kære Ninna Jeg er meget tiltalt af din nuancerede og åbne tilgang. Men du er ved at lokke mig ud, hvor jeg helst ikke vil, nemlig til at blande mig i, hvilken politik DLF bør føre nu. Jeg har undervist i folkeskolen i 18 år, og i cirka ti år var jeg fagligt aktiv i DLF som kredsstyrelsesmedlem og kongresdelegeret. Da jeg blev ansat på fagbladet Folkeskolen, hvor jeg var i mere end et kvart århundrede, valgte jeg at fortsætte med at være medlem af DLF. Men jeg stemte blankt ved alle urafstemninger og valg til hovedstyrelsen. Jeg ville være “lige god uven” med alle. Når jeg mente noget, var det på lederplads i bladet og på folkeskolen.dk - så det kunne diskuteres. Men nu er jeg forlængst ude af det aktive lærerliv og fagpolitikken, og jeg synes, det er de aktive lærere, der skal beslutte den politiske linje. Der var en lang disclaimer. Men ok, du spørger direkte, om jeg jeg synes, at DLF skal tage politisk/værdimæssig stilling til tvangsfjernelser af børn. På det overordnede, principielle plan bør DLF ikke mene noget om flere eller færre tvangsfjernelser, mener jeg. Men lærere, skoleledere, pædagoger og skolepsykologer kan med afsæt i konkrete oplevelser mene noget om børn, der mistrives. Ja, de SKAL mene noget - den skærpede underretningspligt siger, at du som FAGPERSON - ikke som fagforeningsmedlem - skal indberette, hvis du formoder, at et barn har brug for hjælp. Om der fx skal ske tvangsfjernelse skal hverken læreren eller fagforeningen mene noget om. Men DLF kan godt mene noget (= bør reagere), hvis det fx viser sig, at en kommune ikke forholder sig til eller reagerer alt for langsomt, når den får indberetninger om børn, der mistrives i eller uden for skolen. Synes jeg.

Kære Thorkild Tak for de pæne ord og dit fyldige svar. Jeg vil skynde mig at sige, at jeg på ingen måde ønsker at lokke dig til at ytre dig om ting, som du ikke ønsker at blande dig i, så det er helt på sin plads og fuldt ud respekteret fra min side, hvis du siger fra. Jeg kan fuldt og helhjertet finde genklang i dit syn omkring en udmelding om tvangsfjernelser, som i mit tænkte eksempel. Min udfordring opstår, når jeg forsøger at sammenligne udgangspunktet for den aktuelle diskussion her i tråden - udmeldelsen om udvisning af syriske flygtninge - med mit tænkte eksempel. Jeg har svært ved at indfange eller opdage forskellen, da det umiddelbart i mine tanker omkring de to virker til, at der i begge tilfælde ville være tale om en politisk/værdimæssig udmelding om en konkret ført politik. I begge tilfælde vil skoleledere, lærere og pædagoger med tilknytning til en konkret sag have både ret og pligt til at melde ud og jeg har umiddelbart ikke fået forståelsen af, at det er sådanne udmeldinger, som debattører i denne tråd forholder sig kritisk til. Har du (eller bestemt også andre her i tråden) et bud på, hvori forskellen består? --- @ N.C.Sauer Jeg har lagt mærke til, at du har ændret din stillingtagen med henvisning til, at det handler om, at børnene ikke vil få tilbudt undervisning på et udrejsecenter. Det er en pointe, som jeg sagtens kan relevansen af. Jeg er dog ikke sikker på, at jeg i DLFs udmelding ser denne pointe fremført som det primære, da udmeldingen er stærkest fokuseret på værdier, demokrati, åndsfrihed, ordentlighed o.l. begreber, hvor der tilmed angives et citat fra en navngiven politiker, som man tager afstand fra eller i hvert fald problematiserer kraftigt (altså citatet - ikke politikeren). https://www.dlf.org/nyheder/2021/april/samfundssind-er-meget-mere-end-at-hoste-i-aermet Der refereres i udmeldingen til folkeskolens formålsparagraf og det opdrag som denne forpligter til. Jeg kan sådan set med artiklens briller umiddelbart følge de afledte konklusioner, men tænker samtidigt, at udmeldingen er ret bastant, når der eksempelvis står: "Hvorfra stammer den hårde og fjendtlige retorik, som følges op af klippefast politisk handlekraft? Hvorfor risikerer man at blive latterliggjort, hvis man viser hjerte og empati?" og "Er vi ved at dreje landets grundlæggende værdisæt i en ny retning, hvor børn og unge på daglig basis oplever førende politikere blottet for tvivl udføre stærkt dilemmafyldte beslutninger og endda udtaler sig skeptisk overfor stolte institutioner som eksempelvis FN". Jeg er lidt i tvivl om ikke dette går over grænsen for, hvad DLF bør melde ud offentligt. Nu vil jeg bestemt ikke tage dig, N.C. Sauer, til indtægt for udtalelserne, men blot åbent spørge til din holdning til om DLF her går over grænsen eller holder sig inden for rammen?

@Ninna Resting Kære Ninna En superkort version: Ud over danske regering er det kun Viktor Orbáns Ungarn, der mener, at man trygt kan sende flygtninge tilbage til Damaskus ( - hvor den danske regering iøvrigt mener, at det er for utrygt at genetablere en ambassade). Ved at regeringen melder ud, at nu skal børn og unge udvises til Syrien, (som flygtningebørnene enten ikke kender eller kun har uhyggelige krigserindringer fra,) skaber regeringen utryghed i alle flygtningefamilier. Og det stråler negativt ind i skolehverdagen. Som lærer er man forpligtet på folkeskolens formål. I DLF er man forpligtet på foreningens dobbelte formål - om både fagforenings- og pædagogiske spørgsmål. Op samme måde forpligter både principprogrammet, professionsidealet og folkeskoleidealet. For mig er der ikke tvivl om, at det er rigtigt, at Danmarks Lærerforening og de øvrige 13 lærer- og skoleorganisationer advarer mod de menneskelige (eller rettere u-menneskelige) konsekvenser af udvisningerne. Men du har ret i, at der en del af de udtalelser, du citerer, der ikke virker til at være vejet på en retorisk eller diplomatisk guldvægt. For nu at sige det lidt diplomatisk uldent.